Dr.Morten Luther
k ussle Vidseisytd is Tut-tu
Ass. S. Bis.
Guts-til
7. De pavelige og pavevenlige Forfattere glems
mer ikke at udhæve en anden Side ved Luthers Udviks
Iing i diss: Ord. Saaledes siger titanførte Lilly (anf.
Skr. Side 247): ,,Det er tillige kendeligt, hvorledes
Jan gennem disfe Aar vokser i Selsvtillid Kræfter er
Lilviöfe fra først til sidst det fremtrædende Træk i hans
Katakteh en Overbevisningens Kraft der, enten den
var tet eller Orang, beherskede hans hele Tilvcerelfe,
det fncwre Syns og den ubændige Villies Kraft. Men
first nu synes han sat have en Følelfe af, hvor strerk
han er, og han begynder at vife det Hybris (-Ov.rmod),
som Grækerne kaldte det, Overflødighed af Herstersyge,
sont tit opftaar af en saadan Bevidsthed«. Som Bevis
her-pas anfører Or. Lilly folgende Brev (af 1517) fra
Luther til sin Ven Johan Lange: »Vor Theoloqi og
St· Augustinus’ blomstre og herske under Guds Bi
stand paa vort Universitet Aristoles daler mer og mer
ned fra iin Hofhed, sog er sit Fald for alle kommende
Tiber meget nær. Alle fsle en vidunderlig Modbydes
lighed for de Forelæsninger, som holdes over Sen
ientssSkolebøgerne og ingen kan haabe at faa Alt-re
te, naar han ikke vil holde Forelcesninger over Bibe
Ien, ellet over Augustinus eller en anden højtcrtet Kir
kefader. Lev svel og bed for mig«. (F. L. Mynster:
Orest-e fra Luther, Sich 15). Det fokekommer mig, at
kun den, der et ude efter Hylris, kan finde det i dette
Aar.
I . f
Det vil iaaledes seö, at Aarene eiter Luthers
stomerrejfe er for hans Vedkommende optagne of noget
sanfte andet end at ruge over den Form-gelie, han der
havde været Vidne til. Tvertimod, netop i disie Aar
lwgges i Luther oq hansTilherers Sjæle den Lod,
hvoraf Grundstammen til den fornyede Kirke fkulde
fremikydes nemlig den Række af meget begcwede Mrend,
der dengang var hans Tilhørere og Diiciple i Witten
betg, hvis Hierter Tilev oundne for Evangeliet ved
sam: og som Siden virkede iom hans trofafte Arbei
dere i Syd og Nord, Ist og Veit Ved Guds Ord hav
de Luther nun-den en Heer-, inden han imod iin Villie og
uden at ane det blev kaldt frem paa den store Kamp
Jslads og imod den Kirke, hvis Fordwwelie var hans
Sorg og hvis Herarki til hans endan støtke Sorg og
Hat-me baade identififerede fig med Fordckrvelsen og
tog denne i Forfvar. Da først er det, han qør Brug ogs
faa af de Vaabem som hans Oplevelier paa Neffen til
og i Rom havde givet ham i Hænde
8. Den, der lever længe, kunde opleve meget
og udrette meget, iynes man. Men at der ogsaa kan
«opleoes meget ikort Tid, er bl. a. Lutherz Nomerrejie
ei Ver-is paa. De, iom fætter Romerrejien til 1511——
12, vaastaar, at Luther tun var i Rom i l Uger! lld
reisen fandt Sted i Noobr. eller Teclnt 15-- og i Ve
gyndelien af Februar beayndte Hjemrejiem og i Ve
gyndelfen af Mai naaede Luther biem til Wittenberg.
Fire Uger i den evige Stad! Og hvor meget bar han
clligevel ikke set, hørt og oplevet, og hnilten Vetydi
sing fik det ikke baade for hom, for Rom og for os!
It der can udrettes meget i kort Tid, er Tr. Morten
Luther i det hele et Ver-is paa. Hms Lin blev itle
sengt, naaede ikke nær de 7 Gange 10, —- og dog,
Dad fik han ikte udrettetl
Nomerkirfen beikylder ham for Posaan osJ
Hovmod er en Tødsiynd ogicm eiter dens riieziiiiim Lilien
Dovenikah iom oqiaa reanes til Todsinnderne san
den i hvert Fald ikke beskhlde ham for.
