Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 6, 1910)
L »Uanfkeren", U Waeutlig Ruhedss og Dplysi sang-blas for det danst Falk l Ameriks, ums-et If DAleH LUTE. PUBL. HOUSL stillt. Nebr «,Vtufkmu« udgmn hvet Tlrsdag og Ftedag Ptis It. Ausgang. II III-med- Stam Il .50. Udlandel II.00 slavst walks i Fvrikud. Juli-IV Betaling, Adreslefomndring og Insel sugaaende Bladel adtegfetes: DANlSH Ll"1’ll. PUBL. HOllsE. Malt, Nebr - Reden-U A. M. Anders-n Ille Bidrqg tIl ,,Dansteren«s anhold: leingey Konelpondancet og Aktikles II tust-et Urt, bedes abkesseket: A. M. Anderlen, Blatt, Rest. Boteked at Bluir Postotilce as second als-s matten-. Advent-ins Rates made known- upon vpllostion. s Tilfelde as Uregelmæssigheder veo Mag-lieu liebes man kluge til del siedlige Ich-seh Skulde bet ikke Wele bei-es III heuoende sig til »Danlkeken«s W. Rim- llceferne dem-endet sig til Fou, der MerkriBladet,enten w- at lpbe bog dem sserfot at faa Dplysning om det avertetede, Jedes De altib small-, at Te lau Avemsses W i dette Blei-. Der vtl væke til gen III Name. — Fra Tone Valley, Montana, stri ves til os, at Menighedens Proofre hus snart er fasrdigt Basementet eller Underbygningen til deres Kit ke er ogsaa snart færdig, og der vil blive lagt Tag over Underbygnins gen, saa den kan benyttes som Forsamlingslokale for Menigheden gennem Vinterm Ved en Aarsfest, som St. Qlaf College (den forenede norsliluthers fke Kirkes lærde Stole i Northfield. Minn.) fejrede den 6. Nov., blev der ved et Møde af Jllumniforenins gen diskuteret om, hvad der burde og kunde gøres for at fikre Stolen do 850,000, J· J. Hill hak- looet paa visse Betingelser. Man naaede dog ikke længere end til at vælge en Mite, som skal tage sig af og ftemme Sagen. Kinas Folkemængde At foretas en ntjagtig Folcetælling er enKunst som Kina ikke hat mestret endnu. Regeringen hat nylig gjokt et For ssg i Retning af Folketcelling, men Folket hat Modbydelighed mod at blive talt og gemmer fig, naar Tællerne kommer, saa man maatte njjes med at tælle Hufene Derei tet hat Regeringen faa officielt med delt det antagelige Antal Jndbygi Here i Kejferrjget, nemlig 250 Millioner. Andre mener dag, at dette Tal er betydeligt under det virkeligr. Lang Tjenestetid Past· J. Thus Jakobsen i Westbtooch, Minn., (eni af vore Venner i den tidligere notsks dankte Konserency hat iflg. »Luth.« nedlagst sin Getning paa Grund af Ildetdom (70 Aar). Don hat be tjent Weftbtookkaldet i 30 Aar. — Past. T. A. Sætre, Evensville, Minn» fejtede fornylig 25 Aars Jubilæum fom Præst i samme Kalb. De site Menigshedeh han be tfener, og Venner over-raste ham og Jene en Pengegave paa 8300 En anfelig Gavc En Mund i Den norske Synode, T· A. Nosin,«" hat lovet at give 810,000 til UnU derftsttelfe for dygtige og velskik-« kede studerende ved Luther Eollegek og Seminar, iom vil uddanne fig! til Priester euer Lmeke i SynodmsZ Tjeneste. Understøttelfen er tænkt— som »Scholarshipö«, eller om Fa kultetet for College’et findet det meft henfigtsmcestgt, da for saüdüns ne som graduerer fta College’et. Marthen hat været Skolelærer. Mis W, Bünkjks·"kailitær ogfv Für mek oq — foretwekkek det mit-. ( Ei skiut Missionsoffer. Der hviles de en ums Geld m Vrsdmnenigi W Mission-fasse J dem Sma bat-jedes Præsten og Diakoneknel over at jin-de en 51000 SeddeL Man hat-de ingen Jde om, hvem Giveken var. Det synes, som han ikke hat ofret »fo: at anses af Men nesker.