..xlanslceren".
ll Islvugentlig Nyhedss oh Dplyk
aiugsblad for det haust Falk
, , i il m e kl k a ,
udsiset es
»Es
IIme nistet PUBL- FOUND
lelh Nebr
«,Meten« udgsak bvet Tit-bog og Ftedag
Brig pr. Aal-gang.
It Zokenede States Il.50. Udlandet II.00
Vladet Mutes i Fotstud.
seklsluw Betaling, Adreslefomnvring og
siedet angaaende Bleibet umso-en
DANISH LITTIL PUBL. Zoll-NR
Stall-, Rebr.
·
Redakwn A. M. Zuber-fern
Ille Bldksg til »Dansteten«s Jndhold:
Iwaudllugeh Korrespondancek og Dunkle
If kahl-et Urt, bedes adtesieret:
U. M. Aal-ersah Blan, Iebt.
Boten-d at lkluir Postofilecs as serond
als-e matten
Advent-ins Rates made known upon
Ippllostiom
J Tilfeelde us Utegelmcessiqhedek vev
Ists-Sollen bebes man klagt til det siedlige
Wien Skulde det ikke hjælpe, bedes
sm- henvende sig til ,,Tanikeren«s
sont-c
Nur Reserve hear-endet ssg til Falt, der
IstrteretiBladet,enten vor at lebe has dem
tlleriot at faa cplysning om det avertende,
Hebel De altid vmtale, at Te Taa Umrisse
ettstet i bette Mad. Det vIl vtkte til gen
Islg Nycte.
Past. A. Hofgaard, West Branch
Ja., hat taget imod Kald fta Me
nigheden i Owatonna, Minn» og
annekterede Menigheder.
Deesom mange of vore unge Pi
ger vilde anvende lige saa megen
Tid og Flid paa deres Aands Dan
nelfe, fom de anvender paa deres
Udseende, saa vilde det betyde ikke
san lidt for deres egen Fremtid og
for Samfundet tillige.
stlge Meddelelse derhjemmefra
tejser Professor i Kirkehiftorie ved
Ksbenhavns Universitet V. Am
mundsen —- er rimeligois-ved den
ne Tid reist-til Sicilien, hvor han
vil blive Vinteren over, og følgelig
holder han ingen Forelæsninger oed
Universitetet i Winter.
Past. Benedikt Nordentoft, som
for en Tid fiden reiste til Danmark
i Anledning af sin Faders Ded, kcm
, ifslge »V. L. i Udl.« fnart ventes
tikbage til Amerika Han vil saa
atter tage fat paa Arbejdet for
Grundlæggelsen af en ny Taqu
Koloni ude paa Vesttystew
Sptrgsmaalet om Joe Cannon som
Sp en k e r i Repræjentanthuset un
der næste Kongres blev afgjort paa
en meget praktisk og eftertrykkelig
Munde sidfte nationale Valgdag.
Ovad Politikerne kan besværes med
i Aarevis, ved Vælgerne at afgske
en Dag. «
Ekal man naa et Maul, faa maaj
man stadig have Øjet kettet mod
og utrættelia ftræbe— frem imod det,
indtil det er naaet. Tet gælder ogsaa
med Hensyn til det as satte Maal—
500 nye Abonnenter før Nytaar.
Forketningen og Redaktionen agtet
ikke at give op, fet- Maalet er naaet,
og vi haaber, at vore Benner ud
over Landet er enige med vs am, at
Maalet skal mas
»Af en hedensk Sjæls .Siftorie«.
Det er Navnet paa en i Danmark
paa Gyldendals Forlag nylig nd
kommen Roman. Hvem der er dens
Forfatter ved kun Direktst Peter
Nonsen. »Det er en erotift Trogbei
kendelfe, sktevet med baade Følelse
og Alka vg, hvad mere er, med
Takt-C skkisver »V. L. i Udl.«, »men
den er saa oprjrfk i sin Grund
tanke: Dei frie, perfonlige Elskvvzi
valg er lige saa felvfølgelig en Nat
turret for Kvinden som for Manden,
at den vil foratge og blive lyst i
Ban.«
Wingert paa s. Side am
Wedelle ved Bin er, Tom man
.v.ll fe, indiendt Bi taget den for
Mdeyer.Deterlangtfraosack
WiesenthatGud kanoqvilhm
sp en sey im Alle Amtes
Hjemmeue og Samfuudet f
,J længeke Tid hat vi vcrret nsdt
til at befotte os saa meget med Pp
litikken, at det nu føles som en fand
Lettelfe at kunne give andre Spøths
maal Forttinnet.
