M
Dr.Morten Luther
! stil- M i- tut-.
s ts k. e. pig.
Gassen
2. Bi kendet Ordsproget om Soen, der com til Rom
ig tilbage isten, og var alligeoel —- en So, og Erfa
ting eiser, at hvad en Mund skal faa ud af en Reise,
ieror for en ftor Del paa. hvad han bringet med sig.
Det vil derfor være i jin Orden, at vi ssget at komme til
Mendelie af, hvilke Luthers Forudfcetninkxer var for
et han kunde faa Uddytte af en Namen-est saa godt
Iom vi nu kan det. For det første havde han da ets
aabent, modtageligt Sind og var alle sine Tage en ikarp
Jngttager og as fund Dsntmekrast Hoad Udvitlingen
as disse Evner angaar, havde han, fkøndt han tun var
27 Aar og as fattig Stand, haft Anledning til at kom
me i Berering med mange og sorikellige Mennesker.
Hvad hans specielle Uddannelse angaar, var han Stu
dent siden 1501, Baccalaurens siden 1502 og Ma
gister iiden 1505. Han var saaledes i Besiddelie as
nogenlunde den formelle Dannelfe, fom hans Tid raas
dede over, og det er jo meke end de fleste kan sige,
baade dengang og nu, og i hoert Fald skulde det ikke
qtre ham uskikket til nt se sig om i fremmede Lande.
3. Angaaende Motten Luthers aandelige hat-ims
da havde han været Muan as Augustinet Eremitternes
Orden fiden 1505, og det vil sige: Medlem af en af de
strengeste Broderskaber, Datiden kendte, og ester Doti
dens Dom vil det sige, at han var en Mand, der ikke
vilde eller kunde nejes med den slagne Vej til Salighed,
sont skulde bestaa i at holde Guds og Kirkens Bud og
saa have Kirkens Garanti for ikke at komme i Hemde
-— men han vilde tillige holde de evangeliske Rand,
altsaa vandreden mete suldkomne Vej sor, om mutigt,
at blive vis paa sin Salighed Og det var med dette,
fom med alt, hvad Luther vilde: han vilde det for kam
me,- tnusende Alt-on faa han dlev en Gnade for alle
sine «Ordensdrødre, for ikke saa af dem vel en Forari
gelfens Gnade. Det er sært not, at den Mand stulde
baade mundtlig og ftriftlig hcevde, at i den menneftelige
Yillie er intet« — nemlig i Salighedens Sag, ham
med den store Villie. Det kom vifi as, at han selv haode
Nivet det.
-1. Saa haode Motten Luther det forud for de fle
fte af fine samtidige, baade leerde og ulcerde, daade
Leegmcend og Priester, at han havde gjort Betendtikab
med en saare mærcelig Bog, iom kaldtes »Bibelen«·
Det var som Student paa Universitetet i Ersurt, at
han en Dag i Biblioteket tilfceldigvis kom til at blade i
denne Bog, som han mente at være godt tendt med, da
Lan jo havde hnrt Tekfter af den læfe i Kirkerne Men
hvor sorbavsedes han ikke ved at se, at den indeholdt
meget mere, end han nogen Sinde havde hart enten i
Kirken eller i Stolen Det var Hannas Loviang i 1.
Sam. 2, hans Øje saldt paa. Siden læste han i denne
sog fom Student, fom Munk, iom Præst og siden 1508
Iom Professor og Prcedikant i Wittenderg, og altid
jvede den den forunderligfte Tiltrcekning paa hom; det
var, som om en m) Verden dæmrede hatn i Møde fra
dens Ord, som indeholdt den en helt ny Tingenes og
Dierternes Orden. ,,Luther og den hellige Skrist« er et
Temm der kunde ikrives en stor, mcerketig Bog om.
can havde altid sto Biblet med fig, en, der var trykt paa
Papie, og faa en, der stod skrevet i hans Hierte Og
der er vift faa Menesker, der har haft saa itor en Bibel,
som han —- og for hvem den har været saa stor. Han
havde ogiaa noget af den med til Rom.
5. Men med alt det var Luther i 1510 en ivrig
Katolib sin Kirkes tro og lydige Sen, hildet i alle dens
kildfarelsen for hvem Rom stod iom »den hellige Stad«
og Paven som »den heilige Fader«, de af ham kanonis
Ietede ,,Helgener« som tilbedelsesværdige oiv. oso. Og
Dersor stod en Reife til Rom for ham som vel noget ncer
den sttrste Lykke, der kunde time-s en Kristen under dis
fe Stier-net, at læse Messe der, atbessge de hellige Ste
det der, at otngaas med hellige Mænd der, var efter
Ian- Mening saa mange Mil nærtnere Himmelen og
dens Salighed; thi vor Himmelen at finde paa Jorden
Ioget Stedey saa maatte det vaere i Rom, efter Luthers
Messing, som den var i 1510, og den fulgte han na
iukligvis. Bat Reisen end dersor lang og blev Faden os
b tret —- for det var en Fodrejie sor de sattige Mun
-——, faa vinkede de store Forventninger desto her
llaete ved Reisens Maul, »den hellige Stad«. —
s
«- Pan Reisen.
