Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 22, 1910)
..Y;an—skesren". It Islvsgsntliq Nyhsdk oh Dplyss ging-blas for det anst Falk i Amerika-, adgivet as DALUSH LUTIL PUBL. AOU8E. mai-. Nov-. s .Mtea« Idgaat hvet Titsbag og Fredag Pris pr. Rats-ag. Q- Foreueve Gram Il.50. Udlandet um Vlalnt mal-s i For-stud. Isssinw Betaling« Adresfefotandring og mutet Ingaaende Blabet adiesferesx DAleH LUTH. PUBL. HOUSFY Blatt, Nebr. , llledaktsn A. M. Indetsem Ist Bidrqg til »Dansteren«s Jndhold: life-klingen Korrespondancet og Aktiklesx I III-i Akt, bevei txt-reifend A. M. Anderlea, Blon, Uebr. Enteied at Blsir Postostice as second als-II matten-. Advemsing Rates made known upon Ippllestiom J Tilfælde as Uregelmckssighedek oeo Mag-lieu liebes man kluge til del steblige Wirt-. Skulde dek ikke hjælpe, bedes satt hmvenbe fig til ,,Tanskeren«s sont-L Rsat Lesetne hear-endet sig til Fou, der IdettereriBladet,enten soc at ksbe hob dem sstrsor at faa cplysning om ver avmerede, Ied- Dk altid omtale, at De lau Aventin Mtet i bette Blad. Tet vil væke til gen Ists Mitte. - Lidt Selvfornægtelfe, lidt Æri lighed, nogle deltagende Ord, nogle navnløse VenskabssBevisninger, nogle smaa Zejre over nærliggende Fristelser — disse er de uanselige Guldtraade, som, naar de væves til jammert, skinner saa skønt i det Liv, lom Gud findet Behag i Ud. valgt. Det er betegnende, at det var Monden med blot eet Talent, der» ikke benyttedc det. De, som hat stort Qplag, faar med rund Haand. Vor Fristelfe iom almindelige Menne-’ sker er at lade helt være at sau. Renten of vort ene Talent vilde være faa ubetydelig, at vi fristes til at undskylde os med, at det ikke er Umagen vætd at benytte det. Det et dem, som hsrer til den al mindelige Klaser der haardest be høver Admrselen. ( »Father Lambert«, Udgioerenj af »The Free-nan’s Journal,« erj død. »The Luth.« striver om ham:; »He-us Moder var Kvæker, og hansd paagmende Arbejde fom komersl " Prcest bar stærkt Pkæg af protestani Mk Rand. Han gjorde et godt Ar bejde som Kapellan i Hæren under Botgerkrigen, men den største Tie neste, han gjorde Werden var for mdentlig det effektive Arbejde, han qjorde for at affløre Robert Jugeri sols Sofisme l Den bekendte Nordmand Hallel Steenslands Testamente, der nu ifglae ,,Luth«. er fremme for Stif tekettm i Madifon, tilkender for fkellige Anstalter i den forenede niorfke Kikke følgende Gewer: Be thel Menigshed i Madifon si,000; Lake Patk Bstnehjem 81,000: træns gende Studentet ved det teoL Se minar i St. Anthany Pack sl,00(); Bsrnehjemmet i Beloit, Ja., Pl 000: Church Extention Fund st 000: Jndre Mission sl,000: Se minariets Bibliatek 8500: St. Olaf College’5 Bibliotek 81,000; Pen tionsfondet 81,000; Hommeanstals terne i Wittmberg 81,00s): Diakos nissehjemmet i Ehicago 81,000 — ialt 810,500. Desuden fkænkede Steensland 82,500 til forfkellige Anstalter i Madifon, Wis, og 2000 Kroner til in Himbygd i Norge dan- Bo er mdsat til 8500,000. fornylig af mere end 300 Præster forhandlede man om Ver-dens fred og vedtog stætke Beslutnini set til Gunst for en Tribunal i Daim, for hvilken Melkemvætender wllem Nationer kunde ais-re- ved soll-gift, og man befluttede videte at opferdre alle Kristne i United states til