Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 25, 1910)
Dr.Morten Luther ussle Bitte-Ihrs is Dankes-. »s-» If P. C. Bis. (Wst). L. Da henved 10 Aar senere tom til achent Brud med Rom, noget, Luther vel mindst as alt haode deutet fik det den største Betydning for ham, at han paa nasrt Held og med egne Øjne havde set de Ting, ban nu aalusnt og med Kraftivsdnede imod. Men før den Tid er han saa optaget af den hellige Strist og Frelsens Orden, sum den der er aabenbaret, at han ikke scerlig dvæler vcd de soebe lige Brist, som sandtes i Kirken dengang som altidMen det er klart not, atVederstyggelighedcm han var Vidne til i Rom, hat kastet en Braad ind i han«-Z SsceL som bidrog sit til hans Opdragelse til Reformator Og saalcdes Sommer hatt-I Rejse under det Forsyn, under hvis Ovdras qelse vi alle, hver paa sin Maade staat her i Jordelivet Denne Opdtagelse bliver jo særlig kendelig i de Mænds Liv, som as Gud blev brugt til at udsøre hvad ui kal der store Ting her i Vordern For Luthers Vedkommcnde et hans Reise til Rom et betydningssuldt Led i denne Op-— dtagelse, saaledes som vi nu kan se den, da den er huld byrdet. Z. Luther havde alle sine Dage en grundig Mistko til Jtalienerne. Han siger, at naar Sakfere og Flam 1ændere tommer til Italien, bliver de vcere end Italien etne, fom Ordet gaar: De plattyske er listige, men vogt dig for enThfkitalienerk faa snart enTyjker hat leertEpikui tisme og fordøjct Helvedkagem er han en ftørre Vedrager end Jtalienerne En saadan, sagde Luther, er Bistoppen af Manns; han var en rigtjg Tyskitaliener. Men Luthers tidligste Modstandere var netop den Slags! Falk, enten Jtalienete eller Tyskitalienere, baade DrJ Johan Mayer, kaldet Eck, Prienas, Cajetan, Miltitz - oa hvad de nu alle hed: sont traadte op imod Munken fra Wittenberg· Luther stolede ikke paa disse Folts Ærlighed, enten de butdrede eller logrede, intet var ham mere asstyeligt end Forstillelse Saaledes striver Luther til sin gode Ven, Hofprcest Zpalatin (1519). »Im-Mist har vor Eck, det ærgerrige lslle Tyr, uds givet et Blad . . . . men dette uredelige Menneske ka ster sig deri over mig og ncine Zkrifter for at ksle sit gamle Had imodsmig og saa nasvner han alligevel en anden som sin Modftander . . . . Jeg azrgrer mig over dette Mennestes ftammelige ankcr . . . . (Myn ski: »Vreve sra Luther-« Side ts- -4s« sOg til Ekk selv skriver Luther under 19. Maj löldx »Der er kom men mig nogle Obelisker i Hande, hvori du hat sagt at tilintetgøke mine The-set om Afladem ug dette er et Vidnesbhrd om, ja, om den evangeliste siasrlighed der byder os at formane en Proben for vi anklager l)am. Hvorledes kunde jeg enfoldige Menneske tro eller for mode, at du vilde handle faaledes bag min IsimL da du saaledes hat smigret for din Brodercs Zu hat opfyldt Skriften, fom siger: »Han taler fredeligt med sin Nwsta og har ondt i Sinde.« Jeg Ded, du vilde ikke, at jeg stulde gske saaledes mod dig:- men du yar gjort det: du maa se til, hvad din Sarnoittighed fiaer dig. —- — ——.« 4. J sine oældige Ztridsfkrifter mod Rom og Pavens Forsvarer, mærker man baade, at det er en Man-d, der taler, der selv hat set, hoad han taler onl, og at han tvivler paa Pavens og hans Forsvarers Afr lighed. Saaledes siger han i sit Zirift »Hm Baue-i dsmmet i Rom« laf 152(«: »Jnaen sfal »Ja-re sanl naragtig, at han trot, at det er Padeng og alle bang Romanisters og Smigrers alvorlige :.