1 Angaqende Kilden for de flcfte Eftekretninger
im Luthers Romertejsr. som staat til vor Raadigbed,
til et Par Bemmkninger maafke ikke more ude af Ok
den paa dette Sted, faa meget mindre som det er gam
inel Vane hos Lutheks Modstandere oq faxske Venner
It jse of denne Kildr. og det til alleknyefte Tib.
Medkilden for de flefte Eftekretninger oMILuthers
Dirnen-esse er hans saacaldte Colloquia, »Tischfei
Im« ellet Botdfamtalet. Tisse fokeligger i flcre fm
Waden afvigende Affckiftek, fulde of vitterlige Feil
II Modfigeliet· Detnæft hsket det, de indkholder. faa
Wes Wir-et til, at det ek den ftskste Utetfcetdig
U It site en Rand ansvatlig for, hvad han ved eget
»M. i fest M kennest innvlige SeMab hat nd
U fis its-, ins m des m han- offentlise Leu oq
FMfstssuvildevedceadesis siftccoediok den
FW Danks-Mach isten-»Fei
CNMCQIIIWMWIIPO
samtalerne ikte er den eneste Kilde sor den. —- Og san l
rejser vi mod Rom. l
2. Formodentig git kReisen over Alperne —- alts l
saa gennem Schweitz. ,.Schweitz«, er, siger Luther i
i sine Bordsamtaler —- »et tat og bjergsuldt Land. «
dersor er Befolkninaen arbejdsom .og rapsodet og maa i
ssge sin Næring andre Steder.« —— l
Klimaet i Italien, sagde Luther, var godt. Men «
Lasten er tynd og navnlig er Natlusten sarlig, saa man .
inaa lukte Vinduer og Tore. Oan og hans Ledsager «
paadrog sig en alvorlig Sygdoin ned at sooe for aabne «
Vinduer, de vaagnede tunge i Hovedet saa de den Dag
kunde reife en Mil, havde Lede ved at dritte Vin, og i
at dritte Vand var sarligt. Ved at spise et Par Gra
natcebler kom de sig. Jtalienerne, siger han, er uhyre «
listige og rænkesulde, foragter andre Nationen sont om
de var de eneste, der ved noget. Te er ugudelige og
stolte, de lever bedre i Fasten end Tysterne, naar de
leoer bedst. De klæder sig iint, deres slysthed staat paa
Heide med Sodomas. De er iiomgængelige, mistro
hverandre o.sv. o·s.v.
3. Som rejsende Munke var de to Udsendinge na
turligt henoiste til at sage Herberg i Klostrene Her
sit Luther undertiden det at se og here, sorn baade for
undrede og forargede ham. Bordtalerne sortcrller saas
ledes, at Luther et Sted i Lombardiet tom til et Kloster
as Benedictinerordenem sorn haode en aarlia Jndtægt
af :t(;,l)00 Dukaten Der raader saadan Vettevnet og
Fraadseri. at der aarlig anoendes 12,WU Dutater til
Gæsteri, 12,000 paa Bygningerne og tun den sidste Tre
diedel paa tionoentet og Brødrene »J dette Kloster hak
seg oæret«, sagde Tr. Martiiiue, »og saaet wrligt Trak
tetnent og Ophold.« Han var, siger en anden aantmel
Beter-ring, sorbaoset ooer de lierlige Vasrelfen de rige
Dragkxsr og den sine Mad, —- noaet helt ander, end han
oar Iant til at se i sit sattige Toskland Da Fredagen
koni, ooerrastedeszi han ved at se, at Benedictinernes
Bord dugnede as sind. Da ban talte on1, at Paer og
Hirten sorbod saadanne Ting, harmedesi Iyan over den
udannedc Taster. Men da han udlod sig at han oilde
inælde deress Brnd paa tsiegelen paa Unsere Zwer. lod
vitlosterete Portner liam oide, at lmn zssoroe flogen i at
tosle as snarest mutigt; det oar maaste ikte usarligt at
rege lasngere san drog iaa til Valonnm lisor tsan blev
this this T
l. Un Zelxoulenelse liklkler muqu til »in-nd for
c- i ji« sont Luther einsam ioisnite sein Ets
empel paa, hoorledes Muntene snød sig sra Fastereglers
Ali-»in Inide lsande :I.Iia.151ioer o.1 Lin-T xi talder
Fisclleninmd En freiiinied, sein koni til Italien, tilev
Murgt, s det var paa en Fastedrn1, oni ljan oilde liane
inellenmtad eller aaa til Illiaaitid Ta tmn zialgte
:-:’s.««.—.1«n-.«et, liles der tat Eild on andre Winke Tnm for
LTsxsd et ander Bord hJor :·.!iellemnmden Fordere