at arbeide med fremad M dette Maul. Dr. Taksigelsesdagen. Den er ægte amerikansk. Hvem eller hvok den egents lig stammer fra, det hat vi aldrig kunnet faa Rede paa. M bar kais kunnet komme faa langt, spm Pie sidenten nævner i sit Budfkab — »fiden de første Settlogtenter«, ,,Regler vedtaget ved denne Rege rings Grundlæggelfe«. Men hvem skulde ellers tro, at den Skit at fejre en aarlig Takfis gelsesdag, stammede fka de· ener giske, rige Amerikanerel Det er jo lige ved, at Amerika ikke alene vil vcere fig seh-, men være sig felv nok. Men man faar jo saa"—huske paa, at Taksigelfesdagen ikke hat jin Op rindelfe i denne Slcegt. Muligt, at Nutidens Amerika ncre aldrig var kommen paa at etablere en aacsig Takfigelseszst. Men saa kan vi liggodt glæde os -ved, at oi hat Tagen. Den min der saa skønt am, at vi alligevel ikke er os selv not. Vi lcegger Mærke til, at Præi sidenten i sit Vudskab siget, at de Goder, han peger paa, de er »Wel fignelfer fra Gud.« Og han opfotdrer direkte til at takke og prise Gud for hans Gad )hed imod os. ? Men hvilke et Betingelserne for at funne takke Gut-? Bi vil først pege paa, at det er Bist-jenen der først og frenunest Ti gct W. Og hvorsot det mon? Jo, sordi de ikke er sig selv not. De er helt igennem afhængige af Fotældrene for« baade Føde og Moder-, Huö og Hjem, kort sagt sor »dagligt Br-d«. Der gives rigtignok Baru, sont ikke siger Tak, som er utatnemmes ligr. Men det er vanartige Vøm Men lige saa ashængige, som Bsrn er as deres Fortder lige saa ashcengige er Vi alle af Guds Belsisgnelser. Hvad vilde al vor Flid m An vendelse as alle vore Evnek forslam dersom Gud en eneste Sommer lod os mangle enten Vegn elle Sol! Og Betingelserne for at kunne sige Gud hjcrtelig Tak, for rigtig at kunne feste Taksigclsesdaa, c: Erkendelsen her-as. Eller,— som Apostelen Jakob si set: »A! god Gave og as sitt-d kommen Gave er ovenfra og kom mer ned sra Lysenes Fader.« Der er ogsaa store Vorn, Tom er svanartige, som glommen-, at alt hvad godt vi nyder, stolde Guts-J Velsignelse. Men netop Taksigcslsesdagen skal hjælpe til, at äkke saadan Vanart og Utaknemmelighed skal toge Oder bound Te Ender, ni bar at sich Taf for, er mange og mciimc Zins-is Vi fkal ikfe prsve paa at opregne dem. Men Præfidentisn nævner bl. n fredeligt Fokhold til den vorige Bei-den. Udfred mellem Nationerne, ickr liq naar den udarter til .7?rig, er en af Verdens sitter Onder· Hvordan det nu end skal gaa med Opnaaelfe of fuldfiændig »Ver densfred," san kan vi glæde os ved, at der i det sidfte Aar er gjort ftore Stridt fremad imod Afgstels sen af Toiftigheder mellem Felle slag ved Voldgift. - Tet er eet af de state Gebet-, vi ikylder Gud Tat for i Ved Siden af kunde nævnes Landefred Der hsres jo rigtignok af og til om Stridiaheder mellem scheide re oq Arhjdsgivere Ren den Stegs Ufred hat dog ikke taget Ovethaand og ogsaa pas dette Omtaade er der qiort Skridt fremad imod Afgsrelie ved Bald Iift Fo- migi tivek vi is me Mem-· Iel paa nagen Slaqs godt, soc vi hat werfljdig Grund til at fisc M Tot, im Paulus sicu- »spi IlleTingivokHertesJesuKris sti Nam« Dei var m- flet ill- for meet mvi,fpmdetheddekienzors Ists-O vi bar over-Ist for W Ihm-sek- Iidtdt M Das tll In IMM Dti UT elle