Robert
Oversat fra Engelsl
di
chr. Christenfem
Gerne-U
»Unm- Mand,« nedblev Kör. Mafon ikke mindre be
stemt, men dog venligt, »De- prøver paa at starre mig.
Bil De siqe mia Zandlnsdrn fuldtud ellek ikch Dei vil
svære bebst for Dein at gsms det: lwisz ims, maa De tagc
mod Islgerne. For at Do maa oidc, i lmilkou Stilling
De befinde-r Dem, fkal jeq sauste liqefmnt siqe Dem. at
Marston or act-bot i at hcwo bestjaalct min: og da De
bar været tut-net sammt-n nusd l)am, or der adikilligt,
fom tyder paa, at Te lmr vasrvt drlaqtig med lmm i
Tyverierncz men jcsg wilde Imdiat jage nogtst astørcndc
Skridt nmd noaon af oder. lwics dct futde ittidgaaes.
Marston bar csn gmmmel Moder-, buiszå Hiern- nildr Miste-,
om hnn vidste alt, lwaid im ord: on for Date-J Fadeer
Skyld, Johnscm vjlde im holst ner fri for at fastto Eo
gen von Spidspnm Om det er nntligt. Jeg hat givct
Dem et Muske- simpcsl Epørqsmaal at ist-Hunde med. Vil
De innre mini- Har Te plejet at qan mod lmm til Wanst-J
hnsenc rller Wes-«
Robrrt var i liøj Grad forbavfct og bestyrtet over,
hvad han havde hart. Kunde dot virkeliq vckre sau?
Tanken om dein muligo Fare for at blive overqivet til
spriqhedem munng blev kendt blandt Folk som en
M, for gennem Hovedet paa hom, og med skætvendo
Leber sparede hom«
»Ja, jeg hor, Mester.«
»Da lworfra fik De Penqcstm Do brugte der's-«
spurgte Mason videre.
,,Marston betolte nkvftcn hvcr Osang,« jagde han
M, M han hængte med Hovedet, skamfuld over, at
en and-en ikulde betale for hans syndige Amt-elfen Ten
m Fllelfe blev endnu stærkete, da Mafon med et foragi
itllgt Blik sagt-H »Da De skammcdc Dem ikke vcd at
lade Marston betale for Tem? Hvor tror Te saa, han
fik fine Penge fra?"
»Hast fortalto mig, at lmn sit tm Bund (ca. 150
Doti. om Aarct i Lon, Mefter«.
»Nu, oq lwad more-W spurgte Majori.
»Da at lmn hcwde en riq Moder, sont ofte jcndte
bam Benge«
»Hm· Tor nimm Linde iet hanc nted inmnie Peime
paa Haanden?«
»Ja, Meslek.«
-.Hvor iticiktgis?«
»Ein-Dom nied Vekiler og finndoni nied Wild -
adililline Eisinsrisikinerxlmn lmr fortalt min, at han var
velhavende og stnlde inart selv begynde Forretning.«
»Der De nogen Sinde set ham tage Penge of Sini
fen?« ipurgte Maion videre. .
»Don lannte nogle en Gang, Melier.«
»Laante noqle!« ndbrød Mason ,,Hoad mener
Dei-«
»Hast iagde, at De gav Soendene Tilladelfe til
at tage Penge fta Sknffen og saa lcegge en Note i
Stedet«
«Gjorde tmn san det?«
»Bist oed sen ists-, Meilen Gan var ovd Stnffeih
da jeg kom ned im illiiddansbordeh on da det var ljanH
Tut at holde Opfnn i Virrlstedet, iendte lmn tnig til
Oplaqghniet efter noule Monter. join Frn Johanjen
bavdc bestilt: on da jea lom tilbage, var Richard kom
men ned, oa Maxiton var gaaet.«
»Synte5 De, det var Ret af Mariloii?«' lagde Ma
fon alvorligt »Vidste Te illi-, at ingen havde Iliet til
at gaa til Stufer nndtaqen for at lceage Penge deri
eller for at san Stillemønt til Kanderne? Hvad hande
Mariton ved Stuffen at mite, oq hvorfor meddelte Te
ikte mig Mei«
»Im holdt ikte of at gere det«, sagde Robert
Mason iad tavs et Minut eller to, hvorpaa han bad
Robert tie stille med alt dette og lau iende Willis op paa
Kontoret
Maion fortalte hom, hvad Robert havde sagt; men
Willis var itte til Freds dermed Han frygtede for, at
Robert vidite mere end dette, og de mente det bedit at
udsptrge Marston ielo mi, da de havde faaet saa nicaet
at vide. -
Do Marston sit Ordre til at komme ind til Or.
