L
..Iiuiflcvren".
It » eutlig Ryhedts oh Dplyss
shlad for det haust Fell
i Amerika ,
Idslfel of
pUlsll LUTIL PUBL. klOUSL
Meiji« Rebe
«.Meken« udgoat hver Tit-bog pg Judas
Pris It. sorgen-H
It Fpteuede Stam- Il .50. Udlandet Itwl
Bleibet vJales i For-sind
III-O Bett-link shtesfefotanbting og
W saguende Bladet ask-sinks: l
DANlSkI LUTIL PUBL. ll0U8E,
Mein Iebt
,
Iledakttn A. M. Indessen
IIe Adel-g til »Dansteten«s Jndboltn
IMlugeL Korrelpvnbancet og Anme
IW In, dedes adressetett
I. M· substitu, Blatt, Rein
Unter-ed at All-it Postoksscis as second
ehs- mutet-.
Mem-ins Rates made known upon
sppllostha.
J Tilftelde as,UregelmæSsigl-evet veo
Mcgelien bedes man kluge til det stedlige
Wes-» Skxtlde det ikke bjalve, bedes
M beuvende sig til ,,Dansketen«s
W.
Rost Ist-ferne heuvenver sitz til Falt, der
MkeriBladet,enten vor at tsbe hos dem
ellerfvt at san cplysning um det uvenerede,
W De altid omtole, at Te lau Rom-sie
Wet i dette Blad. Del oil væte til gen
M Nycte.
En af vore Præfter fkriver for
nylig tiisedaktionem ,,Haaber»Dan
skeren« faar de 500 Abonnentet;
jeg dar send: nogte ind, skat soc
spge at faa nogle flere.« Det er
rigtigt — et gsodt Haab og et tro
fast Arbede det er Vejen til Maa
lets Qpnaaelfe.
Om Kulturen paa Aandens Om
taade strjder aldrig faa langt frem,
om Naturvidenfkaberne Votfer i
stedfe visdete Udftrækning og Tybs
de, — og lad den menneskelige
Stand udvikle sig saa meget den vil,
ud over Kristendommens Højhed,
fauledes fom denne straaler og lys
set i Evangelierne, vil den aldrig
komm-.
Den bekendte norste Bifkop Tr.
Chr. A. Bang, fyldte den 18· Sep
tember sit 70. Aar. »Luth.« jtriver
i den Anledning bl. a. om hem,
at det saa en Tid nd, som hans
Newesrystem begyndte at svigte ef
ter det lange, intense og opslidende
Arbejde fra Fifkerbaaden i Nord
Iand til Bifpeftolen i Kriftiania,
men Skyen drev bott, og Biskoppen
staat fremdeles i sin fulde Arbede
kraft
Presbyierianerne i Syden siger ef
tet 7 Aars Erim-ing, at de bedsteRei
. sultatet for Missionen opnaas ved
personligt at des-ge de enkelte og
ferlig Fremholdelfe af den ftore
Mdvendighed for Missionen haa
de hjemme og ude, og Substrips
tkvn til den ene 'hjælper den enden.
Det er MissionssReciprocitet eller
Sensidkghed
Jndianerhsodingen Mechecunnes
qua as Miamismmmisn fkal have
Mret den førite Prohibitionist her
i Landet Det er «nu 109 Aar, fide-n
han for-langte af Præiident Thomas
Jefferion, at han ikulde forbyde
Salg af berufen-de Dritte til Jn
dioneme i De Forenede Statt-L Jes
fetfon hetwiste Sagen til Kongress
sen, der gav Finansdepartementet
Mast til at indskrænke Salget af;
disle Dritte til Judionerne. l
— l
En national Afholdskongres, sont«
for kort Tid siden holdtes i Mich
IO JUN, befluttede at indbyde«
clle Verdens Nationer til at- deltagel
I en international Afholdskongkes,l
km ital afholdes i sammt By i
ch 1913 for at dritte Midlet til
IpMLdelse If Brilleondet Uni
isd Sus- vic sov- speeiett iuvhuvtl
U et delwqe i denne Komms.
