H
l
..xlanl’keren". !
il satvngentllq thedk ok- Dplyssk
singst-lud for ver tat-le Falk » !
l sit m e ri k a , I
l
.s "· ndsivet al
vzxmskfnnsra Amt-. nousn
Maik, Nebr
«,Vssstmn« udgaar bver Titsdag og Frevag
Pkis pr. Ausgang.
II Foreuede States il .50. Ublandet Ili.00
Blut-et walks l Form-L
Miit-O Betaling, Adresfefotandring og
W angaaende Bleibet adteileresz
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blait, Nebr.
,
Redaktsn A. M· Andetlem
Ist Vldkag til ,,Dansteren«s Jndhold:
lelngeL Kottecvoadancek og Brülle
IV Mr In, bedes adresletet:
I. M. Anderer, Malt-, sehn
Unter-ed at Blsik Pol-rothes as second
elsss matten
Advent-ins Rat-en made known upon
sppllostlom
J Tilfclde as Uregelmæösighedet vev
Iodfoqelsen liebes man kluge til del siedlige
IWIII.. Skulde del ikke hinwe, bedes
Ism- henvenbe sig til »Tanfkeren«s
kaum-.
Eint Jst-lerne benvendek siq til Fou, der
surteretiBladeunten so- at lobe hos dem
osekfot at faa cvlygning om der avettetede,
Its-I De altib owtale, at De lau Als-russe
Ieutet i dette Blut-. Der vil vers til gen
Ists Mitte.
Mayor Gaynor i New York for
bavser Gothamiterne simpeltyen ved
at gøre, hvad han siger, han vil
gøre Er det ikke en forbavsende of
fentlig Holdning, naar det simple
Faktun1, at en Mund er ærlig, oceti
ker Forbavselse?
Past. Ankers Opfokdring i sidste
Nummer til at strive hjem til For
ældre og Slægtninge og sende dem
en Julegave har vort hjertelige Bi
fald. Vi hat tun en Henstilling at
tilføje: Send en Slægtning eller
Ven ,,Danskeren« som Julegave,
eller bestil Bladet nted et Aars
Forikudsbetaling, saa sendet vi Bla
det hver Uge hele Jlaret igennem,
og paa denne Maade faar vedkoms
wende ugentlig Hiler fra Amerika
Bevillingerne til Metodisternes
Mission i Udlandet er i Aar
sj,114,800. Af denne Sum an
vendes 812,500 i Norge, 87,950 i
Danmark, 315,975 i Soerrig og
87,350 i Finland. Vi, som kender
Forholdene i disse Lande, maa un
dres over, at Metodistkirken ikke
forettækker at anvende disje Tu
sindekz qf Donaks og de Kskæftek,"
sont dermed underftsttes, paa Ste-«
der, hour Kristendomrnen itke er
kendt
Den beremte svenske reisende Dr.
Sven Hedin scriver i sin Bog
»Trans-Himalaya« bl. a. om Mis
iionærerne:
’ »Mange af mine stsnneste Erin
dkinger fra de lange Aar, jeg hat
tilbragt i Affen, stmnmek fra Mis
sionstationerne Jo bedre jeg lærte
Missionæterne at kmde, desto mere
hundrede jeg dem-es taalmodige,
standhaftige og ostr umknemmelige
Arbeit-of — — —
»Unge Lapse, for hvem intet et
helligt, og hvis sverste Etage ikke
et nær san godt indrettet som disse
Missionærets, de trot, det hsrer
til god Tone at behandle Missionces
retne med overlegen Foragt, at dad
le dem, at opkafte sig til Dommere
ever M og fordtmme deres Ar
sejdc i Kristenhedens Tjeneste. Hvad
Mulsant af Missionærernes Ar
Iejde end maatte vere, den uegew
W M for en eilig Oder
ievisning et M heundrinqsværs
« us« .
En Fritænker og en kristenPrceft
sub samtnen ved Middagsbordet i et
CoteL Eiter i nogle Minutter at
have maalt Prceften med haanende,
kolde Blikke sagde Fritænkerem
»Im anta’r, De er Præst?« —- »Jo,
jog er i min Herres Tjenefte.« —
En In se u tat-r ud km Vi
belem anta’r jeg?« — »,Ja natur
.lisvis.« ,,De findet vel mange Ting
»Den We Bog, fom De ikke for
sioarf« —- »Aa ja, adfkillige.«
. M Ist De sanf« — »Ker- Ben
bist-M,iomvig-r,me
«- .