Mast-n, prsvede han at vaatage sig den mest Iorglefe
Mine of Berden »Den heldiae —- som fædvanligl Ho
hol Du er dog altid en Lytkens Yndling, James Mak
ston,« sagde han - halvt til sig felv og halvt til en
unq Mand, der ftod oed Siden af Deren, da Marston git
nd af denno. Han lod annden glide qennem Haaret en
Gang, rettede lidt paa ilravetsjet on sit derpaa ind i
Kontos-et med en fnlditckndig ligegyldig Mine, som om
der aldeles intet var i Veien
Or. Maion iaa dette, men hon lod sig itke stuffe
deraf.
,,Marston«« iagde lmn, »in to maa tale lidt samtnen
om en meget alvorlig Sag. De dil forftaa, jeg onjer den
for alvorlig, naar jeg meddeler Tem, at ieg i Mokaes
tra Politikammeket modtog Opsokdring til at anders-ge
Dei-es Strivepult og Aussen-ter«
»Mit Strivebord og mine Kufslsrterl« udbrsd Mar
ston med paataget Hat-ne »Im forstaar Dem itke,
Weiter«
»Gott man jeg oel pttoe at hjklpe Dem lidt paa
spuk- iaqde Malo-i toliqt.
Ell De verr- laa otnliq at atre Rede for filgende
Lettau-, lom De hat Lebt, oq lsvitkr. iom De ler, be
Utk fis til tu sum as 45 Bund Stalin oq vil De
Muhpsrwdewmuismdttlat betole
Ist md en Lin of 20 Bund Sterling out Icretf
H
?
E
E
Mist
—mswiwgsm»hmwde
IsMW-Mtusts
·WNMMMCWVOU
Ei
W
cListen; måafke er den itke aldeles njjagtig; men den vil
i vhvett Feld hjælpe Deres anommelie·« «
Mariton tog Listen og saq paa den, skønt han inw
pe vidste, hvad han gjorde. Han blev .d-dbleg, og Væs
reliet begyndte at gaa kundt for hom.
»Im —- jeg —- ,,ftammede han, »jeg —- bliver
daarlig,« og i det samme vendte han fig for at forlade
Kontoket
,,Vcnt lidt«, fagde Mast-m »fcet Dem ned, og jeg
skal faa ct Glas Band. Jeg er ikke færdig endnu«. Ban
det blev braut, og "l)an tog en Slurk, fom næften syntes
at skulle knale hom: men Sinn koni lidt til sig felv igen,
oq Mason fortfatte da:
»Im fer, jeg behøver ikte at fiae niere angaaende
dcnne Liste. At ncegte noget vil ikke tjene Deres Sag,
nnge Mand: og de Historie-n mcd hvilte De bar ført
andre bag Lsyfet, forftcmr De not, tan ikke stuffe mig.