M s
stet, hvor der ikke behtvedeö mete;
end een. Det er en 'Sandhed, som
not er oærd at mærke fig. !
Den politiike Situation ·
efter Busch l
Naar de nyvalgte Kongresmeds
lemmer overtaaek deres Embede, saa
oil Landet have en rcpublikanik Pras
iidcnt og Senat, men demokratisk
Reprckientanthus.
Under Præsident Clevelands føkste
Adminiftratiom 1885—1889, havde
vi demokratisk Præiident og Reprces
ientanthtis, men republikanik Se
nat.
Under Clevelands and-en Termin
fka 1893——1897, var alle Reaekins
genä« Grene demokratisc.
Og sidcn Prwfident Mcslinley i
Marts 1897 ooektog Regeringen og
indtil nuocerensde Konarestcrmin
Iudlobeiz hat alle Regeringens Grene
’vætet republikanfke.
« Tet republikanfke Parti har alt
isaa holdt Majoritet i Landets Zw
:velie uafbrudt i 14 Aar.
Det bar faaledesrs i disie lt Aar
paany haft Anlcdning til at offe
lwad det duede eller ikke duede til.
Men det er jo ogfaa altid det le
dende og ftyrende Parti, der er Gen
stand for baade Modpartiets (eller
Partiernes) og Folkets Kritik
Naak Vælgerno saa oed deres
ZStemmegivnina i Aar has-, san vidt
de havde Lejlighed, laat Styrelien
over i Modpartiets Hasnden faa er
det i hvert Fald Udtwk ior noaen
Missfornsielie on Lnike om For
andring i Styrelsen
Og do, s« Stemningen er io faa
forskellig i de iorikellige Statcsn iaa
dot er overmaade oanikeligt at be
dommo Situationen under et Hel
hedsfynswcnkt
Vi lasgaer Mast-te til, at det nas
ssten overalt er kliomiblitanernes re
Faktioncere Fle eller »Ztandvatters«,
Ider bar lidt Nederlaa
J Te progress-five reisubliknnile Kan
ididater bleo derimod Valgt paa en
Ienkelt Undtaaolie now
s Man var abialut bleom frd as aq
ojlde oasre imrdia med Ideale-r Can
non og Boss Aldrich og det Trun
koælde de oq dekes Unu- »Um-im
teter.
i EOg i nckfte Naska kan tin-ones den
inye Toldlov og ior ian oidt ogiaa
Prwiidetit Taiti iorito to Aar-J zlld
miniftration.
Havde Tait aiort, sont Prasscdent
Cleoeland qjorde over for Wildn
Toldlovforilaaet, fordi lmn ilke rai
Ifuldt tilircdss med det, ladet Bat-mes
Aldricki Forflaaet blioe Lov »den iin
-Underskrift, iaa liaode lian liandlet
kklogt
Men iaa er der Ztillingen i New
York at tage i Vettagtni1m.
Vortiet fra sdenne kunde man das
re færdia til at sige, at Zolket iorei
trækkek Demokraterne og de Progres
sive Nepublikanere.
Men i New York var der jo ab
folut Piodiwtnina mellem die-se to
iPartier eller Fløje
Var det Rooievelt, man vilde til
JLios i New York Stat? Rimeligvis.
Hans Seit over »den gamle Gat
de« i Saratoga, og hans absolute
Uforsonlighed med al uretfærdig
Pengegridikhed skulde hemmt-T
Og Demokraterne derinde i Østen
er flet ikke, hvad Navnet staat for
(Folkeparti), men inatere det mod
sate, Atistokrater.
Da Statgkonventionen i Sol-alo
sa hat-de valgt Novievelt til Pro
gramstaler og opftillet Sukkerktus
ftens Taster-seiten Stimsom tilPrce
sibentkandidat, iaa flog Demokra
terne, TammanysRingen og Wall
Streu iig komm-en imod Rooievelt
so htm- Politik.
