c
M
sssanfkeretw
I Wentliq Its-bebs- os Vplyss
Uns-blat- for vet haust Falk
i Ame-its,
IW If
DLNISF LUTE. PUBL. AOIJSL
IM- III-.
YMIUUW udgaak hver Tit-bog og Frei-as
Pris Ir. saman
It Wed- Stmer Il .50. Udlandet IIOO
sind-: male- i For-sind
Miit-H Letaling, Idmsefotandring og
sitt Ingaaende Bladet obtain-M
DAleH LUTH. PUBL. IIOUSB
Bleir, Iebt
Redaktsn Il. M Andetfm
Ist Bist-as til ,,Dunsieren«s Jndholb:
IMlisqey Komspoudancek og Anme
I Mbedes adkessetett !
als-rieth Blan, Reit.
Eures-ed at Blatt Poe-sowa as second
ILIII wette-.
Advent-ins Rates made known upon
OppMiom
s Iller as Uregelmciftghevek veo
Ists-selten indes man kluge til vet sttdlige
Weh Skulde det ikke hjælpe, bebes
M Wende sig til ,,Danskeun«g«
sum-.
Its-r ist-ferne heut-endet sig til Fett, der
MeketiBladet,enten so- ak ktbe hol dem
Oserfot at fua cplysning om det sinnend-,
W De altid omtale, at De san symme
Itutet i bett- Blad. Dei vil væte til gen
M thie.
«Tag jer i Agt for Rooswelt«,
advater Dommer Parier. Lad os
se — har han ikke rejst dette Strig
en Gang far? »O. B.«
En Sagfører i New York, der var
Administrator for et Bo, der reg
nedes værd s7,500, hat endelig le
oeret 8750 til Arvingerne. Vor Kil-;
de mener, at han gjorde det for atl
bevife, at han var ingen »hog«. i
Revolutionen er ikke alt, hvad»
Portugal hat paa Hei-Indem Det hat
en Nationalgæld paa 8800,000,000.
Dets Jndsbyggerantal er 6,000,0()0,l
— altsaa en Nationalgæld af 3133·
pr. Kapita.
Dersom Mayor Dahlman tilkom—
mer Kredit for Omahas Franftridt,
i de ckidste fire Aar, som han ogE
bang Venner synes at mene, saa
kan"Omaha, bemærker Omaha Bee,
flet ikke staa ved at lade ham gaa
til Lincoln og lave denne By til en
RivaL
»-Gud skeLov for de gode Eiter-ret
Uingerl« Dei var Mrs». Wellmans"
glade Udraab, da det fttfte Tele
gtam modtoges om, at Wellman og
M Kammerater var redede om «
sotd paa Dampskibet »Trent«. Uds
wobst udttykte tillige den Lettelsens
og Taknemmelighedens Fslelse, som,
Iik igennem alle interesferedz der
Oasen forud ingeu Melding havde
modtaget fta Luftfaretnr.
Dei britiske udenlandste Bibelsels
. M hat just Mfsrt Ovetscettelfen
of Matthæus’ og Johannes’ Evan
geliewe paa ,,Namau« , et Spros,
sont tales af 40,000 Kannibaler paa
Sydkystrn of britist MiM.M
Ist Markte til Fessanew Tom
Iuds Ord vil vitke binndt disfe
Mibcklec Men formedentlig skal
It first let-e at lass-. Hm fvækt
Wabeij man være blandt
Mos- Deduiztget
Q- ste ca- sf Batteubetz .
W Birmin- qunebqtm h
Iseässkdenwspaaste Arm
—
deres religisfe Ftlelfetz san Lende
de betænke, hvad der fker andre Ste
der, i Lande, hvok dereö Bebt-Gehe
et den herfkende.
OTTHe Luth-«
Luftstiladfeux
Nu, da Walter Wellmon hat
gjort sit Forsøg poa at gaa over
Atlanterhovet i Luftjkib, maa deti
være betimeligt at udtale fis om
Luftsejladfen. « f
At man er naaet et godt Stykfe
fremad med Hensyn til at fake gen
nem Luften baade i ftyrbate Luft
skibe og med Flyvemafkinek, det
maa indrommeT
Og faa er der de, som mener, at
Luftfkibet og Flyvemaskinen est-Gang
vel naa at blive almindelige Be
fordringsmidler.