de stre- ivm Mc Mr vor IW os situ IIct ps- M W III-d II. Men de samme Mennesket vil ogsaa vcere de førfte og fremmeste til at fejre den aarlige TaksigelsÆ fest. sGud give( vi kigtig maa lære qtz sige Taf-for Gudd Pelgernkns sit-, saa hatt klte skgl ntdes til at drage jin Belsignelse tllbage fm os 1 Tatsigelse hos Scuddecs. »Kom, Maky, sBøtnene form-; lad os tale sammen om vor Tak sigelsessDinner. Hvad skal vi html-« »Det er just, hsvad jeg hat tænkt paa i Dag«, sagde Mrs· Scuddek, idet hun satte sig ned hos sin Mand. »Hm-r meget hat vi at ksbe for? Der kan itke være megetx men vi vil ftrække det, saa,langt vi lan for Bsrneue Lad os faa en Høne — en ftor een; for Vernene vol fer saa rast, jaa den maa vcere ftørre end den i Fior. Sau nogle »Eranberrie5« (Tranebær). Og tror du, vi tan evne at faa nogle faa Sødszlartofler?« »Jo, der er mer endnu«, sag de Luther Ecudder, jom jad med Blyant i Haand for at betegneH hvad det vilde koste. »So-J vil jeg lave en ftor Plum budding, jom Moder plejede at as te. Er der fleke Penge endnu?« spurgte hun faulende »Jo, just nol til nogle Nsdder sog Sukkemodt og nogle faa Vin druer. Tet glæder mig altid, naar1 Børnene lau faa et lille Gilde, del faar saa fau. Jmidlertid, Maro jeg saa Lizzie Croslms Børn i Dag, og det syntes mig, de Taa nd til at same s·ultne.« l »Jeg er bange for, hun ifke har haft wegen Zyning i den senere Tid«, jagde Mri Sei-Oder, og til-« wiede: ,,Ztatkel·:« Lezzie, hun howl de siu Mund sidske Tatsigetiesdagl O, Luther«, fagde hun pludselig,s »in-ad vilde Livet vkrre for 1n11! uden Mai-« og med et Suk lagdel lsntn sjn Haand pna hans Arm. »O»q for mig uden dig ?« vg, dast kende hendetz »He-and med sin, sad de stille nogle ilkkinuttct »Mary, et du ingcn ch til, at vi kunde in sum dem?« Inn sad i Tanker en Minut og Tagde soc-: »La: Sphisiartoflerne og Zukkergodtct og Nsddekne gqa og køb saa en Hsne mete. Nei, end nu bohrt-, cn And. Bel, er det ikke en god Plan2« spurgte hun. »Er du sicker paa, at vore Btrn svilde uøjes uden deres Suckergodt for disfe Vsms Skyld?« spurgte iyan used et forlcgent Blic. »Im ded, de« vilde, Luther«, dg hun føjede.til: »Der er et Dusin Pater paa det lille Pastetmx De er just modne nu.- Satt tager vi» dem. Du kan se Lizzie i Morgen tidlig og indbyde ·hende, faa hun ikke heb-ver at Iægge Planet for Mauer —- — . . L «.’lllgllgl. Ocell, chky, leg Its-T Jede site-, det var saa fent, fly mig ijelm « Ton syntes altid at oære inden for Mrs. Scudders Raskkes vidde. De læste saa en af Sal merne. Da Mrsx Scudder nceste Dag jad travlt bejkæfteget oed sit Ar bcjde, kom en lille Pige lebende, oq idet htm slynaede sine Arme om Moderens Hals-, sagde hun: »Nam ma, huad fkal vi ha' til Tatijqels fes-Diana? Alle Pigerne «i Sko len fnakker om, hoad de skal have. Cora Davis figer, de skal ha’ Täters og Kalkun og Hsnsefteg og Vin Gelö. Skal vi ha’ 'det, Mamma?« ,,Nej, min kære.« »Ok; Lottie Grant figer, at de ftal have alt, hvad Davises faak, og de vil have en «sp1endid« Bud ding med Mariae-Saus Hun si aer. hun lider det bedre end Kal kun. Mammo, skal vi ha’ der-« »Nei, sitkert ice, min Leere« »Bei, hvad fkal vi ha’?« »Ur-get qodt, som jeg haaber, du vil li’. Sn the og en And." »Es! And, Mammo; its hat al dtiq smagt en.