mr Enlsdt as de iineste Instit-riet on de lsedste Trit
t« Han sortalte ogsaa Uoidenshediks Vrodrene i Italien
der sagde: »Godt og vel, om du ikke sorstaar enten
Stristen eller Bannen den Helligaand forstaar dein, og
det gør Djævelen ogsaa —- og flyr.«
5. Oni det var paa Reisen til eller sra Rom, at
Luther belegte Florents, ved jeg itte, nien at han har
owret i denne Medicoeernes Stad, er vist. Her døde et
troiast Vidne for stristus og Sandheden den itzt Mai
ils-R, ladende sit Liv, fordi lsan dar optraadt mod Pa
oen, sont dengang var et as de afstyeligste Mennester,
der· nogen Sinde har leoet, neinlia Alexander den lite
om hvem siden mere. Han sergede for at Hieronymus
Saoonarola blev hængt og fiden brcendt —- sor sit Vids
nesbyrds Styld Denne Mond var i 1570 naturligois
i Motten Luthers sØjne en asstyelig Ficetter Siden sit
han imidlertid andre Tanter om dette evangeliste Vidi l
1
ne i Pavetirken. Herom vidner ihans smukte Fortale
(1523) til Saoonarolas Betragtninger ooer den 51
Davids Salme og Salme 31, 1 (længer naaede Ia
oonarola itte, idet Dsden iorhindrede hani i at sorts
sætte), J nhere Tid mener man, at Luther har sat Sa
oonarola alt for højt ———
Men det, der optog Luther ved sit Bei-g i Florentz
i 1510 var -Hospitalerne, hoori tristne Kvinder gjorde
Tjeneste. Dem glædede han sig over. —
Bordtalerne lader ham fige: »Dernæst talte Luther
oni Omsotgen for sremmede i Italien, hoorledes deres
Hospitaler var vel sorsnnede, tangelige Bygninger, med
den bedste Spise og Dritte, opniærksornme Tsenere, dhgs
tiae Lager, særdeles rene Klreder og Sense og malede
Sengesteder. Saainart en sog komme-: ind, treektes han
of alle sine Mir-den Der optages en Fortegnelse over
dem i en Notars Reverele og de opbevares med al
Ort-hu Saa ifsres han en hoid«Kittel, lcegger ham i
en sinnt Seng med rene cheder og to Læger tiltaldes.
Tienerne bringet Spise og Dritte i rene Glasbcegere,
sont de itke roter med en Finger-, wen better paa en
satte. Derhen kommer de cerbareste Matroner. holt
tilsltrede, ask t nagte Dage Tsenefte hos de tattige socn
tatendte da vendet san tilbaqe til deres Hieni. Det hat
leg set i Flor-ents, need hvor stor thn de beter Do
ipitalerne.« — .
s. Mädels Wde de to vandrende sugustmerc
laaMatdeMdeseIomi Taarneidetsierne,Bnen
oaa de 7 stie- den heilige Stad, Kriltenhedeni cooeds
Etat Syst fro- Iadoltt as Pilearim tortede Luther iig
eed Senat at M paa sit Instit as ndbrsd, idet han
M g- M de Osm- «JOI W- Un- hel
W
Juden vi gqu vsderr. vil vi standie oq tænke os
idt om angaaende det, vi her bitt Luther fortælle old
se Jndtryk, hon modtog paa sin Reise. Kun en Del of
disse er neean i det fokbigaaende, alt kan vi ikfe M
Blads til. J nyete Tid hat man færligt lagt Werke til,
it den vældige og sktnne Natur-, som msdte Luther paa
)enne Reise, fkke innes at have gjort noget Jndtryk pas
min. PhilipSchoff (auf. Str» Side 127) siget: »Luther
fpar ikke givet os nagen Oplysning om fin Reises-nie
nn han git gennem sSchweitz eller Tyrol, heller ikke om
Fllpernes Naturstorhed eller Italiens Sfønhed Natu
rens Sksnded gjokde lidet eller intet Jndtryk paa Re
Tormatoternh og dlev ikke egentlig paafkønnet ftr ved
Elutningen af det lsde Aarhundrede. Zwingli og Cal
Iin levede ved Alpeiøernes Bredder og med Schweitzers
Ulnekne for Ofe, men hentydek aldrig til dem; de vak
Iptogne af Teologi og Religion« —- Der var dog alt
faa noget, de var optagne af, noget, der var start for
dem! Det er vel aldeles ude af Orden at sspsrge em,
Iwor mange Naturbefkrivelser og Lovprisninger af Na
ntkens Herlighed der findes f. Eis. i Pauli Breve?