Den meerker det, gør Pavetirken indtil denne
Dag, at Luther fik udrettet meget
Ta det i Aar er et Mærkeaar i hans maskielige
Levnetsløb, vil det vel vcere i sin Orden, at nie-one
noget ai det, han fik udrettet.
Han fik da førft og fremmest det udtettet, at den
kristne Kirke undgik at bliver tilintetgjokt af den Beden
stabets Ztrøm iom fra den iaakaldte Nenaissance vix-l
dede ud over Landene og fom dengang havde baade
Paveitolen, Hieratkiet og de Lærde i sin Tieiieste, dem
femme Strøni, som nu igen, oå med masgtigere Firwfs
set end dengang truer med at bortikylle baade Gudgs
fkygt, Kristentto og Sædelighed of Jorden J sin For-;
blindelie kalder Pavekirten Motten Luther en Revolu
tionsmand Maule-des Lilly, der ikriver ocn Luther the
Revolutionif1). Men Sandheden er, at Luther netop i
bedfte For-stand er Konservativ, og mer end nogen enden
bevorede baade Fiirke og Stat i det llzde Aarhundredez
fka Undergang. Thi alene Guds Ord og Troen derpaa
hat bevarende Maqt baade for Tid og Eoighcd. Og
alene ved for Alvor at vende tilbage til Guds Ord og
Nandej som de fokkhndtes of Motten Luther, er deri
Behatelie og Haab baade for Kirke og Stat nu. Der-i
meft sit han det udrettet, at Pavekirkem iom ikke vilde1
enwende fig, alligevel leerte en Smule baade Stifte
Itshed og·tsog sig andet for end omgaaes med Benge
Avindet og Kunstnydelie. — j
Det er Luther, der hat opdraget. iine Modstansi
du«-. . !
Oq Wmns værite Modstandere hat ind
I i Das Met Zeit-imme- Men de hat tillige met
«Wionens Abesatte, ligeiom de et dens Antipodec
w hvem hat lett Jesuittekne at predike og holde·
Ie, m Mc Motten Luther? Men det et jo bekendt
at usiap vsd mi- Midlek ha- de ums-da Judgmi
M De hat betmnpet Rest-th(
schaust-D IMpmdeharWPsvenvedl
lens Vedkommynde, er der svel ingen af os, som ikke
baade vil insdrsmme og kan insdfe i hvert Fald noget af.·
—- Der er alligevel tun tre ftore Bibeloversætteljet,
sum indtil nu shar iaaet verdeusomfattende Schadng
nemlig den græste Qveksættelsfe af det gamle Testa
mente, Septuagnita, som var Oldkirkens DOMAka
Vulgota, den latinske Overfættelfe of den hellige
Skrift, og saa LutheersOverfættelje Tom
ikke blot er den evangelifke Kirkes, men hele Nytidcns
Bibeloversættelse, der indtil denne Tag sætter nye
Ekud trindt omkrinq paa Jorden, Hedenskabcts og Pa
vedømmets vældigstc Ødelasgger. hvilket man bl. a. ogs
faa kan se deraf, at Popisterne indtil denne Tag ikke
bliver trætte af at sætte Klik netop paa Luthers Oper
sættelse. Selvopholdelsesdriftcn siger dem nemlig, at
hvor Bibelen faar Jndgang, der er Pavens xage snart
Salte.
Efter deres Mening er og fkal Bibelen være en!
Præstebog og i hoert Fald tun læses igennem deres’
Briller. »
bedenö , Statens og Kirtens, Religionens og Mora
l
Da det ikke er min Hensigt, at gaa i Cuteltheder,l
isdet jeg omtaler Luther-s Storvoerker, ital ieg endnn
tun ncevne enkelte Ting.
