.-«—-—--.«-O«—I(M
BrMorten Luther
Iisle M s- Tat-.
n P. e. su.
Mat).
2. Luther og N am. Hvis man nu tog ,,Lutl)ek
vg« best, hvad mon vi saa vilde haft? Pay-erne, ogsaa
de sidity har fablet om, at saa vilde det ftore Fredgkige
fotkkngft have bredt sig fra Hav til Hau, og mange tror
paa dette som et Evangelium, enten det san fortyndcs af
en Ræv eller et Faar, thi begge disfe Herrer har fiden
1878 beklcedt Pavestolen i Rom. Men da det er bibeljk
Leere, at «Retfætdigl)ed og Fred kriges«, saa synesi man
at maatte komme til den Slutning, at uden Luther
havde Rom forlængft været det Helvede fom det med
Stormskridt nærmede sig til at blive, da Reformationen
drød frem — til Frelie for Kristi Mitte Tbi skal der
saaes Retfærdighed for at der kan bestes Frcd, saa kan
man nogenlunde slutte fig til, hvad Heften vil blive,
hvor Sæden er Uretfærdighed. — Selve Pavens Til
hcengere hat indremmet dette. Den katolske stirbst-Umri
ker L. E. Dupin (død 1719) siger som Luther, at hans
Vildfarelser tvang de pavelige til at ftudere Teologi
efter de rette Principper. ·
Z. Aangaaende denne Sag ital jeg tillade mig at
ans-re folgende Udtalelser af den engelike Jurist og For
fatter Hean Nelson Coleridge (død 184;3,). J et For
svar for jin Faden S. T. Coleridges (død 18:34), reli
gitse Meninger og ftore Kcerligshed til Luther, siger
SInnem ,,Min Fader kaldte Luther, hvad flere af
hans Skrifter angaar, den meft evangeliske Skribent
eftek Apoftlenes og de apoftoliske Mænds Dage . . . .,
med Gensyn til hans dybe Jndsigt i det menneskelige
Vierte, i Striftens Begreber, hans religiøse Følelsers,
Bat-me og Sandhed, hans Aands Mandighed og Mild
hed, den heftige Veltalenhed, hoormed han angreb de
romerske Vranglcerdomtne og ANY-bringt« —— Han til
fsjen »Det er for disie Tings Skyld, at de ftandhaftige
Katolikker hader Luther-, og det var for die-sc Tings
Styld, at min Fader elskede og cerede Luthers Navn
Hvorledes vilde kiristendomnien have set ud udcn Lu
ther? Hvad vilde Rom have gjort og nonet, hvis det itke
var for det Oav af Prceditanter, jom onigiuer det? Lu
ther lever endnu, itke til san ftor Velfignelse i den lu
thekfke Kirle som uden for den -- en Modstandcns
Aand mod Nani, en rensende og bevarende Aand i Kri
stenheden i det hele«. (Ze Kranth auf Strift, Side 58
——59).
L L uther og N o m. Hms m nu tog »og Indus
bott, hvad fau? Bilde vi spørge siatolikkerne l)erom, saa
vilde del-es Svar lydet »Evank1elisk lutberik—— en negatixs
Bestemmelse«.
Saaledes lød Titlen paa et Etrij, bei-J Forsattisr
for nogle Aar fiden var TanmarkI Førfteministen nems
Iig ero Holsteins Lebte-barg
Det er en yndet Praksis hog Bauen-Es Forfasgtere a!
paastaa, at det med Proteftantismen er noget, der be
staar i at nægte og modsætte sig Zandhedem fom den
er formuleret og bekendt af den hellige Stil-ke, og anden
Sandhed har de ikke, endet at jamle fig om findes ikke
has dem, hvorfok man egentlig efter paoclig Tankegmm
skulde have ventet, at de var forlængst ved Tødcsn af
angen. — Men egentlig er det altfaa Paoefjrfem der
Zoldck Proteftanterne i Live. liaefdm Musiker Mnddj
ferne- s s sk- «
5. Men hvad sfal vi Ware? Uden at rufe oc- faa
knnde oi maaske nife hen til. at det nu er langt appe
mod de fire Aarlmndreder iiden den evmmeiiske Zaud
hed fik fast Fod i de nnrdeuropceiske Lande oq Folc, og
sprst i de feuere Tider har Rom beqyndt fin Windung
sion der, nemlig cfter at der i 1819 for Tanmarks
Bedkommende, proklameredes Neligionsfrihed Lg det
kunde fo vcere, at de protestantiske Lande tunc-e
bund Sædelighed, Dannelse og -Ovlysning, Fremskkidt
o. f. v. angaar -kunde taale at sammenlignes med de
Lande, hvis Folk blev hængende ved den smme Moder
kitkes Breit —— Vi ml ,hvad denne Sag angetan give
Qtdet til to Historikere, den ene as skotsk proteftantisk
Icsstamning, den anden en tysk Katolik.