Politckken angaar jo de store al
mindelige Samfund --— Kommune,
Stat, Nation.
Og vi er jo Medletmner af dis
fe Samfund saa deres Ve og Vel
ingenlunde er os uvedkommende.
Terfor vil oi ogsaa, idet vi ven
der os fra den mere direkte Befats
ning med Polititten, sige: Lsad os
endelig kike mene, at den er os
uvedkommende.
Men fkal det gaa godt i de størs
re, almindelige Samfund, saa maa
vi begynde længere ncde.
Staren vil aldrig — jelv ikke un
der den bedste politiske Fdrfatning
—- blive nogen egentlig Opdrager.
Den vil end aldrig væte ellet
blive i Stand til at reformere eller
iher-are sig felv imod sdorruption
i Selv om vi tager den almindelige
Stole med under Begrebet Staten,
saa forslaar det ikkc, hour ypperlig
Ekolen end er. ·
Tet er ,.de Tufind Hjem«. det
gcuoer onl.
« Det er Politikkens foknemste Op
gave at værne Hin Hjemmene og del
bl. a. for dens egen Sky1d.
Thi Hjemmet eller .-i;-sjemmene er
Samjundets baade Kildc og Stotte
Hjemmet er det egentligste Sam
fund og det f-rsteSamfund, et Men
neske bliver Medlem af.
Her fødes Mennesket, her mødcr
det den forste Kærlighed, her fødes
dets førfte Smil og Taarer. «
Her kommer dets første Vanart
og llnodsr til kErme, og her mod
tager det fin fsrftcs Tugt og Rettelie
Her yirer Barnets Evner og An
læg fig, her fættes dine for farste
Gang i Brug.
Gemme-i er oq bliver Eamfuni
dets egentlige Opdragcr og Refor
mator oller —dets Fordærvcr.
Staat det godt til i »de Tuiind
Hieni«, saa tsr vi haabe Paa en god
Fremtid i baade den ene og den an
den Henieende.
Staat del derimod daarljgt til i
Hjemmenc, saa er der intcst Ncmd for
Samfundets Farbe-dring.
Baade Flirken og Staren oil itaa
afmægtige over for de inmiquan
fundsopgaver, derfom -Sjismnusm--5
Hjælp mangler.
Lad osJ derfor. alle Uf, Tom elsfcr
vott Land og vort Folc, komme i
Hu, at det er fsrft oq frommt-it i
Hierin-seh vi ital arbeide.
Saa mange af os, fom vil se fund
;Politik, lad os udiaa den gode Zerd
IhvisFrugt vi ønjker at hsim iHjems
mene. »
Lcrfra vkal De lebende oq storendks"
komme oq dcrfm sfal Wlslgemc
komme-.
Zaum-e «Aand, som reader i
Hjemmtsna Vil vide ut mer siq qasi
dendc ndr i de støms »du-Nu
Qg førcnd Di Hutte-L lud oc- figu
det rent ud uden Tand-, uirkelia
Kristendom i Hjemmet nntter det ikte
at tale om god Aand eller qod Op
dtaqelfe i -Sfemmet.
Det er godt, at vi har en fand oq
ten Forkyndelfe af Guds Ord i
oore Fiirker. men derfra maa Kri
stendommen ind i Hjemmene, om
den fkal udrestte noget.
