Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 4, 1910)
Dann college Vistektenain begyadek 28. sov« DLAlR, III - « H vpatrikerensn U Wgeutlig Nyhedk oh Dplyd längst-lud for det danlk Falk l I m e r i k a , III-M al lesR l«UTll. PUBL sollst-. statt, Nebr. UOOIOMW udgaat hocr Tirsdag og Fiel-up Pris ot. Aufgang. It Formel-e States sl .50. Udlandet Uns Vladst htsles i Fokstud. Itsilling Bett-läng, Idressekaandring og saht engaaende Blut-et adtesietes: DANISH LUTXL PU Bl« ZOUSE. Blatt· Uebr. , slelmktsn Il. M. Anders-m Use Blqug til »Dansteren«g anhold Istsndliugeh Korrespondaneer og Amste J tshver In, liebes adresiereu A. M. Und-rieth Blan, siebt. Ente-nd at Bis-it Posioffico as second glsss matten Allwo-sing Rates made known upon sppllmtiom J Tilfclde as Utegelmæssigheder veo Mogols-n liebes man kluge til del stedllge Inst-klein Skulde det ikke hie-um bedes Its- heuvende sig til ,,T«anskeren«s sonnen NU- Fsæimle dem-endet sig til Fett, der MeteriBladn,-nten to- ac todt bog dem til-vor at iaa Oplysnink om det avettetede, seh-s De altcd omtale, at De iaa Alt-misse Mtt i dette Blut-. Dei vil pcm til gen III Mitte. , S: »The Lutheran« strioer, at to fjendtlige Magter ttuer General Councils engelske Hienimemissions Sag, den ene fra venftre Side, den anden fra hsjre Og de to fjendts lige Magter er — den ene enGæld paa 835,000 i Missionstassen, den anden er et Behov af 855,000 for det kommende Aar. En katolsk Kongres paa 100,000 Menneskek, der holdtss i Augsburg for en Tid siden, erklcerede, at dei romerskskatolske i Tysklcmd ærligh og hjerteligt ønfkede at leve i Fred med deres evangelifke Naboer, dg! paa samme Tid skkeg de op af GlæiE de, da nogle ytrede Ønsket am at san Jesuitterne tilbage. l Pengegaver bliver ved at strømst me ind til Audover teolugiske Ses minarium; men der mangler frem deles Studenten Penge og Bygnini get er ikke not til at drage ungel Moral-, færlig deksom de snjker at prcedite Guds Ord rent og fyldigt. De Insker Teologi og virkelig Tro, ikke Bygningier og Legater alene.« »Als Luth-« Religion og Tannele Det er. umuligt at stille Religion og Don-! uelse ad; de hat fulgtes ad for chensl ge, og i mange «Tilfælde, fertig i tidligere Tidet, var de Synonymer.· Religion er altid Dannelfe, menDans yet-«- ek ikke thid Religion. Kund-l sich er Mast, men naar denne Rast er uden Religion, faa er det bedre at være den foruden. L. Kin-« U Kirkefotening. Der forhandledes· forleden ved den fvenjkeMisiionsfori mings Aarsmsde i Brockton,Masf.,s om Sammenslutning of den-sanfte Frititke, Missionsfokbundet ogKon-« qregationalisterne. Ved Afftemniw sen viste det fig, at et Flettal afs Mmighederne var inde for Sam-· menslutning of de tre Gras-pas Der nedfattes en Komite til umwe re at drsfte Sagen. — I Ea Tel of d: 500 nye Mannen-: ier hat vi inwi, men der et langt. fremd, fskmd bei af Aaksmsdet' M Maal mut. Ptsv nu, Vermes It akbejde med vort nye Lamme-« tilbud, om det san ikke gaar. For-» retningen vilde nsdig fe fig nsdt M at such-je Prisen for Blut-eh oq til Restance for 6 a 7 Aar og der-I for var Bladet blevet ftandset. W läge fotan Valget. Man market det paa flere Ding, at vi staat lige foran Valget Vi havde ikke tænkt at strive mete om, hoc-d det gceldek om ved Valget her i Nebraska paa .TirL-dag. Men saa fik vi i Onsdags et langt og tykt Eikkulære Btev fra Tahlman, og et Pak Tage i For vejen havde oi faaet et bitte fta Hitchcock. Bisse to Herren Nandidater hens holdsois for Guvernør i Pebrafka og U. S. Senat-oh føler sig aabens bart i Knibe. Hitchcock kan ikke klare for sig an gaaende de Penge, som han ad en Onwej har laant af en tidligere re publikanjk Statskasserer, (som i Fcengslet har maattet sone for sit llnderstud), og