(ening. at han-I Certevælde er af guddommelig Anordnina Masrk dia« hetved: Af alt, hvad der er af guddmnmelig Anord ning bliver der i Rom ikke holdt den mindfte Tøddel: ja, det fpottes fom en Daarskab, i Fald noan tren ker derpaa, sont det ida er soleklart. De kunde ogsaa gadt finde sig i, at Evangeliet og Kriftentroen sank til Jotden i al Verden, og agte ikke at mifte et Haar for den Sagt Skhld: der-has flhde alle onde Etsempler paa gejstlig og verdslig Stalkhed ud ial Verden sont fra et Hav af al Ondfkab. As alt dette ler man i Rom, og hvo der sørger -derover, han er en bon Christian d. e. en Nak«. (Fr. Mel-sen: Luthers reformatoriske Ghif ter Side 156). 5 J sit vældige Opraad af Juni 1520: »Til den kristelige Adel af den tyske Nation om Den kri ftelige Ztandg Forbedring« — , ium Fr. Nielfen sanf. Skr. Eide LULU kalder »der ywersce as alle Luthers Stridsstrjfter« ——, mcerker man den Onerbeoisningens Magt, fom Erfaring og Semiyn given »N« da Bootsk land er udsuget, komme-r de til Toskiand og tager tin-get vatsomt sat: men ser vi ret til, ital Tyifland snart komme til at ligne Vælskland. Vi hat alle-rede adikils lige Kot-dingten Hund Romekne hat i Binde hernied, skal de drukne Tyfkere ikke forsiaa, for de ikke mere hat noget Bsspedimme, Kloster, Præstekald,- Len, Ovid euer Ziilling· Antikriften maa have Jordens Stam, som forcyndt er. « (Side 229 anf Skr) »Men hvem kan tælle Pavens og Kardinalerneg Siena-hold eftersom -Paven, naar han blot rider sig . en Tur, hat henved tre eller site Tusind Muldyrryts tete om fig, trods alle Kejfete og KongeU (Side 234). « Om Datarien eller Pavens Regeringökontor i Rom Esset han: at der er et sandant Usty:, at ingen kan « Oele derein. »Der er en K«øben, Sælgem Butten, Tuskerl, - HvtlnmheL Lsgm Bebt-M Rtvem Stjælem SpektakeL Osmi- - Keltringstreqer, paa allehaande Mauder,· MWie, saa at det ikke et Antikristen muligt at M Horai-W. « Venedig, Auwerpem Kairo er v« « M Ding imod dette Mark-d og Mbmandsfkab M, W at der qaar det bog fornuftig og wr « sum her Im der spm chweleu serv vit.» Og IdspiWnulignendeDydndialBer tdet han figer: Man skulde afskaffe Valfartetne til Rom. ,,Dette siger jeg ikke, fordi jeg mener, at Val farter er on«de, men fordi de nu for Tiden et kommen i Forfald, thi i Rom har Pilegrimmene ilte noget godt s Etsempel for Lie, men jdel Foratgelse, iom de da os-. san hat gjort et Okdfprog derow. Jo nærmere Noahs des fvækre Kristnez og de bringet Ringeagt for End og Guds Bud med tilbagc· Man sigcr: Den, der firste Gent-S dmgcr til Rom, føgcr en Sfcclm, anden Gang findet han l)am, tredie Gang bringe-r lian lmm mesd sig derfrcL Men de er nu lvlencn sna ferme, at de uds fører de trc Reiser paa een Gang og bar tilvisfe bragt os faadanne Etykker sra Rom. Tot vilde oætc dedkc aldrig at have set eller kendt Rom.« (Anf. Etr. Side 256)· »sngen maa nn tro, at jeg siger for meget; det er alt nahenlyst, fna at de selv i Rom mna befende, at det er grueligere og merk, end nogcn kundc sigls.« (241). »Ist-g tin ogfaa for Ljelslikket onl. lmor alle de Afladgpcnge er kommen ben: cn enden Mann vil jeg fpørge demn: thi Campoflorc on Belviderc og flere andre Steder vide vel noget deron1.