Dog, lad hver Tid være optaget af sit, og have sit Be
greb om Storhed og Skønhed, vel den« som i Sand
hed er optaget af det største, hvordan det faa end gaar
ham med alt det store. Men mon det ikke tit gaar san
ledes, at det store er det ftørftes vætfte Fjendet —
Fortfætteö.
Dann Collegc
so
Trinitatis Seminarium
Et Bei-g pag Skalen.
Gebruar 1887.)
10 f
Hvor er den barst, den tolde Nordenvind,
Den bider os i Øren og i Riesen
Vi tender grant dens lunefulde Versen,
Og tidt vi sprek Haanden op mod Kind.
Glad traadte vi paa Præftestolen ind.
Herinde tendtes ej den kolde Blæsen,
Her foregit Studeringen og Leeer
Bag lune Vægge med et frejdigt Sind.
Den Vei, sont gaok til Stolen, op ad fører,
Thi Stolen bleo jo poa en Backe lagt.
Rundt Stole-II Mute Binden Instig leger.
Et Fortrin dens Beliggenhed medioker,
J den Sonst blot dette vwre sagt:
Den som en Finger op mod Himlen veget
11.
Vi Stolen fandt et defligt Fredlyst Sted.
Blev hilfet hiertelig af Mond og Kvinde.
Vi mocrked inart, her blæste andre Binde
End dem, hvormed vi fsr dekude streb·
J Klasserummet satte vi as neb.
Og drager vi nu denne Stand i Minde,
Vi maa den Undervisning grundig finde,
Som alt dog givet blev i Ræklighed
Et godt Fort-old blandt Lærer og Elevet,
Det godt om Fremgang og om Trivfel spaay
Derfor vi tro om denne Gernsns fteder.
Pan denne travle Jord, hvorpaa vi leder,
Den halve Verden fnart med Damp nn gan,
Vi trcenqer haardt til flige Ameitedek.
Apist.
April er Maaneden, jeg færlig ander,
Den minder om den lyse, glade Baar.
April, det er den Tib, da man besonders
Da man med Plane-n ud i Marien gaar,
At gøre Jorden særdig, man fig fkynder,
Er Landet pløjct, harver man og saar.
Og sysielsat med Me, glade Tanter
Fra Jorden op mod Himlen Vlikket vanker.
April Lan bringe sksnne Solfkinsdage,
Man ser, hvor Græs og Blomster aipper frem
Hist set man Fuglcn med jin lille Mage
Gar Reden sasrdig midt i Stovens Gem.
Er Tagen en·dt, hoor stdt kan Hvilen image,
Da glad man Latier Herren for sit Hiern.
Man hoiler ud, og naser Dag derester
Paany man Lager iat med friske Krcefter.
April bog meqet lunefucd leg findet-,
Den manqe Slags Aal-r san vife us.
J Tag et Seien var-n as Soeben rinder,
J Morgen dar vi Kalbe, Nenn og Stud.
Ren stadig Bondent Geming fast os hinder
et da alt vi feiger Miste-n- Bud.
nart dar vi stille Befr, M ander alle,
smä Ader det. Las man otnsuld can falle.
Im Its M Ziele-stritt tiefes stund-,
UIWWUWMM
MWMMMHIMM
UND-CHOR
It ej det væm gif, det var et Under,
Thi ital en Stole Muse tet i Stil,
Man man ej stifte tidt med Markte-steh
For wegen Vaklen da ved Stolen hæfter.
Vor Stole minder ftadig mig o«m Bauten,
Om Postens Gerning taler Stolen stætkt
De Kræfter, hvokaf Gerningen blev bauten,
De talek hsjt omsBaatens sksnne Verk.
Og her blev Sæden tagt, mens stundom W
Sneg over Kinde-i ned fig ubemærkt ·
Naar jeg af Stolen danner mig et Billet-,
Jeg set det straks med Vom-en fammenftillet.
Vor Skole ejer altsaa Vaamaturen, —
Det godt om Fremgang og om Trivfel spont
Den Flot, Tom samles der bag Stolemutem
Den staar jo midt i Livets lyfe Vom-.