6. Lord Macauley (d-d 1859) siger i sin bekendte
Eiftorh of England«, 1fte Del Ifte Kap.: »Im des
Sid, da Barbarerne strsmmede ind over det vestlige Ro
merrige indtil Videnfkabernes Genfødelse (): til Ve
Mdelfen af det 16de Aarhundrede) var Romerkirkens
Indflydelse i Almindelighed gunftig for Vidensiab, Ci
vibfstion og god Regen-ing. Mcu i de -sidfte tre Aar
simdteder hat dens Hovedformaal oceret at hindre den
Witze Aand i dens Udvikling. Overalt i Kräften
W er al det Franfktidt, der er gjott i Kundfkab, i
W, i Beistand og Kunst, gjort til Trods for Kir
EI II Ost Metall fwt i omvendt Fisrhold tij docts
III- DeWteog mest frugtbareEgne iEutopI « un
s- dms Regina-Ists nedsunten i Mägde-w politiff
- M og Mc Dorfkhed, used-as de protestans
M M, der MM ver bekendt for dere- Ufrugts
Ehed oq Mark et ved Flid og Dygtickhed bleven for
wdlet til wer og kcm wse sig af en lang Rette af
sie-, Wh, IfMofer og Bist-IN o.f.o., o.j..o.
Ist We M Dtlliuset udicltzsig i 1876
W
Paaftand hat Pufeyitterne i England trolig gentaget
indtil den nyeste Tid. Angaaende denne Sag vil vi alter
give Ordet til H. N. Coleridge. Han siger: »Det er en
Forhaanelse imod den apostolifke Mands (c: Luthers)
Minde, at forivate ham imod Antlagen for Antinoinis
me. Han nedflog med jin Liltefinger mere Antinoiåiss
me end hans Antlageke med begge Hænder.Dersom hans
Lære et en Afenskjæft, maa han selv have vceret en
Samsom for med dette Vaaben omvendte han en
Mængde fra deres onde Levnet Og det samme Vaaben
hat i deres Her-»den som knn var tene Doasrge mod
dann virlet stsrre Livsfotandring blandt de fattige, end
de inest veltalende Talsmoend for Gerninger og iiirtei
itikke can rofe iig af for deres Prædikens Vedtonis
mende.« —- s
8. L uther og R oin. Hvorfor ifle Protestantiss
men og Rom? Det er ikke min Henfigt, at kalte med
Sten efter Protestantismen Men det er niin Mening,
at det er Protestantismens store Skade, at den ilke sont
Helhed hat iamlet sig vedblivende om Luthers Jana
saaledes foin det fta først af var Tilfældet Men det,
der er til Protestantismens Stude, er Roms For-del Og
det er indtil denne Dag et af de mcegtiste Vaaben i det
romerike Hieran-fis Haand at det kan pege paa den ad
fplittede Protestantisme og derved lokfe svage Sjeele
til sig og holde paa dets Bytte. Soni Feige as Split
telsen indenfor Protestantismen fvækkes den-s Villies
kraft, fom tillige er den-s virkfomste Modstandskraft mod
det jsdifke Hierarki indenfor Pavelirten og det beden
fke Slfguderi. og der gives Nceting til to Retninger, der
hver for sig har skadet Kirken til alle Tider, den ene, der
vil gøke Myg til Elefanter. Excluiivismem og
dens Modsaetning, som vil gøre Elefanter til Myg,
Unio n ismen Den rette Front mod begge saavels
fom imod det pavelige Hierarki. er gjort i den herlige
Augsburgske Ronfessiom den lnthersle liirkes Beken
delse.