« (242l. NB. J den tyske Tekft hos Walch fluch Bind, 295) hedder dct i cn Paronthcs rfter Gewile tPas vernes kandfels og Lnstslojtr). Hvorsor er drt lude lndt i den danske OovrsættelfeP — Men i Siedet foi at fortfastte med disie lldlæg af Luthers lltalelicr, henoiier jeg Lcrieren til Fr. Neils sen-s »Luthets reformatoriite Strifter«, iom ndtom i 1883 i Anledning af 400 Aarsfeften Luther-H FsdieL men maa itke have fund-en nagen rivende Afiætning i Danmark, da Bogen alt lcknae bar rwret at faa til nedsat Pris. Den burdc ejes og lasse-s af enhver danit Luthe raner. l Men det er altid farligt for en Sirigsførendc Magd naar Maditanderen hat haft Anledning til at udipcjdc baade Lejkm Tropperne og alt, — iaaledes som det var Tilfældet med Luther over-for Pavemagtens og dens Forfægtere. Teraf kan i nagen Maade det Naseri fortlares, hvormed Popiiteme indtil denne Tag for frem mod alt, der staat iForbindelie med Luther-s Navn. si. Men for mange Aar var Luther-J Eriaringek paa iin Romenejie fam et Fra, der laa i Jorden uden at spirec J 1512 nødte Staupitz og andre af hans Benner ham til at tage den tealogiile Doktorgrad, ved hvilken Lejlighed han aflagde en Ed, fam han sicht, da det stormede om ham fra alle Sider, leerte at be tragteh jom af højefle Vigtighed, idet han ved den var forpligtet til at ndføre den Vernimm man nubebrejdede hani. J Aarene 1512——1517 foregil der en mirgtia lldvikling i Luther fam bibelik, evangeliit Theolog. J jin zortale til Lden Tel as Luthers latinite Strifter («1 )«3) iigek Melancthon om Luthers Virliatnhed i Aa rcne 1)72-—17:»Nu begyndte han at udlægge Bkevet til Romerne oa dernæft Salmerne. Tisie Etriftcr indlagdis han iaaledes, at der efter alle gudfrygtige og Jfarftandige Falte Tom Lastens rene Los straalede frenc eftek en lang og mørt Nat. Han vifte heri For-stellen weile-m Lan og Evangelium, modbevifte den Vildfarels ie, iom denaang var herilende iStolerne da i Far kyndelien, at Mennestene fortjener Syndernes For ladelse ved dens egne Gerninqer og blive retsærdige for Gud ved ydte Fromhedsøvelser. ligeiom Fariiæerne laerte. Dersor laldte Luther Menneflenes djetter til bage til Guds Ssn og vifte dem, ligeiom Dabei-en, det Guds Lam, som bar voke Synder, vifte dem, at vore Zynder forlades af Naade for Guds Søns Stint-, aq at denne Velgerning modtages ved Troen LigcleiH des oplyste han de andre Punkter i den Kristne Leere. —— Denne Begyndelse paa den gode Sag ftaffede ham stor Anfeelse, isæt sordi Læteth Liv itemmede over ens med hans Tale, saa man saa, at han itke blot havde Ordet i Munde-n men i Hiertet Beundringen af hans Lin ftaffede ham fterl Tiltto i Tilhskernes Hiettey som de gamle hat sagt: Lm asrbar Wandel vjndpr Tillid hos de fleste. Da Jan derfur sent-ro asndrede jlcsrc ffrigcndeTIiiSbrusp mod fattc asrligcs Rultp sum fcndtcs brikn noth sig Mc, cncsn ftod med ham paa Grund af den Zinses-lie, hvori han ftod bog dem paa Grund as hanc- Lwresks Isienhed on hel lige Leonct. s tse Welch. li. Bind, Side l(;:3). En as Luther-is unein- og Nating Biografer, den stott Nefurntationisthiftoriker, Tr· Th. H· F. Kolde, sigcsr om Luthets Virtsomhed og Uduikling i Anrene 1512--—-—17 «Modsætningen meliem Lov og Evangelium, Synd og Rande, Frugten.af hans Studium as Brevene til Rom og Galaterne, findet vi her sont srwmpepunttet i hans tologiske Tænkning. Han er fuldelig forvisset om, at Trer alene retfærdiggøv Men han hoc ingen Anelse om, at hau ved denne sin Læte ingen» Maade er i Mod ftrid med den traditionelle Teologi’) Det er ligeledesti i disse Aar, at han mer og mer vender iig hort fra eller rettere polimiferer imod Skolastikken og dens Lecker «Hedningen Aristoteles«, medens han deriqu ftler iig tiltalt af Middelaldeth Mystik vg« dennes Talsmand paa det wiie Spwg. J 1616 adan han iaaiedes med en kort Formie den meerteiige iille Bog »Den tyfke Tologi wdi pqa Demst of L. H; Schmidt"). (Foktsættes.) ’) W er laget as Lilin Renaissance Typus, Side M. Jeq ejet desværre ikie Neides Biograsi af TM ") Ue hetom Ktstlim Lutheri Theatpr (en seist vsd U) M sc fis --- o— p-«.