»san«-Freit«
I Mestlig IMME- og Dplyss
Msslav for det bonI Fell
i small-,
III-et es
DANlSH LUTIL PUBL. UOIJSIL
steiy Iebt
««Metm« udgqat does Tit-das og Indus
Pilz pr. Iatgaug.
II Ist-einst Stank Il.50. Udlqudet Amt-)
sinnt »me- i WI.
W, Leu-längs Idkesfefotandring og
Ort sugaamde Bladet abrufen-:
DUlsll 1.UTH. PUBL. ll0U8B.
Plain Relik
Ikedaktsn IM. Undetsem
sIe IIng til ,,Meren«s Ins-hold
Imliugeh Lortesvonvancet og Aktikles
If Mr In, bede- adreöietm «
Ol. M. Induser Blatt, Rest.
sntomä at bluir Postotsice no second
sus- matt-or
Mvomsjng Rat-es mads known upon
sppltostiom
s Taf-the as Uregelmæssighedek veo
Mag-lieu heb-s man kluge til det stedlige
Hishi-seh Skulde det ikke hiælpe, bedes
III heuvende sigtll»T«a1-Ilkeren«i
W.
Mr Les-me dem-endet sig til Felt, der
stettereriBladeyenten soc at lsbe bos dem
tsctfor at faa Oplysning on« bet avektekeve,
w De activ omtale, at De lau Rumpfe
M i dette Bind. Det vtl være til gen
Ists Nym.
—
For en trc Uger Tid sidcn nd
strdte :l.)s’cnml)cden her i Blajr Kalb
til Pafwk xijølluz og den-z Zette
tcrr yar nu modtaget Brev fra yam,
at hau tager intod .8laldet.
At faa ærlige, ucgectttyttjge, pligk
tro, oplyste og eonerige Masnd nalgt
ind i de forjkcllige Ztillmgcr, haa
de de loogivende og de udøvende, det.
er af større Betydning i Politika
end Partjtroskab. Tet Parti, fom
opsliller uoærdige og daarlige nan
didatcr, fortjener derfor at lide Ne-!
beklag. Te bedfte Principper vgl
de bedste illa-nd til at qeuncmføre
dem, dct er itke for godt·
-..-..——. « ,
»Ehe Autheraw hat udgivet et«
Reformationisnummer med fint illa-!
stret Omjlag. Tet indcholder et
Forsoar for Luther af Sara Cole
ridge i Anledning af Angreb paa?
ham af Mænd i den engelste .slirke,
—-- Fjender of Reformationem joml
l
l
hjalp den from. — Vennen jom
hindrede den, Ekitfer af Melanks
tun-T Era5n1u5’ og ziarlsmdts Lin
m. m. Reformationslæsning.
En missionerende Kinefetn Wong
Jocy Hang-«- Testamente er nyljg
cui-net i Retten i Newark, N. J.
stlge dette Testamente hat den
afdsde Kinefcr skæntet en Tiendedel
of jin efterladte Fortune, der del
Im sig til omkring 810,000, til
Third Presbytecian Church i Ne
wart for at anvendes til missionei
rende Atbejde blandt Rinesere i den
ue By.
Den 16. Oktober ordineredes
Kand. theol· Hans Jakob Gleun
fra Den forenede norike Härte-Z
teologjske Seminar i Grand Fortg,
N. D. paa siald fra Kircens Mis
sionskomite til Præst for den stu
derende Ungdom ved North Dato
tas Universitet og andre Stolen
As denne Beretning fremgaar det,
· at Den forenede nokste Kirke alt
iaa hat gjort Alooc af at tage sig
as den studerende Ungdom ved amesz
ritanske Stolen hvad der oftere i des
senkte Aar hat været jtkevet om,I
at der var Trang til.
)
Om County Option ffriner9
»Lutherancken« af AL. -Ot«tober:«z»
»Nam- Mjnnefotas Vaslqere ved, at;
set for Næwækende cr umuligt at
Isr- Staten til en Proyiditionszstaj,k
og de paa samme Tid ord, at det ers
mutigt ved kommende Valg at fan«
nieste Legislatut fauledes samtnen-L
int, at en Majoritet i begge Huse erz
Unlig stemt for County OptionJ
· h smdlet den deutlig, som veds
.H"SW fis-r at hindre denn-.
M
de Stemmegivninq Naar vi der
for stemmcr paa Valgdagen, saa
man det være med det for Øjc at
faa de bedft muligc Lovc og at faa
dem iat i Kraft.