Er der Sandsynlighed eller end
og Mulighed for, at faadant vil ske?
Lad os fe.
Pricipielt set er der intet nyi
hverken i Ballonfart eller i Flyvs
ningen.
Flyvningen er saa gammel iom
Stabningen Dei er i Grunden un
derligt, at Menneskene ikke hat leert
Fuglene Kunsten af for
J Og Vallonfakt —— jo, ogfaa den
et principielt saa gammel som den
sfsrste ngssjle, der hcevede sig over
»den tangere Luftart·
s Hvekken det stykbqke Lustskib et
ler Aeroplanet can kaldes ny Op
dagelfet. Det er kun Anvendelse af
altid kendte Naturlove.
Helt anderledes forholdet det sig
med baade Dampf-kosten og den elek
triske Kraft.
Netop den Omstcendighed tyder
paa, at Anoendelfen af disse gamle
altid kendte Naturlove aldrig vil
blive af praktisk Bewdning.
Vi paastaqr ikke, at det ftyrdare
Lufstskib ellek Aeroplanet ikke kan
komme til at spille en Rolle i Krigss
førelse
l Log — —- hvcm mon vilde holde af
,at fort-ne eller flyve saa langt .ind
over Fjendens Ztilling, at han
kunde udfpejde noget as Bethds
ningl
Det Vilde oasre en slcsm Ztilling
zat væte udsat for Fjendensi Eint-J
ii. Der er stsrre Sandsnnlighed for.
at Bei-kommende kunde faldc ncd i
ZFjendens Leit, end at tmn Tkuldis
ihringe Mclding til sin egen
j Men san som praktisk Beiordrjngszs
Imiddpl -.
Der er ingen rimetiq Summen
ligning med hverken Taxnpstibzfam
Jernbanefart eller Automobilsart
Hvad felne Sejladsen ming da
er den jo meget gammel. Den hat
været praktisk, saa langt fom töt
storien gaar tilbage. '
Men det er Anoendelsen af Dam
pen sotn den vceldige Brit-kraft der
er den store Opdagelfe.
Der kan fares sikkert baade paa.
Land og Band. « ,
Londet er et fast Legeme, hen
over hvilket uhyre Ladninqer kan
sites. .
Og Vandet er et saa tungt Ele
ment, at et halt Lege-ne (et Stil-)
kan bete lige saa tung en Ladning
som Vægten af det Band, Stil-et
presfer ud. I
Lasten taaler ille Sammenlig
ning hverken med Land eller Band
fom beteude Element.
St Luftstib san aldkig bære mete
end Forsan i Vogt mellem den
slmindellqe Luft, Wen driver
ad, og den letete Luftart i Bal
Ismen.
Stint Netde eller FlyvemcH
sinken virket efter et fotfkelligthins
eip, neu-läg Wams af
Lytta-, sag lidet den af tneietttliqsl
W W lau cldtis Orts
sind-, fes der ktm fragte- tunwe
Sei-stand- sf Wen Wisse am
nest Luft-it
W
W Vejrforbold. Eva-keusqu
.i’bet eller Flyvemafkinen ist give
Läg i Lag med de oprørte Elemen
fer
; Qg san endda——hvor mange W
ker er ikke felv Mesitene msdt med.
Dei et baade Wellmans, Zeppe
lins og mange andre Eksperimenter
Bevis for.
Det er ligefrem grufuldt, faa
Fiort et Procenttal as Luftens He
Foey der swttek Livet tit.
Dei er et SpsrgsmaaL om der
ikke but-de fast-Les Stopver for en san
livsfuklig Sport.
En uy Tekstmkkr.
«V.I"I'. Paascken.
(J denne Regka der regnet 4
Sindage til Paaskefesten forudew
l
»selve Paaskedag er Reiten af Evan
gelisternes Beretningek om OpftaniI
delfen medtagne). 1
Paafkedagx Kkifti Opftandelfe. .