« »Vel, de er gede, og vi ital have crauberries og Budding, fuld as Røfiner. just som Moder plejede at lave, da jeq var Bat-M »D, det var gebt. Skal vi asiaa ha’ Nsdder og Sukkergodt?« wRW fasde Mi. M det- »Und vklde du helft bcve alt bei WW es M Ide Ald iet« du M W esee lniet af · det og saa indbyde Gtacie oq Hen ry og deres Moder til vor Tat sigelfesdinner? Vi kan itke faa heg- » ge Dele « Hun ventede tun en Mi nTut paa Svar: .,,Jeg bit meget M hegt Gracie og OW. « « J »Im tænkte, du Oflde«, fagde Mr5.3c11dder og Essede det opäd vendte Ansigti Leb nu og leg til Euppertid.« Den ene Der var næppe luktet efter Barnet, fsr den anden aabnes des for at indlade Mrs. Scudders Syster. »Jeg hørte dig syngz Muth es kom lige ind. Syr Benklæder i Dag?« »Ja,·«-de, du gav mig, er fine Gode not for Net at bruge til Kitte« »Jeg kom op for at ordre min Kaltun og andre Ting og tænkte, at jeg lige stulde se ind paa Vejen hiern. Hat J ordret edets, Maky?« «Nej, vi skal ingen have.« Matgaret Leiter saa niedlidende paa sin Gesten »Jeg fkulde ·mene, Mam, at dersom J ikke tan faa en Kalkun, og du og Luther maa arbejde haakdt, at faa tunde J ikke have stor Grund til Tatiigelie?« Der kam Taatek i Mrs. Send derss Øjne Hun bøjede fig «og be rørte de gyldne Lokker paa sit liue Varus Hoved, sont fad ved heudes Fødder, og fagde: »wer Dag er Taffigelfesdag hos os, fokdi vi har ham, vg han er ikke tcekere end de andre.« Mrs. Leiter forstod itke rigtig, faa hun sagde: »F savner maafte itte Kaltunem da J itte ital have Eelskab.« ,,Vi bat indbudt Lizzie Ctosby og hendes Børn til Tinner.« Søstrene stiltcs sum-L, og en Ti me efter sad IIer Erster og hendes Mond alenc ved et prcrgtiat Bord. »James«, saqdc hun, »jeg saa ind til Makv paa min Vej hiern. Te skal ingen stolkun have til Tak iigelse. Jst-g Ved ikke, Imak de hat haft en, men de hat indbudt Mrs. Crosby og hendcs Bsrn til Din ner. Jeg tabet holt Taalmodighe den over for dem! De kniber sig selv for andre Mennefkers Skyld hele Tiden· Jeg snsker, de wilde sorge mere for deres egen Kom fokt." JamessLesier sad faa Minutter tavs· Derpaa fagde han san sagte: »Man) Stuf-der er meget lig eders Moder-. Du ved, hvor tede hun alttd var til at hjælpe enlyoer. Min des du ikke, hvorledes gamle Mrs. Bixby plejede at sige, at naar edets Moder fad i det gamle Forsamlingss has og seng, saa san hun vaa hens de som en Engel? Jeg trot, Mary og Luther hat været klogere end vi. De hat givet sig jew, vi hat spat-et, hvad vi kunde, for at effek cade as en hel Del. Jmidlektid —--3 jeg harte fra Broder William i? DIC« 4 »Ist-ad fkriver hanc-« warmes-Ists Lefter. »Im tænker, san maa være me get wag. Lasgerne Tiger-, der er in gen organifk FejL men han hat tabt Modet. Gan spurgte om Tut-er ne i Hasen, og om alt var saa futukt sont spr omkring Kildesh Hatt hat en Søn oq en Dotter, der er fasrdfge for College,.men hon san ikke hjaslpe dem.« Mr. Lefter reiste fig, qik over tilI Bindi-et, oa tilføjedez »Wi«iams s gjorde meget for mig, do jrg Dor Drenq.