,,den sde Bej«, og ·Tekften var Ap.
Gern. 8, 26s—40.
Sondag et altid Hsjttdgdagen
Herrens Folk samles da ved deres
Herres Bord, og da nyder det den«
ne Gliede at kunne lcegge en stor
Gave paa Herr-eng Alter til hanå
Riaes Udbredelse Pastor E. M.
Nieter holdt Slriftetalen Ia Pa
stor Naarnp prwdikede til Heime-Eise
»Da da Saxeoille Menighed ogfaa
skulde nyde godt af Medet, var jeg
lendt dekud Aftenen iForvejen, men
var tilbagc igen for at tage min
Del of Medet Søndaq Estermiddag
i Poy Sipps. J Sareville fandt jU
en lnttende State. Herren oelfiqne
min Bruders Gerninq blandk dein·
Da Vastor Rom-un forlod os Sim
dcu Osterznjddaxk talte im ferftZøns
dag Affen Terefter sluttede Past.
Nielsen med alzwrsfulde Ort-Sang
koret alasdede os med flerftemmig
Sang ksed bvert Mode Menigheders
ne nimskønner ofte san lidt det Ar
bejde eure Smmkor frivilliaen paa
taget sin. En lille Opmuntring påa
rette Tid oq Eted vil :Io-.1s«.mne3
meqet of dem.
Hner Middaq oq Eis-»dem Akten
hande- vi lelesfpisnhm i et ckms
mvr ved Kirlen hos en Mes. Chri
stenfen Tet All-er Anledninq til
Samtale, oq Herren leerer os met-e
denne uelsiqnede Kunst gennem Pri
vat Samtale at non de enlelte Hier
ter, Privat Enmtnle bar stor Vetyds
ninq.
Hjerter var rørt under Model,
foa vi, og der blev oglaa spurgt om
Saliqbedsvejen. Men Oerrens Fall
havde oqfaa Grund til at prise Ser
ren, da vi opmuntredes til et bel
lmwc Liv.
Vi send» Nonne-me drromw vor
kasrligftcs Hilft-net Oasen vor Bro
drr. Past. E. M. Niolsmh mod Fa
milie. Maottc Herren vindc Zile
blnndt nort Falk deroppe.
N. P. J. Niclfen
—......
metens ·.,Lawnmowek«.
Vrwitens Nabo lmvde en Kahn
som ftod tsjret i Prwstens Haut-.
Det er min »Lamnmomer« sandt
Prassten til nogle unae Mennefker,
idet de- aik forbi Kalt-km »den ar
bejdrr lmade Hverdaa og Sondag.«
For man vidste as det, qik den
Historie hele Menlgheden rundt, at
Prwitm arboidede om Sondaqsen
med at 5laa Ortes i sin sum-.
Mik- White havde sagt i Zwa:
Prwftrn arbejder med jin »Unmu
mowvr« om Zøndagen. Mr. qurs.
Wbitcy der toa dcst for Illvon lmvdcs
protefteret oa saats »Form! ikke
« saadan Mach det vil vi aldrig tro«.
Mcn en eller anden »Vel«villig« Sirt-l
løb mkd Historie-m og der var nol.
der vilde tro den. sum Prceften fil
ikkc noget at vide om det, for han
omsider man-lebe vaa Fett at drr
maatte daste noqct i Besen »Hier-te
kulde og·Uvillie flog lmm i Mode
alles Nean
»Na san ikke forftaa dist, ' sogde
Prmten til en af Diakonerne, da de
en Smtdaa Aste-n fnlates ad i Kirsc,
ou Uoillicn flog ham i Mode- fm
en Flot Menncsker, fom stod poa
Mien, og fom hakt indbsb til Ends
tjemsften.
Undffyld,.dr.Pastor, im n«r, at
den-s »Mmssnmfkinc» er Scyld i dot
altfammm«, wart-de Tiakonm
Prasften minsde nun Dom-det. »Im
forfmar Tom illa lwad mencsr Des-«
»Ja-« vedbchv Tinkonm »Fo»
finde-r det underliqt, at Pisa-steck der
taler san meact om at holde Zim
dcmcsn k)elliq, selu bmdcr den ved at
ksre mesd »Gm-smafkincn« um ans
dcmen i fin Hase.