fom han Gitchs cock), ikke har betalt tilbage. Heller itke tan han klare sig an gaaende den Vefkyldning, at han hævede sin Lan som Kongresmand, og saa tog sig en Lysttur til Euro pa i Stedet for at blive i Washing ton og fylde sin Plads i Kongress sen. Og for Dahlman tniber det baai de med at forsvare sin Reford fom offentlig Tjener og med at hævde det Standpunkt sont han hat ind taget. Og naar man saa ikle kan klare for fig selv, saa gælder det om at kafte Snaos paa Modlandidaten, for om han kunde blive endnu stim gere i Vælgernes Øjne Vi skal itte indlade os videre pai den modtagne Valglitteratnr, den gik forøvriat ftratg i Papirsi kuwen Men da man hak vift os den Opmasrksomhed at sende us faa me get, fkal vi benytte Anledningen til endnu en Gang at minde Dore Las sere om, hvad Valget paa Tirsdaq gælder· Tahlman sager i sit Eil-Zulaer at fkrwmme Bcrlgernc kued den fal ske Paastand, at »County Option« betyder det sanune fom Etatsforlmd lState Prohibition). Selv om san var, Var der da sna galt! naar, vel at man-ke, Falte-: i Staten selv bestemte det. Men Paastanden er absolut nfaniv færdig. ,,County Option« betyder ikke engang CountyiProhibition Oni kommende Legislatuk stnldc vedtage en Lan, der aioer Eonntmst som en Valgenhed Ret til nedEtems megivninq at afqøre am der ital seelges Rusdritke i oedkommende County, saa er dermed ingen »Pro hibition« besluttet. - En faadan Lov vil kun giveEouni tyet famme »Option«, fom Vyerne nu har. Det er det hele Men lad itke Modparten bedro ge as eller stoppe as Blaar i sØines Uc· Dahlman vg· hans Venner sager at fsre Kampen over i Ffendens Lejr. «Eounty Optik-M et ikke Hovedis sagen i denne Valgkamp. Hvad der kæmpes om, det er egentlig Dahls manismen Der flal ikke steinmes for og imod Tounty Optim. Kun hat den kepublikanfke Cuvernttkandidat chestet D. Aldrickh sc den republis sanfte Statstonvention erkleckt sie i Favtr as en faadan Lav. Om Legislatuten vedtaser en va i den Wink-« M vil Aldrickl anderskkive den« W hat dekimod Myslot erneut It hatt vil sehen fanden SM, M M vil W akbcfde for at faa Leuen am «Otteluknina« Den hat ogsaa til Delö vætet ret uhhggelig, idet der hat været kaq stet Smuds sta begge Sider efteti Modkandidatetne. Men det er alligevel ,,issue« i· denne Kamp, en stor Sag, der term pes om, og det gaar ilte an i Mod bydelighed at vende sig bott fta det hele. Vi haaber, at den Retning, som staat og kctmper for god ltisteltg Moral og rene Sasder i Samfuns det og for Hiebersmrend i Entbe derne, man basre Seiten hjem paa Titsdag Btev fm Japan. X V l. Vor Sommrtsrric hat jeg ojst aldtig fortalt videre om; den et dog et ilte ubethdeligt Stykke af vott Liv her i Japan Den hat sin slemme Sitze; man stal pakke og tejse og pakte ud" o«g leve paa Feltfod og pakle samtnen og tejse og patke ud igen, og hvad det bethder for en, der helst vil blive shscmme, stal jeg slet ikke pre ve paa at fortwlle Zaa maa man bort fta Arbejdet, og det lidet altid under det; mau ste det itte git tet meget bedte, om man var hjemme, fot det er vit kelig saa hedt, at man undtet sig over at nogen Japaner tan tænke i denne Aarstid; at han kan og endog tagct aloorlige Bestemmelset tilmed uil mit fotegaaende Btev have vist i nogen Maade Naa, det var jo tigtignot ogsaa et Sted, der var en god Del hsjete end stumme-; i Yofhji derimod stete det so intet, og i stumme hat det gaaet helt godt mellem Flokken selo, men Foregelse er der ifke. En ten du nu bleo bedte eller ikke as at hlioe hjemme, vi kan det itke, om man end enstede det not saa me get. J Aar hat de flete Gange haft 93 Grader om Ratten og det i den laue, 1umre, fugtige Lust: man tan nasppe aande: hande det merkst høj tat Luft, saa havde det so endda kmmet gaa. Der