Forcningssagen blandt Nokdmæns
dem-. llnder Den for. nor. diikkes
Aarsmøde i Sommer sendte dctte
Samfund ,,Frikikken« en Jndbydels
se til Forsøg paa For-ruhig Fri
firkcn valgte iaa en Komite til at
forhandlc med en dsitto fra D. f.
M. Gesuncsm en storrcipondance mel
kcm de to Komitcers Formwnd, Dr.
T. H. Dahl og Prof. Oftedal, see-,
at den hele Sag er itrandct, i hvert
Fald foreløbig til tiwste Aar-Zinsbe
paa, «at D. f. Kirkcs siomiths Jn
struks ladet paa »Forng Paa For
ening«, Frikikkeng issaa »Forng vna
Emnarbejdo«.
Senatot Btowns Bei-g.
Frcdag Eftcrmiddag Vavde vi
Bei-Ia as U. S. Senat-or Nortiss
Brown her i Blaits Han talte i
»Home Theatrc«, - for sTide11B1)
csns bedfte Foriaiiilingslokale.
s- · I
I JLyxyWy « " »i» i
sont-us Isowst
LIM« Stuu Isasbr from Hohn-Its
Senatoren beqvndte med at ing
at tmn ikfe var ziandidad i hiwrt
Fald itkei Aar met traf i Enkile
wandern-) derfor kunde tmn saa
meget des bedre tale iom Vorau
til Vorgere
zdan gik san over til at mik- for
Aldtiches Vala til Gusse-mer her i
Nebraska, og han forftod at tale pao
en Mande, som appellercr ti: Vas!
gerne-.
Førft mindede han dog out vor sid
ste republikanitc Guyet-not »Ein-!
don, on hans Fortjemsster as Foltcn
sæklig gennem Nebraska-s unverle
JernbanesLovgivning
Vi tunde ikke staa vcd at tnute im
re dygtige og tro Tjenere Vcsd at
stemme dem net-, beide dem nd, som
Vi gjorde ved Ebeldon for to Aar
fiden
Og Aldrich, der nu er ask-abli
kansk Kandidat for Guvernørpoften,
stod trofaft Ved Syeldong Zide og
hat sætlig Fortjenestc of sei-notwe
lovaivningen
Sterlin Paapegede Eenator »Brome
at Aldrich, som nu unholder oin
Vælgernes Stemmeiz hat baade en
ren Kamktec og en god Reford sont
en Folkets Vener
Det var ikke stott, han sagde om
Aldriches Modkandidat
Han hævdede blot, at den Lon,
iom Folkets Repræfentanter i sidste
Legislatur havde vedtaget, Loven
am Saloonernes Lukning »Kl. 8,H
oar en god Lav, og den vilde Buhl-!
man have tilbagekaldt. l
Og om Legislaturen skulde vedss
Lage en County Option Lav. fau!
oilde Dahlmam om han blev Gu-·;
Dem-h soeto en saadan Lon, ifslgel
hvad han aabent hat erweitet
Da gjorde Mr. Bkown en Be-!
mærkning om Veto-Magten on
Veto-Retten Han mente, at en
Indern-r vel hoc Mo gt, men ikke
sei til ved sit Veto at hindre Fol
Iets Willst
Og da Senatng saa udtalte det
feste Qual-, at Dahlmau aldrig faar
Thau-e til at beuge sit Veto i
Wa, da lid der umng Bi
W
Sotn i Zorbigaaende gav Senats-r
Vrown Gandidaten for Konng
mand i dette Distrlkt, Dommer
Sultan, hvem han hat kendt i man
ge Aar, den hierteligfte og absolut
ubetinget Anbefaling.
Saa takte han fertig for Senntor
Burketts Genvalg. Hans Retprd
som Foltets Tjener i Kvngressen er
ndmrerket ved Flid, Iroskab og
« Samvittighedsfuldhed.
Vi scal i denne Forbindelse min
de onn, hvad leeodore Roofevelt
fagdei fin Tale i Omaha forleden
om Burketn
»Zenator Buckett var en af de
-Mccnd. paa hvem jea særlig ftolede,
linens jeg var Prassident, baade da
Ihan var i Hufen og da han var i
«SSenatet. Jeg var i Stand til at
ndførcd hvad jeg gjorde i Washing
kton, blot fordi Masnd fom Senator
IBnrkett gav tnig singsde
» Mr. Brown maatte se til Wolken
Taf og til, fokdi han sknlde Incd To
iget Vest paa: tncn som Tiden led
nwd Enden, meddeltesz hanl den
Oplnsninw at Togct var 35 Minut
ter forfinkcr
I Tet nao bunt Tid til at ndtale
Hin nasrmere om Toldrevissionen
lld fra selve Eenatcts Netord,
fom han haode hos fig, gendrev han
en VesfyldnimL sont Hitchcoct nylia
hnndc fremsat i »World Herald«
ilnod Bart-ern nemlig at han fkuls
de hale flemt intod »free Lum
ber«.