»Me» im hat aldrig haft nagen
,.Grassnmskinc«, oplyste Præften
»Der tilkonmmr ikke miq at ass
gsre«, spat-Oe Tiakonem ,,manohn
Linnniss fikusn at ban hat hørt den,
ou Male of de mme ital lmvc sei
den nrbesjdcs om Zøndagm En ai
dem Tau not, at Prasfton grbejdtsdc
med den oa var i barc Sfjortmsrs
mer« ·
»Au, nu forftaar im det!« nd
brød Prwstest. Oq san Tage eftek
vidfte nmn over hole Bot-n, at Pras
-
Dann college -
stumm-l- bcqscksk 28. su.
sw« M.
ftens ,,Græ3maskkne« var den lille
Kalb, som græssede i Hadern
Men da havde vel vgsaa Løgnens
Fader faaet udrettet, hvad han vils
de, hindret Guds Nige oq bebt-net
Gudö Tjener.
Jndsendt af Prasftens Naht-. ·
' Derfom du kunde tro.
. Lille Anna-s Bim.
Fra et Mode paa Nordheim for
·tcelles følgende: En Prædikant hav
de holdt Mode og talt dyrebart om
Tro kMatt 17, 1-4), og havde eite
ket mange Bibelsteder derouL —
Jol). H, 13: Jofva 1(), 12; Jak. 5,
1:;; Ap. m, 3, Jun. II, Its-«- Sau
Hmodc ogsaa fasriig freistleur-h at de
Hinqu kunde hellste-des ued Bøn og
STm
Prasstcm sum var til Inst følte
cftg befunderlig ng Mc scrrdeles op
tqumst of Tau-It Tot forekom lmm,
nt Prasdikantcn qik ucl taugt i fin
;Zki!drinx1 af Trucnixs Udre Birmin
i .. : ,xI1rIn af Tegn og Undemcr
IIinIIIsI IIII kimdc liIinaIs Inangc junge
IIiIslIs i Tvivl
« llIIdcr Ilfsnnaclion III en ZIIlIne
.c-fter Talen lIIIiilede lille AnIIa,PrIV
ilIsIIs Dotter IIIIIIIII til siII Faden
»Juki« lmd um at IIIIIIIttI1 gan bit-In i
JIIIIrIIIsszIL og Prasiten qav lIendIs
»Von il dcttc. Im koInIIIer not til at
llIlIIIIs lidt lIcr Vndnu foI at tale Incd
PrIIIdikcIIIteIi, hviflcdc han, Iaa dct
lIliIIIsr not sent IIIrcIId Im gear, oa
Iaa er det maasfe licht, at du gaar
,fomIi. Sils nII Mor. III-II kommt-IF
zicm lnIIrt Im kan.
z Prasdikantcsn hande aiIIIIodet Pras
’I«Icn oIII at ilutte Mødet, som var
»Stil. Præsten var en forholdsvis
lIInIIre Mand, Iom for kun et Aar
IIiden havde tiltraadt Embedet i
dvnne Mcnighed. Der Iagdes, at
hon Ikulde nasse ovcsrordentlig lwrd
oII IIiItnok en tut-get bcgavet Taler
oII dortil kom, at haII var en »Umsa
Pmsft«, Iom man Iagde, dct vil sige,
at han holdt af de troende og altid
stog deres Parti.
J Iin Stutningstale mindede Pras
: »Sie din Vil«
llie!« Denne Bøn bar Jesus lært
Iine Djjciple, iaqdc han, vi hat lasrt
III Jesus, huorom oII hoordan vi
IIqu bede; vi III-I sige: »Sie din Vil
llie, ikke min«. Saaledes bad ogiaa
sseius selv i Getsemane hin Nat:
»Im som jeg vil, men som du vil«.
TeII fuldkoInneste Bøn et den at
lsede ind iGud vor Frelsers Villie.