De man inan Der-es egen Sanwittighed for den ikrcekkes
lige Daarskab og Synd, at De hat fkcmstillet DeresMos
der sum houedrig og i Stand til at betale for Deres
Elstraimgancer. Jrg maa ovcrlade til Deres egen Overs
nett-lieh hvad hnn vil føle oa tænke, naar hun bliver gjort
bekendt med dissc Affasrer.«
»Ah Meile-ei Aa, jm beder Dein, sig det endeliq
itte til licndc!« ndbwd Makston plndjclig, groben af
Anat-r oq Emcrtc
,,Vi vil ikke tale mere derom nn«, ·fortsatte »Or·
Musen; »weil De har ved Dekes daarlich Etsempel og
Jndflydclse ledct et andet ungt Menneske bort fra den
rette Vci on licnnttlst Dem af hans Troskyldighed, saa
lmn nu or imsrved at være ligefaa flet, som De seln er,
----- jeg nusncr Johnfcn Hvillen Del hat« han haft i
dissc Tyverikr ?«
»Don nat altid nillig til at lade iig lede,« stundte
Marfton fig at spare, idet han begyndte at forftaa, at
han nn handc røbet fiq foln ou itke vcrrct saa tapper og
kast, sont lianski førfte Veslutninq var.
»Ein er aldolcs ikke nogen Undftyldning for Dem,«
sagde Mahn; men det er heller ikle dcr0m, ieg vil talc
nicd Tom nu. Im ønfter at vide lieftomh hvor ftor
Drl Jxoliniisn lmr haft i derees Zinserin im min, oa
jeg vil made Dem til at sind miq Sondlnsdvm Makfton:
im vil itkc lwldsd for Nak·«
:I.Ikarstuu jorstod nu, at den ein-ste- lldvej for ham
nai- csn limsfreskn Tilftaaelfc, on lmn hmnndte dcrfor med
at fini-: »Ja, im bar tnqet nonle Ponge af Zkuffen,
Mission Saat-n var den, at Johnsen skyldte mig noqle
Penge, jeg havde lagt ud for hom, og da han ingen
Penge hande, tog jeg dem paa hans Regning.«
»Wind ilnldtls han disse Wonne for?« spurgte Ma
son.
..JTet var ncsdo i ,.uor«3nøqlvrne«, klllcitct.«
»Im innrgtc, hvad han ikyldte dein for«, gentog
Maion
»Ja. Meilen ui hat-de et Slags Lotterjlpil om en
Kuffert, Johnlen vilde have 2 Lodder, og da han im
havdc Penge not, laante jeg ham noglc.
»·8311i—«3 vor denne Kuffert?« fpurgte Masotz.
Om Marston bar-de vovet det, vildo han her hanc
l-fet, men det var jo lkke godt at vide, hvor meqet Ma
lon nidsus ngagm laa hcm anscm cht for kluge-it at siqe
Zandlwdmf, oa maatte derfor spare-: »Det var min, Mc
ster."
»T(- laante nltjaa Jolmfen Pengene til at fpille om
den og betolte Dem lelo af min Staffe«
Ængstvliq oq itamsuld tav Morston stille.
»Dum« mmlst Hendfkab havde Johnien til disse As
steter-«
»Don nidste det not, Mefter.«
Mund vidste han?«
»At jeg tog Pengene i hans Navn.«
»Men De fortalte ham je, at De havde Lov til at
geredet like Mk Os ils mis: hvor oftc hat De ta
get Penqe, um lagen vldlte noget om doti-«
»O, Messer-, tilgtv migl O, tilgiv migl« lkreg Mar
fton plttdselig, ldet han hulkende faldt ned paa Knæ for
an Mason. «.ltast mig bog endelig ikke i Fængfel oa
bring itke Vanære over os«.
»Te- har vanæret Dem felv i lhtijefte Grad,« svai
rede Malon, ,,og jeg vil sige Dem ligefrem, at det ene
ste Haab for Dem er at aflckgge en hel og suld Til
staaelie. Hvor meget har De ftjaalet sra mig?