Thi shnad er Kristendom andet end
Menneskelin, renset fra Synd oq
alle derfra stammende Udyder ogk
Unoder. x
Kristendontmen har bevaret det
ovrindelige MenneskeideaL og den;
hævder det ganske ufravigeligt
Det gsr Loven —- den forbyder«
oz fordømmer alt, hvad der vil finde«
os og gste os ulykkelige
Pan den anden Side befaler vg«
tilfkynder den til alt, hvad dei- er·
godt og vil gsre as felv oq andre
lykkeliqr.
Og Evangeliet — det ikke alene
havder femme Ideal, men bei Distr
hvorledes det et opnaaet og kan op
naas as en Synder.. «
Og det er netop det oprindelige
Renneskeidsah der stal vpholdes og -
standig herbe-, hvis Squundet ·
ist- fsal fordern-.
Da M fiel fischt-es New !
Wspsftkstof-M,qu
)endt, faa er der tun ringe Hand
)m Forbedting. .
Naar du derjok, Ven, tænker paa
Samfundet, paa detg Hsjnelse og
Forbedring, saa tcenk paa det lille
Samfund først
Hjeml Hjeml Gud give os mange
lykkelige Hiern, hvor Guds Aand og
Ord kauder, saa tsr vi se Frem
tiden i Msde med Saal-.
Saalettes de mangeOpgaver Lsss
ning i baade Kirkem Stolen, Sta
ten og Nationen.
W
Vor Hedningemissiou.
»Vey,den for Kristus«. Om end
icke i Form saa dog i Jndhold er
disse korte men ranuuendc Ord en
asldgammeL malmstcrrk Tone.
J den nytestamentlige Menigheds
Skabelscs Morgen lød de femme
Ord sauledes: i
.,Forkynder Evangeliet for Alsj
skabningen«. Alfkabningen ellerVers
den, den hele Memcefkeverdem var
Feltet for Jeka Kriin Mission.
Verden for .Krist115, det var alt
saa det klart afstukne Maul.
Hvem var det jau, der fik denne
sittsame-owner Tet var Herrens
lille Tiscipleskare Tet var den døbte
og troende Menighed i Jerusalem og
saa den Menighed, der forblev tro
under Apoftlernes Fane — Kors
fanen —-- og tro under den apoftoi
liske Trosbekendelse: »Du er Kri
stus, den leoende Guds Zen!«
Tenno Menighed fik blandt man
ge andre sæklig to mægtige For
jættelser med paa Vejen, nemlig
disse to: »Ze. jeg er med eder alle
Tage indtil Verdens Ende-, og
»Helvedes Porte (Magter) skal ikke
faa Overbaand over min Menighed«.
»Fyksten over Herrens- Hær« hat
holdt sit Ord. Hans Illmagh Kret
lighed og Trofasthed er Garantier
derfor.
Tjæulemagtcrnc, Verdensmagtet
ne og Syndemaatetne hat samtnen-;
rottet sig mod Herren og hans Me
nighcd paa Jorden for at tilinteti
qøre bans Qrd og Stume eller
fmad der ligqer i Ordenet Verden
for Krime
Men alt forgævesI
Guds Evangelium eller Guds Ri
chz Jenngan frem over Jorden er
en nimodsigelig Kendsgerning og
Millionek as frclfte baade i den tri
umfcsrende og ftridende Fiirke fryder
siq mvd en uudfigelig Glcede i Gudss
rigots Velsianelfcr, faa vel de af
timele sont de af aandelig Art. Lo
vkt nære Rigets evige Kongel
Heller ikke er hverken Kongeu,
Rigct cller Jndvaanerne bleven uds
trættct endnu: nej, men hvad mere
er: Gnds Rige udfolder sig med en»
most —- i al Fald hvad Udftrwkij
ning angaar — som aldkig før i
Menneskeshedens Historie l
zlliissiotiens enstemmige VidnesU
tmrd qnar alle nd paa, at »Mot-l
icrnc ere hoide til Saite-sc Hednin-.