er lldgifterne: mens man nat to, git det endda, men med 3 Bern, som votser til, hg som hvet ital have en haln Billet, blivet det vortre. - Tet er Anstrenaelsen ved selve Jst-Fen. sidde op i to Nastten under 1jden maa man endog sidde vaa Gulvet, det er langtsra at here med til Fotnøjelser. Kote i Zone Jozm i Japan det hat vi endnu al driq are-Jet; vi hat dem; de er itke ncrr saa dyke som i Amerika, men der er andres Ting, det kostet saa meget mete, og saa ser« vi eftet So oevognen med lange Øjne og fikt tet os op imod hinanden, henad en lang Bank for at rhstes vaagne ved hver Statim Reisen selv er omttent saa assttcetkende, som den vel kan verre. Saa ital man leje Gus; 45 Dol lats maatte vi af- med i Fjor for et Hns nden andet Jndbo end 6 Stole og 2 Botdex saa skal Reiten paktes og sendes7 Fragt er billig t Japan, men det tog dog benimod 16 Dollarz for »Den- og Hjemseni delse. · Undertiden et der Banskelighei der ved at saa Has· J Zier aner tetede jeg orn et lille billigt Has: jeg sit et Tilbud, Lesen var 126 Donat-El saa gtt der 8 Maanedet met Korrespondancez de sama Hase er saa, og der et mange, tom vtl have dem. Wen unervidogudeafden Anthe. Nin Ousttn havde en Benin de t sletotg, der forleden git hie-ej til Herren: eftek heade- Dtd fandts sendet ston en Seddtkpm den des Bord, hwtm hnn hat-de Ists-: ven,athungeraeiaa,cthansends idet er bedke end noget, vi har vces ret i endnu; vilde vi leje det ud, -kunde vi not faa 60 Dollars for ien Sommer, men det hat ni itte i Finde; Vennek hjemme hat hjnlpet nied at faa det »nmbleret«. saa vi bar det uden Gceld , Palads er det ist«-, men en Kon ge kan viit ikte være gladete ved iit iinefte Slot, end vi er ved vort lille Sommer-hierin Her kan vi iaa late Huggeraad not for Sammet-en blast-, Iua vi lich-per ikte at falle iaa tit, oa vi lehøuer itle at Hdsle Penge paa Fragten hvert Aar. Men en Sommerferie that vg iaa lyie Sider. Det er en stor Vet signelie at famles med ca. 500 Mis sionærer fra det Land, man er i, imnt med en hel Del fra Kan og Korea, som hvert Aar stcevner her til Kamizawa Der er Sandagsslos le for Bøknene baade Formiddag og Eitermiddag; Bibelklasfer for de :10tsne, Prwdikener, Bønnemødey Forhandlingsmødec Helliagørelsess nieder, felskabelige Zammentomfter oft-. oiv. J Aar havde vi Dr. W. W. White i 5 Dage; han gan« 10 Foredtag over Jeremias, Nomerbrevet, Mat thaens og Bibelftudium i fin Helhed Dan hat Wut-Professor vedPrince iton Universitet, saa Missioncer i JJndien og nu Forstander for en iZkole for Bibelftndium i NewYokk; »det var herligt at høre paa hom, Vainnen gav klare Lyd, og jeg trot, han dtev alle, ielv dem, der har en hel Tel af hsjcre Kritik i Blodet, til virlelig at ftudere den qamle Vi ibelboa Helliggørelfesmøderne har under tiden ncermet iig stmrkt til Fuldtoini menhedslkerem i Aar var de sunde og praltiste, jeg fit mere Udbytte af dem end nagen Sinde tidligere Saa har vi en Vibelforenina, der iamler alle de meit toniewative Elementer til Kanns for den gamle Von imod den moderne Aandx i Aar var den doq itle i Stand til at faa nagen fremragende Taler; i Fjok njorde den det iaa meget be dre, oq vi haaber paa bedre Held Drin-sie Aar. l Arbejdsmetoder bliver distuteres de baade offentlig og privat; Er faxinger udvekiles og jeg trot, at alle, der vil, kan gaa betigede bott. Pna den anden Side er der ielvs felgelig ogsaa not at tritiiete: der »er yderliggaaende Mcend (ior itke lat iige Kvinder, der undertiden er de værste) og det til begge Sider. bTo Gange er det bleven præditet, »at det itte var nsdvendigt at tto paa Ilustitns for at nære Kriiten. F Der hat dog været mindre af Idet i Aar end nagen Sinde ist. bstulde jeg prsve paa at gengive kGrundtonen af det, der er