»Im ved det virkelig lice, Mesten det er Sandhed.«
»Hm Te tøbt alle disfe Ting her pegede hatt
pas Listen — for Penge, fom De hat stjaalet fra trügt-«
»Ja, de fleste as dem, Messer-«
»Ok- hat altsaa bestjaalct mig for over 40 Bund
Sterling-, og det er Deres Tak, fordi jeg hat antocht
Dem paa bedrc Vilknar end nagen anden ung Mand, fi
den jeg begyndte Forretnlng.«
»O, Mesterl hav Medlidenhed med migl jeq vil be
tale tilbage alt, hvad jeg kan; det lover jeg Dem be
stemt.«
»He uma sclv vælge mellem dette ellek faa Za
gen bragt for Netten. De kan nu gaa med Willis ou
give ham alt, hvad De har. Men meerk Dem: min
Beilutning i denne Sag er afhængig af, hvorledes Dis
nu apfører Tem.«
Or. Maspn kaldte derpaa Willis ind og gav lmm
uogle faa hoiskende Anoisningcr samt Listen, han han
de vift Machtm, lworpaa hcm otdredc ham til at sendc
Johnfcn ind ich.
Robert lom ind. Han var endnn bleg og lau for
start-et ud. Don baode nu mcertet, hvok haard den
Bei var, han i fin Damiter havde valgt at lade sig lede
tnd paa, og hvor baut-list han havde banket llg ad. Don
haabede tmn endnu at undqaaSkam ogVanæke ved at stu
deStylden dels paa foklkelligedmstændiqheder oq dels poa
Marston eller noaet andet hellete end tilltqa, at det alt
var han« egen Stdn-. Don lyutes nu som fokdum i
Bamdomstldem et der out gfokt llret mod hom. Quot
ler lkulde w udlcttes for lapdonne Fristellekf Ovar
fu stulde thdlqdedekne net-w Me, lom de vak?
senden sputqte den l stehet fee at umge: dvokfok
holst du lea nieset sf at site atm- det endet Zdvoefor
enthwddlsltdsedlulwdesews
LW
sHvorfor var du altid saa villig til at give efter for Fri
»stelfen? Men stakkels Robert bat-de endnu itke begondt
at se Sagen fra den rette Side.
»Nu, Johnsen«, begyndte Mason, jeg ønfker at
vide Sandbedem hele Sandheden og intet andet end
Sandhed angaaende denne Affrere.« Jdct hau sagde
disfe Ord rejste han ssig fra sin lStol og lod sfin Haand
falde tungt paa Vor-det, idet han saa Robert ind i An
sigtet med et beftemt, alvorligt og ubøjeligt Blit.
»-stordan hoengek det sammen med disse Benge,
som Marston sagde, «l)an tog af Stufer i dit Navn?«l
Robert blev forbløffet Mason vidsie altiaa det hele
- - hvorledes han havde besøgt Værtshniene, jpillet i
Lotteri og brngt Penge, der ikke var shans egne. Gan
prøvede at spare, men Graaden kvalte hans Stennne
laa han ikke kunde faa et Ord frem.
»O, Mefter«, hulkede han ontlider, ,,jeg ved, det
var forkert; men det var itke min Mening at stjæle fm
Denk. O, tilgin tilgiv migl« Derpaa grasd lmn l)øjt.
Medens han fad der og græd, som oin visjertet fknl
de bkifte, git Moson hen og lagde Haanden naa hanc
Stnldm Han tænlte poa fine egne Born i Stolen on
paa, hvilke Fristelser, der muligvis vilde niøde den« og
derned tom han til at tænke paa «Ordet: »Som en Fa
der forbartner iia over lsine Born, saaledes forbarmer
Herren sig over dem, der fryate ha«1sn;« han teenkte des
ndgn paa ’sin gamle Ven, Johniem og hvilken Sorg
denne Affrere vilde bringe ham. Saa sagde han til
Robert: »Tag det nn tun nied Ro, min Dreim: det er jo
knn Zandhedem ieg vil vide.« «
Ved disfe Ord brød Taarerne freni nied fornyet
Inmit af Roberts Øjne; Inen Masun nentede taalmodigt
oq beskasftiqede iig nied nogle Papirer paa sit Firme
«bord, til Robert var bleven lidt mere ·rolig. Derpaa
spnrgte han plndselig: »Huad kan du saa fige mig ani
gaaende disse Pe110e2«
»Jeg gik,« sagde Robert hulkende, ,,til ,,-Korsnøg
lerne« .fammen med Marfton en Aften for at se paa et
Lotteriipil, og da de opfordrede mig til at tage Tel
deri, synteå jeg ikke om at sige nei; men jeg shavde in
qen Penge og det holdt jeg jka as at siae. Zaa kom
Morflon og fagch at deriom jeg vilde tage 2 Lodder,
jinlde hon not til-Mc »senqene nd. Jeg fande, at jea
bilde, on iaa jlren de ntit Nann pan Listen. Zaa kom
lmn en Tau eller to efter og jagde, at nu skulde Pen
aene betales3, da den, sont ejede sinfferten oilde have
dem. Jea ioarede, at jeq liande ingen. Tet liavde han
heller iffe, sagde l)an; jeg Inaatte ikke vente, at andre
altid fkulde aaa nq betale for mig. Men han nidite en
:Ukm1de, bvorpaa det knnde ordne-3". naar blot jeg vilde
lade unsre at iladre, hoilket jeg ldvede Derpaa fore
iloa lmn mig at laane dem af Sknffem naar Folkene
var ganet til Middag. Jeg inaredky at det tnrde jeg.