»
og ityde Fisken. Og jeg over-la
—der til Daaren at kvæle fig seid
sved at fotsøge at svælge Benenefkk
—7 Fritkvukerdn rejste fig, og taivs
foklod han Bvxdet
Udv.
Jfølge privat Brev fra Norge
til »En. Luth. Kirket.« unsdcrstøts
tes den katolste Missionsvirksomyed
i Norge med 20,U()0 Kronek om
Aaret. Denne Zum bidrages af en
Forening i Frankrig, som hat sat
sig den Opgave at vinde Norge til
bage for den romerste Kitte. Om
;kort Tid fle der aabnes en ny
iMissionstation i Arendal, den 15.
li Landet. Den katolske Biskop Fol
llize er sammen med en norskfødt
Præst afrejft til Rom for at fores
lægge Paven Beretning om Mis
sinnen i Nworge
Sæd og Hast-.
Som betendt skrioer Paulus i sit
Brev til Menigheden i Galatia:
»Hmd et Mcnneslc sank-, det stal
han og «h-fte.«
Det Ord kan anvendes itke alene
over for det enkelte Mennejte, men
ogsaa over for Mennestejamfundet
Vi er kommen til at tænke paa
det i Fotholid til den politiskesiamp,
som gaar for sig baade her og dor.
Somme menety at Bei-den gaar
fremad og bliver bedre, andre wert
imod, at den bliver vasrte
J hvilket Fald saa set Vi, at
Kampen mellem politiske Netninger
saa vel som mellem Kapital og Ar
bejde er staaende.
Og det er umuligt at øjne noaen
Ende paa eller lldgana af slige
Kompe.
For et Pat Tage fiden leveres
»de et Dagblad en Artikel med en
Oderfkrift der betød: Englands
Trone vakler.
! Og det er tun faa Tage siden,
at der førtes en heftig stamp i den
Jtyske Rigsdaq —- Zocialisusrne mod
Kejserem
l Portugals Trone er nylig fal
iden, og flere andre staar itke holt
sier
Og naar man saa lclsgaer Mærle
til Lampen og den-Z Veowggrundcv
san et det vanskeligt at tage Parti
paa nogen af Siderne
Men hvod hat drt saa mod Ins-d
oa Høst at gere?
Jo, Fyrfterne, Asdlen on Penxus
aristokratiet har saa laane Tom-:
Egoisme, at denne nu basrcr Frnqt
i Falter
Man miser almindeli,1 Only-I
ning og almindelia Stonnnerch
det gøt vi ogiaa, det fidste paa Vi
Welle
Det er Egoismen, der er Falte
nes Ulykke, enten den faa er per
fonificeret i en Konge eller i et
FolceflertaL
Egoismen er den bestemte Mod
fætning imod Budet: »Du skal el
ske din Næste fom dig felv.«
Englands Regeting hat nu hea
ftillet Afgstelfen af den der stauen
de Strid om ,,L«ovdernes Hus« til
Folkets eller Vælgernes Afgstelse
Altsaa ansez Folkets Flertal iom
hsjefte Retöttibunal
Vi er ikke fikket paa, at dette
er principielt rigtigt. Ksan ikke til
trcede Sætningem »Folket3 Nsst er
Guds Nsst.«
Men der er det gode ved det, at
de samme, fom stemmer, fkal htste
Ftlaerne af Usdfaldet.
Det vils altsaa ogsaa her melde
at hvad Folcet saar, dette skal det
og høfte
Kinn not verre, at man i Eng
land holder paa Lordernes Veto
ret som en Forsigtighedsregel
Det kunde den vcete, men den kcm
ogfaa saure let misbruges, saa Un
derhusetö Arbejde hemmes deWed.
Og hvorfor skal netop Lorderne
eller Adelen have Fort-et? De et
jo af femme th og Blod fom shele
Besten.
Der kan uok med Rette tales om
metmefkelig Adel; men den sande
Adel fslget ikke Slcegtlinier.
»Den, der hersker over fig selv,
er sttrre, end den, der indtcwger
en Stad.«
Den, der berstet over stm egne
slette Tilbsielkchebet da Mist-Beer
lighedens M, den tilhtter den san
dc IM. ;
Da denn- Idel er det- dek sinkt-;
W M wa end
G
i- -
Det stemmer ogsaa godt med det
Ord, der ftaar i Aabenbakingenö
Bog: »Den, der fejrer, fkal awe
alt.«
Lioet er Kamp, og det gælder
baade for den cnkelte og for Fol
kene at føre denne Kamp igennem
til Sejr.