Ved Luther er den celdite Institution blandt Men
nesker, Ægteskabet, bleven genindsat i iin Net, renset
fra den Urenhed og Ufuldtommenhed, som Povekikten
ved sin Leere om Coelibat og Menneitehellighed
havde fat paa det i den almindelige Be
vidithed; og hvasd det vil fixie. fan itte ndiiges i faa
Ord. — Paa den anden Side er der vel ikke noget i
Lutherö hele Fortd, sont iaaledes er bleven angrebet as
Papisterne, fom hans Jndtræden i Ægteikabet med den
fordutns Nonne, Kathrine von Vom, Tet er et Tenn,
som de hat varieret poo de mangioldigste Maader ind
til nu. Angaaende denne Sag ital jeg tillade niig at
anføre, hvad en stotik Teolog, Tr. Wm Anderson (død
1872): ,,Jngen Beikyldninq sor umotalik Fccrd blev
fremført mod Luther i bang Her-net, ielv ikte of hans
mest ondikabsfulde Tsenere, undtagen denne at han
bkød det Løfte om at leve i Coelibat, fom imn havde
aslagt i iine Dopiitiite Uvidenbeds Tage, « oq ofieiit
lig indtkaadte i Ægteikab med den cedle Knthrine von
Vora, hinein Resormationen staat i dyb Gceld til, sor
den Monde, hvorpaa hun huivalede og ovmnntrede ben
des Husbonds Sind, naar han ved mange Leiligheder
var ved at opgive Modet Der er Forbkydeliem sor
bvis Skyld disse Mirnd spaa Kanieliet i TridenU vone
de at bestylde hanc for utøjlet Vellyst og for at bryde
Sind-J Lov.« (Se An Ewoiure of Pooery — Side -15»i.
Anderson tilfsjer: ,,Men soaledes var det altid nied
Vapiiierne on saaledes er det endnu. Læg Meerke til
den Papiitiike Prwst ellcr Avisndgiver, iom spottet og
ftitter over eller ladet sont om deres Lcetnemligheds
følelfe er bleven stødt ooer orotesmntiite Prasiteris
Gifterinant Lcrg Mcerte til hom, og Du kan kirrte-Dis
paa. at hon i sit Privatliv er en udivævende Velysts
ning. —-— Men not herom —
Tertnrst ital jeg tillade mig at ndhceve, at Luther
ned sin Lcrre og Etsempel er Religionsfrihedens vceli
dige Tals-mund. Seln om det not iaa tit og nok saa
iandt kan paapeges, at baade de Statstirker on de leer
de, Tom nævnte sig efter hans Navn, var baade incevers
innede og intolerante not. Det er tun en iergelig Aw,
iom stammer fra den Papekirkr. der tun er Frihedens
Talsrnand saa lcenge det kan tjene dens egne Inter
essiee » Angaaende denne Zog vil vi, der let-er i
Religionsfrihedens store Land, Amerika, give Okdet
til en aineritansk Historieskrivet »Luther vor mere dogs
inotiik end hans Modstandere, itsndt den dybe Filososi.
tworaf hans Sind var optaget, forkaitede Brugen of
Vold som et Middel til at vikte religies Omvendelie.
Han protesterede mod at fremme Reformationen ved
Forfslgelie og Mod, og med viit Maadehold, et be
nndringsvcerdigt Kendstab til »den menneikelige Natur
udledede han paa sit dsærve, foltelige Spros. Sam
oittighedsfrihedens ophsjede Leere ud sra Princippet
oni Retfærdiggørelsen ai Troen alene.« (»History os thej
United States«. Vol. l. Pag. 274«.
oætet i Stand til at kunne raadsøre mig med de nyete
Arbejder om Luthers Romekrejie, s. Ets. as Hauerath,
Elze og hvad de nu alle heddeU Hovedtilden er, hvor
ikke endet er beniærket, Luthecs Tischreden i Wolchs
Udgave of Luthers iainlede Strister spaa ny udgivet
af MissionssSynodeO 22de Bind.
III. Den use Luther.
»Sie Yngling og en Olding taler helt set-stel
ligt om den femme Sag; thi hin hat et varmt Hier
te og vil straks igennenc, men denne taler og gep
alt med Overlæg.« —- Luther estek Dr Contad
oCordatus Optegneliet.
i . . «
Til Slutning ital jeg hemmte, at jeg itte her
l. Om Bogen »Den singe Luther-« l
i
»De n u n g e L uthe r«. Med denne Tittel hats
nuværende Professor i Kirkehiftorie ved Københavnsrs
Universitet, V. Ammundfen, for 3 Aar fiden udgivet en
Bog, som er, om jeg saa maa sige, baade væktende og
æggende, hvilket den vel ogsaa var beregnet at skulle
væte. Den er udkomsmen i Setien »Fki Forskning osg
Positiv Kristendom,« faa man paa Forhaand kan vide
noget am, hvad denö Ætinde er, nemlig at slaa til Lyd
for NyMationalismen i de nordiske Lande og gsre nor
diske Lesere delagtige i dennes Velsignelser. Form
teren hat rigtignof i Forotdet taget delvis Afftand fra
»Ny teologifk Forming«s nævnte Program, men allj
gevel, W Boq er til-kommen under nævnte Fotetring
Anspicier. oq i« Hovedfcgen er hatt Marting enig i
Form-men- W.
z ,
MWJ
Beto-Konfereuceuö
Straubing.
