Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 25, 1910)
X« Robert Oveosat fra Engelfk of Thr. Christener. (Slu«ttet.) »Ve1, hoad er det din Mening at iige?« spurgte Robert. »Im vil figc dem ligc nd, at du er bkcven en Kri sten, og at du kan ikke lasngere bære dig ad, som de gan« «Jeg skal prom,« var Spore-L «ng iaa Mckrke til, at dersom de got Jndoendins ger og lcwek Vcsvasrligheder for os, vil jeg udøvc min utvivlsomme Ret til at scrttc hoem som helft af dem nd af Værkstedet. om de offer sig der igen.« »Ist-g ausser, du oilde,« sagde Robert Lejligheden lod ikkc lcvnge ventc paa fig: thi Jack Ion, der havde faaet not Mod ncd sit fidste Bei-g, kam snart igen for at aflcvggc Robert et Bei-g. Men i Ste det for Robert kom Harrifon ham i Mode-. »God Dag, Or. Oarrifon,« sting Jackson dristigt, »et: Johnjen hat-« »Ja, kmn er,« soarcde Harrifon i en Tone, der syn tes at sigex »Gott dig nu ikke altfpr fras« »O, oel, maaske kmn or optagct; jeg ønskvde ban at se Dom et Minut.« »Hu Jactson,« sagdr Onkrifom »jeg har et Par Iigefremme Ord at siqe Tem: Tenno Afdclinq bestorer jeg, og san læ:·ge jcg er hist-, vil im ingen Tagdriverc og Sladdertafkck have bor: sorfmar De det?« .,"Forftaar! Te hohem-r jlvt ikke at gøre Dem saa balstyrrig over den Ihm Te bildet- Dom vol ikke ind, at Te er Herre og Mäswr over dcst Mit-' »Undsfnld min. om im saade more-, end jog burdcs," fortsatte -L«sat«rison: »mcn dct can ikfe tjlladcss3.« LI. vol, im skal nof san Jolmson at se en undcsn Gang; det gør ika fcm ftor Forjkei. »Undskyld nqu, Jarkfon, men Johnsisn ausser slet im Deres Bessein Lniler itiel Hvad ntener Ich-" »Im nie-nein han øniter intet Zamtvem at have med Tem. Te for-staat det niaasle itke, Jacksotu "1nen Sandheden er, at der en sket en itor Forandrina med Johnien.« ...L8vad mener De?« nentoa Jaction »Ja-a mener. at hat« hat-Der jea, er bleven en jand Jesu Kriiti Eiter-folgen og detfor tan han itke lerne-, som l).1n for bar lenkt, oa ban stiften at jeg itnlde sige Dem det.« - »Fokdi ban ielv stammede iia ved at iige det, an tager jea,« iaade Jacksom ,,J er et deiligt Par Humbugs magekel« « »Nei, han ftammer iig itte ved ielv at sige det,« udbrsd Robert, der i det iannne kom til Stede cned blas sende Minder og funklende Øjne, »og han behøver heller ikte at flammt- iia Jeg er færdig med jek alle, og det er godt Jea er tun bedrøvet over, at feg blev ved saa lasnge has eder sont jeg gjorde « - »Aha dal« nrcenaede Jactiom »sikten et Par Kleis te! Hvor er vi doa ande, iasrlig naar ni dritter os fnlde Ssndan Eftenniddaa oa saa bliver "p1ittede i Sena, me« dens- Familien er l-orte.« Robert var i lin Oplndielse oed at ioare; men Hart-i son lagde Haanden paa baniz Arm og fande: ,,Ti hellere stille, Johniem og lad mia tale med ham.« Derpoa oendte ban sia til Jackson og sagde: ,,Alt dette er forbi og glemt Tet er bekendt og tilgivet Hat ·· De merk-, De ital have sagt?« »Mere? Nei: nsed ilndtagelie af, at jeg haabek da, X Johaer ikke er falden i Hasnderne paa en værre Slyngel, end Matfton var.« Harrifon fslte sia tiljlyndet til at give Svar paa Tiltales men han besindede fig oa faade roliat: »Im-lud Værtstedet, Jaction.