dleven sagt i Aar, iaa vilde jeg sige, at idet var: Tro, mete Tro, mere uinds lstreenket Tillid til Guds Aands Werk paa vote egne og vore Til hsreres Hierten Der hat været me get af en underlig stille For-vent iningens Aand, en Anelie om, at vi itaar paa DIrtrinet til noget nyt, maaste en mægtig Aandens i·Udgydelie over de ttrce Ben. Ko teas undetfulde Eigempel dicker ja Ansporende og vækkende, det giver Ønste om og Tto paa, at starre Ting et mutige. Det er den lyieste Side ved Som merfetiem der er vist mete ndrettet her mellem Biergenr. end manqen en aner; man tonmvk fin Gud ncer her manse Gange paa Weder-, iom Irbejdets Travlhed as obern-elan de Byrde ofte hintre-en Man iaak Taledningn mellem lis. ielv oa an dre. der Bitte et langt im at falde las meaet nd til en- eaen Sordel, kommantanqaavsbildesta ind M Linteren ca enden los Gide· er den Sid -bltpet en sinkt til Arbeite; iea m et trittst-innen -: den udkom, nden for de intevre sGrænfer af vor Skale. En msrk Side ved Sammet-freien i Aar haaber vi aldrig at ikulle gennemgaa mere om vi end blev not iaa gamle herude: det var den swa telige Overivsmmelfz der kom den! 10de til henimod den 17de August.; Det er 90 Aar, siden der hat ver-T ret en Magc til den; tasnk blot: vi havde « Tomtner Regn i 39 Ti-» mer! det vækste var 20 Tommer i 15 Timer Onsdag den 10de. Don-I mark har ra. 22 Tommek om Aaret, vi havde mere her den 9. August alene. Som en Masngde andre maatte vi nd af Hufei; det tog ins-in Ska de, Vandet kom not under det, men ikke ind i det, vi hat nu 3 Fod Sand oplagret foran Hufen en Tid var der en Fled, 4 Fod dyb, lige ved vort Hushførnw jeg var ijVandet i 47 Unter-; fkønt mange Huie var i Fare, blev dog tun to, der tilhørte Missioncerer, bortskyls lede: den ene var vor Nabos, tun 60 Fod borte fra os: dette lyktedes tun ved, at alle arbejdede Nat og «Dag, hvor det gjordes mest fein ·dent, en Tag var der vift ca. 100 ·Mi:ssionasrer oed vort Das-. Selv ZTacnernky opkiltede til over sich-. erne, sled i det, lavede Dæmninger. var Sten o. l. De Hufe, der var tiefere, var i næften lige faa stor Fare ved Jordikred: vi havde i alt 185 af dem hervmtring et over 600 Fod lsredt da mere end 600 Fod langt. Andre Steder blev man ae drasbt ved Jordstred Tet hat ieg dog bedt Paitor Nieter berei te mere am; saa jeg ital Untie; men helt undlade at omtale det innde ieg dog itte. Det har efterladt et dybt Jndtryk paa mig. En Nat gik jeg helt ene i det ——-- hvok var den lang! — Itremmen var ftceri not til helt at vwlte mig, Sten, alt for tunge til at jea kunde løfs te dem, bleo lastet mod Benene paa min, faa de var itte alene betet-ere dc-, men ogiaa«dygtiat faarede; det gjaldt om at passe Etrammem den vilde dreje hele Tiden, og gjorde den det, vilde to Huie gaa, og Eie ren laa iyg i detemu tilkalde Hjcelp knnde iea ikie, men endeliq com Morgenen, on en Mand vifte fig; han fammenkaldte næsten hele Be folkningenx men saa var jea oasaa iærdigx Nervepirrinaem Ophidseli sen, Spændinaen giorde, at man ikke masrtede Trwtheden J et Par llger efter duede jeg itle til noget Tagdrpp efier en Taaqe knnde verk ke mig. J Drsmme blev jeg skyllet hatt eller laa i et Has, der rullede rundt i Strømmen uden at lunne komme nd, og det Gang efter Gang, »de: er heldigvis farbi: jeg er maas ike lidt mete new-s end far, det er ikke meget, og ellers sit jeg ingen» Men. Det dar en frygtelig Oples velie, og dog —- meget interessant nu bagefterx leererig var den ogsaa Med hierielig Hilsen Ebers J. M. T. Winther. W i Kirke oa Krisieudom « i England. . J et. Neisebrev til »Tiden«, der udgioes of tidligcke Konsejlsprwfb dent J. E. Christenien, sktiverPaft. P. C. Dyekjær blandt anbet: Naar man fes-des i London, san man nasppe undgaa