Men hvad kan vi fom Kristne
Vorgere gøre for, at Livets Kamp
lkan ende med Seit?
Jo, ogfaa i Forhold til dette
Spøkgstnaal txrnkte vi paa Sæd
og Ortst
Lad hvem der absolut vil, faa
Egoisme (der er altfor mange af
dem), der kan aldrig histes noget
godck eftak·s·faadan Udsæd.
Der skal i dets Sted saas Kast
lighed, ikke blot forkyndes,
men san-S Kætlighed.
Tot er jo flet ikle urimeligt, hvad,
der forlanges ——— »din Næste fom
dig selv.«
Este-r saadan lldlæd Lan der ven
tes lignende Hast, et godt Sam
fundsliv.
Tat er :1cæstekærlighed, der skal
ind i Forholdist mellem Partierne
og Folcketlasferne mellem Arbejdss
givcrne on Arlsejderc.
Tot lcrter Gudis Ord, og det
stadfcrster Erfaring alle Vegne.
Thi der gkves dog virkelig Els
empler, om itfe paa» Fuldkommens
heb, faa dog paa godt Forhold.
Og flige Elsempler can man fin
de baade i den politifke Ver-dem i
tsnduftriens Lokaler og i jævne Na
·bolag.
Men det maa vi under hele Til
.værelsen hufke paa, at der maa
saas i For-hold til, Tom man oil
tvente at halte
—
Fædcclaudct.
Lan jcg dig vol glomme,
Taumel-L du mit Achsmk
Nei, dct vil kun kalde
Lasngfelstanken frem.
smn jcg dig Vkl glemme,
chw og ngelunkh
Zon- jm san der hjemme
Ved det blanke Eundl
xmn jcg da vol glemme,
Besterhavets Brus,
Misd dets hule Stimme
Og det blanke Gkus.
Kon jeg da vel qlemme,
Tanner Hedc gold,
Hvor min Barndomsftemme
me om Tordenfkjold.
Tu, min kckre Tanfketz
Her i ..Fjerne Best,"
Zendee disse Tancer
For vort fælles Bedst’.
Zsrft as alt i Verdem
Sag Guds Rige nu,
Da, hvor end qaat Irrt-dem
Msdes vi hos Gad.
Dernæft vil jeg sige:
Glcm ej Fa’r og Mo’r,
Som i Danmakks Rige
Stille endnu bor.
send dem ofte Tanker
Quer Hav og Land,
Sig: »Jeg Laster Anker
Hist ved Himlens Streit-W
C. E. Nielfen.
Meddelelir.
Følgende Meddelesie og Sang er
tilfendt os as Gr. Redaktør G. S.
Strandoold. Tis, Tom maatte ønske
Bei-a af St Zifoldborg, vil as
Meddelelsen se, hvot de ital henveni
de siq desangaande
562 Atlantic Ave.,
Vrooklyn, N. Y.
Johqn Skiordbskg i Ame-sitz
Den 26. Nov. 1910.
Forfatterem Hin Johan Skjoldi
barg og Frue ankam til New York
Tirsdag den 22. November med
Dampfkibet »C. F. Tietgen«.
i Sidste Fredag Akten (den 25.
Nov) talte iden kendte danske For
ifestter for fsrste Gang i Amerika,
Eidet hcm hotdi et Fokedkag i The
Issseutbly Brooklyn, Mr en stor
sog weget tepræsentativ Fotsamling
Yhavde indfundet fid. dr. Skjoldborg
ytalte om Arbejdets Month
vardb oq det lyfledes haa- i List-et
»af en Timeittd ct qbe sin- MI
rm en M W on
aqndsuld Fremstiaiug as et i og for«
fig ret ounsteligt Em11e, der imid
lertid blev behansdlet paa en saa po
pulæk og letfattelig Monde, alle
kunde fslge hans Udvitlina. Efter
Foredragets Stutning reiste Gene
raltoninl Clan sig og badOr.Skjoldi
borg ncodtage Foriamlingens Tat
for den usalniindelige interessante
Afteci
Mandag den 28. November rejs
ste Or. og Fru ijoldbokg til Chi
cago, hvor der fsrft i December vilj
blivc arrangeret nogle« Foredragsij
ask-net Derefter gaar Reisen fand-·
iynljgnis til Jndiauapolis, Kenos
sha, Racimy Milwautee, Witheesp
Dulnth, St. Paul, Minneapoli:,»
hvor iørite Del as Turen afsluttes.