« »Im stulde ønite at vide, hvem der har aivet Dem Net til at kommandere mia ud,« iagde Jacklon opbragt. ,,Forlad Værtitedet,« sagde Harriion igen i en ro lig, men bestemt Tone. ,,Hverken for Dem ellek andre af den Kaliber,« raubte Jacklon og satte sig i Forsoarsstilling. »Saa kommer jeg til at bjcelpe Dem,« iagde Harris son: oa for Jactfon haode faaet Tid til at tcente sig om, fandt han sig selv tnurrende tundt ude paa Gaden efter et traftiat Stød, der haode binlpet ham ud af Deren Fsrst følte han iia tilskyndet til at ilaast men han havde en Fslelie af, at Harriion bande for fast et Tag for hain at modstaa, oa ined en LH eller to ait han sin Vei, oq Xspqtobert laa ham itke merk-. J »Koksnøalerne« dreiede Eamtalen noale faa As teuer fenere sia oni Robert Tons en ai dein lmvde niodt pag Gaben den Dan· »Han mlde knap not tale til lnia.« lagde han. »An, det er den Snrrisum der har fncwt et Lag 1 dank-' fngde Jackson misd on Ed, »on Umbilde opblasft -——: jeg skulde snske at Isido, b«.«.d kmn or for en shaont Jeg fkal not hufke ham en skøn Tau for et Pude» lmn bar spillet mig.« - »Vat det den Dag, han smed diq ud as Masonsrs Fabrik?« fagde en -as de andre-. En ffralende Latter fnlmc dottr Zpømssmaalx on Dukfon kastedc i høi Grad asmcrlig fin Pibe fm sin, fom om han vilde forestille sig endnu more kommstan men da dette kun for-gedi- Latteren, anfaa han det for klogcft at samle den on igen og tie stille. »Kom Jackson,« fagde Smithiom «det san jo ikke nytte at nægte det. tPan fandt dig der efter Johnsen og Iagde dis, at du fkulde lade ham være, gjorde han ikkc? -»qg unge Johnfen felv stod fom en Mut-. — Jeg kan godt Ude at se en Mond vise jin Farve ——— og da du saa blev soc www imed han dig ud: givrde han Mes« »Og Mosö fagde, han har aldrig ist set Jackfon komme ud i en faadan Fari,« fagde en unben, ,,det var næstem svm hatt flIi-« »Ve1, tad ham bare prøve at rjre mig igen, det er det hele!« sagde Jackson. »Aa, det skal du vist not passe paa, han itte saar Anlcdning til,« sagde Dyte; han er een for mange ssor dig; men hvad med Johnsen, kommer han igen?« »Nej,« svarede Jackson, ,,«han tør ikke.« »Vol, ieg ved sined Densin til dette ,,tør ikke«, sagde Smithson tankesuld-; »maaske var det bedre for nogle of Restcn of os, om vi kom til at liqtie ham.« »Au, lad os nu bate være fri,« sagde Dtike; »Was Smithsom taq dig en Fingcrbølsuld oq gisv os ,,Et Lin paa det blau Ocemi«; ou tmn begyndte at «nynn2 paa Vifen. Robert var nu scerdig med ,,.8iors3nøqlerne«; og de ulyktelige unge Mænd, som samledes der, blev snart fast diqe’ mcd ham, da de sandt nd, at han virkelig mente, Iwad han bavde sagt til Jackfom og at, hvad der end havde vasret at sige om hans tidligcre Liv, saa var der in tct at udscvtte paa ham nu. Lampen var udkwnmcst, og Robert hcwde sejret over noqlc as de Fristelscr, der sivrlig havdse plagct hom; hon havde lasrt den storcs Aktien der er saa vigtig for ok alle, at dest at værc bestemt og oprigtig i hele sit Gut-s sorhold er den lytkeligstc og tilligc den basderligste Frem gangsmaade, samt