Ln fasrlin vasrdifnld var en Udk
sägt, sont nan gan over, lnwrledesz
Eenatet arm-ihm sasrljg da .l)vorlc
des den arbejdede under Toldrevi
sinnen
Tot var System-L der var galt.
Eelv oxn de haude iaaet Oplysning
oln Fabrikation lsllcr Produktion
af en Artikel her hjemnte og i Uds
landet, saa de var sterbng til at be
stemme Tolden pna den, saa var
der andre, der ifke vilde sternme
nied, lwis de jfke fik Jndrønnnelser
Der-for var Præsidcnt Tafts Hen
ftilling okn en Toldkotnmission noget
af del bedfle, nogen Præfident hat
gjort, idet den hell for-andrer En
stetnet for Revision
chsrester vjl der innen altnindes
llg Rwijion af Tuldloven blivc
njorr Mcn eftrr videnskabelig Un
derføgelse af, hvad det kostet at pro
ducere en vis Artikel herhjemme og
i Udlandet, vil Toldsatfen blivc be
flemt for hver Artikel for fig nden
Heninn til « Toldcn naa andre Artik
ler.
Er Produktioitsprisen for en Ilri
tikel liqe saa høf i lldlandet som
her, saa vil en saadan Artikel blive
sat paa Frilisten
z Tot er For-stellen i Produktions
jmnkostninn her og i lldlandet, der
«skal vasre det ufgsrende i Bein-Ins
melsen af Jndfsrselstolden paa Va
"rerne. l
I Senator Bruvn givet i det hele
Frager Jndtrnk af at være en cerng
oq dygtig Mand, der forftaar sig
paa, hvad han hat med at gøte, og4
fdtn vil tiene sine Vcelgere.
Vi vil kalde ham veltalende, for-«
di han ikke figer en hel Del irden-!
oms Ding, men han ladet Sag og
Fakta tat-e, og han har Sproget i
sin Magi, saa hau tun meder sig.!
Man sit ogiaa det Jndttyh at
han mente det ærligt med flne An
befalinger. »
Saa vidt vi· fkjnnen man Inanz
overljovedet Inste det republikansle
Parti her i Staten til Lykte nted del
Kandidatcr, det i Aar har opstillets
— dygtige Mænd med rene Karat
teret og en talende Form-.
Jubisæumsgqvem
825 000.
J. »Dansteten«s Tiksdags Ists
fidste Uge ftod en Redaitionsortiketl
med Overfkrift: »Von hsjere Sko
ler«.
Stutningen af denne Artikel man
det være mig tilladt at ans-re:
»Hm ital ftstte vore —- stifte
lige Skala-? Millionærekne blivek
det iikkett Me. Hvem sau?
Jo, vi heb-ver flet ikke hvetten
Americas Millionækers eller den
dankte Rigsdaas Stittr.
Der er Right-nd not , blandt
DMMIMMM til at sttne vote
Stola — W blaudt U dankte
Mit-feil
Du W M- iste, at de
fis- cht str M M W
WHAWI—PIW
paa Billie kan vi da ikke være be
tendt at tale om
Og forwkigt kan vi jo saa leere
af Kejser Vilhelm —— ,,samle«, sam
le stskre og mindre Summen saa
de blivek til een stot Sum.
Det Maul, vi for Eisen hat fat
os, at famle en Jubilæumsgave
pag 325,000, det ligger slet ilke
iaa haft.
Der er utvivliomt langt over 25
Mcend inden for vor Kirces Gram
ier, som kunde give hver 31000 uden
at fole det stott.
» Men faa er der io san mange
Jandre, der kan og vil vasre glade ved
Iat give langt mindre Summen
Venner, det er Paa Tide at fkæns
te den Sag-s nmaadelige Vetydning
vor Opmcrrksomhed og vor chvrligs
bed. «
At vi ta n samle de Mann-O i
Jnliilasumsgave —- om vi vil —«
det er hævet over al Tvivl
Evnen er der. Midlerne sidder
vi inde med —- om vi ellers vil
lasgge dem paa ,,.Oertens Alter«.