l
itke, hoortil han faade, at det var bare Znak, for lnieni
stiilde faa det at nideP Men da jeg beftemt fastl)oldt,
at jeg nilde ifte getre- dssi. jagde ban, at han bilde tage«
dein for mig, da naak jeg faa siden betalte ham, vildJ
ban lcraae dem tilbage igen Tette gjorde lian san, das
jeq betalte hant dein tillmge, da jeg fik Inin Lon. Zette
er alt, lmad ieq ned om denne Saa« s
i
Mason var overbeoist om, at han haode faaeti
Sandheden at oide nu: oa flont han forftod, at Robert
havde handlet daarligt, indsaa han dag, at den største
Skyld hoilede paa den unge Mand, der havde forføktE
ham dertil. «.Ljvorfor bar du ikke saat mig dette for’.-«Z
faade han. Z
»Im turde ikke,« foarede Robert, »Da deriom ILel
uil tilgiue mia, fkal jeg betale det tilbage igen snart. Tet«
san-Te ftole paa« I
Mason trak paa Zutilel)aandet, idet han saade: »Er
det faa alt, du ued om, at Marfton har taaet Penae af·
Stufer ?« i
»«Let er alt, jea ved, Mester.«
»Nu, Robert,« sagde Mason videre, ,,lceg vel Magr-4
ke til, hvad jeg har at sige dig. Du har med Nod vg(
nceppe undgaaet at blive anklaget for en meget slem
Forbrhdelfe, som vaen paabyder den haardeste Straf
for; oq du er kommen med i denne Affæreh fordi du hart
lyttet til Fristen-us Etennne og ikke haft Mod til at(
sige nej. Havde du bare sagt nei, da Marston opfordtedel
dig til at gaa med dig den TSøndaa Eftermiddag —- du
ser, jeg ved Befked paa det hete, —-— saa vilde du ikke nu
have vceret i denne vancerende Stilling. Hvad tror du,
din Fader oa Moder vil «sige til detteP Ved Tanken um«
Fader og Moder brød Robert atter ud i en voldsomj
Graad ,.Marston forlader os i Dag,« fortsatte Musen,
»og han kan prife sig selv lytkelia, at han slipper for vi
dere Straf; men hookdan kan du oente af mig, at jea
skulde beholde dig? Din Kontrakt kræoer af dig, at du
fkal fremme mine Jnteresser, og du har tilladt, at jeg
er bleven bestjaalet; de krasveky at du fkal holde dig mine
Regler efterrettelig, og du har jceunligt ooettraadt dem
samt ført mig bag Lyset ved dine onde Handlinaeesuors
dan skal jea faa din Fader dette fortalt? Og dog —- jeg
maa meddele hanc det.«
»O, nej, Weiter, gør det dog endelig ikkel« jamrede
Robert.