« L Margaket Leiter sad i dqbe Tau-! ker i lang Tib· Saa reiste hun« fig, og idet hun lagde fin Hoands paa fin Monds Arm, fagde hun:3 »Du hat nok Ret angaaende Muth-! Af alle, som jeg sendeny hun detl meste ud af Livet. Jana-s, lad os-» lende efter Williams Familie til Taksigeliesdag og lad dem blive her, til han bltver rast. Derfom han kan vanke omkring paa det. gamle Himmel-, bliver han mutig vii fnart rast. O, James, skkiv T Akten og send dem Reffepenge. Os Jmes, naar du heuter Kalb-nen, san du ille ksbe en til Mary vg lauf« »Jeq tænkte paa det,« fagdt han« » n Das aller to Ienete trde Nr. Leiter knd i Urs. Sachver Mtkkeir. »He-, Man-, et nasse M Um til Ismene for Mist-ists das. Ist fee Ivd at W cur m for W Mist M. l »Du kommer til at ltste M kunen for mig. Jeg hat aldrig set satt ftor een. Boot-«- « O, sikke dejligt Bin-neue vil nyde detl Jana-D vi last aldrig bstale Qiqz Modtaq vor Takl »Als-IV Maky,.hapbe det ikce met for: det, et J tænlec paa Lizzie Trost og hendes Birn, faa havde vi aldrig tænkt paa Williams Fa milie-. Du ved, hau, er megct sma tnen den hele Familie kommer km for at tilbringe Taksigelsesdagen has os og saa bo her, indtil han bliver rast. Gud vclsignc dig, Mary, for, hvad du har gjort for ost« og borte var han. Mary Scudder tog fin Baby op til fig, gemte sine Glædestaaker i hans gyldne Lotter, og Baby hsrte hende hviske: »O, Gud, det er den bedste Taksigelsesdag, jeg hat op levet.« — Christian Advocate.« W En vanfkclig Stilling.s) Redaktøken skal være en lsjcrlig Ting, Hverlen Fugl eller Fisk, gste stadig omkring, Skal bruge sin Sols, lade Pennen gaa let g lukle et Lje for det, som er flet. J V kal løfte sit Hoved, selo om han faar Høvl a aabne sit chs for alfkens Vrsvh Etat grmme i Hunnen, hvad ingen gad se, kal bukkc til højre og venstre, og le. U - s V IOg naar faa han fkriver, —- det " stal være stokt , Ksan tagek mod Skrmd for hvad andre hat gjort. ESkal merng naar Zwiternie kommcr f Stkid I Qg irr-one Sfribentcrncs tossede Splid. ) ! Wedaktsren skal slide for more en to Og beuge fin Hierne, —- naar an ) dre hat Ro, Redaktsrem — ja, tro mig, det er ej ) - faa let »At være Redaktsr, —- og iaa være ! ket. y Kanni. ! —-.0.0«0 Votl ophgjede Borgetfkab. ) Fillip Z, 20,21, 1 — -- IHvor godt det er at vandke Som Lyfets Vorn paa Jord Endræqtig med hverandre J Tro Pan Herren-s Ord. Hvor godt det er at kende Den Gerte Jesus Krist, Dom frit ud at bekende Trods Satans Lsgn og List. Hvor godt det ck at vcete Frigjort fra Syndens Magi; Tot er til Jeiu Ære, Som haoer alt fuldbragt. Han, som til Verdens Ende Er med jin Menighed, Vil og sit Vætk fuldende, Mens- alt gaar op og ned. Vokt Bokgerfkab han ksbte OH med sit dyrc Blod. Med Aanden han oö dsbte J Naadens — Livets Flut-. Fra Himlen vi forvente Vor Frelfer Jesus Kristl Han vil sin Brud hjemhente Alt om en liden Frist Vi fkal forvandlet blive Til Lighed med Guds Ssn. Han holder os i Live, Opfylder Troens th. Vi lastes ital til Ære Fra Jordens Jammer-bat Hans Kraft os hjem ital bære Til Gimlens Fwdelal Hans Meniqhed paa Jorden zornedret er vel nu, Men cyrden over Norden Bll komme den i Hu. Med Fryd vi doq lau vemdre Vor kotte PilgrtmsgansZ an kan ilg ej forandre, Don sendet al vor Trans. «) Dette Dlst er indlendi im Lesekredlew Dei bar via-et Redak tionen en Glæde for en Sangs Sple at msde laa megen W le as llu must-liq- MIICM ; Her hat vi to ej..hjemme - Pan