« De helliges Samfund. Ved diredsmødet i Ruft-in Nebr» dleo der bl. a. ført en Dis«x!ssion over Erim-et, der her er næont i Ooerskriften. Kredjens Sekten-er meddelte intet færligt detom, iagtens for Plads iens Skyld Han udtalte dog ? sit Referat, at naar en Samt-Ue over jlige Emner gaar allerbedft er det gerne Tid til at slutte Derom kan vist mange tale med i betreffende Form. Men kan dette ikke blive ander Flcdesss Var det ikke anffeligt, ja ligefrem tilkaadeligt at nøjesf med eet Empe, naar det aarlige Modi holdes i en Menighed, der hat Ian delig Værekraft, og hvor des fan antages, at mange vil tage Tel i Samtalen —- tnange LægfolL me ner jeg? » Ncevnte Emne blev indledsst of Past. Weismann fra Denver. Jan gjorde bl. a. gceldende, at »Wel lesskab« ikke netop er det Thnme Tom »Samfund« Wange vi! vide, at en Vis Retning ynder 1t jige «Te helliges Fcellesfkals« i Ztedet for det scedvanlige !ld:rn". Tet kan fynes en singe Ting at op holde sig oed de to Betegsxekfet Men som Past. Weisman bæydcde efter at en Præft haode erkkgret at de tsvende Udtryk betennede det samme, der et Forskel. Du- er sagde han, saa mange Ding, vi Oriftne hat tilfælles: der er Lied-It Vønnem Sakramenterne og andre ydre Ting. Men ved de Hekigesl Zamfund forstaas noqet dybsske. no get ufynligt. « sdnsferer Vethed stilsplvs T denne Forbindelse et Zwar-Hemmt Tom imidlertid ikke blev kieksnrist fordi vGlocken Var bit-von san M hu mange. Men bans Ewrgsmnal Mr tjcncr at føres from til Murg ff kentlighed, fordi det i mine Entfer peger netop paa Sagen Kerne-winkt Mr. Bedsted fpurgte omtrcnt Ton dan: »Naar der paa et Eted Rimsi csn Flok troendc IIkctmchetst wen ikke rigtig saodan san komme Tam men, og man da sjqon at »se- ist sindes noget heftigt Eint-unsA jblandt dem, er sao dcst n: de Itroende nemlig findet hinwde Zleeser. synger og beder s.1ni»nen Hafer-des sammt-m sorgt-r hin-non ;opbygges sammen, hjælper Man den til Rette, tugter, trøftsr os. visi leder hinanden —— er de! Ina. L,vad der forstaas ved de Hesliges Zasmfund?« Der var, som antydet, Mcninqss forskkl om den Sag ved Kredsmøs dei· Og det vil der formodesnliq tedblive at være, hvor der Wes bekom. Men vor Kasferers Anka else (thi forstod jeg ham ret, nd Ulie demv den underforftuet i Spsrgsmaalev er den sammc som man has-de i den indre Missiot Danmark for atten Aar sidem da jeg kendte dsenne Bevægelfe. Og verfonlig maa jeg slutte mig til hast« Lad der nu være aldrig ssu man ge Meninger heromt et Guds Vorn Der kender·Velsignelfer ved de Gel liges Samfund Horn jo afgfort mau betegne noqet andet end det spre qqsende Led, »den hellige, almins delige Kirke«)s vil nsdigst a-« alt miste den. Og fksnt der kan Ist-re andet, han elfker h-it, andre Stsder hcm gerne vil verte— »by·d ham et stille Samvæk med een of Und-: ringe lmaa, fe, det er de liMszte Timer. han her paa Jord lau op naa.« Men ers det i dette stille .-cm Tot-»r, de Helliges Sambmd til-Dei da er der Fotskel vaa Saus-fund og Fellesskab Thi hos dem, der hyldet at lige ,,Fællegskab«. kindes faadmme Sammet jo ikke (de troc jeg·at kunne sige med Sand-lieh Taget jeg feil, er det mig en Gla de at blive vplyst betend Apostel-u Paulus taler. fum vi alle vol-, am et Liv, der er Malt MWEM,ULV« Kerkmt sei i M Ist-bringen De Hemqu W It ei W Mk, W III — II U W Of. M l— ——s·-l — det virler: en Vandring i Los lfk 1 Joh. t, 6. 