Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 25, 1910)
spoanskerkn"g s II samt-emsig Nyhedss og Oplyss gingst-lud for deidanst Falk s i U m e ri ka , J nostra as VANISH LUTEL PVBL HOUSLU , Nat-. Repr. - Staufen-W odgcmt hoek Tirsdag vg Ftedag Ptis pr. Aargang. II Form-de States 01.50. Udlandet is.00 Bladet hast-s i Fotstud. IMIIIIH, Betaliug, Adresfeforandring og endet angaaende Bleibet abressetes: DAleH LUTkL PUBL. HOUSLJ Butsu Stein« , Redaktpkx A. M. Andersen. Ist Bidtag txt ,,Daniteren«g Jndhold: Imudlingeh Korrespondancer og Ansste Is Mth Ort. bedess adresseret: A. M. Andener Maik, Rest. Boten-d m Nur l«o:-!0flick As semnd ehs- matten Advent-Hing time-s made known upon Ippucctimk J Tilfælde as Ungelmcessigbeber veo Hasses-lieu bedes man kluge til det ftedxige sowie-» Sünde der ifke hkælpe, beves Is- hknvende ftg nl ,,«Tansketen«g kam-L qur Mieme heut-endet fig til Folt, der Mktereerladet,ent-n ws m spbe has dem Ollerfot m faa cplysmngom det apmetedh III-es De altid onnale, at Te san Avm sk Usutet i dettesslav. Tet nil vare til gen III Rytkr. Adressefomndting. Pastor N. H. Nyropsts Adresse er nu 573-—-41st St., Brooklyn, N. Y. Bodsfængilet i Ohio har 1,500 Forbrydere inden for sine Mute. Af disse er 600 romerjkskatolske, 27 stammer fra den lutherske Kir ke. Kommentar er overflsdig. Der er 44 Jurister og kun 14 Farmere i den nylig valgte Legis latur i Ohio. Bette syneö at tyde paa, at de fleste Farmere er i Stand til at ikaffe sig et temmelig godt Leoebrød Legislaturen for uden, bemcerker en Kollega. Sonn et Eksempel paa Lægi mandsbevægelsens « Jndflydelie nam nes, at 22 Metodistmenighedcr i Buffalo, N. Y» i Fjor gao 88,000 til Ydremisiion, og 11 as disse 22 Menigheder hat allerede i inde væwnde Aar bidraget 815,616 til femme Sag. J Anledning af Taksigelfesdas gen Tiger »Chi· Rec. Her.«, at een af de T«ing, vi hat at tatke for, er, at naar vi Insker at reformere wrt Senat (»House of Lords«), san kan vi gsre det uden at faa en Kongeg Samtykke dertil. Dei er vist rigtigt not. Under Katolikkernes ftore MI de i Manne-oh Canada, ital de have etklceret, at ligesom Kristus kom til os genncm Jomfru Marie, faas ledes maa vi gennem hendo komme til Kristu5. De hat nok glemt Je-» su Ord: »Jngen kan komme til mig, udenzaderemsom migudi fendte, draqer ham . . . . Goet da, fom hsrer of Faderen og laster, komme-r til mig.« J detteNt hat vi»«3111tnitigen af »Robett«, og i næste Fredagsnums mer begyndrr ni foxa en ny For teelling, »Den gamle Prwstegaard« af en gammel Feltpræst (E. Høyer MIller), tilegnet de gamle Præs stegqarde og de unge Præfter.