Jene-komms- Tøre staat aabne mai
uid Gab for Kristi Evangelium scunj
gnsldcr det for den levende Use-J
MS hcd biemme i Kriftenheden at(
qcm End ad de online Tore. «
Zorn innen Sinde før gældet Or
dene til Guds Menighed: »Se, jegl
har fiillet lige for an dig en aabenl
D-r.«
Dette gaslder boade overfor Afri
ka, Asien og Øerne
O, Guds Falk, det et en forundi
berlig dejlig Tid, som oi leoer i ——I
In mægtiq Berdensmissionisuö Tid.«
Men kner faa ogfaa. at med enz
iaadon Tid er forbimden et itort
Unsinn-, en ftor Skyld. z
Hoch er det for en Skyld? Dei
er den Sile at gsre alt, hvod deri
itaar i vor Magt, at være med at«v
dringe Guds Evangelium ud tilE
Jordens yderfte Ende, at vcere med-,
til at bringe den dødssyge Hedningosj
Mden Lægedom for Stangebidet. H
Dette er vor store hellige lstreitig-;
hedspligt Gud aabne vore Øjne der- .
for.
Guds Falk i vor kcece forenedes
banske Kitte, vaagn opl og se paa:
ngavens Stoched og Halighed ,
Ellk Vetdeni Frelfe og bed —-.
Iedhdldende og bræicdende, at Even-—
seliet med Kraft smaa Menge ind
i hvet Icfcrog as Verdm øg i hver
csing i felve bei spMste Reakt
iiem; tyi Sud vix den« I
Ren fe, sæve Msionsvenney vedk
«
s
·
i
market, en Mission blandt Ehetokees
Jndianerne i Okla. os en Mission
paa Øen skyufhu i Japan.
Begge disse Missioner bar Her
ren befeglet med sin Velsignelse.
Lys er der itendt i Mstket og Li
vet har opsluki Dsden, og et godt
Værk er begyndt paa begge Siedet,
ider iom en livskraftig Spire spre
der videre Kristi Vellugt ud i oms
liggende Egne I
Nu oel, men det er særlig vori
Mission i Japan, som jeg vil videre
sige et Par Ord om.
I. At vi fik en Mission i Japan
betragiek jeg for min Del soin en
ganjke scerlig Gunst af Herren mod
»Den sorenede danfke eo.-lutherske
siirte i Amerika«.
Det har allerede bragt og ital
videre bringe rig Velsignelse med sig
ind i voke Hinter, Hieni, Menigi
hedet og Samsund, alt efier iom vi
faar Øjnene og Hierterne aabne
derfor.
Dei Fiirkesanifund, der driver et
lraftigt Missionsarbejde i Hednins
gener-denen —— det lever, det ookser,
det er velsignet. Det Samfund der
imod, som ingen Mission driver, det
er kun et Vidnesbyrd om aandelig
Tod og Fortuna-sen Den samme
Dom vil ramme os, oni vi Præster
og Menigheder, der ndgøt den for
enede danske Kitte, ikie vaagner op
til ei kraftigt, ihcrrdigt Obre-Mis
sionsarbejde
Tillad mig at iige ligefrcm i nd
ntyg Brodetlighed og siasrlighed:
Vi trænger til en stor Vcekkclse
blandt os for et fyldigere og oms
fangsrigere Missionsarbejdc i Ja
pan. Hermed mener jeg ilke, at oi
ital begrændse oort Jndremissionss
arbejde blandt vorc Landsmasnd i
Amerika. Nei, inqenlundd Begge
Missioner skal gaa Haand i Haand.
Men jeg meiin simpelthem at vi
maa udbede os den Nnade fra Miss
sionens Horn-d on Herre, at vi kun
de faa en fordoblet insof, Luft, Joch
Jld og Ojfcraillighed i det Velfigi
nede Missioiisarbcjde, som allen-de
er begyndi baadc i Hiemmemissionen
og Ydreinissioneii.
z. crc Ung, mcner jeg, kau
ber med straft til oc— netop paa næks
Vckrcndc Tidspunkt: angn op til
ihætdigt Missionsatbejch
Det ene er den gamle kongelige
Missionsbcfaling: Gøtet alle Fall
til mine Disciple« — — —- ellek:
»Forktmdet Evangelist for Alslabs
ningen«. Tet andet er Raubet ude
fra vore Missionæren Kam os til
Hjælp ved l"rwrlighed, Forbøn ag
Gover. Tet tredie er: Hungerem
Tørsten og Modtageligheden hos Ja
paneserne for Herrens Ord.