at lægge Meer te til de mauge Kirker —- dcr fin des ka. 1600. De staat der ikte for et Syns Styld, men de blivek me get bcnyttedc Tet anfes nemlig for en Seins-Oh at Zoll qaat i Kikke om Sindacken Der fpskqes Me: »StalDe i Kiste i Dag«, mst »Op» ital De i WILL OF Falk qaa i Kikke endog 2 Gange pas sammt Dag. Hom- hetfter der ikke en Hac fkem fasnomenql Stilhed paa Lon dons Gebet von Ssns og delikt-da ss — In diametral Modfætnina til andagstivett ahnte Fmdch W sc Mc Selt- Re staumiouetne es W u b- M Dete- tuuede. Mem san m- utm- em den ins-Mc Mete AMC sg stammt-et dmd mai-» næsten Fuldtommenhed, foregaar ;ikke om Saul-agen, men ocn Ltrdaq lEitekmiddqg. Dei kan jo lade sig Haare, da Arbejdet i Almindelished holder op Lung Middag. Gudgtjeneslens Ordninu er tue-get «forslellig i de enkelte slirlesamfund J Højtirlen er der overordentlig megen Litnrgi med mange laste ;Bønner. Prædicen har itte den do niinerende Betydning som hos oc Naturligvis oirker det noget frem -medartet, men det kan alligevel ver re ganer betagende. — Jeg ever vcerede en Gudstjenefte i St. Pouls blicke-, den ftørfte protestantiske Mr le i Werden Det store, skenne Rum, den herlige Sang, Tilhekeknes en dægtige Stemning, den hyppige Knælen kunde ikke andet end gske Jndtryk paa en. Endnu en· Sien dommelighed maa fremhwves, at Englcenderne synger stanendeGrnns den ihertil maa vel jagte-is viere den, at der i Salmekne hyppigi rettes Henvendelfe til Gud Eli-unei og Takfigelse), og at det er det melt passende at benoende fig til Kon gernes Konge i oprejst Stilling· J andre ilirlesamfnnd lommer Prwdilen efter vore Begreber noget mere til sin Net. Te engelsle Privi dilanter er vist mere praktisk rin lagte end de daner Jeg harte en yngre Prasft tale i en Congregas lions slirke Den ferile Del af Pras dilenen angit Vorn og nnge Men nejler· J den fidfte Tel as Pisa-di lenen henoendte han sig ndelukkende til de noksne Ooemangen skete wed, at der blev affnnget et Salmcs vers. Mon der ilke her kunde være noget for oss Tanile at leere? Der ipørges hjennne: Hoor bliver Bir nene oq de unge af, naar Kitte klokken ringer til Gudstjenefle Skulde det ikle staa noget i Forbins delfe med, at Prasdikenen faa godt som ndelulkende ndarbejdes og hol des med de Ældres Tarv for Øie2 Dertil kommen at der hoss mange mangler Forflaaelsen af, at det er mcget mere end Preedilenen i vor Gudstjenefte, lom lrcever Agtpaai givenhed Ja, vi trwnger til langt flere aktive Tilhørem men der trcenges viftnol til andre Reformen-. Ter er Tim, fom maa komme indens fra, men der er vgsaa Ting Iom maa komme udefra. Jeg tim de nasslen frisles til at en sle, at alle, Tom hat voktFolks Øtem hver Gang de talte, tilde ende der-es Tale med at sige: »J øokigt mener jeg, at Gudsfkygt ityrter Riget, og at J get vel i at bei-ge Guds Has. Er J ilke til fredse med den Pkæst, J har, fu« indkald en anden —- Flikkerne staat jo aabne. Doq vcer ikke for lnar til at bryde med Jeres Pisa-ft. Maasse J alligevel til sidft kan blive Clade fvt WM . , Det er naturligvis ikke tilfældist at Parlament-et begonder sine das »llge Msder med Ben, lom fortettes af Rigsdagens egen Pisa-st. Oglae i den Henleende tan vi leere of Englændecne At de einzeler Pro ster bliver agtede af saa godt som hele Foltet og amtalt upd stot Ben lighed, llggek i, at Nationen ler, hoillen vasdlg Belslgnelie Leisten dommen ek, og at de, der med Räd kmshed og Tkolkab gaar op i dekes Praslegetning, fortienet mindstlige laa wegen Paasltnnelie iam andee Tienete i Samfundet —.—. —-——- .-.- » .... » «) Angaaende mostefokm akGudb ; tjenesten. lau den kunde dlive noqet fee alle. vil its Mitilks i stukwtnstno » esse-MADE schwaqu l Mai-usu M-I-MW schlechteste-steh Meissnequ - Ist-D