Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 25, 1910)
1 .,Yansheren··. » II Musng stde oh Dplyss’ stlad for det haust Fell ’ f i Untern-, » IW Cl DANIBA LUTIL PUBL. AOIJSIL Obst-, Reh-. «,an« upgaot book Tltsdag og Indus Iris pr. Ausgan II Hofes-be Stum- Il.50. Udlmldet U.00 Bleibet eklalei i Just-nd Mllnz Baum-O Uhressefomnbting og met Ins-elende Blut-et Greises-eh pAleH LUTkL PUBL. Hollsbs Visit, steht. Matt-n U. M. Anders-n Ile sldkog til »Dansteren«s Stuhlsle Ispudllngeh Koneipondancer og Quillt « Ihn In, bei-es odresfetek A. M. Indessen, Blau-, Rest. Dator-ed at Blelk Postotssce as second slsss matt-on Advent-lag Rot-es made known upon Ippllwtlom Z Ali-the af Utezelmæssigbeder veo qulsen bedes man klagt til det stedlige Hohes-h Skulde del ilke hiælpe, bebst Is- heuvende sig til «Danskeren«s Mot. Rost Nein-ne Verwendet sig til Fett, der Maerisladeyentm m at ksbe hos dem stetka at fqo Oplysning om det named-, W De altid omtale, at De los Konfisk Ittet i dette Blu. Der vtl me til gen Ists Nym. Der foktælles, at Guvernsr Brown i Georgia hat benaadet 22 Vicenz-, sont var kendt skyldige i at have staf fede ham ulovlige Summen Hass mente forwodentlig, bemækker en Kollega, at hvis ikke han benaadede dem, faa var der meppe nagen an deu, iom vilde. »Vi bydet de 1200 nye -Abonnen ter velkonmren, jktiver »The Lu thetan«, maa de blot vedblisve at lese Bladet, indtil de bliver vel tendt med alle Sider af Kirkens Liv og Arbejde og grundigt interes ferede deri.« Naar mon vi maa by de de 500 nye Holdere af »Danjte· ren« belkommenP J »The Priesbyterian Banne-« Publicereö en Rætke Artitlet om Mit-terms Fotming«. Der hat væs tet strevet mange Artikler bekom, og mange hat anhefalet Sagen, men Sieme hat hidtil været inm. Enhed i Tro og Lære maa qaa fokud for Enhed med Hen syn til Organisation H Spiritualismen. Secretæren for( «Metropolitan Psychical Society" i New York modtag et Brev fra Prof. Willicm James oed Harmtd Uni versitet tort fsr denne døde. For tm at prsve de forskellige fpiritisttfke MediersEvne til at tale medAandes verdenen udlsovede neunte Foreving en Beltnning af 81000 til hvils set som helft Medium, der ved di rekte Kommunikation med Profes soren kunde gengive Breoets Ind hold. 50 Medier gjokde Juki-get, men ingen af dem hat formaaet at sige, hvad der staat i detteBrev, Sekten-ten siger, at »ingen af Bre vene betet kingefte Spur af Uds tryi, iom Professor James brugek i sit Brei-. Der er Hentydninger til fakstellige af Professorens Slægb singe, men htjft ukmekte.« Phillipi Brot-IS cm Bibelens Juspitatioa. J en Tale for teoL Studium- i Mk Deman, Maus-, 1886 M han: »Den Teori. som m et saa popula, at Okdene I Miit-s ill- et inspiretede, et tm Ninus-, men ikke diss- Lin-J Juni Menaeske med en FingetbPH fuld of Hier-ne vil gsre det.« En uns Mand, fom nylig blov pkæfteviet i New York, bad om at blive til-ladt at have jin egen Au skuelfe angemde nogle Grund »1ætdomme i den Kirkeafdelinm hvis Præstefkab han føgte at ind Itræde i. Dei fortcelles, at man an Jfaa det for «et Skridt fremd«.-at Lhan alligevel blev ordineret. Det Ier dog et Sktidt, fom den lutherfke Fütte, der Insker at bnge paa solid -Grund, ikke vilde tage. Der er næppe lyse Udiigtek for Dahlmans Valg til Guoerntk i Nebr. ,,«The Nebraska Stute Ca pital« levetet sag graverende Af sløkinger af Dahlmans Færd fra den Tit-, da han var Sherif i Da wes County for 12 Aar fiden, at ingen Vælger, som Inster ærlig Forvaltning af vore offentlige Em beder, kan —- alene af den Grund have Lyst til at koste jin Stemme for Dahlman. Bote heim Stolen Ameritanste Rigmænd hat jat