«« Alt sqa egentlig en Fortcelling for Prak stet, men sont andre Lcefere fitkett pgfaa vil finde baade interessant og lærerig. Dr. Woodrow Wilson, der er mlgt til Guyet-use i New Jersey, suche fornylig: »Mi- der anbe fsler den kristne Religion tilMænd sp Ich ttdt Blod er dens Forening If Mit IS Fllspmhkd Ell Mist have bat-de Kraft og FIlsoms en Religion, fom fettet Den tyske Missouri-Synode har i fin Kalender for 1911 taget sakr ligt Henfyn til Hundredaarsdagen for Dr. E. F. W. Waltlyers Fødi sel, den 25. Okt. Bl. a. indeholder Kalenderen en interessant Biogras fi of Tr. Walther, dennc Synodens frernrngcnde Leder i Pioneeraares ne. I Dr« Ctippens Henkettetse. Dr. Crippen maatte faa —trors alle Forføg paa at fri ham — b de med Livet for jin Misgerning. Det er fvcert, naar Øvrigheden skal se siq nødt til at tage et Menneskes Liv. Men Crivpens Forbrndelfe var gyfelig, den var liqefrem gruop vwkkende For orn kraus anldighcd kcm der ikke med Rimeligbed t:1ivles. Der blev tilftedt ham et ordent liat Jordan og Omftændiadedsbevl ferne mod lmm nur irr-Wende Der siges nu, at bon oafaa be tendte den Brode, lmn døtntes Myl dia i. Tette meistens-, og det benægtes: men et saa anset Blad som »Lon don »Armes-« hævder atter, at han har bekendt Jkke over for Øorighedsversoner oq ikke i Fængselet, men tidligere, til en, Tom ftod hatn nun-. Vetmdelfen var ikle affottet i fsrfte men i tredie Person, og den giver Forbrydelseshistorien nolscm fuldstændfg. Men lad det forholde fig med Bekendelsem som det maa Bepi fetne imad ham hat intet kunnpt afkræfte. Da Rygterne am, at Bellt-El more fknlde findes levende etSteds i Nasrheden af Chicago, blev Hen rettelfen udsat. Men Reiten hævdede, at intct uden Fremvisnina af Mrs. Erin« ven levende kunde frelse Eripven.« Da dette feilede trods dist, at dcst lød, fom man svidste, book knm var. og det var en let Sag at skaffs hende. Som sagt er det Inwrt at »Im tigheden skal se fig nødt til at ta gi- et Medmenneskes Liv. Og vi andres ikke paa. at Tan ken om Dsdsstraffens Ilsskaschsc kan opftaa og vinde Tilhasngm Men det er ikke alene szsrt der er arueliqt, at et Mermis-Te kan til lade sig at skille et andet Monm» fke, og det endda fin www-sue us med Livet. En faadan Forbmdklsis -maatf dist for Samfundets Skyld tages paa med hele Lonens Strenahed ozs Ubønhsrligheb. Desuden bat der sasrliq ned et faadant Tilfaflde statueres et af fkrækkende Ekgempet Og Dsden i Galgen eller ved Skarpretteren, ja oqsaa i den elek ttikke Stol, er fikkert lanat met-e affkrækkende end selv livsvariat Fængfel. For emriqt bndesr muds Krd joF oqfaa Dsdsftmf, bvor det Timsrt »Hvo som udsser Menneskets Mod, ved Mennefket fkal hans Vlod nd obs-« Oq dette Sted maa ivel anvendes ikke alene paa Drob ved Vlohsi udgydelse men over for en-« lwer Dtabssmaade seit fokskenig stiller Sagen Fisi naar der fpstges om Dødsftraf for andre-, f Eks. politiske Forbrydels fet- z. Ooer for flige Forbrydelfer kund-IFl Samfundet nøfes med at gsre Op-« rørsftiftere uskadelige, fængfle dem ! Men over for et frioilligt, plan- · tagt koldblodigt Mord, som Crivs : pens iflg den foregwne Bekendelse«1 var, bar Samfundet hævde —- Lw i for Liv. s Wh-- -- El Vi staat os selv alt for nær tilIJ fnldt ud at kunne se vore egne Fell. . . . l Ligegyldighed virker pca Hier- ; terne sont Vinteren paa Judean de Monst- » . . . l 1 Ved Bin undflyr et Menneske W soc-W roh-ro- f III s Eu Zuto-x2ixsgtOc1si. Ton i nmnqr Henspcndcr mask kcsligc, nnlig afdødcs Mkw