Saaledes vil han, at hans Børn
Ikal tage iniod alt det, han iender
dem, Sygdom og Trængsler af en
hver Akt og Glæde. De Ikal bøje
IIII under Vyrderne," Iom hIIn lægger
IIaa dem, med et oilligt og tacnem
smeligt Sind oq Iiger »Sie bin
Villiel«
s Lan us erinnre-, at Sein-:- kluger
over den Elcrgt, sont besserer Tegn
Tot størfte Tean er, at Eyndcre frei
fe-:—, ogat de frelste benores igen
nein alle Farer vg til fidft fsrek
hjem til Und. Dette er Andere-:
»Under; dct Tein ital vi hegten-, jaa
faar vi ikke saa mean Vrnq for de
Tegn sont forbavjer en jknelysten
Slasgt Mantu- oor Gnd hjælpe os
i Naade hertil, og nmatte han give
os Los til at se, at hvorledes han
end lasgqer Vejen for os, lniad han
end tiljkikker os, et hans Villie dog
altid den bedste og hans Veie er dog
altid fnlde as Rande og Misknnd
Ohetx
Manne blev dnbt groben as Pras!
stens koste Slntningstale De oids
stc ju, at han, som stod der for dem
Fog talte, var hnardt tin-weh nnmjke
Isom ingen anden i Forsatnlingem
Ined en kask LEgtesælles flemarine
ZZygdmm on dette non hoan Ord
ETean Mødet nor flnttet, og en for
Sen gis man on raste Oaanden til
JZliEsed førft til Prreften ug san til
HILertOdikantem sont ftod ved Ub
sgangsdøren oq sang:
I «- , »
« ce, Herren han er Israel-Z- Hind
l Se, Troens Bøn af alt frier ndl
l
Brei-neu og en Mond Ded Navn
Elvefæter stod i livlig Samme
«medens Nordheint, Monden pao
Gaarden gik omkring ou bød en her
og en der at blive tilbaqe og fpife
Itil Akten sannnen med Prædikans
ten.
sPræftenZ lille Dotter Anna vm
imidcertid kommen hieni. Hun hav
ide libet næsten hele Vejenx hun syn
, Les, hun maatte hurtig frem, og m
swd hun ved Moderens Side og
puftede ftærkt. Moder-en kysfede heu
de, strøg hendes Haar og fpurgte:
»Blev Far tilbage?«
»Ja — — jeg fkulde ogfaa ble
vet tilboge, men saa bad jeg For om
Lov at gaa hiern. Aa, Mor —- du
knn blive rast, naar —- jeg hat hørt
det i Afton — —- du kan blive rast,
hvis du vil —- Jesus kan gøre dig
rast i Bcncne, Mor!«
»An ja, mit Barn, det kan hatt
nok. Men han vil —- —— —«
»Tror du da Me, at Gud vil,
Mor? Han som er saa inderlig gab
Ekal vi iike bede ham om det? Saa
blioer du frifk i dine Ben og be
bøvcr ikke at fidde faadan.«
»An, im bar nok lsedet ham om
Inst nmnms Naan vgsoa, oq i nmnge
Ihn-. Jeg bar bebst hmn saa inderlig
om det, for dot var san undt for mig,
for du, at blikw siddende saalcdcskx
Vi lmudis fnn vwrct gift trc Aar,
Far oq jeg, disn Notla. Og Ui Var
junv Inkfrligej Mon fna ad enthaan
blen im jnnlcsd(-J, on Im bar im fid
dcst saadnn i snn Aar — lange Aar,
knn du tro, tnnne Nat-. --— Men
Nnd bar alligopcsl chrct jcm god
iinud Inig hole Tidenh og jog har dct
dnn san ;10dt. Og un tror bande
Äch- og fou, at Inanij Var dcst bedst
for o-:s. Tbi Nnd or altid god, ser
du: Don-I Villie or altid den bed
fte.«
»Mo» vil du da ifko blino rast
:ln’nr?« Tasnt bnor kmqqcsliq vi fknls
do fna dist, om du dlcsn mik. Aa,
kaer Mor, vwr mt fna fnil nt vilch
dot? Sau kundv du qaa nd i Stal
d(-n na sc min lillo fpraglode Kam
den er faa vom-r san du tro. Au
Mor, kwrcs fode- Modcm vil du ikke
dot?«
Modcsrrn borttiirede et Par Tan
rcr. Inn følte nnk i sit Jndrch at
bun nenn- vilch men bun troedc,
at det var Synd at ville bline rask
nu. Inn faa laane paa ’sin lille
Dotter, som ffod og Ventede paa
Svar fra bende: men Moderen kun
dcs ikke riatia komme af Sted med
noqct Sonn
Sau sagde Anna igcm ,,Kcere
Mor, giv miq Lov at bede for dig
da! Ton fnillc Prædikant fande, at
Jesus vil aørc de fyne friske. Taan
dig, Mo’r! Vare tro og bed, fagde
bon. Og faa løb jeg hie-m saa hurtig,
im kundg, for im blev saa glad:
jeg tasnkta at du gerne ivilde blive
mik, Mor. Kan du da ikke give mig
Lov til at bede! Tasnk hvor kmgges
liq det vilde Umke, om du qik her
pna Auweh ncmr For kom hieni.