Om den« Seit skal blive vedvas
send-, dct beter, saa vith man nu
sen ie. is paa, om ,,Jnteresierne«
set-tub- tau del-blies at M M
sen-s M. ·
t J J
r
Men vi banden at hvot Reiten
er paa Mindretallets Side. at den
ikke vil butke under-, men blive ved
at kæmpe sig frem til Anerkendelse?
Eiter vor ringe Formening er«
Roosevelt og bans ligefindede M«
og funde Republitanere, fom for
ftaar og vil Landets Bedste. " ;
Wslliam J. Bisnd og hans läge-z
sindedcs est de virkelige Demohsateul
som med nogcn Forskel i Prin
cipper —- ogsaa hat staaet for Fol
kets Vel imod dets Udjugere.
Tot set jo nasten ud, som Bryan
og BkyansDemokraterne nu er sat
lud af Spillet.
) Skal det gaa ligedan med Nonse
velt og RoofeveltsRepublikanerne2
E J hoert Fald haaber vi, at den
øverste Styrer, Herrernes Herre, ikte
ltillader at kyolkets Sag Retfærdigs
hehens Sag, sial liggc under for
Jnteregssserne
IHvad et et vSafsntvalo
enme ellek Mode.
Tet ipemer Tliowold Kloster om,
Nr. Ri, on da ieg lirite dem-, flsj
mine Tmiter iørit tilbaqe M Aal-:
da Vor im ior fsrite Gang nted til
et Zomtalemøde i Portland, Me.
Der var to dankte on to nokite Prees
ster. En .ai de norite indledede, og
stritt-J dereiter ton en ai de danske
Ordet, nien ganike kost. Jan blev
lder Tavislied Jndlederen opfordres
de san en ai de andre Prcester til
at iige unget, on da borte jeg for
førfte Gang den llmiknldiiitig. at
lmn tunde ingentinq fixie, da han
bonde innen Forlveredelie Tette fit
denne Gang Inine Tanker i en nn
derlig Bevasgelie og lilev Emne for
nmnge Zamtaler mellem min Hu
ftru on mig. Vi var nemlig nnlig
bleven onmendt oq var meget inter
esieret i Zamtalen Ved dette Mode.
Jeg busker ikte Sinnen men jeg ded,
at dissie to Var-steh sont ina nmatte
fere denne Zomtnle, tnlte ons, lmors
ledesrs Gndslivet nar, og bvorledes
det itulde leises dnqlindagi sag det
Var netop det, min Lustru 051 im
umnqlede at san Rede paa, da vi
line Ifulde til nt mindre det nye Liv.
Men iaa vor det dette forunderliae,
at der var l Prasster on Folk fm
t Menigheder, on iaa tun 2, der
tunde inmtale oaa den Monde.
Aariagen lwrte vi lcenqere ben i
Eis-et . Ternasft fløj mine
Tanter til et andet Santtolemøde,
der itte lan san lanqt tjlbaqe, men
lizmr der Miaa var t Præiter, iom
all-.- unt forlieredt Rai-it tout Ind
laden-n med sit Papst oq lmldt en
tin-tin aoo Jtidlediitiig, som jeq Dil
de nasretsstiliredcs at gaa biem med.
dernasst kom de andre R med lwer
iin ovitrevne Meninn om dette Em
ne, oq dn de var sandige-, var Jnds
ledninqen redet helt i Stoffen iaa
der var vist ingen, der kunde famle
fig noget nd af det bele. At no
gen tan kalde iaadant et Mode et
godt Mode og skrive i Bladene am,
at Emnet blev qodt drsftet, for
itäar ieg ikke.