at nanr Kot-set blivcsr villigt taget op, er det oö ikte for tungt at bæke. XlL Hur Haand du tagt paa Hort-ones Plov, Ta sc diq ej tilbagc, Eis rs til Nordens Trylleikosv »Da ei til Zodomsz Plage-! Mcn pløi din Furt-, strø Gnds Sasdl Er Jordm diq for tør, san ist-ird; Vil Grunde-i tun-le Nøsteih Ia twnt ma Gyldenhøth Vi maa itke tr» at Robert innen andre Vaniteligs heder niødte, end de i fidste Kapitel omtalte. Jo, han mødte mange, iom entwer, der asrligt og redeligt strik ber efter at folge i Krifti Fodspor, vil gere. Han fandt nd, at »Bei-dem stødet og Pferden-n« nrøoede at indvik le ham i del-es Siiarer on føre hmn tillmge igen paa de ganile, onde Befe. Ognaar hanstnndtoin troede, han ljaode mnidet en Seit Korn de qanile Fristelser atter tilbage, og dette gjorde hant ofte helt Islytkelig. Men lmns Sanitaler med Oarrison lijalp lmin ineget; on livad der bialp liain endnn niere, dar-, at lian aldors liat iøgte Guds Aands Vejledninq oq Ofaslp til at folge iin Fressen og skønt lian bleo dnqtiqere i fin daqline NerniniL dleo han oaiaa nnsre brwndende i-Aanden til at tjene Herren J den Hesiieende var Hartifons Jndflndelie as største Betydning for hom. Gan liavde lasrt at indfe, at Flid on Troikali i vor jordisle Gerning oafaa tjener til at fokljerliqe Nnd Gan leerte fanledes at heilige lJele iit Lin og qore den Del deraf, foni ellers ofte oilde Viere ledeliq Elid, interessant og uirtsoint Han prøocfc ker liqt at note iit bedste for sin jordiske kllcester. ikle med Lientieneite for at lseliaae Menneiter, men med et op riqtigt Objekte i lttitcsirth on dernted dleo han niere on niere dimtikmjort til sin ltterninn on aiorde raste Frenntridt, saa han af Mafon bleo anset for at Unsre en af lmnsJ nnolideligftennge Mir-nd oq noget as en An toritet i alt, hoad der hol-te til hans Afdelinq iForrets ningen Tette gnv ham nieqen Jndflndelse, soin ban mode-de at bknge til sine Medarbejderes dedfte Han talte ofte nted dem, naar han fandt en god Anledni1m, on prønede at drage deresz Jnteresiek iniod det qode, samt befkytte dem mod de Snarer, han ielv var falden i. Det lieh-ver itke at iiieddeles, at Maion qlasdede iia meke oed at lægge Masrke til dette, og hoorledes hone Faders og Moders Gliede var endnn større Efter 2 a 3 Aar-s Forløb fik Bannen Tilbnd oni en meget bettoet Stilling et andet Sied, og stønt Mafon nødigt Oilde af med hom, raasdede han hacn dog for iin egen Styld til at tage den. Her maa vi saa byde ham Farvel. J sin ny Stilling lykkedes alt for ham over Foroentning, og han steg fra en Tillidspost til en an den, indtil han bleo Medleni af Firmaet. Der fortsatte han i endnn stock-e Stil at øve den fatnme gode Jndi flydelse paa sine unge Mit-nd sont han for haode giort ooetfor Robert: og mangen enung Knos, sder kocn ind til London og var ndfat for alle dens Fristelier oq Fa ket, yak yafl LVUMO tu ycsus nl Un m Inllc Wun, form han kom under Harrifons Jndflydclse. san og Robert blev ved at vcrre gode anen oq disnms lom aldrig til London i Fokretnitmsanliaqcndcr. nndtagen kmn Onsaa maatte besøae stn gamle og trofaste Ven. Da Harrifon fnrlod