Ver-den et paaslsnnelsesværdigt Ets empel ved deres kundhaandede Ga ver til hsjere Stoler og Videnftas bens Fremme. « J Fjor tilflsd der Chicago Uni Versitet 81,899,755; Columbia Uni versitet fik 82,207,501; Cornell s1,417,304 og Harvatd og Yale fit lignende Sammet Og, som vi meddelte i Fredags, hat John D. Roclefellet nylig ilcens ket Roctefeller Institut for medi cinst Uderssgelse (medical research) 83,820,000. At slig financiel Ststte i hsj Grad giver en Anstalt Evne til at lese sin Opgave, det indser en hver, som forftaar sig paa Stole virtsomhed. Tisfe vældige Bidrag til ameri tanike Universiteter, og dekigeni nem til Oplysningens Fromme, har man tagt Markte til ovre paa den anden Side Havet. De hat vakt i det mindste Tysl lands Opmærtsomhed og maaikc sdets Misundelse. Men det manglet jo de mangc zog rundhaandede Millionasrcr. «in 1hvad gør man fau? » Jo, det bereites fka paalidolig IKilde at det er lytledes slejfer Wilhelm at samle 82,5»0,000 til Universitetet i Berlin. ; Bisse store Universiteter og Vi denstabens Arnestedek bar derei store Betydning. Selv om Videnfkaben misbruchs af mange, og meget udgioeg for Videnstab, som itte er det, iaa kom mek den virkelige Videnfkab Men nesteslægten til gode i mangfoldige ständiqu Og al virtelig Videnstab skal ogfaq not til iyvende og sidsf Lom tne til at tjene Sandhedm Deka man det dgfaa par-sten nes, at Mænd fom Nackefeller, Car negir. Vandetdilt og andre giver Penge til gode Anstalter i Stedet for atqu dem pag Kistedunden. Wen ogfoa vor Opmærtiomhed hat Milliongcveme til de store Uni-, W mä. Jkke lot-, et vi midundee Univer sitetkme den Steue, de faar fra de ftm ngemtadoter. Lad dem Aste deres Wing. Neu pi he- qsqs M, dek! trænget til Stitte im godt fomk sogen F Oe vi Wer sitt ikke at klts it M Øket eer Bist-es fes de W Wange -af vore fremraqende Od dragere og fædrelandselskendMænd set Monaten af Kristendommen i fvort Skolefystem Og den famine Mangel klebet ved de store Anstalten jomMillienæs retue undexststten Dei Ton vel endog anses som Regel, at baade Lederne for og Un derstrttetne as vore "ft-rste Univer siteter er vantro Menneslek. De betragter Videnskaben, den Videnfkab, der opnaas ved »Re fearch«, iom det dele. Men den htjeste Videnjkab, Vi denfkaben om Mennesketö sande Lykke og Velfærd for Tid og Evigs bed, den ovekser de. Her er det, Kirkeskolerne i Ame-; rika, vore højere Stole-: ibekegneH mua træde til ; Amerikas Fremtidshaab can ikteI bygges paa de højere, kristendoms ; lese Universiteter. H Derfor er det af ulige starre Be . tydning, at Kirleitolerne bliver un derststtet og sat i Stand til at uds folde en rig Virlsomhed Men cyvem ikal ststte dem? Mil lioncererne blioet det fikkert Me Hvefn fan? » Jo, vi lieh-ver slet ikke hvers ken Amerilas Millionæters eller den danske Rigsdags Stem. Der et Rigmcend not blqndt Danfks Amerilanekne til at steile vo re Stolen —- ogsaa blandt vokt danske Kirlefolk· Det mangler maaske bate, at de faar Syn for denne Sags umaadei lig sinke Bewdning —- for Mangel paa Villie lan vi da ilke vcece bekendt at tale om ! Og for svkigt san vi jo san laer af Kejfer Wilhelm — »famle«, ianile siøkke og mindre Sammet-, saa det bliver til een stor Sinn Tet Maa1,vi for Tiden hat sat? os, at samle en Jubilæumsgavex paa 825,0()0, det liggek slei ikkei san heit. . 