7). Naar der i Aposthiftorien (?. 42) tales om, at de i den forfte Menigs hed holdt iig «bl· a. til Sam fun det, da synes denne Sætnxvneli se jo dog ogiaa at betyde anget, der er foritelligt fra det Ivrige, der oms tales, og iom de jo netop var icrlles om. Det lau altid have iin JnteressE ie at vide, hoad Luther hat sagt og ment om SpørgsmaaL Tom i Øjeblikket befkæftiger Sindeno Jl ke, at han oel absolut dømte kigtigt i hvert enkelt Tilfælde. Men hanc Tom og Mening har Vogt foni han var forud for fin Tik til det gode, til aandeligt Moor til at fokitaa Skriftens Aar-d. Her lunde jeg nu sristes til at imiknde den Bemærtning, at naar rerdsliqe Kirkefolk got iaa start er Nummer med det Faktmn at Luther ikle ahiolut har iordemt Taniem men ladet Tingen have iin Gang ved Bryllupper og andre Festen naar det ilete i Tssqt og Ære, da maa dette hans Its-Id ounlt hedommes efter hans 7ide Z(Vdoaner, hook der iaaoift teu- Titel den var nogen Munl eller Prseit eller Pave, der holdt igen, Jelv naar de »uityldiae FornofcliaH Tkeiede ud til at blive noiagtiq det modsattQ Luther vilde Alvot og Zaudhed, og du kan holde diz for visiet om. Lasset-i at han i vore Tage oilde have stillet iig pag de— ges Side og læmoet for deres Fug, der deler Shn mcd Philip Jakob Zoener Masnd liom Luther kan aldrig Aaa med Masnadeit Thi Mængden har altid Uret Men hvad mener nu altsna Lu ther om De Helliges ZamsmidP J sin Fokklaring til den ttedie Artikel (d. v. s. den ftore Aas-skiz mustsd Tiger han: »Tkoen kalder den hellige Nisu 1ige seirte communio sanctornm. et zæuesjkab of hellige. Thi bque Wed) tages Tammen under eet. Men forhen var det ene Led d.-r ikke. Tillige er »Fa)lle—35fqb af «IZ(-l1i1e« net og uforsmaeligt overfat. Vklde man gengioe det tydeligt, ntcutte man udtryfke det ganske ande:’cdes poa TysL Thi Qrdet ,,ecclesia« heb der egentlig Paa Tny »en Zusam ijng«..Vi er derian vænnet ti! det jiUe Ord ,,slirke«. Bette forsiimr de enfoldige itte om en forfsmelet »Joh, men om det· indviede Hus el ler Vngning. Og dog ikulde Hufet kun faldes en Kitte, fordi Haben iamles deri. Thi vi, der Sommer sammem danner og Lager o-? et scrrligt Rum og giver Hufet Nat-n cthr Hohen. JUtsaa bctyder det lille Ord »Gesc u-«' menljg itke ander end »ev. Il nnndciig Zamling«. Eiter fis-. Akt -:r det ikke Tyfk, mcn Græsk, ’":ge sum ogfaa Ordet ecclesia Thi Gm xseme kaldek det i derrs Sprog Kn ria. ligefom man paa Latin kalt-er det cuxia. Derfok fkulde det paa ket Syst, i vort Modersmaal hied de «en kristelig Menighed» piler »Samling« —- ellek allebedkt og states-I »en hellig Kriftenhed«. Läge saa skulde Okdet communio. fam csr hængt til, ikke hedde ,,F.klle6 lskab« (Gemeinschafi), men »M.-nkz1 )hed« (Gemeine) Bette Ord ck Elle andet end en Glase ellek Udlaszxscisli ;s(, hvormed man hat villet ans-rhy Uwad »den fristelige Käf-« how ;der. Deraf hat nong, fom fix-etwa knude Latin ellet Tysk, lcwet »Es-ei leiskab af Hellige«, medens dox M wiss Sprog aldrig taler Tonle des. For at tale ret Tysk stuldis Tit-et derimod hedde ,,en Menigbed af» Oellige«, d. v. f. en Menigk,.d, i hvilken tun findes hellige —- eller endnu klarere »en hellig MequeMH (eine heilige Gemeine). 