Wundhan1, var Nobertsz Læs retid nckften udløben, og Mason tilbød ftraks at tiliutets gute hans Kontrakt for Neestn of Tiden oq give- hmn Oarrisonsrs Pladsk Undcr Forlmndlingen herum udtaltc Mason sin Tilfrchhed med lmnsis OpførscL »uden thili ket, Ti- nok furstaar, im iklc vilde give Dem dette Til bm«. Terpaa qan lmn en Heutydninq til bans tjdliqri re Lætcaar og stumm-, om hun vilde have noaet iniod at fortasllo lmm alt oiu Affaskerne med Marstonx tlji han fande: »Im havch daorlige Tilbøjolighcder, sm jeg forlod Bucht-im og jeg lmvde gjort miq fknldig i mer«-t, sont Fader ikkts vidste.« Dcrpaa fortalto lmn um Harrifom hvor venlig lmn havdc vasrcst, og hour oftc lmn lmnde oplnst on vejlcdct l)an1, samt om hans Ets csmpcsl bande i og udrn for Forretninqesm hvordan lmn lmnch taget hans Parti, uaar andre san ned paa hanh og opmuntret thut til at blive i sin Gerning, samt ad «varet hom mod at lytte til de gamle Kammeraters Quer talelfek. »Og min eneer Frtmt Hr. Mason, med Hen syn til at modtaqe Dekes Tilbud, er, at De vil finde en altfor ftok Forftel nu, da Hartifon er bortc.« »Im vil løbe Risikoem Or· Johnsen,« sagde Mason opmuntrede. Det var førsth Gang, Mason havde titu leret ham ,,Hr.«, og der var næppe noaen Jroni deri«, da hans Ansigt straalede af Tilfredshed. »Jeg vil lobe Miit-dem og jeg fkal sige Dem til deres Opmuntrtng, at ieg hat lqgt meget nIie Masrke til Dei-es Opførsel —- mere end De maaile tcenker — lige fra sprst af; og at, hvad De saa actbent hat fortalt mig, stadfæfter helt igennem den Opfattelse, jeg hat forenet mig. Det er mig en stor Glcede, baade for Deres FaderLi Stle og Deres egen, at jeg tan tilbyde Dem denne Stillina, og jeg haaber, De vil beholde den, til der oiier sig noget bedre.« Hoilken Glcede, der bleo iBuchani, lan du soel selv forestille dig, selo oin der let kunde strives et langt Kapitel om Robert-Z Besøg hos dem, da de hatte det hele, og da hans Ven Harrison, hvein han skyldte saa meget, reiste med ham og blev modtaget i Hjenmiet næsten som deces egen Sen . I I Tersom ivi nu efter noale Aarsss Frainrrelse atter komnier tilbage til Wyndhani, gaar ned ad Gaden og betragtee de nye Fabrikker, komme-r oi oqiaa til :).liaion—:s; men den er bleven meget forandret og itke faa lidt for starret Paa Stiltet er der ogsaa sket Forandring. J Siedet for det ene Naon »Mason« lasser oi nn »Ma son og Jolmsen«. Vi spørger forbaoset: ».Lwad, er Ilio bert Jolniien kommen i Partnerstab ined Busoni-« Vi maa helle-re gaa ind og spørge hatn fein En liqes frem, sorretningsmcesssigt ndseende Mund lonnner oLi i Mode on lnifker. Vi gør os felo lnstendt og i nassle Øjeblit qentender oi i Monden foran osJ oor gamle Ven Robert selv. Han indbyder os naturliaois til at komme ined ind, skønt det er ikke her, han bor: nien han paa staar, oi ital folge med ham hjem efter Kontortid til hans sinntke, lille Villa nden for Wyndham paa Vejen til Walten Hall. Der iidder lsan san nced fine eqne sniaa isaa Univerne og fortirller oc- lsele sin Historie :lIiason onstede at trivkke siq tilbage og over-drage For retninnen til sin Zen, men han indsaa, det