Tcrnk, book qlad lmn vilde blive,
Mor! Seide Mut-, aiv mig Lov der
til da! Im skal ifke irrte, for det
holde-r Jesus ikke af, men bede saa
mut, ser du. Gio mig nu Lov til
Jdet, Morl«
»Ja, bed du, mit Varn,« soarede
Mode-ren, «de du!« Hun oidfte ikke
andet at spare. Hun var aldeles be
sisvmmest over den lilles Tro. O,
kwor det dog er sandt, tasnkte hun,
at oi maa bliins sont Vorn.
Anna knaslodis Inn-tin nod wo Mos
doroniss Etol oa bad: ,.j·rwn- Jesus-.
den qodo Prwdikant iaadcs, at du vit
dc aørc Folk raste naar oi barc
tror, oa lnsdisr dia otn dest. Mor hat«
oaskct fya faa lasnacy oa hun bar
merkst manae Manar- oa For har oist
oaiaa arasdt manae Gaum-. Da Mor
hnn er fo iaa iniL du ord, book
qod bnn er. Du kan aorno aøro Inia
daarlia i Venencs i Siedet, mon kas
rc føde Mad, im ital ikke holde paa
at true dia, men hast« iaa aod at aør
Mor rast, riatia friik i boaao Po
nonci Ame-ni«
Moderen fad stille en Stand oa
lmrtc paa fin Dattcr. nustns Tau
restrømmc randt ned ad hendos Kin
dek. Sack med eet følie hnn nogct
boiynderliat rørc fia i bondcs Von,
liaofom dot koste-de i alle«Mniklc-rno.
hnn ikalv over hele Lege-met oq blov
nwficn bange-. Men straks, da Anna
linodo sagt Anton, traf hnn beaac
finc Von til fixi, de hade værct
laat op paa en Slaas Fodskammcl
Oun var helbredet Hun raubte dct
nd: «Min Gud da! O End, kasre
Mnd » Inen im er jo raski Lille
fode Anna, ieg er rask Anna! Tasnb
im er rast i beaae Baume-« Hun
springt-r op, bnn aaar hon over
Gnlsoeh Linn oender sia omkrina.
Hun arwder. oa bun ler. Saa laade
bun sia paa Kna- ved Sofaen
Datteren var sprunget nd ? Køki
kenet og bad Kokkepigen om a»t faa
Knaben til Mor. Man hurtig, fagdq
hun, hurtigl Pigen stod og saa pa(
Anna og smilede. Saa sprang An
na selv ud i Gangen, krøb op pa(
en Stol, tog Kokkepigens Kaabe net
og løb ind til Mor. Nu gaar vi ui
og møder Far.
Paa Nordyrim var Diskussionen
hed, og Præsten var foraget one-(
Prædikantens Tale oq som mnlin
endnu mere over hans Sang. Han
langrcb ham heftigt. »Har« J tænkl
noget over Farerne ved den Forkyni
dclsih fom vi hørte i Aften2 Verden
har niftnok intet imod den Tale om
Undrkh Spotterne vil deri finde nyt
Stuf til Epot over »Jer Noligion«,
forn do lalder det. Ogsaa Fortune-gie
ren krwvcsky at Kristendommen ved
llnder skal qodtgøke, at den er fra
Nnd »Ein os et llndcsr«, raaber do,
«(-t snadant, at alle ser, maa tro.
Oq mmr de da intct llndVr for, »Jen
disr du siq bort oq fpotter«.
I IRrwdilanton fund-is kim suare me
get lidcst hol-til Jan snntess nnk, at
Prassnsn handks Rot i dotie, mcn paa
den nndun Eide nidsw bnn beste-int,
Iat lmn hande- Net. Gan for-stud. at
ilmn ika knndc modsiacs den laere
Zog !-.-q«1:1cd(s Prasst Nanr lmn limss
lfmn hlon oufurdrcst til at ndtale fig,
Hon- nan nanca meo en Bisrotnnia
Ton-. sinns- Snstrns underline Achan
jdgsliix Tot nar, liacsiotn dotto holt
Inande antaatst batn Im aør blut
inni hin illland i menaelieh im
malnsr nd, linor store- Tina Herren
bar Hinrt niod min, faadcs han
Prasstcsn søate avntaanv liianar at
faa dem til at forftaa, at litnd ifth
achm1 taler til os i sit Ord, nien
oaiaa i sines Førelser nied os, oq ni
aiordis vol, iaade han, om ni oaiaa
der lntthdcs andwatia til, bnad lian
dernnsd fiacsr os.