V. R o m og Lu t h e r. Hvad Rom angaar, da maa
vi fom lltistne ikelne mellem Rom før og esier 1520, og
særlig iiden 1564, da den i sin Bulle og Belendelsse li
Tridentj udilyngede Fordommeliesdommen over den
evangeliike Lære, der er iaa gammel sont den triftne
Kitte.
Før den Tid var Rom Sainlingsnavnet for den
vestlige Kristenhed, baade den vavelige og den evange
liske Siden 1564 staat Rom sin Betegnelien f,ok den
fanatiilshierakkiste Modftand niod Evangeliet Endvidere
maa der, hoad Rom angaar, ffelnes mellem den konser:
ske Menighed, der staat i Daabens Pagt, samleg otn
Evangeiieth Vrudstylker, som de findeci i denne sen-ti
ianit om det forvanfkede Nadverbokd, «- oa jaa det ro
merste Hierarki med Pavehouede:, der tyranniieker nir
ken og har den i iin Bald. Hoad icer Hierariiet angaar.
maa det aldrig glennne2, at det er en Forurwngelje as
det kristelige Leeres og Prædifeetnbede, hvilket ihm-er nnd
skilleligt ianimen nied den lriitne uirke linlwet swnn
af Legnen maa have en Sandhed at llnnge iig til: tin
ellers der den·
lit· Og nu nied Heniyn til ,,Lntl)er«, jeg tnener
dermed det, hans Tiavn staat for i siirlens Leonetsløb
i nyere Tid, da niener jeg, det nden itok Vanikelighed
kan one-Z, at al Protestantisme er Modifikationek as den«
eiiangeliile Bedirgelfe i siirlem iom satte sin niodne
Fragt i hans Virkiomhed, og at de iorikellige Former
hvor Under Protestantismen nu kendes, oed felve deres
Nonne givet dette til Kende.
Tager man f.-.aledes Episkopalismen og Brei-inne
rianismem da er det forslellige Former af det littelige
Eis-bede, der er Zkelneknærket mellem dem. Ligeledes
er Baptismen og Jndependentismen betegnende for det,
der aditiller disse Retninger i Kirken sea andre. Men
aennem alle diese Naone er det ikte vanikeligt at finde
tilbage til Luther. Det er ogsaa altid Vejen, det panelige
Dierarki er gaaet og gaar i sinFordemtnelie af Prote
stantismen: Luther er Hovedmandemcftkekætteren J den
pavelige Bulle af August 1623, hvowed Jesuiternes
Stamfader, Jgnaiins af Loyola canoniferedes eller op
toges lilandt Pavekirlens Helgener, bruger Paven An
ledningen til at betegne Luther som »det stinkende illsyte
og den aflkyelige Pest«, —- hvokefter natnkligvis alle
vedkommende have sig at rette.
Luther-Z Romerkejse.
1. Der er ingen Tvivl ow, at Luther hat unstet i
Norm det et der Vidnesbyrd not for. Derimod er der
Uenighed om, i hvilket Aar han var der, om det var i
Aaret 1510——11 eiler i 1511---12, pg heller ikte ved
man med Bestemtyed, i hvillet scetligt Ærinde han com
der. Derimod ved man, at han ikke reiste eftet eget Paa
fund, men i jin Munteokdens Ækinde
Cochlæus figer, at Aarfagen til Reier var den-ce
at der var 7 Klostre i Sachsen, som var uenige medJoh.
Staupitz i visse Titus. Summe Djemmelsmand sigeh
at Grunden til, at Luther blev valgt til at reife i dette
Ærinde, var hans Starpfindighkd, Sprogfasrdighed og
Dygtighed til at sure en Sac. Ligeledes ved man, at
han pag denne Reise hque en Lebst-geh Johan von Me
checn ic- Rederlaudmr. Am vi her ins-r Name-kei
Ies M will-ji« san Vor det siu Grund i, at Luther
stlv ist-s M sacht-, m end txt- med absolut Ve
W Jstt3ktistcf 15451 detmmeti
M W as OW« sissk M Wis: »Unm- Do
stist wic, m hg just-r ret. M its ihm« (M:
WARRAwa VOLK-Osts
Um.
W.
Vor Tlds Verdeuskrlse
og Studenten-ne
Referat as et Finden-, sein Prosst
Ussisg holdt ved »Hast-list
SubcntkrstrbusPs
Mike d.10.0It
(»Flr. ngl.«)
Der lyder ofte, dog væsentlig fra
de celdres Side, Klage over, at
»Tiderne er onde«.