vilde vceres bedst, otn lian kam i Partnerskab med en, sont helt igen nein forftud sig paa For-retningen, og til bbem han knnde habe ndel« Tillid Han foreslog derfor Robert at aaa i Partnerskab med bans Sen, idet han gjorde gcel .dende, at Fortetningen vilde knnne udvisdes betydeliat, efterdi andbyggerantallet i Wyndharn øgedes ftcerkt Medens den Sag endnn var nafgjart, traf det fig en Gang, at Mason onitalte den for Fiantajn Norman, der nn havde arvet iin Faderg Sind-Z oa boede i Walten Hall. Zaa jnart denne børte Tale derent, bad han strats am Lon til at lijaslpe :iobert, om denne nianglede den tilstrcekfeliqe Kapital til at beaynde med. Bette babde lmn gibt-t, on Robert var saaledes blenen sat i Stand til stralszi at tebe en Pakt i Forretninaen Gan havde nn, singde han, tilbaaebetalt ftørste Delen af den laante ).Ciapital, oa ved Sindin Velsignelfe havde Forretningen Jndviklet jia endog niere, end de baode Ventet. Han var ldesndem sont bi senere hørte, blebet en meget indflydel sesria LlIland i Vcien da havde alles Agtelse Desnden var der ikte en Mand, sum var mere virksoni og awar lia i den ,iiirte, hvortil ban harte. Det vilde brere skønt, otn oi kunde give en ligesaa fordelaatia Stildring af en af de andre Personen vi bar leert at tende i Historietr Marston vendte iig des basrre aldriq riatig bort fra jine bnde Veje. En fort Tid »fyntes:« han at forbedre fig, efter iin staktelss Moder Ded, der indtraf ea. UT- Aar efter hans Tyve Opdagels se, oendte han tilbage saa lanat, sont hans Midler bilde tillade bam, til fin Drnlkenflabslaft, og Oi ded, hdor den Vei vil ende. Til Trods for alt, hvad der bleo gjart for l)a1n, fant lian dybere og dybere, indtil han til sidst ilap over til Amerika, mistcenlt for Delaatinbed Hi et frngteligt fliøveri. der bar begaaet Liaesom Roberts Vei dar »den retfcerdiges Sti, der iom et stinnende Lug- bliver tlarere da klarere til Lliiddag,« saaledes bar flaikelirs Iliarstons lig den andert, der omtalessi naser Verö: ,,De ugudeliges Vej er som Merket.« Tn lnnde niaafte bade Lnfi til at «vide, om Robert moan Sinde niere saa den gamle Jemand hvis For ltrellina bavde ajort iaa dnbt Jndtryk paa ham, og lwis Ilcerliae Ord saa ofte fenere bar kommet i hans Tanker. Ja, han gjorde, on det git saaledes til: en Tag inaatte han reer til en Nabobyi Forretningsanliggender, og da han kam derhenj l)nikede han, at det var der, den ganils Sømand fiandsede for at se iin Moders Grav. Da ban var fcerdia med sit Ærinde, gik han ind paa Fiirkeaaarden for at ie, ocn han kunde finde den. Den gamle Graver bavde travlt mellem Gravene og hjalp han at sage efter den. »Ved De noget oin Sonnen, Ru ben Wilmot, der gik til SøS?« spurgte Robert. »Den jea MU« ndbrød den aamle; »ja, det tan De unsre fitker paa: tbi en bedre Mand, end han er har aldrig boet i Millbroot.« »Wer han her da?« spnrate Robert. »O jal Han har vasret her Z Aar nu til nieste Fre daa. Jan kebte det gantle Ort-:- der nede ved Butten ,l)vor gamle Brown plejede at bo. Han sagde, han tnnde dog have Lyst til at se en lille Smulel Band. De ved maafke, hvor jeg mener.