Men jeg hat været med til mange
Moder-, hvo·k vi hat talt om de Tini-L
fom hører til Guds Rige paa sam
«me Mande, som vi taler med hverqni
Idee ern de fordiike Tingx men det er
nu ikke faa let at faa en iaadan
Samtale i Gang, det vil sine, naar
den ital være i Overensstemmelie
smed Bibelen fnoget aandeligt Vrsvl
ter so ncemt at faa i Gana). Dei-for
er det nsdvendtgt at have et Emne
Um en til at indlede: men bette, at
indlede et Sinne, tror jeg, der i d-:
flefte Tilfcelde bliver last for megen
Vægt paa. Jen bar tldt htrt siqe
og lkeft em, at et Emne var ist-ble
det saa klat, qodt og fuldftændlqt,
sag der var ingenttng mere at fige
til «bet. Js, det er der tm alliqes
dec; M Guds Ord er dybt: men
nein Mentng et nu, at herkam et
Sinne bliver tndledet kort og kan
s: —
ledningen var bekendtgjort osg iml
hvem der flulde have Ordet fsrsn
thi da lunde vedkommende jo være
fort-erseht
A .E. M il let,
Falmouth Cor« Eugskr. Oregon.
—-·0.·-5
Bote Baues-is- tue-get
til Hielt-.
Bornehjemslassen hat været tom
i længere Tib, og den er nu i en
Undcrbalance of ca. 8700 Defmaa
skal hver Dag have Fsde og Klæi
der ligesom og Bestyrerne, der staat
midt i Arbejdet i en ansvarsfuld
Gernism, skulde have deres Lan i
rette Tib. Dyre Tiber i Forbindels
se med starre Reparationer hat sat
«os i Pengeforlegenhed.
Wonnen husl:Bø1-nehjennnene er
vore Hiern, lwor vi sorger for oort
Samstmds egue Vorn, fom hat mi
Iftet nade eller Moder eller dem
beugt-, og de maa ilke lide Mangel:
Ithi vi skal dog forst have Omsorg
for note egne. Der er ille fan, der
hat Øje poa det, og ni er meget
taknemmelig til dem for bete-I mil
de Gover: men vi trængcr til mere
lHjcelU
Terfor henvender jeg mig herved
til :Uce11iaheder, swindeforeningeh
Emidagssfkoler. Ungdomsforeninger
og andre Foreningcr vscm svsel som
Ienkclte Vemier med Von om en
Gave til vore Vgrnehjem tm da
Taksiqselsdagen oq Vgl-neues Fest,
den oelsianede Juli-fest stunder til.
Lob os heller ikke dcnne Mann bede
fforkjiwez om sjwlp til vore finan
semsn vil rigt belønne eder for,
hzmd J ask imod bans fmoa Brø
dre og Zøstre Slulde der ikle være
en enkelt Mond eller swinde ellet
et Ægtepar, jom ingen Born har,
Her lunde betasnke not-e chm nusd
sen ftørre GaveP
H Zend eher-.- Pengegaver til Vor
Tnehjemntenes Massen-L W. Rotte-n
Jborsp Ell Horn, Jn.
l Pan Bornehjemsfmrelsen5 Vegne
« Th. N. Jersillx
W
Fta Aaksmødet i
Minnefolq Krebs
13.-——16. Oktobcis 1910.
Tet var Torsdag Formiddag Ul.
WIT- den 13. Oktober, at vi sam
ledeLs til Aalminqåsgudstjencstc i
Hirten i Luck By. Post. M. O.
Block prwdikedc, Tekst l Joh. -1,
"15. Isi, og fotrettede Altertjenesten
Jllmiddcsllmrt derefttsr aabnedc Kredsss
Lformandcm Post. J. Simonie-n Mo
Edet i den trcenige Nide Nonn, idet
lhan muttedc Wie-Okt- tiI Sat. 121,
i--—2. Siedet-J Preis-, Post. ge. "P.
jClcmmenfem bød Vollkommen ner
zOrdet »F ajorde vol, at i kom«, paa
Vor Frelsers og Firft English Ev.