1 Dame Tilfætnings Sum ok; Mk njng er da: Jeg trot, at der gsoes en hellig Stare, en Meinqu as lutter helliqe under eet Hasel-. W, set-n ved den Helligaand et. fammmtaldt i ten Tro, Menkng og Forstaaelfe, som hat maskzjoki sdige Gover, men bog er endrægtis i Kærlighedem uden Setter ogSplit-« toller —- sfv. j worden det nu end W for-. l holde stq med de wende Leds Stil linq til himmlisch M «de Bellinc Oamfmd« hist er M sum en ForkW til »den helliu alt-in deliqt W III ei fast vel km — . l; Prof. Caspari hat jo i et III-ist vist, hvorledes Trosbekendelfen ti storifk hat udviklet fig, og book Iedes den hat naaet sin msvckrevde Stikkelse. Den Ting er for oth Lsftig at komme ind pac- her. Men hvorocn alting er: Guds Aand maa tæntes at være den, der hat dsktei ret Bekendelfens Jndhold. Lcd for Lod, Tid eftcr anden Og entm vi oltfna figer »Samfund'"' eller »Pe niahed«, det innes nu dog ai see re mere end en flet og ret For tlarina til »den heilige, almisdszge Kirke", enten man saa derves wen ker fig Hufei, eller Statem der U"c11nlcss:s i Hufet —- en State, dess: er. altfor broget til sauledes mkd Ub mærkelfc at kunne kaldes »e« Esel Fig Ilkenighed.« I Jcns Da!l"-.). W ’Et Protestantismen vrd at ds uds i Nogie komeksk-katoiske Viswppeul fom iynes at være meget floge, ogs nogle protestantifke Biitopper, iomI fynes at vaete meget dumme, er kam-: men til den Zlntning, at Prote ftantismen er iin Ende nier. Dei beror altsammen paa, hvad man foritaar ved Protestantisme. Dekiom man derved forftaar Sekterne og Jsmerne, der formerer sig fom Grceshoppekne i Ægypten, iaa er Enden nær —- det maa man i det mindsie haabe. Men disie er· oms trent lige saa meget Tele af Pro teskantismem som Plagen var en Del af det normale Lin i Mario ten. En Illustration hekai lede res af ,,T-he Luthekan Standard«, idet Vladet viier osI en Rede ai disie Plager i Michigan Bladet sich-ek- . »Battle Ekeek under den Ære at huse flere mærkelige fiieligionstsbes lendelier end noaen anden By il« jllkichigan eller maaike i Te forenede Etatec Blandt dem, iom har fun-; det Tilhcengere der, er: Symde Tags Adventiiterne, som gjokdeJ sBattle Creek til dereki Oooedkoari ter for Verdem Spiritisterne, som gjorde iamme By til dekes NOoved » sparte-r for Staten Michigan, og alle berømte Fritænkere og AgnoL stikere kom her og holdt Fortdrag: wackere-, iom alle efterhaanden ers bleoen omvendt til Spiritismems Fouriiter med ydekliggaaende li-I berale Jdoer gngaaende Neligionl og Samfundsliv, hvilke kaldte inz . Oarmoniften Chriiladelphianere, iTilhcrngere af Dowling med eni Iitcerk Perionlighed og en ,,iplinierny ;Religion«· . »Wind Eure« eller en metafyiist Sekt, der fslger Dr. iSwartz i Chicagm Meinst-Bruder skab; Den kommende Tidsalder; JMillennialik Dagng Livets Bk-d; JTheosophi; Gnoftikere; Jldtilbedere; Reftitutionistet; Guds Hellige; Der store Haabs Kitte: Flotim Broders scab. Alle disie hat eller hat haft Tilhængeke i denne.By.« Llf denne Slags Protestantisme er alle fand-. Proteftanterf hierielig Lea-Ue Ver-, den vilde være langt rigete, om send-de »The Luth.