« Tet vidste Robert imidlertid ikkc, saa Graveren paatog slg at veere hans Vejviser. De fandt den gamle Mand fpadserende frein og tilbage i sin lille Haue, liges som han plejede at gaa frem og tilbage paa Dcekket, og da han laa Robert noerme fig, som om han vilde tale med ham, tog han heilig Hatten af og fande: »Deress I « Dirne-» uuu Ort-ic »Tc hufkcr mig ifkc,« sagde Robert. List san im ikfc siqu jeq gar,« fvarede den gam le, idet han lidt forbavfet faa paa hum «Mindes De, hvorledes De for over ti Aar fidcn kom her til Vyen med den gmnle »k)imulator« for, fom De made at fe- Dcrrs Modcrs Grav, og hvordan Do )da fortaltc out et Skibbrnd for en ung Kritik-, der sad slw over for Tem? De- bewde en Ven med, sont Dr ti "tnlercsdes Styrnmnd, hufkrr jeg.« «Men De er da ikke den unge Mand2« »Ja-h er,« faade Robert fmilende. »Da jeq tænktc, zda im hufkede, dette var Byen, De talte om, at jeg vilde prøve at finde Deres Moders Grav; for jeg kmr san ofte tænkt vaa Deres Historie, felv om jeg ingen Anelfe havde om, at De boede herf« I »Det var smukt gjort af Dem at hufke paa min trete, gamle Moders Grav og komm-e at des-ge mig, Kom indl kom indl og lad· os tale lidt med hinanden·« »Nu, unge Mand,« sagde den gamle, da de var kommet ind i Hyttehm maa jeg give Dem G Symph nmal? Do vil ikke tage mig det ilde op? »Nei, sikkept vil jeg ikke det,« svarede Robert. »Hm- De føgt Herren, unge Man-d? Hur Tel» »Je« haaber, jieg har,« svarede Robert. »Im tror paa hom, og han hat været meget naadig imod 1nig.« ,,Amen, Amen! Priser Herren,« sagde den gamle Mand, idet han greb Roberts Haand og sgan den ei hinteligt Sjmandshaandtryt ,,Saa er det alt godt ja alt qodt. Hvordan er det nu, der staat i Sanges-if ,,Veslcvgtet i Kriftus for hans vans Skyld, Et Hiertenss Velkommen her modtag.« Ja, oq dcst er alt det Slægtfkab, jeq l)m«tillm-.1r« Inen Min Ein-l jkal bodc for Zion end, Mens Lin og Aande ich har; Thi Venner oa Slægt or atmet disk-ind. Hokus Gud i sin Faun dein ta«r. L lwilkct but-list Hand det cr, er dct ist-VI- L«" " ffal modi- d«(-m iaen — — maasko indem M lawsan Apostle, Profestcstz Mortyrcr der Omkrinq min Frelserc ftaar; ON fnart, mine anner i Kriftus saa kast, Vj den herlige Skare og naar.« »Me« De handcs en Von mcd Dem den »man sagde Robert; »han var "«ikke of Teres Familie, unta get jeg?« »s?ej, ikke i Familien, men min gamle Styrmanix der hat fulgt mig lige siden den Gang, jeg fortalte om.« ,,»Leoei- han endnu?« ipurgte Robert »Nei. han er død gaaet bort før mig, han havde et slemt Angreb ai den gule Feber nede i Vestindiety og den gjorde det af med ham i nogle faa Timer. Meu han er atmet hieni. »Sei-lind herligtl Var de fidfte Ord, ban talte;« og den gamle Sømands Læber skælvede, og hans Øjne fyldtes med Taarer. De sad derpaa og sam talede, Robert fortalte hom, hvordan han var kommen til at føge Herren, niedens den gamle ofte afbrød hatt med Udbrud af Tak og Pris eller Linier af Salmer. Eu delig var Tiden omme, at Robert skulde gaa. ,,De nil komme at se til den aamle igen, vil De ikke, naar De kominer denne Vej?