1 Der er utvivlsomt langt over 25z Mænd inden for vor Kirles Gram-; ser, iom kunde give hver 810004 udcn at fole det stott. Ren san er der jo saa mange andre, der can og vil viere glades oed at give langt mindre Zum-; »wer. · Vennet, det er paa Tide at slwnsi jke denne Sags umaadelige Belde Kerlighed l Haand i qunty Siden EdinburghiKonfereneens Tage er Spørgsmaalet om Sainqts bejde mellem eufelte Missioner ude paa Missionsmarten bleven iærliH hrændisnde. Bette Samarbejde hats allerede sat fine Frugter eftek Frels ferens Ord: ,,paa det at Vetden kan kende ———«. Fem of Missionetne i Peking — Londonermissionem Amen-icon Voard, de amerikanfke Presbytes rinnere, de amerikanste Melodister og unge Mænds kristelige Forening —- hat MI. »Kr. quU dannet en evangelist Forening, der fcctlig hat sat fis som Maul at naa de Lag af Befolkningen, der er fer tig aber-n af Evangelist Man hat begyndt at foranstalte en M Bilder ved forfkellige oh de store ,,Tempel-Markedek«, deri holdes i og rundt am Peking, es des-ges af Titusindet as Mennefter samt lägeledes spat at naa nogle of de Tusinder af Sile-grimme iomI forttager dere- aatlige Valfart tili et of de ferlig der-me Stemper i Proviner Resultaternr. man bar nat-et Ied sacledeö at m Gesund i M sted bin-away hat aller-de meef nieset Wende Æ man hat-de reist, der fah-; heldt 200 Siddevlqueh var hvek Das W as en stille ca unmerk ism Als-wissen ! Ei Tit-eines leg-. Im femme UT lom den kktftm Mmished ist-er Evangelist ud til Osten med en Kraft Tom old-is fir. du«-er Mien- Oedenitab ins i Itstrss Its-dyn selv i tu VI W Wis. TM lsud. sinds du Mk slot u hast WM, III III- et sat Md, Ist III-s Hi III MU Ig . s s « W h- - Wer man siq altsaa i det 20. Aar hundrede en Tilflugt i Jndierneö og Perserneö· Religion. For kort Tid siden fandt der endog i ZarathustrasiSamfundet en Vielse Sted efter MazdaznawRitus (d v f den stoke Mesters Tat-leid hoowed man fulgte alle de gamle fymbolske Ceremonier Evangeliet i Korea -" Japan hat ved sin Annekfion af »Chosen« (Kokea) med eet Slag lagt Ho Millionek Jndbyggere til Kejjerrigets Folkemængdr. Hvilke Fslger Annelsionen vil faa for Missionsvirkfomheden, er iendnwikke til at fokudie. Der kan viere Grund til at swa te for, at den nye Hei-re vil se med Mistænksomhed paa dem, der vil gøre Forfsg paa at opdrage vgl rejse hans Slave. Ganske vift hat Japan hidtil ikke direkte langt Hindringek i Vejen for lristne Missionærer i Korea, men Japanernes Ovetmod har ofte nan sleliggjort Arbejdet. Men der er Grund til at tro, at ogfaa denne nye Trcengselstid vil aabne Hjektene i ,,Morgenstilhedens Land« for Evangeliet, og at den religitse Frihed vil vate ved J Juni 1909 var der — ifelge; »Miss. Rev « —- i Korea ca 42,0()0v Medlemmer af den protestantisle Kitte, samt ca. 50,000, der soebe tedtes til Daab. Der findes lun ca. 300 fremmesz de Missioncerer. Missionsarbejdet gekes for ftsrfte Delen af koreanske Lærere og Evangeliftek, der dels« er frivillige Ardejdete, dels under ststtes af den kareanske Kiefe. Man her-er undertiden herhjemme den taabelige Jde fremsat, at man ital vente med at fende Missio11æ-! .ter ud, til ens eget Land er bleoenj helt gennemkristnet. : De unge koreanfke Kristne hat en bedre Forstaaelfe as Guds Pla-; net. Fokrige Aar iendte de kokeanst ske Presbyterianekc felv en Mis-l sionær til Mantchuriet, og ved Mesi todifierniss Konserence for nyligT i Pyengiyand —- den By, der ers lendt fra »Im Fotposilampen« befluttede Fioreanerne at sende en Missionær til Kina i Naar en Koreaner er bleven fort til sitiftus fsger han ftrals fom Andreas og Philip at fsre andre til ham. »Ist Demle i En Kirketet. : HIsten er forbi og Travlheden er! overstaaet. Vi Farmere faar igen lidt Tid til at lasse og strive· Jeg maa derfor iqu i Lag med det oms talte Enine, .,en Kirkeret«; thi det ek endnu noget ved den Sag, som. jeg itke ret tan forstaa, og jeg er« heller ikke helt tilfkeds