Folgende Korrespondance til,,Jyl
kundig-Posten« giver god Overstgt
wer dct for Tiden saa spændthors
hold i England
,,Dsk«s Red.
London, II. November. Regeringss
partic-is og Oppositionens Ledere,
der eftcr Kong Edwards Død traadi
te kommen til en Konserence med
det Formaal at føge tilvejebragt en
mindelig Overenskomft i den kon
ftitulionelle Strid mellem Parla
ntenlets to Hufe, boldt iGaar del-es
21. og iidste Mode. Da de stiltes,
var det mcd det Resultat, at en
Overenskomst er umulig at opnaa.
Stmks efter dette Msde samtnen
kaldte Mr. Asmith et Ministerraad,
hvori hon gav sine Koleger Meddes
lelie om Forbandlinaernes Stran
dinkL ng han affendte derefter et Te
legmm desangnaende til Kotigen,
der lmvde taget Oplwld vaa San
drinaham Sent i Aftes udsendtes
Meddelelfen til Mode-ne oq den dar
virkcst som en VombesEksplofion
Om end ikke belt er Situationen
doq un nasiten nfomndth den sam
me Tom før Konq Edwnrds Ded.
Rossi-insects Nrundlag for Jst-Hat
ninistsknmnens Fortiwttelie er de ni
Untierlmfet i April Manne-d vedtags
ne .Veto-Neiolutioner«. der gis nd
von nt afsknffe Lordernes Veto-Net
udelnklc dem frn Jndflndelie paa
Vudnettvt on i andre Eimer hckvde
sUndcsrlniicts Ozsermaqt
Dxn disie Neiolutionvr vil Kom
pen nu komme til atstac1, og at de
Forlmabninger, der bar været ch
rede om on fredolig Løsninq gen
nem Konserencem csr Miste-da vil
iklcs qørcs dem blidere Tot vil bli
Ve en Fiamv tma Lin og Tod. kars
alt -— ibmms Leim ialle Linie-,
iPkesien — er man iprttnget ov
og hat straks grebet til de Vaobcm
der blev gemt ben, da Konnt-n dabe.
Med Felverpuls ist-over manSVwrds
kennen og iliber den. Vlodet bræns
der og Øjnene flammer, og Luften
Ci- -allerede opfnldt of skingrcndc
Sttidslnrer. Dei vil blfve en Kamp,
iom England ifælden eller aldrig
bat ovlevet noget Sideitykke til i
hole iin konstitutionelle Historie, en
Kamp, mod lwilken det Gun, der
stod om Mr. Lloyd Gent-ges fkwbs
nefvangre Finanslov, vil være for
intet at regne, og hvis Bulder vil
give Genlyd over hele den civjliirws
de Bei-den.
De unioniftiike Blade hat under
de iidite Tages Krise kæmpet med
den stsrste Energi for at opnaa
Fried og de hat paa det Alvorlias
ite lagt Partieis, l Konferencen del
tagende Ledere paa Bindi-, hvad
Fred og hvad Ktig bei-d for Lan
det· J Dag er de klædte·i Panier
og Plade, rede til Slaget Stand
arterne vejer oq lmelder i Rinden.
Jntet -— skrivcsr »The- Taily Te
legrapb« uden en overvwldcsns
de Forening of alle fædrcslandsstns
dedc Krasfter i Lnndet lan hindre-.
at alle det forenede Kongedømmes
oa hele Niqets Jntekesser ndlcveress
udcn Vetingelfer til Socioliftemes
og Mr. Nedmonds Herredømme
Ekal ni lide under dette dobbelte
Tyranni. der er ligefaa lrwnlende
Tom m Erobrina bed en fremmed
Stat, oa more bollasnuuendM Slal
det ende med, at vi anbner Tøkene
for politiff nq finanliel Idelasggels
se ved amerikanske Penae oq soc-in
lfftifke Stemmer2 ...... H vem er
Bisse Heu-er- der staari Begrrb
med at rette en Apvel til Landct
og —- fkemfor alt —- til dets via
tiaste Del, til England og Englands
Aand —- hvem er de? De er Par
lamentssMarionetter Te sælgerLovs
glvningen til Nedbrydningspartierk
ne, som lcelqer dem deres Stem
mer til Gengæld. De er et Kabi
net under Bevogtning. De er Mi
nistre i Socialifterneg og »Mot
ly Maguike’nes« (haanlig Betegs
nelle for Jtlændetne) tsde og grsns
ne Liberi —- de, der satte dem tnd
i Fængslet og holder dem der for
at gere, cyvad de hat vfasset Ordke
til at gstr. » «
Dette er Tonen i Heeren par-Arius
forberede’fernes fsrfte Dag.