Tor liørtes Trin i Forftnm oa
en Varncitcsmmcs iaach »Ja, den
Dør dor, Mor. Jst-a børte tndcslia
Far talcs derindr. Bank paa Mor.
Jea esr fitfer paa, at dcst var Far.
Aa du, tcknk hvor alad ban blinvr!«
Hun bankede paa. »Kom ind«,
svarede Not-beim oa ind kom Præftes
fruen oa Anna —- Prwften fprana
ov· »Men — bvad betyder bette?
Men Mor dal«
«Dc-t er Herran Værk«, fvarrde
Futen saa roliat hnn formaaede oa
kaitcde iia om sin Monds Hals oa
farwlk Præften ftod en Stund blea
oa boldt sin Sustrn om Livet. En
delia fang ban lanafomt for sitz
itslvt »Et —- sderrens — Værk.«
l Alle hande kaitet fig paa Knce ved
Sidcn af Prwdikanten, som oplendte
en brwndende Taklcbøn
Tet blrv sent, førend man aik fra
hnerandre den Aften »Det for ikke
nd til, at du bliver os ksvit i Affe-n,
:torbein1,« iaade EElvefæter. »Im
tasnfesr, du maa nd med dine Heftc
oa køre Prasitcfolkene hiem, faa faar
vi hænac paa, fom vi kan. Og faas
lodcss blev det. Prassten nie-d Sustrn
oa Datter fik Plads hos Nordheint
i en ftor Trillo, mode-us Gæfter oa
Prasdikanten fnlate baaefter i m
Kariol De ønriae aik baaefter. »Du
nma vist synae lidt« saade Elsvesæter
til ·Prwdikanten, oa denne ftemte op.
Tot lød faa fornnderliat oa høftides
liat drinn- Akten Lille Anna som
liandcs iaavt Plads paa fin Fabrer
Eind, iana mvd i LI-!k11wd(-t:
Ec-, Hort-en lian or .«"si«(1(sls Mild«
Eis Trunks Von ai alt frin nd.
« Hxndicndt as THIDÜVHIUMW Hanim
’Iiinafttsd, Ja.·).
Fri Reife til Landktibcrc.
Fra nn ai til Aal-ists Eintnim
insl ni fothiswkfis lldlim for Jrrn
lmncsbillcsttisr liest chis bog von
Liiiidt«ølwrcs, on aivo drin nnltnindes
liI qudis Vistinzuslfvt anen knn
«!’i1toliglnsdrn fnslkns billigan nnm
nmn tagt-! Jst-rinnt til Visliaxnsnlwdets
un Vonitcstcn ai non- Landmnmath
i-Clark, En Claim Cbippmsn, Pri
cks on ank Conntier i Wisconsin
sum er dct lnsdste Land i Stufen T(
fan ikke lnsaaa noaon Foil ellrr qøri
en danrlig Sande-L bviss Ti- kolnn
Land of os"..Ju1sftc Am oq svnere Vi
Friierne stige. To bør dvrfor nale
Jst-in en Form nn blandt de lnsdfti
vi vier, og De vil have noaot at swt
te Dem til i Dercs Aldcsrdom V
vil hjælpe Dem med lette- Vilkam
og andre FordelL
Vi oniker at høre fra Drin
J. L. Gutes Land Company,
Milwaukee, Wis
De sttcste Landejere i Statut.
T —- :- fL- .
Godt Farmland iWisoonsin
heliskkencle i («l-Irl(. thin Cis-in-yv chi[)p(.sws. Uns-k. Pickce og FVond Couvticss
keck-te kamt til Ists-sie prlser. come still-sann
liRANclthINTUNMC 142 LASALLE h«1’.. (’"ch(;(), NElLSYlLLkL
l«-U)YleT« ()(-’ le()())ll«;R. Wis.
IZZIJJOJJPZW J. l«. GATES LAND c0., IlLWAlllcEE, Wls.