« Ewig- det endnu er Foreninger is
Nær Lieben af disse Buch iom tin-i
iker at indbyde Dr Ekioldborg tilj
satw ho lde Foredrag, bedes man te l e
Zgrofiik underrette Red. G. S
Ztmndvold, »Nordluiet«, 562 At
lantic Abe» Vrooklyn, N. Y, der-;
om. Eiter den 1«. December kan
ingen flere Jndbydeliet modtages
tfra Wisconsin og Minneiota i
» - —
JTit Landsmaisd Z Auskuqu
Jeg willen bvordan jea spejdcd
Som Born fra den hjemligestrand
Eaa langt, iaa langt over Haupt
Mod Drømmcnes Ævcntyrlana
Nu hast« mig Atlantens Botge
Saa vide fra Kyft og til Unst, —
Mensz brusende Even stummen
X
zz min Sle bli’r der stille agiva
lTbi im er en HilfensBrinqcr
Fm Hierte til lGiertcs i Lem
Jeq bckrer jo Bad fra Moder
Til hendes Datter oq Son, —
On det er jaa jin en Perle,
Zaa ren oq saa sjasldcn en Stat
At tiende den man Vogtes
Og værnes ved Tag oq ned Nat. »
Jea lnlser fra Jnllandsz lilittetz
Haar anmftriber fraadendc gaa,f
Fra den loklende, lnfe Strandbredi
Med Fisterbaadene paa. H
Jea hilfer fra Strande-us Ztene,
zra Savdybcts tangsdunlle Bund
Og alle de hvide Maaach «
Der flyde paa Bælt oq paa Stint-.
Jeg bitter fka rede Tage
Med Sol over Vatndommens By,
Fra Sumgernes Krinkeltroge
Og Taarnene højt imod Sty,
Fra Landsbyens fkæve Gade
Med Tigetnes buskede Hegn . . ·
Jeg bringet saa vatm en Hilfe-I
Fra Barndommens solgyldne Egn
Se, haft over Nagen Lærkem
Der lynger vort Hierte saa ncer,
Ze, Starken paa Taget lpanker,
Og Viben, der flakkek i Kam
Og Pigen, der Ker malker.
Og Karlem der driver lit Spand. ..
De lender dig alle en Hiler
Da Vud fra det galme Land.
Det lukker paa vilde Bede,
Hvor Revling oa Blaabærret grot,
Det dufter fra gule Blostre !
J Tagen, hvor Aan lig fno’r, i
Det hvilker i Danmarks Stove —l
Dit Navn med saa tm en Rest. T
Aa, hilö hom, ihvor ban vanter
Dem alle i Oft og Best. (
Oa sig fra hans gamle Moder
Hvls erkte llaar endnu ungt,
Hut-then han i Verden færdes,
Om let det gaar eller tunqt:
Hvad Sonnen hat været og evnet
Qg elsketog virket til Gaum H
Det lamles til lidft i Glanlen, (
Der fttaaler om Moderens Navn.:
Johan Skjoldborg
(meord l »E. F Tletgen«, 1500
lMlle Belt for Skatland). J
I ;
chn ddanfke lntherfke Mist-!
sion iAusttalia.
Man faor jo det Jndtryk, at den
almindeliqe Opfattelfe af det Raub-,
«der hat lydt til Den for-e danfkeI
ev.-luth. Kirke fra Landsmænd i
Australien: »Kon! over oa hiælp
vgl« kan man nok forsvare at over
htire; ligeledes at dette at tale og
skrive am denne Missiong Ktcw paa
os er som at raabe i en Ort-w
Dog, lud saa Mel DIberen Jo
hannes raubte og blev ved dermed,
selv om W Torhme tun var
«en Willst I Dicken-IN Gan blev ci
ligevel hart as mange. Spagfærs
dige Ekfo her og der fra vidner
ogfoa out, at der er dqg adstillige
iblandt os- fom hat hart Røstcn fra
vore betrængte lutherfke Brtdrr.i
Australien
Past. G. B. Christianien ocntaler
i en Artikel i ,,«Lansleren« Missio
nen derovre oq fremstiller Sagen
fault-des, fom om den hat fundet
sin endeligc Løsning dervcd, at Past. ·
G. Fuss or kommen til Australien,
oq at den forenede Kirke derfor lan
lasggc den Sag paa Hulden.