Guid vtl der da sie nu?
Sagen stod ved Magens Død
faul-DE at Melolutlonerne ef
ter Parlament-is samt-fette stut
de W pp M MW de be
hanidles der. Paar de blev forta
stede of Soeben-« pilde Premiets
ministeren gske "knandstillinq til
Kotigen om Situationen og fsge
at opnaa shani Myttelie af de
konnelige Mativer til at
sikre Sagens Gennemfsrelfe — det
vil med andre Ord sige: opnaa en
Udncevnelfe af det fornødne Antalj
Peers — ..Skøge-Peers«, som, ,Ti-T
mes« kalder dem, fordi deres Metiek
ek at tiiintetgøre deres egcn Virt
digbed. Ministeren udtaltc den
Gang, at han ikke vilde fkride til en
Opløsning of Parlamentet, med
mindre han havdc »Garantier« for
Lovens Emanation, og opnaaede
han ikke disse, vilde han derfor ind
give sin Afskedsbegrcring.
Cndnn hat Lordernes Hus alt
saa itke behandlet Sagen, og om
det kommer til det nu, er et
Spørgszsmaal Registingens Organ
»The Daily News« skriver, at Re
geringen hnr det i iin Mast at hin
dre Sage-ne Forhaling ved en sem
dan Behaiidli1m, fau- meqet mere
som Lord Rufebery hat Løfte om
at faa fine Resolutioner behandlede,
for Negcriimsforflagene forclasgges
Lordcriie. Og Bladet gar gældens
de, at siokiferenretiö Rediasttelfe hat
forandret Situationen, oq at den
Omitasndigbed, at den er endt uden
Ozserenszikomsc hat den famme Be
tndnina, fom om diiesolntionerne
var fortastede as Overbuset Rege«
ringen, bedder det, vil del-for inn
ne iorfolqe Zonen uidere, Tom om
en saadan Forkastelke hovde sundct
.Ztcd.
’ Fonnodningen taler for, at lwiiJ
der ital vcere almindelig Vani,v
hnnd der er al lldiigt til, san vil
man foretrceike at fan dem euer
LIiaaede fer Jnl i Siedet for i Ja
lnimr —-— fordi dette er de Rom-t
iiiinicsdrinenchz Linie-. Men ned
alle Evaodoninie oni ann og om
sVolii ina inirtiqt sein innligt. lwnd
beuge Partier er opiatte paa, nma
;forudskikkes, at alt vil here nun
Seinigen, hvis Taniek innen iender
JTet knnde tienies at der biev Mi
niiieksiifte i Siedet for anspi eller «
rettere i Forening nied Vala: tlii
et Ministerium anfonr nmattel
»Meis- gaa ud til Vælgerne, Vel at«
»nicerie, bvis Mr. Asmitb bar is
zSinde at folge den Vei, han an-»
gav i Underhniet den H. April. ?
——- Deltagekne i Konferencen’
iigess at have forlmndlet vensskabe I
iigt on at have siaaet paa den bed «
fte Fod med hinanden Der er in
gen Tvivl am, at de alle hat svceket
ledede af et alvorligt Iniie oni at
naa et Positin Resultat, on at de
selv iøler det iom en stor Sinifelse«Z
Iat dette blev umuligt i
I Soni Forhandlingerne hat vaeret
forte- hemmeligt er Tritt-gerne blcn
Ine enng ani, at de ikal vedblive at
vari- det, og at de Udtaleliek og
Jndrømmelier der er fremkomne
Ipaa Medekne, ikke skal drages frem
snaar Kampen nu skal genoptages
Log fskes videre for alles Øjne
f Fsk at Lesekne tun have et sam
Ylet Overblik over den Sag, der nn
vil gsre England til Skuepladien
for den voidiomfie politier Kamp,
vor Tid hat vceret Vidne til, ikal
jeg her give en fort Overiigt over
dens Historie: i
i
i
Det fonfervative MinisteriumBal
four oflsstes i Beqyndcslfen af Ja
nuar 1906 af det liberale, der end
nu fidder ved Not-et, sprlt under
Eir Henky CampbellsBannermann
oa fra April 1908 af den tidliges
re Skatlammerkanslet, Mr. As
:uith, hvis Plads i Neue-ringen nd
fnldtes as Mr. Lloyd Geome, disk
rnkfcsde ov fm Board of Trade til
Finansniinifteriet.