mer Vennen alt dettc kaldcr
stasrlt ad os. Slal vi lægge et døvt
Øte til Raubene2 Skal vi spare: Bi
kan ikte mete? Vi hat gjort alt, hvad
vi magter, for eder der ovre i Ja
pan. Nei, lære Vennek, faadan tror
jeg ikke, vi vil spare-. Meget mere
tror jeg, mange vil form-: Vi oil
vaagne op i Herrens Navn — vi vil
udbede os af Missionens Heere mere
levcnde Missionsinteresse, Mission-Z
forbsn og Missionsoffervillighed. Vi
vil staa eder kraftig bi i Kærlighed
og Forbsm vi vil holde eders Arme
oppe lig Aron og Hur og arbcide
kraftigt herhjemme for at vætte Mis-«
siönsinteresse og famle Midler till
Arbeidets Fremgang og se at flaffe
Midler til Veje for en Kikle i Ku
rume.
Zcmdan trat im mange blandt osj
vil tcrnke og tale og handle Gut-J
skab denne Aand i us. «
s. Endelig bette: Zkal Mission-Js
kærligheden, Missionsinteressm,
Missionsfindct osx Missionsmidlersz
ne fremkalch eller vætkes og Migsj
sionsmidlerne tilvvfcbrinqes,saa man
absolut tre Ting blioe mere af stt
og Mod, eller auudeliq Natur i us.I
Dei et: daglig Forbøn for Mis-;
sinnen — ugentlig eller mannedliml
eller wartalsvise B i d ka g til Mis
sionen, og et færligt Arbejde for
Missionen alt i For-hold til Evner,
Midler og Stilling.
I
»Brødte, Josua Bsrn og Fast-ke,l
Alle kaldes ud,« —
Hvek kan Kristennavnet hædre,
Hver kan tjene Gud.«
Endvidere maa denne Arbede
mark frem blandt os, at der bliver
ftsrre — Hedningemiösionsmsder af
holdt rundt omkring i Samfundeu
Krebs-, hvor der-—- ved Mission
pmdiieney Musicnsfotedram Mii
Wwstr I- I« V-- M W
vækces og opelskes en levende Mis
sionsinteresfe kundt omkrinq i Sam
fundet. Med stor Glæde vil jeg yde
mit Bidrag ved fqadanne Mtdetc
Bedst kan jeg asse den sidfte Ssndag
i Maaneden dertil.
Hermed vcere vor Ydremisfion
varmt og inderligt lagt eder, leere
Embedsbwdre og Menigheder, paa
Hier-te »
J hkodektig Ækbpdighed, J
G. B. Christian-weit I
Efterstrift. J ovenstaaende
Stykke hat jeg forsøgt at paapege
zden’··-herl·ige Naade of Herren. at
han -«l)t1«r’ gipet os en dejlig og oels
signet Mission i Japan, og endviderc
i jammg Ztykke har jeg appelleret
streckt til vor — Kcrrlighed til og
Forbøn for denne Mission. Nu tan
ieg imidlertid ikte flutte disfe Tan
ker om Japanmisjionen uden at
sige til Samfundss og Missionsvens
verne: Vi trwnger til Midler hur
tigft muligt til Japanmisfionen Vi
lital nu i disie Tage affende ca.
»89()0, og der er allekede flere Hun
ldkede Dollars Underskud for sidste
..8lvartal. Hvad er Gruan til Un
derskudta? Tet er dctte, at ca. 8700
er givet allerede til en Kitte, og
dct er godt og vol: men vore Mis
sionærers Ophold maa staa, føkft paa
Listen mdelisk Rennen spkft
Iblandt vore Offens.
Men jea nwrer det .saab, at naar
J nu, kære Missionsvenner, heiter
at Japanmisiio115-siasfcii tmsnger
lhurtigst muligt til mindft 81000,
Eis-a vil J stratLD enten selv cllcr ved
Jedeks Pkwsk,-indscndc en many til
denne Mission.