»Bei kan ikke undgaae5, at nogen Korrespondance
man finde Sted mellem din Fader og mig angaaende
denne Sag,« fortjatte Masom »men nn hat jea tun en
Iing mere at minde dig om denne Gang: du hat syn
det imod mig, og din Fund er kommen for Lyset, som
hoer Sand vil komme. Men det er ikke det vcerste Tin
Shnd imod Gud er starre, og feg beder dig indftændiat«
—- ber lagde han jin Haand med Eftertkyk paa Rovertii
Skulder — »at angke oa bekende din Synd for han1, og
bede om hans Tilgivelfe for Krisis Sknld samt om hanc
Ktaft —- ja, ha n s Kr a i t, det er den, du behooer -
til at oende om fra der onde Befe. Gud hiælpe diq der
til."
Robert gis hart med et tunqt Hier-te Hvad vilde de
tasnke am ham der hier«-net O. om blot He. Nasen pil
de lade viere at fortælle W Feder dctt Oa saa vllde
Moder osfaa faa bei at videl Ovokdau skulde han trugen
SMUMMUIIM tudiøjneaef can for-MI
IUMMMSUMÆIWM
f
iwadferende i den dejliae Gabe med- tunqe, lorqfulde
Hjerter ved Tanlen om Ham. Hvor dum, hour and been
baode verretl War kmn hadede Marston o.z Smitbson oq
disse, der lmnde ledet ham ned i alt det ondel Ledet
bunt? Ja, men det var dog iom Makston havde sagt:
»Villig til at lade flg lede«. Sanmittigheden vasagnede
og begyndte at bebrejde ham, at det var haus» ean
Skyld og ikke deres: at det var, fordi han selv havde
onde ·Tilbøjeligheder, og ikke fordi der var nagen færlia
ydre Fristelfe, han var kommen paa Lastens Beje
»Am-e din Synd og Vend om fra dine onde Vejel« stin
tes den indre Stemme at Tige; og pludselig —- ligesom
ufrivilligt — brød Raabet frem over hans Lieben »Wind
vcer mig Synder naadig.« Roberts Hierte var tungt
den Dag og mange Dage efter. Han falte sitt Sand og
Skam og vidfte ikte, hvad Følgerne vilde bliven Han er
kendte nu, at ,,O1ertrrederens Vej er haard«, ca at
,,ln1ad et Mennefke sams, fkal ban og basie«.
VIl«"1.
Haar jcerdes mit Barn i denne Nat,
Vildfaren i Werden-Z Latini
Engang jom mit Hiertes dyre Etat
Hun hvilede ved min Barm!
Ak, fit jeg blot atter se dig nu,
llfkyldig og from og god;
Thi sorrigfuld er mit Sind, min Hu,
Alt siden du mig forlod
Ak cnødte jeg dig paa Syndens Sti,
Hvor Singen har Dør paa Klem,
Jeg sknlde dig bede, tryqle fri
Og lede som Barn dig hjem.
Søg op, hver en Kristen Sjæl paa Jord,
Det Baru, fom har mig forladt,
Og fig, at endnu hans gamle Mo’r
Bær Som for sit Hieries Stat.
Marstun udlenerede de Genftande, han shavde Mit
for Masonsts Penge, til Willis. Det sagde han da i hvert
Fald Men der nat 1neget, som etidnu var folgt ellet
givet hort, og sont derfor ikke kunde udlevere5. Reiten af
de ftjaalne Penge tilligemed alle sine egne havde han
brugt til daarlige og fyndige Forlystelser, saa nu var
han til Trods for alt, hvad han havde tilvendt sig
- - saa fattig som nagen Tiager. Hans Venner havde ikke
niere Brng for dam, da Pengene var borte. Smithfon
»vor meget bedrøvet for ham og beklagede, at han ikke
var i Stand til at hjælpe ham«; Dyke vilde itte vaerdige
liam et Ord, oq Jackson svur paa, han altid shavde anset
lnnn for en Hnntlmatnaqer. "
»ij du har ladet mig spendete og betale for dig
den ene Gang efter den anden, din usle Slange, du er,«
ndbrød Marston harmfuldz men ban forter strats, at
han havde sagt det, da Jackson spottende fvarede: »Ja·
oa du stjal Musenin Penge til at gøre det med. Klar nu
disIse Erim-, eller du eil saa en Missetang an a’drig ital
glennne«.