Tolstoi hat i en Toqboq fra Ein tidliqe Ungdom ,1ivct folgende ejisndommei Iige Zkildrina of Ein set-v: »Im ci« grim, heftet utcnlizL og jeg fattes Tannclch Ist-g er nir relig, kedelizL nbuskcdcm kufordras gelig oq saa nndselig vom et Born. Im er nasstrn n.1idcndc. Den Zmus le .,(iunds"kab, jeg eer bar jkg til egnet mig Stykkevis og alene uden Plan euer Orden, ou den er of rin ge chrdi. Jeg er nafholdende, tin-findet, mklrwdc samt naragtigt sorfcrngcliq oa opfarende som nllc karakterløse Mennefker. Jeg er en Kujon, mit Liv er uden System, og jcsg er Tau doch, at Lediggang er bloacn mig en nassten uooervindelig Bank-. Jeg er beacwet men mine Epncr er endnn aldrig prsvet tii Fuldt. Jcsg hat hvetken Zorrctningss ·.:n-:s quer personlig Takt-« Hvor Inange af os vil mon ikke Hinme geniende iig sein i den-us Be ifrinelics, der-Tom vi vil Vwre inwi nd erkliqu Men Tolstoi besnd vg icm andre Cacnifabet Don fort smttch »Im-i er ovri,11iq, drt isil siqu »Hm eliker Feindin-d og Tnd oq bar Dort det til en Vnne at dyrke drin, oxi mmr feg einiger im dcnne Va ne, csr im iitilfreds og wende-r gerne tilder igm Zog er der noget, jeg eliker endmi more end Indem dei er Versmmelic Zog er iaa Erget riq, ou i iaa rinch Grad er denne Trang hos mig bleven tilfredss stiller at feg man befkngte, at om jeg ftilledes paa Valgets Stade mellism Dyd og Berømmelse, jeg da oilde vcklge den iidfte.« Disse Udtalelsek viier, at Tol stoi befad den rette Begyndrlie til fand Bist-n, nemlig at Lende fig Heim og den Omstændigthd har sank haft tue-get at gøre med, at han Eblev til et Ideal for sit Falk. F— Vmst og Menighed i note Tage. (Fortsat fra Side 3.) To Vil have set, at min Pieris: .,-Svor lænae?« udoikler, hvad der er Soziedarunchn til dette folfekirs feliqc Mart-, nemliq Misbruqen ai Sakramente-me oq tilliqc angich Isynad der cftet min Meninq er den» Inein- Bcf nd deraf, nemlig Prasstes Frihed Jea ital til Zluming siaef sonst nasrmere bekom: J Jea bar ikfc angrebet den danfkej Iolkekirkes Daabslære, iaaledcs iom vden finde-J udtrnft i den danskc Fol "ekirkes Vetendelschkrifter. Jeg ha Der alle Lærestridighedcr weile-m-r fkristne og haaber, at deres TidT nisget fnatt skal oasre forbi Jea vpar derimod angrcbrt Full-Licens Laabspraksja Terfom Lasten med, kødocndiahed du«-v Folkekirken tilI It døbe alle Børn, den kan faa: Zov til at dabe, iaa vilde jegs del nok angribe Læren ogsaa, thil aa var den falsk og yderft sama staat man sra enkeltcs Sider hart sillet forsvarcs den danike KirkcksZ pderliggaaende Daabspraksis medi denvisning til, at Ordet har niere! Idfigt til at vinde Jndgang has ptbte end hos udsbte, og at Daas sen i og for fig, i sig selv er Jgens Idelsens Bad —- Grunde, fom lige aa vel kan anvendes over for Hed cinqebørm Jsders og Muhammes Ianeret Birn, Iom over for Spot eres oq Fritmrketes her i Landet — saa ved de alle, at en faadan hatundelse peqer direkte tilbage U Wen M den« fein Trolds Im dirs-nd- W, et et Its-it M M W tm IM Wins- me Ia hat intet Mcdhold i den danskc zol nsfirskfcs Befendelfesfkrifter. sen