« Anhefalmg. Br. Sand. teol. H. C. Vedfted, der ved Dort Aarsnmde i Nacixun Wiss-» overbragte rnHilfen fra Vi skop P. Madsem bar anmodet mig om en Anbefaling til vore Pras ster oq Meniqheder. Tenne Anniodning - efterkommer jeg med Beredvilliahed. I J denne Forbindelsc man dct nas re mig tilladt at offentligøre tre Vidnesbytd, som jeg hat her ligs gende for mig: »Cand. teol. H. C. Vedfted er en dygtig ung Mand, fom paa Grund af fin paalidelige Petjonligs hed fortjener Tillid i hele sin Færd. Ksbenhcmm den 28. April 1910. P. Madsen, Biskop. St. Anthony Part, Minn. Nov. 25, 1310 Or. Cand. teol. Vedfted fra W benbavns Universitet holdt i Dag It Fokedmg i Den forwede Mikes Seminat om kirkelige Fort-old i Daumen-L « Des er wie en Glæde at udtale, at Fondraqet udmcerkede fis ved en Helden Mart-ed oq W U-1UMUIOCMWM L l —Z .» «- --«—------ »Q blik over Kirkens For-hold i gam le Daumen-k- Kandidaten niste, at hcin stod og agtede at ftaa paa lu thekik·!bibe1sk Grund hvitket ikke mindst glædede os· , Herren være med ham paa hans Reise. M. O. Deckman Prces. for d. fore. Kirkes Seminar. Eond. teoL H. C. Vedsted hat be-l sagt undertegnedc og talt GudsDrd i beaae mine Ritter paa Takfigels fes-bogen i indevasrende Aar og jeg kan bereiten san vel som ester mit perfonlige Sommer med hom, hier tetig andern-te hqm til mine Exis bedsbrødre og vort Samfunds Me-» nigheder som en Mand, der bringet-! et godt Budfkab fra oor fælles Fressen Theo. P. Beck. OutcbinmeMinn 24.Nov.1910. Flere andre Vidnesbyrd kunde jeg vedføje, men disfe faa vel som mit met, mermeft grmtdet paa per sonliq Zamtale, ger, at det er mig en Gliede, at anbefale He Sand. O. C. Vedsted til Den furenede danfke Stiele-J Prcester og Menigs beben J broderlig Ærlusdjghed N. V. Ehristianseik W Tll Eftertanke. Flan for tidlig du give dit Hjektse til Gud, Som saa tidlig dig log i jin Faun? Kan for tidljg du leere at elske hans Vnd Og bekende for Verden haan Navn2 Slnlde Ungdommens Aar ilke pas ie for Gnd — Jfke Lonsangensz jnblende Rasci Mon da heller den golde, den flagende Lyd Fra den kolde, den visnende Hist Zlulde Glæden i Lioet blch mindre med Gild? Skulde Rojerne Bladene str For den levende Luftning fka Glas dernes Hjem Skulde Sangen forftumme og ds! O! du ved ej, hvad Lytke og Selig hed er, Fskend Jesus faor freliet din Sjkel Og faak llnklet den lsnlige Tsrft, som du bær — J det lkjulte, du lender den vel? Kan for tidlig du give dit Hierte til Gud. Som san tidlig dig tog i sin Fam? Kan for tidlig du leere at holde hanc Bud Og bekende for Ver-den shans NavnP John — Guds Varus hetlige Maul. Opad til Sinn Trin for Ttin J Dagens Solglans, vcdStjernejkin. Fremad, trods Satans LanebrsL Vort, bort fra Verdens Møddingpsl.; Frwnad i Kraft af det Guds OrdJ Som ftsaber Helte trindt paa Jode Seit er Las-net for Guds Falk, ( Som hat Guds Sandheds Aand til» Toll. ( Frem gennem Trwngslets tytkeSktJ Jngen bort fra jin Post maa flyl ; Last dog Bekendelfens Banner kækt Aldrig din Konges Navn fornægt.; IX Jesus i Tag er iom i Gaar: ! Hyrdem iom ftder sin Græsganss· saar. : Alle Guds Bsrm fat atter Mod; l Berden ital·ligge for Jesu Fid. Bryd for de arme Livets Brit-; Verden sukket og er i Nsd. Sig Syndere, at i Jesu Blvd « Er der en Modqist mod Syndens Rod J Jesus vi seire stal Das for Dag, Frelset og frie- fra Synds Beding M dog til Jesus, du Sonderi tkæh 4 Kam nd as Sodom-, stell bin sie-L s. c. sei-tm. L... --.... Korresponsanrers thkoflh Bis Atti-ein« vi lade htre fra os. Gid viiunde have