med Ju lius Vorcks Some fokleden i »Dan ikeren«. Men hvokom alting er, saa er jeg bog Or. Borct takncmmei lig for hans bercdvillige Sonn men unwle at jeg fremdeles gsk et Por Bemmkningcr til samme. Det synes nemlig at fremgaa of Dr. Borcks Artikel, at han for en Del undervurderek Kredsformæns denes Arbejde i faadanne Tilfælde. hvor der er opstaaet ijftmaal i e» Meinst-ed , F Er det dog ikke Tilfældet, at, man til Kredsfotmænd vælget dens dyqtigste Mund iblandt Kredfensj Priester? Hvis faa ek, but-de hans fo dog være den Mand, der smlis er i Stand til at anders-ge og hin-« me i faadanne Saget, som mulig maatte opsomme i Indiens Mes. nich-der Z Fremdeles mener jeg, at nur« et Mensghedsmedlem of en elleej enden Grund et udtkaadt ellet ade lssti ss keusch-deu- ho bat en. suqu tapt si« Nu tiI at sqkdks ais Mikrokosidethelemettllat blive httt Its W, at htm bot sum km M see laus- m Ewi HE ksssx Z it «- E Eg - sss k I ? I IFZT z «E ii « - i I kan Dr. Bank overbevise mig am det medium, faa vil jeq være hanc meget tcknemmelig. Dog, jeq ladet mig kun ovetbeviie af Guds Ord eller klare Grunde, men hidindtil er jeg ikke bleven rollet i min Me ning den Sag betreffende N. H. W in d. Rossi-seit our Misiioueu i Afrika. J Augustheftet af ,,SccibnersMas gazine« imsdegaar sRoosevelt den Kritik, der fra oisfe Sider er rejst mod Missioncrrernes Arbejde, og udtaler bl. a.: »Ve, der millerer over og ier fkævt til Missionsakbejdet i Afri ka, og som indsktasnker sig til at paapege de fiktert altfor talrige Fejlgreb, Missionærerne hat be gaaet, og de omvendteö lcwe Stand-« punkt, vilde gsre reitest i at regne. med, at selv om det Lys, disse sidsj ste er sørte til, er foagt og dunkelH har dette Lys dog i det mindstej fordrevet et Mitte, der ikke tun-z de occre tykkere. Saasnart de jndfødte Afrikane-4 res Religioner —- i Vikkeligheden hat ingen af disfe indtil nu udi oiklet nogcn Moral — kommer ud over det mest primitiveStandpunkt,« sasktig i Midi- og Pest-Afrika, givekZ de sig Udtkyk i ufigelig Grusoms hed og Umoralitet. Zelv den most fuldkomne KrisI stendom er her et umaadeligt Frem stirdt. Hvok Haltet iom i Uganda, ekij intelligent, og Missioncererne for-H encr Nidkærhed med praktisk Sanö,, er Refultatet forbavsende.« i l Btev fta Japan. XIV. Egentlig havde jcg mein Lyst til at flrioe noget om en frygteligOver-« fvønnnelse, som vi lige hat sonnt-m leoet og været Inidt i, men dct er bleuen lagt hen til mig at skrive noget otn vor Pinsefcst. Det er jo rigtignol nu saa længe eftek at det tun bliver nogle Minder fra den; men jeg vilde gerne am tale vore nye Medlemmek, iaa J med mere Interesse kunde frem bcete dem i Fort-Innen. Der var seks iom havde faaet fuld Daabsfotbereldelse og hjerteligt« ønslede at blive optagne, men kun Halvdelen fik del bkagt til Ude relfe . Mes. Eguchi er fuldt ud overbes vist om heut-es Trang til en Ekel-' ser, men hendes Mand er bange for at hun maafle fkulde faa for meget at gsre med Kvinder af en Klasse lidt lavere end hendes egen om hun blev dgl-L Han er ser »Mi sten« af den Stags, iom vi des vækre findet ikke iaa faa af nu om Stunden Fsr var de nærmest at finde i Hovedstadem men de er itle længere udelukkende det. De hol der paa, at Kristendommen er ret ged, men det er der ogsaa meget af, de gamle Religioner der er, og ats tro nogen af dem helt igennem, vil«. de ille passe fis for et mosz Menneske; man maa taqe det dedstep af alle, hvad et 20. Aaklmndredesl Menneske fevlftlgellg er fuldt nd dygtig til De hat nu dannet en Kirke i Tokyo, hvor Kriftns ikke tilbedes lmodekne Mennefket bedek ille),« Inen cekes samtnen med Opnfucnts, Buddha og de aamle Maasse Hel kes(iom det almindellge Falk an see for at vcere Guder og tilbeder sont faadanne.) At de hat affkaffet Daaben et io tun hvad man Lande« oente ; Der-es Leder et en dyqtig Mand. Dei Iar jeq All-ragte i Tokyo ( 1898 —99) var dan en min, vix-klein« kraus-list WW lmj alvotliq paar-tritt En Akteu, vi havde Wde i Wes SM hadde jeg talt om det umwendtes Menneikes Afnmgt til at spie felv det, fom alvorliqe Mennefksdnim for at væke ket og godt M stos til at opfclde Guds s«t1.