man tillige qøre opmasrf som paa, at man iffe of minc lld talelser kan udnsdcs, at jcg er imod at døbe Vørn as FOU, der ikke er kriflclig vaktex men im er intod at døbe Born af Forcrldre, der an bent oedkender fig dort-S Vantro, altfaa aabenbare Fritasnkere og Sporner on im er imde at døbe Vorn as Wonne-Efeu der aabent veds kcnder siq den-E- Liacsqytdiqbed, at des er link- qlade mten Bilde-Im er Sandhesd oller Fabel on Tone-J, at der-Tom det nu cnaang var almins Mist her i Lande-: at naer s. Ess. Muhammcdmiere, san kundc man da lige 5aa godt Amte det sum Qristne Jeg maa endnidere heuledc Lin Inwrkjomheden paa, at liqcs saa lidt fom fen 5elo er traadt ud as Fol kirken ellcr tænker paa at gøre det, liae san lidt hat feg i mit Ekrift oufordret andre destil. Jen hat tun opfordrcst de Brei-steh der deler mit Syn og hat en befværet Sam vittighed til at fri fig ved at nedi lcegge deres Embede, hvilket man fo meget godt Lan gtre uden at tret-de nd af Folkekikkem og jeg trot, at detfom dette bliver gjort as flere, vil den danske Folkekirke nsdet til at gennemftre den Re formatiom som svi for Samvittigs hedens Skyld man triebe Dei er nemlig ille Ftikitkez men Papste ftihed, jeg hat krævet i min Pius-. « Prestefvihed og Fricirke er to vidt forstellige Sing. Fritirten er tun sod, derfom den kommst paa· rette Maadr. Dei var fra first af Statut der txt-note sig ind i Kir sen Wien maa vi derfor kun fak- dewed, nistet-u W jin Vej igen ud af Kirkety altsaa op gbver Folcekirken. En Frikirke, der bestaak ved Siden af vgl konkurres rer med Fdlkekirken, hat fat fig felv en «Opgavc, som den i hvert Feld i Lasngden ikke kan wagte. Papste frihed derimod er en Ordning in dckn for Folkekirkem fom utvivlsomt uma kunne opnaas her i Landet,« ( l ( l I ( 1 1 1 .· lwor Mrniahedsmedlemmerne er bei H annstigrde mcd Zognebgandslsss ningcslovm Valqmcnighedsloven og« Loncn om Brug af Käfean for ikkc at tale om Bestemmelsekne om Udtrædelse af Folkekirken, der har nist fiq faa overordcntlig gunftigei for dem i Proksis, at de kan tride ud as Folkekirkkn i Tag ffor at fo rtstnms det fornødt1e). og derpaa tret-. de ind i den igen i Morgen uden. at noan or i Stand til at lægch dem noqcsn Hindrina i chen. Z J asldre Tid forftod man Ded Nmsftcfrihcd snarerc Lærefrihed —s cllcr Fribcd for Entnboltvang. Dei-« te intorcssfcrcsr disk mia ikfe at opsj zuna. Ton stille Maqt bar so juri xdisk set form-ims- opbwvet Sym-I 7lmltvmme1n oq det maa maralfk· set blive entwers eaen Sag, om ban, kan aflægge Præsteløftet eller ifkej Im bar aldriq i den Henfeende« solt nogen Konflikt og jeq trot, Mir-r ikkcss at Lwafolk more er sna naive, at de lade-r sig narre af» Prwsteløftet og trot, at Folkekik-» ken gar-unteren at dens Prasster» sonst rrn Laste. Svad ieg derimod ’i min Pieris bar gjort Fordring ma, foritaas maaske bedst, naarj -)i tastiker os- det udført i Praksis. Vi tcenker os altsaa en saadan: iri anneprwit. iom lige hat til tmadt sit Embede. Han hat sein« Sognepræst Forvlintelie til at pras-, dike hver Søns oq Helligdag