Lige fra det ncwnte Systemflifs
te i 1906 var det Negeringens or
llærede Henfiqt at indslkcknke Lor
dernes Jndflydelfe paa Lovgivnini
gen: men det var føkft i 1907, at
Planerne i laa Henseende antoq
fast Form. Trvntalen ved Samlins
gens Aabning bedudede Negeringss
foranftaltninger til ProblemetsLsss
trink-, og i Juni Manned sorelagde
CambellsBannermwin i Underhus
set folgende Resolution:
-,,For at give Folkets Mille sau
ledes som den udtrykkes ved detö
valgte Repræsentantet, Virkning,
et det usw-endigt at Operhusets
Mast tll at andre eller for-koste Lo
ve. der er vedtagne as Unbekhulet
inde ved Lob, im at der
san W IW for, at —
indenfor en enkelt Parlamentsfams
lings Gtænser — Underhufets en
delige Bestemmelfe skal væte den
afgsrmde.«
Dct var Ministeriets Plan at la
de denne Resolution efterfslge af en
Lon, der bestemte, at i Tilfælde as
Konflikt mellem de to Hase flulde
sder cis-holdes en Konserence mellem
Reprwsentanter for dem beggc, og
at Lovforilaget, hvis Enighed ikte
opnaaedes, paany stulde forelægges
Undcrhujot og efter gentagen Bed
taaelic der sendes til Lordernes
Hirs. Hvis det da ikle vedtogcs der
skulde der holdes en anden Konse
rcsnm og hvis denne blev resultati
løss, flulde Forslaget atter vedtages
af Underl)uset. Saafremt Lorderne
dereftcr paaiiy forkastcdc det, fluls
do det desuagtet have kongeliaStads
fasstcslse —— Endvidere ikulde Pak
lomesntsianilinnen gsres til fem
aariz1. «
diioiolutioncn vcdtoqes med stor
Majoritet i Underhuiet, nie-n Lovs
forsloget blev alligevel ikle fores
last. oa mdn liørte iklc itort more
til Enge-i i CamplwllsBanncrmusins
Tib.
Mcn iaa koin Mr. Lloyd Geor
gis-I Vudget 1909, indeholdende de
nncs Landfkattet J Slutninqcsn of
illovembvr i Fiord vedtoq Lordst
nes Jus folgende of Lord Land-J
downe itilledsc Ændriimsfokilag:
»Am-. Ous er ikke berettiget til
FLOCK s
NlELsON
tlns nsswssnn wish tu
Ins-ki- it politin thut
klI·««V Inw- « « « ·
Isni th« vol-X Inst
linnlicsr in tlnsits »Hu-il
HIHI sinnst-J Hin IleU
Lan ;Ik’«lll«l. Ihka
Hin-·- ittni »Ah-w »m
skmstp silnl m- kmm
»wi« wm l-n«x«. Nun-·
mnl hist-, VI- «al
hun- « IiIns nfwngsmpx
lpllggjsns ·-l(«.. sitt-I it
full HiplplX UT t«(-;II.
Nun-H sm- u fssils nnd
lisgilinsiiltsilcspil.
FLOCK 8k NlELsON
DL
lcltl Dutch
· claim-er
shortens
your elem
ing work in
the kitchen
mthrough
o u t t h e
house.
Miso-sc cis-»so
in handy siiter can
keeps the house and
- evcrything in it Spi(.·k
and span with half
the time require-J
thh old-tashioned des-vers
cleans Herabs,
scours ,Polishe.5
For porcelain ware and on the
bath tub. Old Durch Cleanjzcr
is the one sake cleanscr to use-.
Sprinkle Uld
Dutch Clemset on
I wes clotb, sub
well, wipe with s
Jena« wct du«-.
Takt- oss IU dis
colomtion I n d
scan und will not
set-ich. Use it
soc III youtclcsns
ing. The one
but als-mer tot
Use tim.
Uscc