Luk. 24, 1—9: Kriftus, den les«
vendcy er ikke blandt de dsde. I«1.Y
Kor. 15, 12———20: Hvad der berors
paa Kristi Opstandelse. SalmeH
Us, 14—29: En triumferende
Lovsang fra det gl. Test. H
l. Sandag efter Poesie FortsættelseH
Joh. 20, 11——18: Kristi Opstans
delse bringet Glckde og Akbejds-«
evne. I. Kot-. lö, 54——58: Liv,J
Seit, frugtbakt Arbejde. Ezetszs
9—«14: Liv og Aand i de djde’
Ben. H
’2. Sendagt Forisasttelfe: i
l Luk. 24, 13——3«2: Vandring med;
den opstsndne Kriskugi Col. s, H
i —11: Vor aundelige Vandrinol
..med den opstandne Kriftus. SaH
49, 15—21: OpstandelseöhaabetI
i det gl. Test.
Z. Sondag efter Paaske: Fortscettelfe
Luk. 24, 33——45: Den opstandne
Kristus blandt Disciplene. Ap.
Gern. 18,26-—39: Pauli fIkste
Prædiken ophøjet den opstandnei
Ktiftus. Dan. 12, 1——3: Merel
om det gl. Test.s Opstandelseb
herab.
4. Sindag efter Pac:ske:Fviktsætteliei
Joh. 21, 1——14: Den opstandne
Kkiftus ved Tiberias SI. Ap.
Gern. 24, 14——16: Opstandelfess
hackbets Vetydning for et Helligx
Liv. Salme 30, 1—13: Mere om
Opstandelfeshaabet i det gl. Test.
lj
Ill. Forberedelfe til
— P i n s e n
5 Sande-g offer Paoike: Vønnm
Mo G, 5——13:Bsnnens Natur
og Jndhold 1.Tim 2,1——8:
Bønnen som Forbøtn l. Kg 18,
H-- M: Vedholdende Bøn og
den-I Sonn
.simmelfartsdag:
vKriin Hjemgang til Faden-n
Luk. Li, 4H6: Walget Iigger
mellem denne Tekst og Joh. 16,
. 7; 16, 16 eller Ordet »jeg kom
mek til dig« i Joh. 17, 11, sotn alle
er optagne, denne Tekst falder da
naturligft).
Heb. 7, 245 8 2: den himmelfatne
Frelsers Virkfomhed for os. (het
kunde Heb. 4, 14: Hvad Kristi
Himmelfart skulde bevæge os fil,
ogsaa passe, men denne Tekst er
taget til 3. Ssndag ester Poesie
2 Ratte)
II Kg.2,1—15: Elias Himmel
furt.
6. Ssndag efter Poe-ske: Fortfckttels
se fm fertige Sondag, Luk. 11,
5—13: Vedholdende Bin og den«
Foriættelfer. 1 That 5, 16—25:
Forstellige Formqninger Uebri
rende et Liv i Bin 2. Makel-.
17, 8-—16: Endrægtighed i nd
holdende Bin.
IX Pius-Ist
Lande-us Udgydelie: 4 Ruf-sog U,
23—29: Male Bin am Aandeuis
Udgvdelie over alle. Ich 7, 37«—· s
39: Jer Ltfte am Stunden-s Vikt
sekished. Ap. g. 2, t4—41: Wes-.
Btn oq Jksu Ltfte opfyldts
NO
U(
-Ap. G. s, FA: Den umwend
"te3 Stilling: forbandet, banden.
Luk. 13, 1—-6: Den nomvendtes
Forventninm Dsdeth
. Smdag: Kalb til Omvendelssc
Eph. 5, 10—14: Staa opl kri
stus vil lyse for dis.
Jekz 3, 12——15: Bend tilbaget
thi Gud er miskundelig.
Lut. 13, 22—25: Træng «i»gen—»1
neml mange fejler.
Sondakp Omvendelfe.
2 Mofebog 4, 10—22: Herren
aabner Bekang frem!