Lutheran Menigbedch Vegnc. Onc
Eftenniddagen aabnedesz Mødet as
».8lred5formonden. Navneliften over
HPmsster og Toll-guter oplcrstes.
;utredsfor1ztandeki oplcvstc sin aarligc
Exzndberetning As denne Jndberets
ninq fremgik det, at Arbcjdet i del
»fvundne Aar er gcmet jævnt fremad
over-alt i Kredien
J Eupetior oq Tuluth hvor
Mensghederne igen havdp faact hom
de Prwit, N E. Carlme var der
bleven umaniieket Unadomsfore
nim, holdt Feriestole og oprettel en
no Satidagsskole J Wem-va, hvor
der i Aarets Lob var begyndt en
ne- Virksomhed, var der of Post M.
O. Block omaniferet en Menighcsd
med Navnet .,(«-3odthoab«. Meniglxss
dekne i Nolsom Ofatiö og Elmdale
lmr alter sluttet siq sammt-n til et
Kalb. Eiter at Osakis en Tid hat
Været betjent af den »Im-. norfle
lutcx Ast-NO og Elmdale en lam
aere Tid fra den norske SynbdQ
Disse Menigheder hat allerede i
Fælleslkab udstedt Kaldcbkev til en
af vor Kirkes Pisa-steh Fort-den
Forstagene fka Sau-fanden Im
mtde henstillede Indiwa til
sQer Seid-telqu of In
fcktislfe af en MMWQMM l Kred
sem at laue Lamm-us l Its-id
som Ksolpoettrer og M traf
tiqt s- Midt III-Mist Jud
F ——-l
——s
« (
med Hilien oplæites og ovetlodes
til Komiteen. Past. »H. Helms, Weit
Demnach ai den d. Ritte, der var
til Rede blev budt Veltommen aij
-Kredsiormanden. Eiter Aiiyngelien
ai Sal. 450 indledtc Past. N. C.
Carlien Menighedens Emne: Hel
liggstelieml Pet.1,15.Han
iremiatte blandt andet islgendc:
Tot er Guit, der vikter i vore Hier
tcr at ville og udrestte til hans Bel-»
«behag. men naar det er iaaledes,
«iaa er vokt Anivak saa megct stsrre
med Henimi til at henitille os til
Herren, at hau tan iaa udrettet det
i os, han vil Naar vi fpørgen
hvorior ital oi svære heilige, iaa
ivarer im ist-it ior Guds Fickkligi
heds Ztyld, iordi Gud er hellig. og
fokdi han vil det iaalech. Vi ital
være hellige ior sein Blods Styld,
at vi maattis renieg i Sandheds Ly
dighed til at elite lwerandre ai et
rent Hiertcx Vi ital ver-te helliqe
for den Helligaams Styld, han,
der ital bo i vore Hierter. Vi ital
owns heilige for Vetdens Styld
Vort Liv ital nam- iaalcde5, at Ver
drn tan iiac iom om den iørite Me
niglirdI »Se, hvor de elstc hverans
dre«. Ver-den lasier itte Guds Ord
ret meget, men den læier Guds
Born-J Vio. Werde-n itulde iaa det
Jndtryt ai os, at svi er et qlad, lyts
tclizit GudisiFolt Vi ital vaer hel
ligcs ior vor egen Etiild Vi ital Das
rc vDem-n li)dige. Naar vi toumicr i
et Hieni, hvor der er Lydighely fin
dcr Di lytteligc, gladc Vani: men
hvok der et lllydighed, der nrantne
Bism. Midlernc til at opiiaa at
Unsre hellige i al Omacrnqelie er
Ordet oq Bønncti Vi trcrngck til
at grade dyderc og dyliekes i Ordetz
Grube Vi tut-user til Oplysnitm:
mcn det er nenne-m Licht og Ann
dcn, oi ital ol)li)ies:-. Vi innige-r til
Ordistss iiwtteiido Rost; dot ist« ittis
alone Werde-m der trasnger til a:
nacktes-, men Muts Born trlrimer
til Vasttislsc. Vi trcrngcr til Okdctcs
Tmit iasrlig i de Tidcm da oi in
ne—:s, iom Ui inqen Veqne tan forth-te
j Dort Helliggørcliccsliii Og vi tin-n
aer til Bannen. Ten er itto lilot
jsiælenss Zut, meu ogiaa en diamu
Hvad Aandrdmsttet er for Legt-met,
det er Bannen for Ziælm Zorn Je
ins til-amech i Bannen oft iejredcs,
iaaledeg ital vi ogiaa sein-. Fruas
terne ai Hellizmørelicsstslivet er Was
de og Kiasklialied Eiter et Par Vers
ai Sal. »L, iamtaltcs om Emmst
til Sesiionens Zlutning. Jblandt de
mange itønne Ord, dcsr l-d, hid
iasttes iølgende.