Let er nna me knuugr at Ie iaas
ledes paa det For"hold. Jeg ttor
ikke, at Ui koinmer saa let sra det,’
at man af den Grund kan slaa en
Ztrea over vort Styldbrev til vore
luthersfe Liand niæiid der vore, sont
paatalder vor Abscle
Oni Past. kais Virksomhed skal
jeg intpt sige »den dette, at han er
vei snart i en iaadan Aldek, at det
udstratte riiejielim som Missionen
derovre paakrwoer, oil overstige
hans Firasfter Der maa yngre Prrki
ster i Virtionihed. » «’
Men ielo om Past. Sais har.
baade ijlsi oa Leaemskrast til
at nirie derovre i en Aarrwkke, iaa
er der et, ni man hemmte-: Mis
iionen i Australien tretan
aer til at komme i Forbins
delie nied et Sanifund, der
kan iorinne den med fri
ske.(iræfter fra sin Prcestetl
ftole Ovad nilde vor Mission
lilandt nortFolt Amerika have blevet
til, deriom vi inaen Uddannelse af
Prasiter hande haft? Der er tun et»
Zvar at give paa dette Ein-ras
1naal: den maatte henviss
ne on do! Lg det iamme er Til
fceldet med den Mission, Past. Sass
iom enlia Prrest tan øoe i Austra
lien oa iøvriat oaiaa den, der dri
necs naa Nein Realanln den maa
dø Ztraadøden, fordi disie Virt
soinlieder ifke har innnet følae Pan-«
li Ord til Timoteng om Prasstends
dannelie: »Hvad du har hart af
mig for mange Vidner, betro det
til trosaste Mennester,ion1 tan va
re dngtige ogfaa til at leere andre
(2. Br. 2, 2). i
Jea ved not, at der er et llds
valg i Tanniark for denne Mantis
missiom men det har ikte formaaet
at sende ret mange itiite Kreisfter
der-wer Tet er vist mange oa lange
Aar siden, det har sendt nogen
Prwit eller Missionær ud. I
Men mon det itke gaar an at
tro oa mene i denne Forbindelse,
at Gnd har Tat Kirkesaaen og Prie
steitolen iaaledes paa Fode iblandt
os, at Missionen i Australien (og
iTilfaslde vaa New Zealan»d) kunde
blive sornyet med Arbejdere sra
den forenede Kirkei Guds Ord si-l
’aer so dag: ,,Giver saa skal eder
gives.« Maaike vil han oprejse os
ti nn Arbesdere, for hver vi sendet
derover. - j
Og vi, som ek voksede srem hets
i Udiandet under vore frikikkeligeI
Forhold« har utvtvliomt bedre Besi
tingelier for at komme vore Lands-i
mænd i Australien til Hjælp og sor(
at sorstaa dem end nagen anden,s
sordi baade ueres og vore Knarl
som Koloniftek so have saa meget
tilscelles
Og Kaldet derovre sra omHjEIP
hat lndt til os. Det tan medsste
et gcumme tungt Ansvar at sige
Nef til det (
Vi hat ikte sagt Nei, siger nagen
Vi hat hidtil heller ikte sagt Ja,
oa er det ikke ltgt et Nej saas
langt?
i
(
I
v s s .
Tit det delegerede Krebs-mode for
Nebraska i Oktober d. A. i Ruskin
var indqivet et Fortlag eller to,
med hoilte Meningen var-at ftubs
be lidt til denne vigtige Sag M i s
ftonen i Australien og fis
re den fkem til Forhandling. Menl
efter Secretærens Napvort fra M--«
det set det slet ikkesud til at For-I
flagene er blevne dksstede eller of- «
stemte, men derimod et andet For-;
flag, der hat lydt paa at Missionssf
forflogene fkulde gaa ud. I
Hvorhen moq sde ffuLde goa?«
Ud as Hierternr. ud at Krebsen, ud
af Samfundet?
Setretæten meddelet os, at Ru
fktnntsdet »flog Retorden«. Man-!
frei Neu dki tun dpg vkst im use-J
at det hat ,,slaaet Recoiden« med
qt vise Mission-mastig tu vor-:
IUM W i Australien. »Der
er meke for Nebraska Krebs at spre,
end den kan nan, inden for five
nuværende Grwnfer,« figer Rappors
ten.