Der er en Sandhed i denne Tale,
om end Betragtningen er ensidig.
Sksnt det onde onr os i vor Tid
treeder stcerkere frem end hidlil, har
Tiden dog ogsaa gode Sider.
Den holder Ungdonnnen mere as
at se paa, og det vil vi da ogsaa
her
Vor Tid er en herlig Did, det
er en Tid, hvori der er Note, Op
gaver og Jdealer.
Det maa være frygteligt at leve
i en stillestaaende Tid. Det san man
heller ikke kalde vor Tid, thi der er
rivende Udvikling. Rote og Verne
gelse alle Vegne.
Ungdommen trcenger til Opgas
ver, og bryder sig slet ikke em, at
alt skal vcere lagt til Rette for den.
Dersor passer vor Tid sor llngdom
men, da den byder saa store Ost-Ia
ver, sont aldrig sør er set og fals.
der paa alle Unadommens mass-E
ter.
Ungdommen — - ikke Inindst den
akademiske —- hat Troen til Idea
ler.
Det er en secgelig Ad, naar
Jdealerne blegner, sont de gjorde
sor ilke saa Inanae Aar tilbaae Da
dliver alt saa underligt koldt. Vor
Tid hat atter braqt Jdealerne til
at straale srem. .
Ja, der er start Anre, Uceldiae
Ovaaver oa straalende Jdealer. Det
grelder ogsaa Liuet herlssennne
Pessimisterne siaer gansle nist, at
alle Jdealeme er dede her i Dan-l
knark, men det passer ille
Der er ved at soreaaa en Ven
dina, da den nye Tid sfimtes sont
en aryende Dag.
Her oilde seg doa snarere uege
paa de store Verdenskriser
nted standen sam Verden aldria
saa Max-Je til
Medens den russisksjapanske slrig
stod paa, traf seg her i Ksbenhavn
en Englænder, sont var saa straas
lende glad: »thi«, sagde han, »der
oplener vi, at der la v e s Historie«
Fra min egen Tid husler jeg,
hnor betaaende det var at høre om
Slaget ved S;edan her selte jeg eg
saa noaet as det, at der i Lebet as
fort Tid laoes Historie. ,
Men den Historie, der i vor Tid
laues i Øslasien overgaar paa langt
mer alt, hvad der hidtil ek stet. «
Kanonerne i Slaget ved Sedan
er distanceret af, ja intet at reane
mod Kanonerne i TussinIa-Strcedet.
Det var en masatig Udvilling,
der begnndte i »den opaaaendeZols«
Land« med Mikadoens Seit-. I
Den Krise» der opstod paa Felle
vandringens Tid, var ikke ncer saar
stor som den i Lsten nu og tog dag·
Hundreder af Aar, medens de nu
vcekendk surdhykdes i Menueskes"
aldre —
Hvad ital man jjge, nam« man
betragtek Ninos vaaannen af-«
fin 1000-aarige Sonn
Tenne"ch-111pe lod sig itke vastke
as Englands on Tyfklnnds Kammer
i de tidligere Krige. Nu begynder
Kolossen at glippe med Øjnene,
den hat som det er sagt - - »rejsst
fig- har vosket sia on bei-W et
tlæde sig paa.« rette gcelder et
Folt paa 400 Millionen-. "
Anledningen hettil hat vel m
ret Kanonetnes Torden ved Port
Arthur oq i qujima Stkædet.
Den dybeke Aar-sag hat dog væs
ret en andeu.
Ca. 100 Aar fsr Kanontordenen
drog der en innig Monds Ssn nd
til Kinn frq Amerika, en ungMand I
der hnvde bedt Gud give siq den
vanskeligste Bindi
Dei var Mord-Horn dee lM
dwq til Kinn sont eneste Mission-eh
im som m seit-, de- ikutde tust-«
Man op.
J Bittelisheden er det den krist
I W i M der bar stem
W sei-Ocellen- fu OWan
—
sin Haand styrende paa Indien, men
det er forst den kristne Mis
sion, der under vældige Kampe
har fremtvnnget en menneskelig Be
handling af Jndierne
Det var den kristne Missions
Stormand i Indien, Alexander
anf, der 1830 udkastede en
Plan, Skoletanken, fom fknlde bli
ve en nkostiftende, genfsdendeKraft,
og som hat vakt et New, der ikke
kan ftandses, men maa feres til Af
slntnina gennem en felvftændig
Udvikling.