! For en Tid iiden, da jeg anma
’dede Venncr om Hjaslp til Alkisiim
:nen, kom m Ven og iaqde til mig:
T»ch irr nf Vladet, at der tiltrcvns
aeiks Gier-w til Missionen . . . Ilin
er 850 ...... «
Vennctz ion innrt J nu lerer dette
Stoffe-taki iaa Veslutninq og send
pr. onignaende en Gave til Dort
Zamiunds Aas-sent
»Tl)i Fikisti Kærlighed tvinger usi«
Med Kwrlighcdcns Hilfeii
. G.B.Cl)ristianien.
i — M
Hvad qøk du? Og hvad bot
du gøre2
’ Underligt not, at dette Spokgss
maal saa sjasldent kommer op in
den for oorcs unaes Krebs og fert
«Iig hos vi unges Leder-e. Trent, hvor
»meget san en ung dog ikke gøre, og
chg mcncr naturliguis troende unge.
HDet er dog ikke min Mening at
»blive en Nettesnor for edcr, men
»mi« Hensiqt var at famle nogle
Jspredte Tanker og-tnuligvis detved
iovmuntre di- unge til mere Arbejss
ilyft for Guhs Niges Sag og Frem
gang.
0 lillgc lkllcklllk, Null Ullg PUC, lll
llimdontöiiden er den Tib, da vi
hat de bcdsle Betingeller for at
tjene Vor Herre oa vcere Vidner for’
udenforfmaende unge. J unge Pi
ger i de ftore Vom-, ved J, hvad, der
er en lille Getning for eder med
tidt ijtpsomhed og Iidt tm Arbei-l
de. Mør f. Els. lidt frivillig Dia
konisfegerning i eders Omlreds.
Hvor flor en Gerning er det ikkc at
komme ud og sprede lidt Lys i et
fattiqt Mem eller et Sied, hvor der
er nagen sog: jeg mener selvsplgeliq
uden for Menighederne. Og hat
du fundet det Hieni, hvor der er
lidt mere Jndgang for dig, saa gaa
langfomt oa stille fremad med Bøn
til Gub, at din lille Gerning man«
lykkes. Wem heller ikke, at du for
et Var faa Cent kan faa lidt Blum
ster. Hvor kan lidt af Naturens
Farvepmgl ikle opmuntre en stat
lels syg og blive dia en uvurderlig
vsjoelp til at hjaslpe dem, hvor
du kan: via heller ikle tilbage for
en falden Simi, men vis, at netopl
for saadanne er Guds evige Himmels
nahen. Saat ikke laadant et Mens
neike ved at lade for-staa, at du for-I
agter det paa nagen Munde, menl
bed og bed om Bistand fra oven til,j
at ogfqa du moa vcere et RedikabH
til laadannes Frelfr. Udspred Trak-;
taten-: vl hat io lau mange imme;
Bevifer paa, hvordan de hat spredt'
Merket og kostet Lps lud i mangen
Sjeel qud get du blandls dine
Arbeidskammerater. Du er vel bog
et Bidne i din egen Orten-den- at du
htm- Gud til? Og laa er der en
Ting,slom leg freells vil lægqe eher
pas Sindr. Stifter du dine Presse
ioæ alt m du tm eac- m m
at det itte gaak diq iom flere andre
(de·sværre). Din vamle Præst reifst—
J faar en ny. Hjælp ham straks,
at ikke han fkal finde ud, at han
staat alt-ne, fog at J itedie viier til
bagö paa edets gamle Præst og si
ger, han kunde have gjort det iaas
dan og faadan. Der.ligger iikkekt en
ftor Fare for, at hvad en Præil hat »
bygget op i flere Aar i en Menigs
hed, det kan faa let blive»-delagt i
kort Tid, fordi J ikke give-r eders
nye Prckst den Hjælp og sStøtte,
som J dog er berettigede til iom
Medlenuner af Menighcden Og bed
for ham og hans Arbcjde i Frem
tiden.