. Hvor dette dog minder meget om
den Wänd, da sagt-e om seh-sings
misjionem ,,God knowö we have no
Gospel to fparel« Nebraska Krebs,
28 Prasstey 42 Menigheder og 5,
358 Medlemmer, hat not i sit eget,
hat intet Evangelium at und-Um
til vorc lutherfke Landsmænd i
Australien !
Mon, der lyder et Amen i Him
melen til et faadant Spur ucm Nac
bet fra hinsides Stillebavet: send
os Arbeitseny
Brødrek blot vi dog ikke tut-der
i Præstens og Levittens Fodfporf
pren sogde engang: »Die smaa
For-hold skaber smaa Simle«. Vlot
vore cane smaa Forhold dog ikke
qør note Sirt-le faa smaa, at vi
ikfe kan udvide dem. Er vore Hier
tcr saa sammeusnørede, at de fkke
kajx omfatte note Brødke i Austra
lien ogfaal Gid vi maatte ligne den
storc Missionwr merk-, der sagde:
»Im er alle-s Zkyldncr!« oq frem
for alt l)am, der hat købt os med
sit Vlod og Tiger-: »ch, naak jeg
bliver ophpjet fra Jorden, vil jeg
draqc alle til mig« (Joh. 12, 32).
Jvar Marias Haufen,
Staplehurft, Nebr·
Fta Dankba, Eugene,
Oregon.
Vi har haft en tør Sommer og en
god Haft; vi faar gode Priser for
Produkte-weh vi avler paa vort Land,
og hvis vi vil fælch can vi faa go
de Priser for Land-It med.
Blandt andre SpsrgsmaaL som
ftilledeS i et Vrev fra Øften for
en Tid jiden, var ogsaa dette: ,,Hvad
er det værste dcrude?« Hund ital
man sum-ei- tmntte jeg. Men iaa
harte jeg et Pat- Farmeke samtale
en Tag. Tet vasrstc er,« fcmde den
ene, oq jeg lyttede: »De: owrste er,
at Landet gaat saa høit op i Pris,
at oi nasnner ikke at holde det.« "
Hidtil hax vi haft det dejltgfte
Eftetoarsvejr. Vi kalder det for
Neffen det andet Foraar. Alt gran
nes og blomftrer jo paam), og Fug
lefangen ladet sig atter lmrcsv J
Prasstens Ham- er frisk Sucht, gren
ne Æbksr og nye Kartofch Vi hat
just nu faaet en god Plsjeregm el
lers hat det verret tørt not og saa
klart baade Tag og Nat, at vi ger
ne Hunde overgaa dem, der plejer
at skrive om »dct solrige Alberta«.
Vi kunde skrive: Det fol- og maanes
oq stjernerige Oregon. J Dag er det
saa qurt, at vi kan se de snedcekkede
Vierge 100 Mile hersta
Ali bar nu ogiaa haft Krebs-ins
din Og det var saa velsignede Dage,
at det er med Nod og Næppe, jeg
kan lade vasre med at gribe insd i
Kredssekretærens Zorretning. Du er
da Del ikce dad, «Bastorin1gholm?
Log, san nieset moa jeg sige, at
vi Vor biettelig gladc for Moder
J skäl rigtiq have Tak, iom lom
til os med Vcljignclse i Herrens
Naon. Blandt andet blev Mødet til
den Velfignelsc, at man fik mere
Zorstaaelie af det gode og strittige
der kan være ved at arbejde og nyde
i Fællesskab· Gud vcliianede os ogs
fao med manges villige Sind til at
være med baade i at akbejde og i
at yde Penge. Skønt Neifeudgifter
ne var store, fik vi mere end not,
faa at hele Offcret kunde sendes
til Kredskasiererem Mr. Piles
Mord der blev forhindret i at
være med. Paftor L. Johnfen lod
iig forhindks af Regnveik og splet
Ves. Man havde fortalt hom, at
disle to stod paa Dagsordenen i
Oregon paa den Tit-, og det tur
de han med sit svage Hektor-ed iste,
udsætte sig for. Men en andenGang,
hvis Verden staat, og vi lever, lag
ladet man ils ikke afholde fra at
komme, felv om Negnveirösluddeten
gentager fig, thi de, fotn var her,
vil vidne imod. Og vi hat dtmt
Pastor L. Zehner til at que fox
iin Forleelfe ved at reife herop i
Juni eller Juli Maaned og arbeide
lidt for os. Hvad Past. L. Joha
ien stal libe, fordi han reiste os
lige farbi, hat vi endnu ingen Be
stemmelle Amt em.
WMMSJ