Verden befindet sig i en Gast-ing
som aldrig fer.
De newnte Efsemplarer fra Ki
na, Indien ag Japan vifer det, og
til dem kan føjes nye fra andre
Lande. Det nye Regime i Tyr
kiet er Glimt fra anden Side
ligesom Meddelelser fra Afri
fas Jndre, der aaar nd paa, at
de indfødje nu samler fig, idet de
bar hart om Japans Seit over
Musland, oq at alle ,Iaroede'« nn
skal være fri for de «Hvide«s Overs
herredsmme
Ovad Betndning bar nn denne
Verdenssskrife? -
Ja, endnn hat oi jo ikke fetKons
fetvenserne Nu ’begynd»er jo eaentsl
lia førft Verdencsljiftorien Vi"
Europa-me hat hidtil nok talt omi
Verdenshjstoriem men hat i Virke
liaheden jo ment Europas Historie
Nu beayndek førft to Trediedele
as Mennefkeflægten at komme med
oq forlanger at give deres Jndsatsi
Hund oil der komme nd deraf?
Fra et egoistisk, enkopæijk Stand !
pnnft har man talt om den ,,,1nle
Fore« i den Betyditina, at siina
stnlde lasre at btnge Kanonen oa
saa med sine vældjae Hazre dlioe
en Fare for »den kmide Mand«s«
Herredønnne ;
Tet er det naioefte lldtrnk fot
den »,1nle»are«.
Aloorliaere er det, naar der nted
den anle Fare cnenesz det, at Ja «
dauert-, Kinefere og Hindner tm
der frem som virtedygtige Kon
kurrenter til enropaeisk Jndnftri on
oil lunne deherske hele Markt-der
Den Fare fan blioe af nmaadelia
Raskkevidde
Og doq er vi ikte naaet til Bunds
i Snnet paa Futen. :
Dei stkrfte Spergsmaal er ikfe
am Krige eller økonamiske mier
men det ftørste Problem er Ver
dens aandelige Udvik
lina, der er afhcengig as de ide
ale Krasften der sættes ind deri,
oq hvis Jndvirkning ikke maales
efter Kvantitet, men eftek Kvalitet.
Hvorledes er Stillinaen da paa
dette eraade i Osten?
Ja, her er de ideale Kræfter op
brugt for Aartusinder fide-m derfor
er Lande-ne faldet i Søvn Det abe
gribelige, at disfe Landes Kultur
nn tun er en Skygge uden fremads
drioende Kraft, fknldes den Qmstæns
dia’hc-d, at de ideale Kræfter er stup
pet op, og at der nu kun leves paa·
ydre For-mer« «
Tet er Vestens Jndiats, der bar
bkagt Rat-eh og alt, hvad der nn
deines ftemad, skyldes Paaviktnings
fra Besten. Den vaagnende Per
spntighedsfsleue ek den«
dybefte Bevæagrund
Personlighedsfølelfen kendtes ikke
under de gamle Fothold Det et;
den triftne Missions Opdragelfes-«
mctoder. der er blevet indpodet is
Folkene og hat scabt Betingelserm-"i
for den nuoærende Veveegelse i
Hermed var doq kun Mulighedev
ne gis-et Hvilke Jdealet hat Uds
viklingen nu!
Zpøkgek man eiteln -hvad det er,s
noale saure-: Natukvjdenskaberne
Det er ganske rigtigt, oq de hat
ogsaa den-s stoke Betydning, idet de·
lkabet nye Livsbetingelfer, Lins«
midlek og -veje
Men aundelige Jdealer brinqes
der Mc ad den Vei. ·’
Fremdekes bringet Europas Os
sten sin mangeactige Instqu og
Wing. .
Dei er sanfte W M qiver
itke alone vor sit-Mk. m osfaa vor
sit-syst
Neu denn- Zilofefi er endt nnd
M- iom den mutt- ende nnd
Itkendecsen If den wenn-stellst
M III-Mk o- lfsuqx met
sahn Ort Ists-iustiti
g
s .