Telkggor du i alle Moder? Ja,
derom bebt-ver jeg vel ikle ipsrge.
Forfsgcr du at drage flere til MI
derne? Hvis du hat lidt Iangsam
me, saa brug den. Sang er en me
get god Hjælpekilde til. at dkage Folk
til Flitfcn Stotter du Oedningetniss
sionens Bernh hvor Manne der lan«
blivc vundcn for vor Frelier, ved
lidt Offervillighed og oed inderlig
Blin. Du unge, husk paa, den haardt
tragngte Flirfebyqning i Japan Ar
befder du for, at vi skal faa den
inareit2 Beder du for vore lldiens
dinge derudes
Da iaa du unge Mand. Dust paa,
at vi mangler Arbejdcre i vor Ger
ning. Tænk det over nøje, og lad dig
ikke afilrcekle af lidt Penqevanileligs
lieder. Finder du ud, at dlst er din
Herz-es Villich at du kan Muqu
saa tommer dct ogsaa nok med Hieri
pen dertiL
Mcn trenk nu lidt over, hvad du
kan gere, hois du oil, on det for
udsastter jeg, oq sont dic. felv ever
for Gnds Aafyn og lsed otn were
Kraft oq Naade til din Unsrninch
saa skal du se, at vi ital nol vinde
Fremqana for nort danike Folc, oi
bor blandt.
Van- fremfor alt send imod ng
feli on imod andre· Tal til din niest
mefte angangslreds om, hvok godt
det er at here til Guds udvalate
Flot. Doq er der langt fm qivet
alle den Maat on Naade at knnne
traten-ge ind paa et vantro Mennefke,
nten en Ting kan du, du can bede
on few om vi ikle altid set Resul
tnerne. san vær forvisset onl. at de
not flal komme for eller seneke; in
aen opriatig Kriftens Ben er spildt
for Gnds Tre. Selv om det man
qen Gang kan se fort nd i din eqen
Tilvcekelle, faa hufk paa ftadig at
bede om Firaft fm oven, da saadans
ne Tilfaslde maalle can faa stor Be
tydning for hole dit øvrige Liv.
Skrioeren af disse Linier kunde for
tælle dia lidt deromx men maafke
der en enden Gang vil blive Lei
1ighed dertil . Striv i vote Mode
Selv om du ikle er en Skribn, iaa
forføq det dog en Gang, skulde det
mislykkes førfte Gang, saa bedre
Lnkke ncefte Gang·
Skal ved Lejlighed strive lidt om
Arbede blandt Ungdommen i Dan
mark oq Jndtryk fra min Reife der
i Sommer-. Lad mig med det samme
benytte Lejligheden til at ovekbringe
en Hiler fra en Forsamlinq af
2,0()0 unge Mcend, forfamlede til
Fest i Anledning as K· F. U. M.
Ungdomgafdelinqs 25sAars Judi
læum i Kehenhavn
Paul Peterfen,
Westbrook, (Me.
Hnotlcdes en Bibel
tom ind i Tsvet.
ilitiaandlandsmisiioncer M. Beau
champ fortwller folgende Trieb
»Im nogle Aar iiden folgte ieg
et tibeianik Evangelium til enMand,
iom reiste hiem til iit Fedeland Ti
liei Han iknlde reife en 15 Tages
Bei til det nordveitline Tibei.
Da hau kom hieni, nii ban hen til
en Lama med Evangeliet. Denne lee
ite det on talte med fine Vennet om
det.
Da de alle sandt, at det var no
get ganiie forunderlint, sendte La
man Bud efter Monden og fande
»Det set ud til, af denne Bog blot
er en ai en Meer Bogen-. Kan man
ikke faa dem alle samtnen?«
For nu at den store Lama kunde
faa sit Ønite opfyldt, iendte han
Monden hele den lange Bei tilbage
iqu ior at iaa en fuldstcrndig Bi
bel
Paa denne Munde er Bibelen
bleven et stille, men itærkt Vidne for
End inde i det inderste Mien, hvor
inqen W san name frem.