Marfton var lige ved at nccgte verte, men mosm
straks, det nyttede ikke, oa, idet han hurtig forlod Vætks
ftedet, hvor Jackson arbefdede, besluttede han med et
tnnat Objekte at appelere til Or. Masons Barmhjertigs
hed om Hin-la til at komme hjem til sin Moder, indtil
han atter tunde finde en Stillan Mason var venlig nok
til at give ham Rejiepenge og lidt til, idet han indtrcen
aendc paaniindede ljsam om at lade denne Affcere tjene
fom en alvorlig Advarsel for Fremtiden Skulde det faa
senere vife fig, at der var Grund til at tro, at han havde
forladt ’siae ande Veje og var bleven et ordentligt og
arbejdfomt Menneike, vilde han ikke ncere nvillig til
atter at bjælpe liam til Arbejde. »Men foreløbiat,« sagde
han, ,,har De ielv ødlelagt Den-s Udfigter. Kun Tid oq
and Opførsel kan give mig Ret til at betro Dem en
anden Stilliiig.«
Marston vak virkelig ulykkelig og forfikrede paa dei
ivrigste, at han vilde forbedre fig. Han havde faaet en
lLettie for hele Lioetz og dersom Or. Mason vilde til
give ham og hjælpe, saa vilde han betale tilbage alt.
hvad ban havde taaet; det kunde han være sikker paa.
Mafon iagde, at han kunde intet love uden spaa Be
tingelfer. Han vilde ftaa ved Isit Ord; men Marftont
Fremtid var afhcengig af ham felv.
-,Oa,« tilføjede han, «·husk nu dette, Marston, at
der en inan Garanti for nagen af os, undtagen vi spgek
Guds Hjælp og i hans Kraft aerligt ftrceber at modstaa
Fristelsen Bed til ham, Marston, am hans Tilgivelfe oq
Hfæla og han vil give Dem det. De har syndet meget;
men lklnds Naade i Kriftus Jesus er stor nok for alle,
og han Vil ikke støde Dem bott, om De føger ham ærligt.
For Johnsons oa de andre nnge Mccnds Skyld, ja for
Deres eaen Sknld kan jea ikke beholde Dem her; meu
De kan ftole paa, jeg skal ikke flippe Dem, om De vil
aøre Dei-es Del«
Med en Følelse af dt)l1-Ztatu aa naaet, der ikte nat
nlia Atmen reiste Marilan hjern til sin Moder, der Var
Enke. Gan blen meaet forbavfet ved hans uventede An
komft oa lians bete Vceien, der ikke var, fom det plejede
at viere.
»Er du itte raiL Jaines?« ilmmte hun, efter at de
førile Oiliener var vefsledm Da lwordan kan det være,
dn tonnner hiem nn? Onordan har Mast-n det? Jeg
baaber da flie, du bar aiort noaet slemt nu,« spricht
tncn cenaiteliat idet bnn iaa hans forftyrredc Blit.
»Nei, det er alt i Orden, Mode-. Jes; Wertes U
tin-de Eva-re rart at faa en Hviledait oa vi bar ille ter
liat tranlt nn, iaa iea fit Lov at reife«.
Han havde itke Mod til at fiqe Sandhedem Ists
han var ikke i Stand til at ffjule for sin Moder, at dtt
var noaet i Veien oa hun sit itke wegen Stvn den Nat
da lntn amblede over, hoad det kunde vækr. Dom m
doa itke i Stand til at faa men ad af hom, oq den III
Das git efter den andeu. til omtrent en Uae var M
»Nam- reiiek du tilbaqe, Jame57« ipurqh U
Moder en Dag. »Du maa siae miq det. fa- ieq sa- i
dtt tsi unstet aa i Okden«.
W
—