« sagde han, idet Robert rejsie Eig. »Det vil jeg fitkert gøre, og De maa ogsaa kom me at besøge mig, svarede Robert, hvilket den gamle Jemand lonede at gere. Men han fik det aldrig nd førtx thi nieste Vinter bleo han meget syg og iendte Bud efter Robert for at sige ham Faovel ,,Af Sted til sidft!« udbrød han, idet han ftrakit Haanden ud mod Robert. «Af Sted, og fcerdig til Rei sen. Alt i Orden, Styrmand,. alt klar! Dybt falden, utro, min Frelfer er ncer For inig at frelse, han fitkert er her. z; Vøn man jeg kæmpe som uslefte Orm, Med Mristus « Skibet jeg smiler ad Stormk Vil De lcese for mig?« sagde han; »jeg kan ill tale meget nu, og jeg kan itke holde ud at læse.« »Robert tog den forslidte Bibel, den gamle Bibel. der haode tilljørt Kaptajnens Moder og siden heade Død oceret band Ledsager paa alle hans Reises-, og be gyndte at lcefe af det Kapitel i Brevet til Korintheruh der beziynder fault-des: »Thi oi oide, at derfom vort for diike Hug, denne IHutte, nedbrydes, have vi en Vygs ning af Gild, et Gus, som itke ergjort med Gewim eoigt i Himlene.« «Saliqe Haab, salige Haab,« sagde den gamlt Mand: »det er »Ein-long trycme oq inste Anker,ja, tryc og fast,« oq idet han fagde disie Ord, reiste han iig op i Zeugen: ,,hoilstet ogsaa gaar indenfor Forhænget:«" men Anstrenqelsen udmnttede hom, og Robert slutteds Verset: »Hoor Jesus-, vor Forløber, gik ind for os »-O, ja, Jesus-! Han er ast, og i alle.« Deran inwlede Robert ned at bede med jin sanfte Ven, hvorpaa han forlod ham. ,,Jeg haaber at se Das igen,« sagde han, idet han forlod Stuen »Ist-te ber, nnge Mand, ikke her: men jeg haabetz vi fkal mødes. Gud «veliigne Dem oa føre Dem feel-il biem til fidst.« Og idet Robert luttede Toren, hørtt ban lmm sinc: »Freli! i den iikre Hann, O, modtag min Sjæl til iidst.« Den qamle Fiaptajn hoiler ved sin Moder-Z Sid indtil de retfwrdiges Opftandelse Lykkeligt for os on! oi maa slntte vort Livs Sejlads, som han gjorde. it s . Trrsom Robert Jolmfens Livsssiiftorie ikke allen de har lært os sin Leltie, faa vil det ikke nasre til ftor Rotte at gcntnge den : men det bar stundom fin Bo tydninq at summcre op, bund vi bar læft, for at vi det ncd lau faa et klare-re, samlvt Jndblik i det bele. Lat dcsrfor vore- fidsth Ord bline disse: Robert Inlmsens Fojltrin bans llngdomsdage bo stod i Mangel paa Sandbcsd on Mod. Og da Gnds Nan des formde lmniZ Sjertcn saa han fil fin Synd at it on lom under Gudss »Aan chledning, blev han sand. nmdia, nluorliq ou standtmftig: oq faalcdes aik has fremad bnadc i dcttc Lin-Z Sysler og i at tjene Gud Tor fan ikke lcsvess et fondt Liv, et Liv, der er værd C leuc, luden disk-sc- Egenffaber. llnqe Mel-nd, vwr fande, vær brave, oprigtiqeä edcrs Forljold over for baade Gud og Mennesker, samt modiae til at modstaa alt det onde og altid atre det. fom oders Samvittighed siaer oder, er got-L Lad Gab-Z sinsNaade fornye eders Hiertw og prøve faa at fucbs fylde eders Løb for Kriftus uden Skam og Baum Sau fkal J Skridt for Skridt vinde Seit, den Seit, som ovewinder Vordem og eders Liv skal blive »die ret færdlges Sti, der er lom et skinnende Lys, »der blivs klarere og klarere lndtil Middag.« ge · ;