Syndens, Sorgens Jord. — D, lad· os aldriq glemmer Gut-O Pagk er med hanö Hjord. Forst Korset her, hist Kronen, Paar endt er Troms Strü, Og hissetoi for Treuen Skal se Guds Aafyn blid. Fremad, se ej tilbage, Frem, frem i JesuNavnl — Guds Hvile er tilbage s For os i Himlens Hann. Antænd,os med din Lue Du Hellighedens Aand, Lad intrt her os tue, Styrk du vort Samfums Buond F. C. Kisller W-— Hookfor man reiscr For at foge Nerocstyrfe Oa den sidste Mode dyrke, For i Verden fig at vife, For at finde No og List-, For jin Lægcs Rand at preve, Tybc Aandcdrag at ove, For den flotte Mond at spille Og sin Nabo dermed dkille, For at se de dybe Stolze For sin Dotter at forlove, For ny Levekraft at vinde Oa undfly sin egen Kvinde For at prøve lidt Forandring, For at one fig i Vandring, For om Reifer at form-Ile, For om Eventyr at nuslde, For at formt-, for at leoe — Etakkot Tid fom Bimbo-Grase Veso J. V. J. W Dei visncde«Blad. Ten fmnkke, løoriqe Stoy, book grøn og dnftende var den ikke i lSornmen naar Zolen stinnede og Izu-neue fang og Smaapigetne qik Ider udc og plnkfede Blomsteri — «Nn er den Ide, herrget og tom; dens Binde er faldne: Stormen brydes ki Ratten med Trwernes Greue. ISotnmerfnnlene sauer, Blomsterne lligge bede; Ulv on Rasv listek med «tyfte Ffed over de mossede Tuer. Jeg« vcd en Suqa om et visnet «Blad. Det er en menet almindelig :Hiftorie, fan hænde dn hat hskt den fer; lang er den ikke, og nn ek . fdet den Tid paa Aaret, da den bedst jkan forstaa5. Der var en Gang en Afp; den ftod et Steds i Stamm var ung, var Enka var jutd us Livsmap Mai kkonh da den ndfoldede sit st, — ;friske, ikønne lysqrsnne Blade, fom jvilde have prydet den dejligsteKrans, ;men som end mete prydede det his stammende Trie. Ved cheld. lom Baarvinden til Aspen og fang en Vife for den, soa Vladene iljalv af Glæde: »Tufind, tujind Vladcs bar miu unqe Ast-, hvert dens Vlad er væoet of Solskin og as Tug, og en Tunge er hvert Blei-, oq min Asp med tufind, tuiind Tunger pkifer Guds uendelige Godhed.« »Det var en deflig Vise,« lvidkes de Bogsinlen, fom nyliq hat-de bygs get siq et Bo i Aspen: »den Bile man du lære mig, Bindi-« Og iaa begyndte Bogfinken at stave pqa femme Bise, til den havde leert den fra Ende til andem «Tusind, tufind Mode hat min unge Afp, hvert dens Blad er vævet af Solflin oq af Dag, og en Tunae er hvert Mad- og min Aip med tuiind, tufind Tungek pkifek Muds ucndelige Godhed.« —- »Hvad vil det sige at prile Gud?« tænkte et lille spædt, uns udfprunact Blad i Toppcsn as Aspen Alpelsvet syntes qodt om Bisen, men forftod ikle rigtiq hvad den Mening vat. Jeg hat fo aldriq set Gub, tcenkte Bladet: hvorledes skal jea da prife den, feq aldkig hat fet? Tagen efler kam Binden igen, Alpen begyndte at sale, og det unge Blad fusede fine Tonler nd «Hvad et det Bladet Werk« wi dtede Bogfinken »Er du ille Gnds Scabning og Beet-» Og du liqu, at du ille hat fet din StaberW ,,Det et vift multi« lasde det unge Blut-, stramodiqt og fkælvens de ,,men det et laa leert-, leg kan il l-: sptstml M.« »Noch san lev noget længere, til du bedre forstaar det,« sagt-e Bos sinken. Stimme-en kom, alle sladene blep store oq get-me unsern himmelw SIL vq alle de tustnd sit-be W de Ind: um M W uns- Ists