-.--..-.s» · LEissioucu og ngdommeus) Hedningemisfion og Ungdom ht ker kommen, thi Hedningemissionen et Ungdommen j Hirten, den-s Selvs fornyelfe. Jeg vil tale om Ver-ringen mel lem Missionen og Ungdommen og fremhmvc nogle Sider i Kristendoms men, «som Missioncn fører frem. H -L3edningemisfionen fokener Trøm og Baad. Vj set Paulus gaa iom en Trom mer gonnem Lilleafien uden rigtigt Maul og Med. Pan fommcr da til Troas, sen der vol ogfaa Tanken over til den andcn xlysh talcsr maaske med ma kedoniske Masnd, og i en Trøm faar han da zlaldetz ziem! -—— Duad fllger Drom. Den ncrfte Tag sejler et Skib til Europa, la det mcd Kristcndom Lst yet Paulus vcete i etwas sktive Breve detfra, og stifte Me ninhedet tundt om. Da kommet Ttømmeneh og Udveen taldet modl de gamle Menighedet, mod Fern-« salem og mod noget nyt: Rom. Fra Kotint sendet han Nometbtes net futud fot fig, og hat da alletcde »Wartet ctm at komme til Spanien. J Ungdommen dtømmet ogsaa, og Stummen Egger til Taad Hedningemisfionen et Vetdens ststfte Trøm og Taad, on Herren hat givet Vefalingen til at gaa ud og gaa fttaks. 21 Hedningemissionen kcedet dct note Gaighedsspøtgsmaal samtnen med det daglige Atbejde. Nennem lste og 2det Thessalonis ketlstev gaat Taner om Haab og Atbejde, og over Missionsatbejdet lyset Haabets Stietne Naat Arbei det et endt, fkal Kriftns komme. Tette Haab giuer os noget at be stilte Megen Tale om Boden i iiiti ketne gaat Ungdommen sotbi, lad dem hellete faa noget at bestille sdtiftendonnnen et Arhejde her og i Tag. 531 Hedaingemissionen skabet mete end noget andet triftne Pers-onlin hedet· Tet et et Sasrtende paa Ungdoms men, at den vil have Jdealetne le gemlianjotte, oq den spejder efter Vitteliggøtelje af Fitistendommens Jdealet. Vi hat Vanjtelighed dewed her hjemme med vote ovetkultivetede Forhold som Baggtund Paa Ilskissionsmatten tan de note stamentlige Fothold tommes gan sie andetledes met. Missionceretne et Mennestet, der hat faaet en sakr lig lyttelig Mist it) Hedningemissionen betonet det stelle-:- kristeliqe Evangeliet i Evangeliet et det, sont maa set-es fot Hedningetne, kog state ,,·demmelighedet« vil aa benbares, naar Ktiftus afflstes I Hedningetne. Utmdommen hat liden konfes sionel Interesse da de ligefom manglet Forhiftotien, men Sttidss fpstgsmaalene og Pattistridighedets ne hat ingen videte Bethdning for L- ..« ur ungr. Z) Hedningemissionon sører drt anmdkriftcsligc from i Romnmdmt TIkiåssionasren n(-d, at der er ikke givet noqet andet Navn til Nel fe end Jesus Oriftus, og at Ahn deme er intet, men alt or af, Nod nq til Gub. Tvivlcsn er m as den gamlc Kri— ftenheds vwrfte Zygdomstmn Jkke Tvivl om, hnorlediss Jst-elfen erbot-r ves, men Tvinl om felve End-B Til vcrrcslfa on herved wildes meaenz Tid og Kraft. j En qutig Hin-w hat vi berimod ved at betragte den Hast af Mis sion-isten der vidner, for-di de hat-L en Tro. Lad Hiemmekirken faa mere af denne urokkelige Tro. da skal Ung dommm komme. s) Hedninqemiskionen