H
w
Inwrkede Opsindclfer, Damp, Elekjv
tricitet, Luftskibe, Kanonen Lege
videnskab og Agnosticisme, den sto
ke isemmelighem »Vi ved intet unt
en Gad, om Livet efter Didoty vi
sendet intet, der ftaar fast, innen
Vesteinmelse for godt og ondt, alt
er tclativt.«
Var det faa del bete-? Var det
virkelig alt, hvad vi formaoede at
bringe Licen?
Og vil ikle dcnnc Europas Ind
fats jnarms blioe en Forbans
delse end nogcst godt?
J en indiil Aufs bar cn Hindu
udtalt: »Im-n tachs fm Indiens
FolL dct most roligiafo i Vordem
og dermed bot-stach seloe Grund
volden for det, der basrekc Mit- os
vor Tw iaenk Nin osJ m Gnd at
tro paa!«
Hund Kinn og Japan angaar, da
er Folket net ilfc faa rcsligiøft fom
Hinblickan »Im nmnskc til Gengwld
nim- moralsts
Japan bar under Jndflydelfe fra
Besten sonst jin reliqionsløsp Stole.
sont der oqsnn txt-beides for her i
Tnnmarlc ou Uduiflinqen detovke
vifrr flatt, at Follclinestss Moral
undergrave5, den, der hat væket
cbases
Dikt
Avoid Caustic and Acid
Use
obs Inst-,
cis-anset
This handy. all-«roupd Clænss
er is entitely free from caustic.
seid and alkali; it is hygjenjc,
cleans mechanically,notchem—
ica11y. It is not only the saiesh
but also the easiest and quickæt
clæuser ever discovered for
cis-»Jag, set-abhan
scoursng, Post-hing
lt is the only elend-er to use on müh
peils, Pens, septnton nnd on tU coohiag
utevsils. Use it tot IU cleiming through
out the hause.
»ou- fo cis-s- Mmions Do
seit Wsy—sprinkle Old Durch choos
et on - cloth or spat-ge, just dsmpened
mitsciently to hold the powder, without
duztjng, end apply to the gis-. ruht-ins
briele- Then polish
sit-h I dky cloth und ,
I very little Old Durch -
cleanser. If the -,-«
above directions are ·
tolle-vers erkelleut re
mstr will be secure-i
with los- Iork than
by orcünary method-,
oTsii gis-: «
Konzert
sTOKAKTSDE
llllE-Exl(llsisl0NlER
Mkkl DEI CAULS PAAUVEUCS
OWWJ LINE
EIAZLSIU NOT
ZIKKEIIEM llariglt il og llygye
Also Kokorder slaaot
CVLK ATLANTLRLN PAA
IMHE Io—Tim. 41 »i-.
KMIT Tlll TU. sKAIMIUlEI
UTS IU bis-»muka can-mass
LUSITIIII se MWETMII
HILVIZTS IIONCEK
F ro sus- er lumjsnk -«s3-l)sgs:" still-s
7’ l »so-J lang-s- 32.UUO russ. 70.000Hkt.
IOISrste was-pl- otj sisqsntcste s Vorn-m
bit sjz fix-sie moo IIIIHZL NIE Osmia-II
CA RONIA mobdsitskkuoi
"»««0«· s- fI,-« » so Rufs-l
L « s ’:---i tun-L » 20 000 Tc I. os
L-« AS DE 81 OIIST I; l Vlcllljklk
U--· — er« Ode- fik» sgn l-s-k-ocml«ue Passiv-wenn
CAMPANIA
«» sknä lsn To 000 n- stskfsftsf
)-s.I-7.sI-1·kaLITT«ICC77 U Einst-k- s
"-« Nin-v »-k- v-r««·1ch«tcm«
Dei Hisamgmssntgs Ochboltikkus Ist-poss
svsi»».-«p...». »Es-WI» M
70 II II gib-Hi bsm is »Um sum ts» Ort M
»Bist-hats so- »du-Un
UAUIILTANlA N. Y. 9 Not-.
LUZITANIA N. Y. ls Nov.
lVILIkNIA Dosten- 22 Nov.
MAUIIZIANIÄ N. Y. sc Nov
ZAXUNIA Imm- d Ost-.
cAHPANlA N. f« 7 Ucc
cAIoNIA I. I. lsf Ist-.
UÄUKDLTAUIA N. V. I7 VOC
säh c II nie IWIOD
— —
f
II an W W m
Läg-Cis I las-m Uns-est
I. — M VÆhpla