Det beror knn paa dette ene lils
le Ord: vil vi?l
Dog, dette Stoffe flol itke ikris
vesI for at kritifere Villigheden
blandt vort Zoll-, men meget mere
for at ndtale Taknemmeliahed og
Gliede for Velvilligbed i Illmindds
lighed on for fior Veredvillinhed
i nmuge Menialieder i Sakrdeleshed
lldsigterne eplvscu iaa lnngt vi
er naaet.
Men Heniigten med disse Linier
er at ftcmfkyude Zubfkriptionen nd
over hele Linien. Thi, for det spr
ste tror jeg, at iaa inari vi kan
meddele Samfnndsvenner det Bud
ikaln det førfte Maul er nnaet —
de 815,()00 er nu fubskriberet, det
vil fremkalde et helt Letteljens
an —- det vil det i alt Fald for
os, der staat i Epidsen for Subflrips
rinnen «
Og nmnne tmr sagt: Lan inart
de List-Tom er inbikriberet, sendet
vi vort Beløb ind til Kassereren
Vennek, demied innrer vi Nenn-pen
ge.
Deknæft tror jeg, at vi med ster
re Lethed kan stabe Interesse for
Zubfkription nf de nasste Silwnnt
Manne lldtalelier bar jen liørt of
Nennen ,.«.«i man kunne noa de
825,s)0«« Flere lmr endogfaa sagt:
»Knkber det, hat« vi en Skcerv me
re.«
En tredie Ting der tilflynde ogs
i Snbfkriptionsarbejdet Eile faa
hat udtalt fig i den Retnicm: Kan vi
ilke faa anilasumsfesten i Forbins
delse med Sanifnndets nasste Ams
møde«.- Dertil hat jeg svaret: Hvori
for iste? Betinqelfen er de 815,00()
men helft de 825, 000 Faar vi beugt
Subftriptionen op til den faitfattej
Sum, iaa kon vi qodt scette anilæ
umsfeften i Fotbindelfe med del
kommende Llarsmsde, iaa menet me
re fom det 25.-Skoleaar udløber
gennem denne Winter, altfaa spr
end nieste Rats-made
Lclun eet gaslder det altsaa -——
Summen, de 815,000.
Den 15.——16. Nov. ffal Kirteraas
det have Mode i Man-, Nebe» hvok
Spørgsmaalet om Jubilæumsfest
vil blive behandlet, faafremt de stö
000 er subskriberet.
M. Venligst vil jeg derfor bede
alle Prcester i Samfundet hurtigft
muliqt at indberette til Reprwiens
tanterne i Aredsene det — midlekti
dige Resultat, iotn de er naaet, foa
Fiirkeraadet om muligt san tage
Bestemmelfe om Jubilceumsfeften
ved dette Msde
Tit Opmnntking kan her figes:
Vi et ikke faa ret langt fka de
s15,000.
Man Samarbejdets, Kmlighedens
og Styndiomhedens Aand nu rig
tis geil-e os, san naar vi det fskste
Maul ·
Med Kettlighedens Hilft-n.
vG-Liz.k«5l)riftit1ttien.
W
En Mutter
»Im er enig mcsd Ok. N. H. andi
i een Saa, mass-«- dkss ogfaa u« M
cui-sti- Omruade, hxnniaa ni to cr
enigc. Zep. ck usw-im klar nun-. at
der er vom-: i out Sag - m »Er
ketet ---—- fom Mk. Wind iste- forsmqk
og muligvis aldkig vil komme til
ist-fordert Man san jo me bildet i
Indomme mod alt um san man
bllver Matt-de solt det fokældedq
onst-um It sit-» samt-ritt s
—
istge med Tit-m Neu at Mk. Wink-«
can stkive, som hap g-: « sit fand
Styne i »Dangexeu« ha- hsjtigenl
forbavset mtg sen et cskspørgstnaalI
er jo i Reglen et Sonr ocerd, der- l
for fkal jeg endnu denne Gang for
spge paa at fremstille Sagen saas
ledes, at han om mnligt kan faa
lidt For-stand deraf.