JUL T
25 . Wes-TI- III-L soc
F-—
Alle-. l·»rsl(elli;xts· Susnlphss billng Alt-flin
(l(«li1.k ’l’ill«r(s(lslIe-(l mitzuwier 6 Pukkur
for ZU Quillt
.l. l). WENDALL best.40. cos. Ioakoe Intl cllataa.clilcsso
.Prøvesamling.
For al- givo sømlugssskolelmrcre og andre
jnttsrtssmsrmles Lejllglnsil til at se vors nye Ju
l·-l)øgisr, Korl 0.s.v. gørtss lierwtl følgpnde li
lmmlts Tillmtlc
Vi vil genrlp alle cltk neclonstnnendu Gen
stanclsk til et Anmltst Boløb af s2.75 porlofrit
sum Prøvpr til lwillccsn som ltelst Adresse
for USE-W
l Vcd Skiftpmlcs Iletysningz.. ..... s .4·)
l Ilarnsssmil ..................... .25
l III-ed pag Jorsl .................. .25
l stklcs l·’ortmllingi-k for Børn ...... .25
l Don tmwa Forjmttek .......... .20
l »wer i hys ................... .50
l kommt-r til mig .......... « .10
3 l««»rgksslligs- .lnlt-k0rt a 5 CtS.. .. .15
3 l(’0rsk(-llige Julelcort a 10 Cts.. . .. .30
6 lsorslcctuge Julebrovloort ........ .15
l Ark l)unncsbrogsflug ............ .0-«3
l Arlc thnslce Kræmmorbuse ...... .05
FUng stjernssr og Reliofn i Uclvalg .l0
Tilgt-Innen- . . . 82.75
skklv blot: »sets(l mltz Prøvesamlingen til
82.00". Gør Clet sag« tidlsgt som muligt for st
give gotl Tid til at vmltze og san Bestilling
indsssnclh Partiprioek opgsves pati- »Aus-Inde
DANISII LlITll. PUBL. Klufle
Blut-. Nebt
Et Udvalg af vore Bøger, o. s. v.
HusbibeL Vælfkbind . ............................... sl.35
HusbibeL Læderbind, med Guldsnit .................... 2.00
Lommebibel, Chagrin, med Guldsnit .................... 1.00
Lommebibel, Jndiapapir, Overfaldsbind ................ 2.50
Ny Testamente, MellemftiL rødt Snit .................. .25
Ny Testamente, nyt Format (longt og smalt) ............ .60
Sangeren mcd Noder, fint Læderbind og Guldsnit ....... ·2.00
Sangeren uden Noder, fort bøjeligt Læder .............. .60
Jstaels Sange, 1. og 2. Del i eet Bind ................ .85
Vielcfeldts Melodier til den ny Salmebog ............... 2.40
AfchenfeldtsHmrsenö ill. Kirkehistorie .................... 6.50
Vilh. Becks Erindringek .............................. 1.00
Madsens Husandagtsbog . ............................. 1.50
Vibelqrjzbog af K. G., —— ny Uda. —- i blødt Bind ........ 1.65
Harald Jenfem Stormænd ............................ .50
Luthers reformatoriske Strifter, Omflag .......... 85c, indb 1.50
Menneskets Hjcktes Spejl ............................ .20
Seks Fortasllinger for ngn ............................ .25
Fortællingcr for Søndagsskolen ........................ 1.00
Gennem Stærene . . .................................. 1.00
Los paa "Vejen, Iwrte Træk for Søndagsskolen ............ l.00
Mathiescns 100 Foktwllinger .......................... ·50
Teddys Knap . ...................................... .25
Vcd fkiftendc Velnsning, ill. Gavebog .................... .40
BarucfmiL ill. cheboq for mindre Mirin ............ .25
Kommst til mig, Vibolskc Villedcr med Tekft .............. .10
12 Brevkort mod darfst Skriftsproa, asjt ................. .25
12 Do. med enge-like Skriftfproq, asft ..................... .25
12 Vrevkort med Samfunduts Stole-r og Forlagshus ...... ,25
12 forskollige Vrcukort sum Prøwudvalg .................. Ef
DAN. LUTH, PUBLlsHlNC HOUSE, Blei-: Nebr,
Dampskibsbilletter
nn-(l
cunarklliniens storehurtigeskibe
skislgcs As
DANIsll LUTIL PUBL. llOllsB,
lsLAllk, N Blili