i Sag-T instit-lerne til at iøre Kirkebøaersk ne, bebe Præstegaakden m. v., men« han er ikke med iin Kaldelie til Einbedct forpligtet til at vwrePræft for alle. Han bequndek selvfølaelige Ined det. san kendcr fo innen. Ef-« tcrbaanden opdaqer han imidlers tid, at der er noqle, bvis helc Liv« on Fasrd er saadan, at de i alt Fald efter hans Ekøn aldoles ikke heter hjcmme i en kristcn Menighed, og iaa lan han, om han vil, iende dem «en Erklæring om, at han ikke lern gere vil vcere deres Brei-it (Ptov-i sten stal maaske staa Fadder til den-· ne Ertlcrring, ligeiom han gøc veds Erklærinncr om Zognebaandslsss! ning). En iaadan Erklæring stalL doq ikke lunne udstedes pas det Tit-spinnt da de paagældendc hat begasret en kirkelig Handling udJ ført ai Præften. Maasse er Sogne-« prwiten ung og ikcmfuiende —— sligt Jan jo tænkcs her i Landet —, man-F lske er lmn en Z:1wrnnsr, der bar den iorfløjne Tonle, ai lmn lnn Uil Hacke Prcrst for de sande troende eller for denk, der lmrer til satnme Neining sum lnm Telm l)an vil maafke ftm prølns Don at stille siq ved alle de andre Sogneprkvften knn i det helc med denne Fribed fliqefom i øvriqi ogsan uden den) beqao en Mængde Fejlgreb, bin han ikke er befindiq nok til ai reite- fiq efter den old-kir keligcs Nearl, ai Kikken ikke dem Tiner om do fkfnlie Tinkt» Dei er zmrst for lmtn Den Stude, der fier fde andre-, der under faadanne For Ihold vil have overordenilig let ved "at indkalde en fremmed Prwst, er ilke ncovneoætdig. Men lelvfslgcliq lmr Sognevrwften ikke Undgaa aisfss le- sin Feiliaaelfe vgan skonomist De borivifte Veboere bsr altid inn ne inne deres Pari ai hans Ind iasqier med fin. Man divideret den Nriioindiasai, Sognevrwfien bar nd over Fribolig, med Pastokaieis Ind bnaaemntal oa fradrnger denne Kvoiient for hvekt Individ, han boriviler, til Brng for anden prek steliq Beifenina of de borivisie Dei te fial feg ikke ndiale mig nærmes re am: dei henhsrer ja, og dei med Reite, qanlie under Lovgivningss magien Man maa nu ikke sige, ai denne Art Prcestefrihed vil were ufotenes lig med eihveri ordnet Kirkeianh fund. Thi denne Frihed, ja Forpligs telle, iil ai dsnune am de gaben-» lyle Tinq kan Falk, der sendet dei« nve Aste-wenig bog vel Mo finde utilbørlig eller uforenelig med ei hveri ordei Klrkefquund. Man nm heller ikie fige, ai den findes ikke en Gang i Frikikkem ihi der fin des innen Frikirke,« der hat sama for den« efietivm der mis bekendi me M- meu Frist-ke- der im ifftaffet Kirketugtem fauledes sO sen danske Folkekirke har. Man mag sog ikke tage saa tungt paa denne imple «Ting, at.man ask det til enöbetydende med at være Overdoms net over Sjcrlene eller Pape: sdens te for Sognepræsterne krawede Ret il at ais-re, hvem de vil were Breit for og hvcm ikke sr io ikke vere, en hvad enhver Valgmenigk Jedsprwft beiidder. uden at nogen nadan vel derior hat følt iig trof fet af iin Pavemagt. Hvad er der da vundot ved denne BræstefriheW Bliver dcr ier utali lige Vanikeligheder iilbago? Er det ika fvwrt at skullc afxwra link-m man vil vaer