De mener jo for det føkste, at
den dyqtigste iblandt stredseng Prces
stek altid vcelges til Foknmnd, og at
han sont faadan fkulde vasre istand
til at under-flöge og paadømme Sa
gcr, sont maatte fonune on i Menigi
bedenke-. Ja, det kan nu vcrre vel
not tcrnkt, og saadan burde det jo
onsaa vix-re; men saa vidt jeg ved,
er dct dog not ikke altid Tilfceldet
Her lan maaste et Villede gøre Tie
nefte. Vi fknlde for et Par Aar siden»
oaslzus en Mand til vort Zskolekaad
her i Kolonien Der var to Kandi-;
dater i Matten. Te to oar dygtigef
Moond - Pladsen fnldtud vokfenI
Den tredie var en Pernitte
en meget nseloftwndia Mand. Pers«
sonlia lmode l)an innen Mening om
Saat-r as Vetc)dnim1: nnsn lnm dreie
de sin efter Binden on Var gerne as
sannne Menina sont den iid"fte, han
tun-de kalt med. Pan Valadagen
vandt han en knnsende Sejr over
sine to Raunen Grunden oar den-«
inan oilde have en Mand, sont man
til forstelline Tider knnde one Jud-»
flndelfe paa. Te Fall i Tistrittet.
sont haode Zelnintereisfer, jnntesz om
at hanc en Mand. sont de i paa
kommende Tilfoelde knnde pntte i
Lommen.
Det knnde oel ogsaa not trasffch
at man til ziredsformand her eller
dek, nn eller da, funde have Brug
for en Mond af en ikke altfor nd
orwaet Personliahed Han stemmer
da lsellere paa en, iotn i paakosni
mende Tilfaslde tan daandterecs efter
Behaa. Tet er jo da heller itke al
tid, at den Prast der er alle-J Ven,
er den dngtigne til at oære For
1nand, selo om det ntaa ind1·otnme5,
at det fom ofteft er Tilfældet’l
For det andet mener Or. Wind,
at naar en Mund er udtraadt eller
udelukfet of Menjnlnsdem saa har
han ingen Rat til at fordre en Un
derssaelse eller til at blioe hort»
He Wind bar den-ed smnnnsndlandeh
to Ting: lldtrcvdelje on lldelnktelses
Er et Medletn felo ndtraadt, san
san der naska Menia i, at l)an har!
tabt fin Net: men er han blevenll
ndelnfket, bør ban have Ret til at«
blioe hort; thi for sin Udelnkkelse
var han Medlem af Samfnndet;
og fast nu, at hans Paastand om
uretfasrdia Vehandling er sand, saa
er hoerken Menigheden eller Sam
fundet tjent med, at en faadanMand
lider Uret oa fjekned fra Samfnwl
det. Hvis en saadan Mond forlaimerl
fin Sag underssgt af Flredsfoks
Inanden, faa vil denne, hnis ikke
lJan tan puttes iLommem under
fsge Sagen og lzsre Manden. En
Saa, man knn hat hart fra den
ene Eide, har man ingan Rede paa.
Men er Kredsformanden et uselvss
stcendigt Menneste, der ikle kan ga
re sig gceldende, da der Samfnndets
Fotmand tagcs Affære: thi det et
ikke raadeligt for et Samfund at
taale, at man noget Steds inden
for dets Grcrnfer fmider de troens
de nd at Meniqheden, for at Ver-ds
lighcden des sbedre kan husere Sligt
vil bringe Hævn over sig. Lad der
for ilte Samfundetd Embedsmænd
lukke deres Øjne for de helliges
Skrig, naar de gotes Uret. Johan
nes siger: .,Diotrepl)es, som M
verre den yppekste iblandt dem, an
tagek os ikte. Dei-for, naar jeg
kommen-« vil jea erindke de Ger
ninger, som han got, idet han med
onde Ord bagvasker os; og itte najet
hernied, antoqer han felv itke »Bro
drene, og dem, sont vtlle, for-neuer
han det og udstsder dem af Wenig
heden.« Saadan aaar det endnu
ntange Stedet. Men om vi ltte vil
here de hellsan Strig over dem,
som plaget og ndftsdek dem, saa er
«) En Wand san je da cataa
godt viere en meset dygtts eller en
velsktkket Mel-Sigmund uden at
eie Ermes- ttl at viere Damme-.
Krediskotmandens Emhsde et fau
rere eklekuttvst end det er bin-men
de. I det bsjefk can vel deckten
Wem-ad GI- Gamfnndstots
M me lot Ums-liq- Sage
optrsbe Ide- ftsl Mit-Ind- st-.
« W « « ""«-·?««
I .