Dset er Liselligasreliem itte alone
OnwcndclieiL det gjaslder onl. Vi
man naa nd im, at vi hat mod
taqcst den tilrcgncsde Retfirrdiithd og
Hellighcd ellcrs vilde det vaer ims
ningsløit at talcs om .selliagørelies
livet Vi tunde iige, at dette Lin er
Sinkt i Hverdaqstlæderne Helliqi
iiørisliesarbcjdet er, at liiud ital iejs
re i os. Naat der itaar: »Bei-der hel
liae«, iaa er det et Hellighedstrau
noqet Herren iorlangcsk. Det er hom,
»der forlangct det. Det er itte en
«mcnneitelig Taute- cn nimm-stetig
«Menina en iiloioiiit Ougave, der
møder os i disie Ord. nei; det er
Guds Kran. Ternæit inært: »Mit-der
heilige, det betyder bciade, at vi
er hellige og ital gaa irem i Helligs
bed. J al Omgængelie mener, at
vort bele- Lio ital qennemtrænges
deraf iom Melet af Sud-deinem der
efter ital vi jage, derpaa ital vi«
iastte al Ting inds Foruden Ordet
og Btnnen iom Midler til, at det
tan nass, ital nævnes flittig Brug
at Nat-deren og Veliiqnelien ai og
i de helliaes Saminnd: lad os al
dria glemme, at Helliggsrelien er
den Helligaands Vært i og igennem
os ou vort Liv. Naar vi litter, at
delliggtrelim er et Hellishedsttav
ira Gad, iaa blivar iea bange iok
wiq ielv. Der iortaslles om et Ne
giment Soldaten der havde Mel i
Krtq og com hiem i god Oel-old
E
F
E
i
g
Z
STE
I
E
ä.
Z
E
F
—B
s
S
I-.
g-?
IF
gis
TZF
s
Z
!
i
i
I
!
!
i
As
E
t
I
!
?
«
sten tillyste Alter-gang, men at de
Kristne tom til Præsten og bad am
at faa Adgemg til Alters-us Sakra
mente. Vor Gerte Jesus holder vel
nok saa mcegtig en Prædiken om
Helliggtrelfe i Matthasus 5—6 ag.
»7de Kapitel, som der can holdes
"f. Ets. ,,elskek edel-s Fjendek«: saa
kan vi jo fpsrgcz »vil du vokde
sund«. Gnak du og gemmer paa
noget imod noget Monat-ils faa vil
du jo ikke vorde fund. Helliggsrelfess
Evangelket er et Gerningernescfvans
gelium oq det san itte sættes for
hsjt. Sesiionen fluttedesJ med Bøn
soc-d Paftor N. Haner
Torsdag Aften var der engelfk
Wildstfeneste Ill. 7.:zu til Kl. 8.30.
Pastor N. Hausen online-de Modet
med Striftlæsning og Ben, og Pa
stor »H. W. Bondo prædikede over
Matth. li, 28— -—30. Derefter hold
tes dansl Mode, hvok man foktiatte
med at tale om Entnet sra Efters
middagem da Paftor Th. Beck, der
flulde have prwdiket, ilke var kom
men. Formanden sluttede Modet
med Van.