·en:i«.lx Jeq beugte den værkbrudne ved Mes da Dom som et flaqende Billede paa Mennefkehedem han udbrsd den Aften paa en rolig men dybt fslt Monde: »Ja, den Mand, af mæqtig i 38 Aar, er jeg«.0 Sau kom ban regelmæssig med til Mtderm i lang Tid, men —-- —- jo, han sit fat i et Blad fra Tokyo, »Vejen« heb det, det lsd godt, let stteven var det og det tiltalte det ftolte Hierte »Vejen« var ille Kristus og ydmyg Annammelfc af ham, men de gode Krwfter i ens eget Hierte og en mandig Beslutning om at nd vikle dem ved Hjælp af Buddhas, Konsucius, de gamle Japaner-es el ler Kristi Lære; ,,Vejen« et Orga net for overnævnte Kitte: nu th vrt han den Vej, faa han hat itte Brug for os eller vor gamle Bog, og hanö Hpstru maa rette sig efter hom, fksnt det var hende en weget bitter Stuffelse ikke at blive Mt nu. Den tredie var en ung Pige, der i godt et Aars Tid hat lært fu gelst hos min Halm-, og detved tom til Hirten. Her sagde Fadeken nejl Han hat stiftet Kone tre Can ge med regelmæssig 10 Aars sel lemrum Tre blev dsbte As dem var den fskfte en sen inde af den fidst omtalte, de fulgtes ad, dk de kam og bad otn engelsk Undervisning og hat fulgtes ad si den indtil nu, da Faderen holdt den ene tilbage Den dsbtes Navn er Moti, hnn er fka en ftøkre Landsby en lille halv Snes Mil Nord for stumme Den anden var ret en of vore egne. Jeg hat sikkekt fsr fortalt, hvokdan Byens Vicepofunafter beig te to smaa Vorn til vort egetsjem lige fort eitel-, at vi com til Kaku me: de hoc oastet reaelmæssige i. Sendagsfkolen i alle de Aar. Den celdfte af dem, Broderem blen« dtbt for 3 Aar iiden og hat været en ivkiz Kristen og Arbejder fidenz nu blev Seiteken debi. Lad mig for tælle her med det samme, at de nu bar ngentlige Moder i dekes Gjem for dekes Fokældves Skyld; de et i det mindste velvilliqe Haken-e Deres Navn er Jnadomi. der frit tun overiættes »Snirerigdom« (J na, eller Jne, er de unge Nisplans ter, for de blivet omplantede, de et qltiaa lidt mete end Spirer). Den tkedie er en af Jnadomis Kammemter i Handelsskolem og den « tredie iblandt hans Kammewier »der er bleven del-E: vi sit first nied den Familie at gtke ved at Inn Huftru underviste en af Dstkene i udenlandsk Syningx hun er endnn ikte bleven Ktiftem men Brodes-end Velvillie vaktes, faa han vilde islge sin Kammetat hen at here og den ene Gang blev til mange. Alle-ehe i tangere Tisd hat-de det været klart hvem han tjente og tilhtrtr. Men Pinsedag havde vi, M di endnu ille bar haft her i Kumme: vi havde -« Konfikmatiom Det var gansse vist tun ver-Month men det er nof mutigt at det bli ver af Betydning for ikke saa faa flere end ham seh-. Monden var Neaeringsadsokat sprosekuting sum-new Jwakurs (Klippehus). 16 Aar gammel blev han Kriften of Qverbeviöning sc blev dsbt ester en nieset mangel fuld Forbekedelfe, da han levede langt fka Missionær og Kitte. Sau Iom han til Tokyo oq b gnndte at drive med Sttsmmem oantto i den For-stand at hu wiolede ont Sud- Tilvcrelie elle Iriftendomnieni sandbed« der ble ban gibts-, men tkoende, san hu Mied- l syndsforladelsens M oq tatst- andtns Heil-MI, dst m den beste Me: men nu —