er oldka steliq oq dog moderne. Ungdommen bliver til Tiber trckt af at hsre om den smmdne Guld aldek, Apostelttden, og spsrgeD lyvorior den ikke kan komme igetr Den kan oqsaa komme iqen, figet Missionærem List-il det famme fom benannt-, og often, Guds Wand, er den Tumme Dette Vidnesbyrd fra modne Mem-, der gjr et maalbevidst At ·) En Tale af Past. Olf. Ricakd i KMW, i »Kr. Vgl-U for en Tit »du-. beide efter prtvede Metodeh Ivet fin Virfning paa Ungdommen. Loyalitet mob Jefuz er Missio nens bætende Princip, og Missio- : næten er stolt as at sendes ud af ( faadan en Herre, den bedste Herre. . Og Ungdommen trænget til en Her re, jom de kan tjene og lyde. Tet er altsaa smeget, der tyder paa, at Hedningemisfionen og Uns-s dummen san finde l)inandcn. Mut endnu er det ikkc stet, og dertil er der flete Grunde: n llngdomgbevasgclsen er ung og m), og man san derfxw ier for 1angc store Ting af den. Vi maa Vente lidt og nøjes medl det Fell-may at der ydes 13,000 Kr. til Missionen af Fl. F. U. M (og vist noget mere of K. F. U. K.). 21 Ter er mange Præstek, som endnu flet ilke hat faaet Øjet op ladt for Hedningemisfionem den et ifke kommet iud i deres Hierter og freut paa Prædikestolene. J) Tet er altfor faa Hieni, hvor Missioneu hat en oirkelig Plads. l) Tet kan oqsaa viere nogle Hllcissionækers Skyld Hvig llngdomi imen ikke er i del-es Daniel-, kommer iderests Tanker ifke ind i Ungdoms men. Fu Missionsielitaberne hoc vel vg saa dereö Pakt af Elyldem idet de endnu ikke bar lunnet iamle iiq og iluttet drage ud mod Ungdoms Men. Jeg vil til fidsl give nogle gode Rand: ( For at det kan blive liedre H Fremtiden maa Di have bedre on« bedre Specialister, der kamdrage andre med fig, noglc of de nu» bundne zlrwftek maa løsnes, saa de kan drage nd over Landet Endoidere maa Bibelen have en ganile anderledes Plads i de slris fmeii Liv. Teil kriitne llnqdomglses virgelie feetter den vaa Hasderstsplads ien, og i iamme Grad, iom vi lever med Vibelem vil Hedningeniisiioi neu fao Flød og Vlod i es. En Bibelfkole, hvor der tilliue itnredes Hedningemissimh oilde Vas ke af umaadelig Hjæln Derved vil de miaa meqet viere windet, om alle JndresMisiiomrrer, Sekretærer o. limi. has-de ovholdt fiq nogen Tid saadant et Sied. Ved Littemtur, Missionssudstils linger oq et Blad, lau der ogiaa go res et godt Arbejde Men frem for alt maa den beuidi ite Missionsmenighedgaa i Spidi sen. Lad Bønnen omfatte Ungdoms men, faa at den man Paavirkes langt mete. Moolet er, at imer ung ikulde kunne gaa iblandt os , uden at have siaaet Aniiqt til Aniigt med SedninH geniisiionen, ja, maas ske medl Spargsmoalet: .,Skal du ikke ielvl gaa ud?« Tet kunde viere en gavnlig Kriie for en img at komme ind i. W Fotbonnens Magi. Pan en Neer i Tyskland i Aanst 1869 stiftede jeg, fkkiver en Forsati ter, Bekcndtskab med to troende, nqifte Beim-, sont var hjemmehøs wende i Menal, nten nn boede i umiddclbar Nasrhed af Erlangcn. Tore-:- Nmm nor F--—e. De var den xmng knurrte-, og nu er de forlcengft gnaet dort sra denne Jord. --— Gudss Illige var dem cirrere end alt andet. Cnsnmme i Liset, men økonomifk velftillede, spng de paa deres Vikz at arbejde for Guds Nige ved at nnderststtc fattige, tkoende Teolos ger under deres Studium og san lech hjaslpe dem til at blive Pras ster. Log havde disse Søftre ikke altid kendt Gudx tvcertimod, deres Ungdom var gaaet hen paa Ber dens Vis. Detes Omvendelse