Her rufter man og vckbner fis til Tun-n,
Tit Lampen, iom i Lioet fotestaak.
Er her Guds Ord dem udlagt og förtolket,
Som Scedcmænd de sendes ud til Folket
April jeg ynder trods det hineinwe
ch tasnker paa det stoke Folkehav. k
Om vi forftaar Vetydningen tilfulde
As Livets«Sa-detid, Tom Gud os gav —- .-·«»
Sonn Hvedrkomet lægges fkal i Mulde,
Før grønne Spiker stiger as sin Gran,
J Hiertct Ordets Zæd fkol lasgges ncd,
Skal Frugt det bærei Taalmodighed
Udsicø kun Ordets Sæd med fnlde Hemden
Giv ikke op, om Byrden synes svær,
Vciv irre imst, fskdi at Seien wende-, -,..?
Fordi du spler Smerte shcr og dek. —
Udfaa din Seel-, mens Bøn du Herren senkt-.
At Aandens Lys og Kraft maa staa dig nær.
Udfaa din Sæd, lad Taaten Rinden verde, · ,
Du modne Neg skal bringe hjem med Gliede. '
Den sde Mark maa ej udyrlet ligge,
Vi pløjek dybt og vender Jorden om.
Minutter ilyver, man det mærter ikke,
Dei er for miq som et Myfterium.
Ej blot med Mund —- med Arme, Hemden M
Man kcrtnper for at vinde Hinten-um
Den Legemssmertm sont mit Sind nebstemte,
Men under Talen ten im den for-Meinte
Du Scrdemand udsaa din Sasd nied Taaret,
Dct altid vcrret bar Gnds Riges Lon. —
Hvok mange handle-r blandt vor Zlægt scime
De trot, de iike Herren hat behov.
Med Ordets Svcrrd man nu et Hier-te saater,
Han facer op og bliver vred og grov,
Han trot, han Inn med Prcesten har at gIrt
Og fværger paa, han ital ej mer bam her-.
Det Hyrden er, som vil sit Faar oplede.
Den Lykle timedes niin gamle Ven.
Af Ordet kamt han raste i sin Vrede:
»Jeg gaar ej mer til disie Moder den«
Men vak, naar Aft’ncn koni, dog der til Steh-,
Han stadig kam til Msderne igen.
Qg Uvejrsslyen fvandt, og Himlen klared',
Da Herren sig for Synd'ren anbenbared'.
Saalunde erlseren jo iine irøfter
Anlangende Guds Rige her paa Jord:
At der er en, sotn saar, en anden hsiter.
Gnds Folk maa trssle sig ved diöie Ord.
Lad viere, der fig hcever mange Rtster:
Bi Sordede vil fe, at Sieben grot.
Dei ikke altid ster, det can fig mage,
At Sæden vokser ej i vore Dage. —
Den Sud vi lagde ned i Vingaardshavem
Maasse i Dvale laa en Vinter lang. ———
Vi vented’, fsr vi lagde Vandringsstaven
Stcerlt at se Soeben volle frem en Gang.
Dog lan det fle, naar vi er lagt i Graveu.
Saa grtnnes dog til sidst den sde Vana.
Selv am ej Fragt vi ler paa Gravens Banke,
Vlot Herren af sin Mart dog Fragt maa faule.
M
El Ordsprogs Sandhed Jesus her unt-enden
It Sædcmand og Hsslmand ere to.
Ffernt flilt l Tiden tidt de to man findet,
Det gælder tun for os at ver-re tro.
Maafle de tvende ej hinanden lender,
Forlængft er Sasdemanden guckt til Na.
Kan ej hinandens Nacn de her udsiqe,
De hisiet dog flal glasdes i Guds Nigr.
Da vil vi nasr vort eget Hier-te traede,
Hvo var det, Tom der lagde Sarden ncd,
Ooo talte Ordet, iaa vi maatte atra-de
Oq Hvile fandt i Guds Netfaskdighedf
Og fiden hsftede vi Fred og Glæde,
Tel var en Rande, hsi og dnb og bred.
. Nu vil pl gerne til Gud Faders Ære
Det qlade Budslab ud til Iollet bere.
Det Ord, lokn vor Veltvrer her fremltrtr.
De Tanlek itadig lara igen, tsem
Studenterflollen ital leg iam en Rede
Je lede paa de qrtnne Lange den«
Der ltyrtes til at here Disqu Mitbe
ca der de III-des flal med Inneren
tm dem Ort det bange die-te miter
Itderswlsslotr.snauden Mer.
III-steilen