sinkst for og hsvem fich- liau Prasstcn ikle dermed kom me ind i saan Eva-re Zanwittigss heb-Z jpørgsmaalk Jo, ntviolfomtTet bliver endogfaa i mange sonsten der sonstwie-at naer Pmsft end til forn. Mit Forslng tilsigtck ingen lunde at sri Prcrstestillingeu for Vanikeligbeder. men der er for Pras ftens Vedkommende mindest, at lmn ikke wingcs til at ver Præfc for Mcnnefkim han ikke kan Vccre bei for, uden at lians indxe Mennefke inacr Stadt-. Jlt tvinge nogen til at vasre Prasst for iaadanne er i mine Ljne rndnu merk unioralff, end noar en Mund vod Tom tvins aes til at æqte en Winde, iom han absolut ikke vil irqtet thi der foreligqer dog altid en Handling fra hans Side, der har frexnkaldt Dom-nen. Det gør der derimod itke fra Prasftens Side. Med mindre man vil paaitaa, at iclve det at is ge Prceftetald i Foltelirlen kræver, at man man lasage iin Zanmittigs hed til Side og vckre beredt til alt. Man hat i forfkelliae Blade aivet Anvisning paa, at Præsten jo kan overtræde de bestanende Love oa ie lwad man vil agre beim. Hat- man da glemt, at en Kriiten bsr tnvre de forclatte Øvriqheder under-da nig? Mcn Hovediaaen er itke, hoad der vcd denne Frihed er ounden for Prasitem men hvad der er nun den for Sandheden til Guds Akko. Som det nu gaar, kan det ikte blive ved at Haa, uden at Sandheden lider stskre og stsrre Stadt-. Jea tror ganfke bestemt, at alle de moderne Beitrcebelser for at lempe Kriftens dummen efter den moderne Bevidits l)ed, er upilaaede as de ilettc iolles lirtcliae Tilstandcs i Landene. Naar den indre Modfiqelfe vaas trætmer liq, kan den io nemlig lsleö, enten ved, at man lemver Zandheden eiter Foltekirlem ellet ved, at man lemver Foltctiks ken eftet Sandheden. Jeg lan endnu itke tro, at det ikulde være umus tiqt at apima dette sidste, oq im trot, at det maa fke lnart, og at vor Tid er pliqtig til i lyvert Fald at forderede denne Ordniiig. Skulde dette vise sig at volde uoverftigelige Vaniteligheder, saa er det mit Haut-, at der ital opstaa Mænd, virkelige Mænd, iom hat Mod not til at ie, at Vederityggellgheden trwnger lig frem til selve det hellige Sied, og Myndighed not til at kunne kenie Heu-end Dus Julehafterz Fjlgende fskes paa Lager i Aar: Julestjernen 1910, Jllustreret kristelig Julcbog fra Danmarl Zisc. De unges Juli-bog, 191(), udgivet as Mkftelig Foreninq for Jndre Mission i Donau-c 20c. En lille Julegave til de hellige i Danmark. 2»c. Borneues Juli-bog 191(l, jtdgivet af Jndremisfjonær D. Olfen. 15c. Mestoplag af Bot-neues Juli-bog 1909 faslge5, san langt det tækker, for 10c. per EIN Almanakfen, »Bei nye Aar«1911, Kristelig Folceqlmanak fra Dan mark. Udkommet i Aar paa Forlaa af N. Z. J. M. 2()c. »Julegtanen« 1910. Dunst-ame rikaan imsjtreret Julebog. Dunst Boghandels Foklag, Cedar Falls, Ja. 50e. De 3 sidftnævnte Hæfter vil være paa Lager Enden l. Dec. De tvs rige vil afgaa fra Danmakt faa snart de udkommer og ventes sit kert her-til inden Jul. De gtr baade Dem lelv oq os en Timesie med at indfende Destil ling ttdlig. Dtsifi Luth. Pull. posse, M- sei-.