havde de —- næft Gud ---—— afdsde Postor Ludvig Harms isOermannsburq at takke for. Hans Striftek var deres dagligc Læsning, og gerne og ofte faldt Talen paa den afdsde Leere fader. J det folgende ital nu for-tret les am, hvorledes Hat-in's For btn var den umiddelbare Aas-sag til den ene af de to SIstresOOmvens delse. Denne Fortælling Laster Lys ikke blot over denne fremragende Monds Rat-after, men oglqa oöer Guds Billie med Mennestene og hanc Rigek Hand-d « Frk. F-e var ris oq hcvde faaet en geb cpdtcsellr. J en Rette of - lak foretog hun hver Sommer Rei er otnkring i Mellems og SydEuroi n. Hun leerte de fokskellige Landes Edunftskatte at kende, hun nød de res Naturffønshedet, men Fred i sit djerte havde hun isten Hun fulgte· ned sin Tid og syslede med Sam ridcns bedste SksnlitteraturJ som saa mange andre ssgte shun Bedec kvasgelse for sin tsrftende Sjæl i Skønlittemtukens uvirkelige Kurat terer og indbildte Situationer, i hele den Drømmevcrdcm som der oprulles for en. Men det lykkedcszs ikke. Qvor megct hun end sagte, var og blov hendes Vierte dog ntilfrodsstilch Dun sandt, at nen dccs Lin jka lmvdc nnget Uirkeligt Maul. In lon- lnnl Wo m Ji link- klicls for onna-m til Oel-manngilnim zum Lilnelmmlsrhedcn dcttls FIED. sont nod »dann-:- cr lslcmst soc-unw lvt sm en iliddcn Vondrlm ul en ncsllmmndo xlølssmd ist of Arnole dmlo sur den cummclislc Missionss virksomth buorfra Etrønnm of Volijmclsis lsr slndt nd til Ordnle gcwrdcmsm Halm til klristcnlussun lnsr blemme i Europa Oun tm lud Wo Hutrllct ng Des qan siq diskchlsr mn et Vol-U Imcs Pnswr Kanns Tonm- mthnq Ism dl-, ntcsn var lom fnlsdnnnligt mutet lillmxuslmldisnde oq Imm- illc tnmut Emn di- nn End na smntalcdex lus qnndtc Ort Ulndllslm m tm«dllu. Et tnlt Mørlc laadcs siq lwn over Scr nimmt-tiler Inn Don Inn llmsxdc Ellnsrnlb ou Tordmpnsti Inn-such Vuldrcsn lErtmtts Stillst lll at mfm J( dlst Taumns blw Tor-ums Eul kcsdc m-, Da nllts Willst-J Rolaner seid sanht 5i.»1 i Vmsltlsnits Værrllu fu«-di ken Ists san Tiq limmtsnde Om. Bann-J sprime Elends-J Tlnsrqikldls Alls m» WNZ ,.:I(’.1ku« del tnrdlsctfl lmr Ei inst· Ent· lel nl Ilcsldo T ).-:iz1«D-kMucle .’« Ton-ad tU Lmn Willst-n « I Nu TTIJ Zahne M. lnsflö den nnd hnk « nlDOrlH Null U Gab «.·:· Ist I« Ismnmsndc Von til Vn Nu) Cum Jndrur lslU Volkst THO « « n. pl lndisr Ein Tut-dolus Erz-n til-us est-r Jordsns Uns-SI« Zum lmn fmd Dur Isolicj N Axt lot, laufende l·it Hirrlc i indcksljx Ell-II, nich-us anöunm dnsncdkr U Lunclw lltil1«0d(s, nur Imn lst les-wide Billede paa den Frimodinlyed «·..«:n en xlrillcsn lsjen msun Haar Zmn smal- ;«lus«i.n til ;««ln5i,1l net-d Indukt, zu hatte qjorde et nmskllint Ind tryk pcm den frcsmuusdc kluindc Enan nur Tumult-n forbl Old Dolch cleanser soos Au Vom ctecntngssakcssly guts quirlt-k This new, all—’r0und cleanser in handy sitt er can, takes all the hard work out of keep ing things clean. 1t’s much quicker t00. cis-»O ·-.- Ä,L.".«" set-abs- «- ·- X scou-8, -— Post-sto Pots. paus, hattet-. woods work, Boots. shelves. paintcd walls. windows, metals, cur 1ery. in the bath toom. pau tty. kitchm in iact through out the house. Painted woodwotle and walls require cake in clamiug -do it easily and saker with Old Durch clsansan »so »sa- Was spcighls I sey M 016 thch cis-user on cloth or s se, sub quy· tin-e with a Istclotd smi Iips sit-. No est-je or seid. Awld then-. Not stock-posses) sit-It Vot- Try st