meddelt om aim delige Brydninger i Mennefkehjers ter, om stamp mellem Liv og Did· Denne Verdens Fyrste og Fyrsten over Herrens Heer kæmper om Mag ten, og dået alnorlige Sporgsmaal stilles til enlwer Lassen under hvils ken Fane har du stillet dig, min Ven? Vor gamle Bruder-, Pan H. J Dahlftrsm, bessgte os en »he-[ Use. Gan com den 22. Ott. og blev til d.t’-1. Neste-n lød traftia iblandt US baade naar han under Paulunets Hvælvinger lærligt indbsd Evndere til at forlige iig med Herren og naar hqn i Koret bad til Herren paa egne og Folcets Vegne. To Eøndcige prwdikede han fior os. ag. i Ugens Lob var han heller ikke ums-. Don er et villigt Jliedfkab i sin Heu-es Tjeneste Maatte det si ges otn as alle. Past. Thereer talte i vor Kirke den 18. Nov. Vi var meget qlade ved hans jcrvne og klare Forltmdels ie. Tet var et aloorligt Ord til baadc troende og variire. Siden tals lte han Utahmissionens Sag og ;en Kollekt blev cptaget Mon itke ldenne Mission bliver en indviklet lAffaste? Vi elsler denne Mission Theroppe og naar Herren —- ikke Mennesker — faak Lov til at lede Denne Mission til vore Landmcendö »Nedning, ital det not aaa Jubilæumsgaven2 Vi bar itke hørt san meget om den i den fenere Tib. En Del velstilledc Falk fiddet jdcsr rundt i Vore Menigheder, som skundc give band-e 8100 og 8200, udcn det vilde niærkes. Kasre trocni de Jandsmasnd ——« J bar en Gabe til Guds Niges Sag iblandt os. Mrget godt hat Vi modtaget im »Den-er i dct ivundnc Aar, Og be visk Tatncmmeligheden i en itor Zta -«:1 til dcnnc uiqtige Zog i Dort Samfundsakbejde ) Lsi burde iikkcrt have et Stole Iiond Alarcst 1917 vil blich et Min Ideaar -- Tænki Firehundkednaret iiiden Reformationens JndfskeliH lsden Zi. Okt. 1517 —- deu rn. Oct. » 1917. J Eundhed et Mindch Mon ivi faa ikte burde vaer tomne iaa i langt at oi ingen Gæld havde og tilmcsd et godt Stolefond H Herren velsignc Stolegekningen Tiblandt os. Stolemænw Lad os ht Yre fta edets Stolen Det vil glasde is. Max. Link- Wis. Gr. Redaktøri To feg fer, at De endnu ifte lmr faoet Tallct fuldt pas de 500 um« Abonncnten saa vil jeg hetmed sende Dem et Pnr mete; det er en Eftrrflwt as Past. strogs Arbejde, jom hnn foretog sig for en Tid til bage: men da hon det nieste af sin Tid har Hasndekne met-e end fulde, tænker jeg ikke, han hat noget imod, at jeg hat opsamlet de Sma ler, han ikke hat- kunnet over-kom me· Min egen Subfkription, Lan jeg jo sende spr Nytaak, dog haaber jeg, at Tallet 500 naas, faa jeg bliver kvitteket for den sædvanlige Pris, for der er da vel ingen Fare for, at De ikke skulde faa Zakfe nok? For denne Plads’ Vcdkommende bar oi haft den tsrreste Sommer, nogen kan mindes; det hat Dass-et bande for Farmerne at maatte skilles fig ved en Del af deres Mal kekøer paa Grund af Fodetmangelx og dog hat vi, som Past. Knab faade i sin Præditen i Dag paa Takkedqqen til en stok Foksamling. meget at takke vor himmelske Fader for, Elle alene i Dag, men hvet Dag, for al den Naade og Muhmle vi er Genstrmd for. Fokleden Sandaq havde vi da oqfaa den Glied-, at III sittko blev optaqet i Me nigheden. Dei er da ogfaa en »Tai Verd. Her kunde vel væke merk at skrive am, men det vil feq over ladei til vor Korrespondents da han hat en bedte Pen end min. M. B. Curio, R. D. » Med- Matt-ei Leb at lese Mpvndaneec fm must-den Wes-Hier