Ftedag Formiddag aabnedes MI
det ved Paflor A. W. Land Med
5. Mosebog li, l—---12 fom hstund
lag indledte hon Emnet »Es-Mags
og Feriestolen«. Jblandt andet blev
der spurgt i Jndledningem Dom-for
skal vi have Sendaqss ou Fern-Einle?
Wunde de ikke undvasresY Jo, det
kunde de vist not: oq im vil saa
.pege hen paa det oplwite Guts-J Ord.
««Let vi traaner til allerførst at lasgs
ge Mærte til er, at Herren-:- Ord
sleegaesz osJ Paa Adjektiv og dersom
dette Ord blev tagt rigtjq ma
Hsjerte i Ojemmet saa tunde Hi Dist
bnok nndvasre Eøndagss og Ferieifos
·ler. Men det bar vift fig, at den
Hte llndervissninq i Oft-mutet ikke er
«dle:)en give-t, sont Herren vilde Der
·for er det, at vj nu lmr Zøndazlsjsstoi
ler. Tenno Zog er ifke alene for
,Søndagsslolelasterne, men for den
hele Meniahed Tette lasgges forft
iden til Forc1sldrene, sordi«vi eqentlia
ingen Net hat til at døbe Bonn-ne
»den de siden bliner Imdeszx Tet
te anmder sig i Jesu Ord, i hans
Daabsbefaling hvor lmn itke ate
«ne siger at vi ital døbe dem, men
lære dem at holde alt, jeg bar be
«falet eder. Vi bør endoqfaa anvende
YGudsrs Ord, at lwad Gud bar til
«5ammenføiet, fkal jntet Alle-nieste ad
fkille Naar vi faa holder Sen
»daqsft"ole, er det fordj der er soa
»mmme Hiern, hvor Bernene ifke bli
;ver undervifte i Nuds Ord Men
Himnet er jo ilke alene SondagQZ-,
Zmeu onst-a Ferieftolen er de da vg
.saa notwendige? Vi maa fvare ab
«solut ja. Vehsves der 9 Man-Jeder
et Aaret for den verdsliqe linder
visititm, faa behøner vi oisseliq me
,re end en Times llndekvisning bver
:3-ndag, netop der-for bebe-ver vi
fFerieslolm Der bør nndoroifes
»Hu-d Valslevs Leere-bog oa Bibelhd
sstorie som Grundloa for Kriflens
"donisl1mdskab. Desuden dankapkog
sog Historie og tidt Kikkehistokie i
;Ferieslolen. Hvem er det, vi un
derviser? Dette Spimsmaal bsr
andagsskolelærerne give sig few
jDet er dsbte Bern. Det fan not
verte, at man-se af vore Born er
slemme og ikke fom de ital verre,
tmen det kan vist oqfaa siges om de
«gamle. «Man skal ikke take til Var
!nene i 7——8 Aars Alderem Tom om
dtsie Born lkal omvendeg; nei, men
«-vi skal leere dem at kende Herren
sog elske hom. Der bsr undervises
med et bestemt Maal for Oft-, men
Maolet man vcere kaelenes Frelse
Vi maa fort-ge at holde Barnets
meærksomhed: hat vi ikke den,
da et·der noget i Veien med vor
Undervisning, enten vi saa ikke for
staar Bat-set eller Maolet, vi hat
for vBie, ille staat klart not for
Bat-net, eller man itke fokftaat det
Material-, hvoki der fkal under-vi
fes
Tn Studagslloleletrer Lan tste
stille for store For-dringet til sig
Jota Dei-sont sindagsltolelcmne
.forltod. et det er abideltqe Cis-,
desstmedatitwsqhwrvtqtiq
det er at led- disle Vtm ret, II
,
-« ;