W
der een, hvis Ære ikke er tunqhgi
rig, han siger: »Im skal fnakt staf
fe dem Ret« Dei lod sig que at
likwude Johan Hus og mange andre
af de hellige i sin Tidz men der
konnner en Regnfkabsdag —- os
saa for den Mond i Entbedet, Iom
rødmer, naar de hellige minder ham
oin sin Pligt til-at skafse dem Ret
ellek frit Leide. Dei kan være skiut
not at have et Embede, men der er
Ansvar forbunden nwd Embedet.
Jeg indrønnner, at det kan have sin
Vanfkclighed med at skaffe den Ret,
sont hat Net, ifasc for Formændene;
men des-for er det jo sao faare nsdi
vendigt at have Adaanq til. en Kir
leret: thi faa lau sifedcsformandem
eller i Tilfasldejhan ikte er Wind
for at get-e fin Plini, do kan Sam
fundets Fornmnd befale en Kirketet
nedjat til at anders-ge on paadsmme
mulige Sagen som maatte opkoms
me inden for Eatnfundets Wenig
heder. Kirkeretten skal være imm
gen for begqe Parier. Den ene
Port skal ikke kunne nfvise den.
Blut dette til Afslutning: Hvis
et Medlem, en af de hellige er fmidt
ud af Menigl)edetk, san ve den« der
holder ham eller hende for en Hod
ninq oq Toldcr.
En fasrliq Hiler til »dr. Wind!
Med JEkbødighed
Julius Vorkl.
v-’
iElk Horn, Iowa.
Den 20. Oktoer var en stot pfi
tidsdaq for Matbias Pederien og
Huftru Anna Podcsrsrn (f. Misller),
idets de paa dennc Don feste-de deres
Guldbrnlluu onmimsn af Birn,
Børnebøkn og Brauen
Højtidcn bmvudtc i Hirten, deri
Tagan Anlcduinq nat smagfuldt
pyntcst, Ued at M. Pedrksen og Hu
stru samtnen mcd Vørn og VII-ne
lmrn ais til Herren-I Bord og njd i
Fasltecsskab den heilige Nadvere. Dei
var et yndigt Snn at sc hole Fami
lien, gamle ou unges, fnwlendc olms
kritm Herren-. Alter on modtoge Je
sn Legt-me oq Mod.
En Vonncfkare lmodc samlet siq i
Dritten for at overvasre Hisjtidelighcs
den, og den fulqte nu Gutsdbrudes
parrct til den-s hygqesliqe Him,
hvor Hujct snart blw fuldt as GE
fter. Mariae cost-usu- Gooek blev
overrokt de to anzule, book iblondt
der var to Gynqrstolc og en hel
Del Salvgeuftando Her blev det
endnu met-o aabcnbart, hoordqn
Var-meine bavdc vastet i tkavl Birk
somlyed for at glædis deres gamle
Funkter- idcst den-s yngfte Stn
S. C. Pedersen ineddelte, at de
havde 2 Sange fom var digtede i
Anledninn af Damms Osjtidelighed,
oq fom han ønskede Forsamlingen
skulde imme. Fscgcndc Sang blev
du nfiungem
«
wiss-,
Dissens Blu
Saa hilser vi Dagen, sont nu for es
oprandt,
Ou imilek faa tilbage til Aarene,
der fvandt,
Sau bedek vi Gud Fader om Nat-de
og om Fred
J milde Fiaak at vandrc, til Sol for
os gaar net-.
Bi beder Gud Feder om Fred is
Naadc god
For Allman han gao os, han ldde
deres Fodl
Sau bebe vi as Hjcrtcrneö fuldeste
Traum
Gud signe os hoer Ven, som vi
mødte pna vor Gang.
Zaa hilfer vi Tagen, som«nn den
for os stam
- — Med Gnd bli’r vi ej tret-tie, skiut
fslvet er vott Haar,
Sau set vi da fkimodiqt mod vor
Livsaftrn ben:
Vor Hcsr1«e-Daand os rast-sey vi ded,
han er vor Ven. »s(
Dereftef talte Paftor Jst-Bild om
den Regn af Velsignelir. Herren hav
de skæncet Guldbrudepakret baade i
aundeliq og timelig Henseendr. oq
mindkde am, heitcet Godc det vor
for Btkn og Bitnebsrn sat have
Zokældte oq Bedstcfomcdke, sein of
cis-riet vilde time herren: thi Ink
tsldrenet Betst-welke tsan str
nenei das-. da M fis-Ueb- met
st udMe Instit m, at de ski
M miss- vch sen M
W·