Luk. 13, 1»0—17: IKristus lsi
set Vaandcne: ret dig opl
Rom. s, 1—11: Iris-treue fra
Synd, Død og Fokdsmmelse
. -Søndag: Den omvendtes Gabs
fothW
Gal. 5, 1——14: Kriftus faar fri
gjort dig: staa fast: Frihedenl
5 Mofebog 5, 23-—33: GudsØns
ske og Forjættelse (i V. 29.).
Luk. 9, 57-—62: Hvad der lau
hindre os i at folge Herren.
Sandam Den omvendte kaldes
til Tit-beide
Geh Z, I-—21: Ezekiel indsættes
til Profet, hans Opgave og An
spar.
Matth. 10, 16—26: Herrens Ad
varsel, Trsst og Befaling til dem,
ban udfender.
Ap. G. 26, 9—23: Paulus be
retter om sin Kaldelfe og dens
Hensigt
Sjndam Et rent og helligt Liv.
Matth. ö, 27——87: Ydre From
hed tilfredsfttller ikke Gub.
Jak. 2, 8—17: Sand Tro af
fsdek Ifand Kærlighed.
Salme 1: Hvo der tan og ikke
san lcve et helligt Liv.
. Sind-am Helliggsrelfe fom Ad
skillelse fra Werden.
Jofva 6, 1—13: Skjulte Syri
ders frygteligestlger.
2 Kot-. 6, 14—7, l: Hvad man
taber ved at binde sig til Verdm
Matth. 16, 5—12: Faren ved at
paavirles af Vetdens Tankegang.
. Sandag: Farer fra falsl Lan-C
(det gælder om Ahitillelse ikke
alene fra den grovc Ver-dem men
ogfaa fra falske Kristnh falst
Aandelighed, om vi vil gaa frem
i Hellighed).
1 Joh. 4, 1—-6: Falfle Aander
og hvorledes de kendes.
Makk. 7, 5—16: Falske Lærere
forkaftek Guds Bad for Mennes
stets.
Ezek. H, 1—14: Falske Lætere
vil stjule Synden, ikke af med den.
9. Sondag: Trofkab.
Dan. si, 1()«—24: Vær tro: Gud
soger for Reiten.
Lut. f16, 10——15: Beet tro: Gud
set det og belønner.
· Titus 2, 1———10: Tkofkab maa
vife sig ivor daglige Færkx
10. Ssndag: Guds Hus vg dets
Velsignelfer.
Salme 84, 1—13: Guds Hu
fes Ypperlighed.
Ap. G. 13, 44——49: J Guds
Hus lyder Guds Ord.
Joh. 6, 63——(59: Guds Ord er
Lin og Rand.
11. Saul-am Ydmygted.
Joh. 13, 12-—17: Ydmyghedens
store EtsempeL
Ap. G. 12, 20-—23: En, iom
itte blev ydmyget.
Salme 119, 65——80: »Du var
mig godh at jeg blev ydmyget.«
12. «S-ndag: Bekendelse. (
Joh. 9, 24—38: Den blindfsdtes
Bekendelse
Ap. G. 4, HO: Apofth Be
kendelse for Raubti
Salme SC, 1—29: En Beken
delse i en Los-sang -
13. Sindaxp Brodetkærlkghed »
Sak 7,4—10:Kæclighed be
dre end Offet og Fast-. j
l. Jst 2,1—1l:Bksdet!-klis—
tedeni Forudsætning og Rod. T
Matt. 9, 33—42: Ovad Brodes-«
kætliqtedens Mangel lebet til.
U. Sysqu Tatnemlkqted.
Sal. 50,» l4——28: Hop- det km
tolle. II sperde W ft-,
U s
s. As s.r V, Fis: M U Ist
sinks- for es tust-W vi san
FIE
Ich is. 1-—s- Mission-Z
wiss-Munde sc MS
l
hwxsstqmuspi
Its-, 1Hcsusss ins-!
.Usti1):t-M I
Us- httme
Ist-M
LET
Salme 78, MUS: En, der
valgte ester gruqu Odemjklsr.
16. Ssndam J Pudels-us Jldovn.
Joh· s, -517--—26: Prsvelie oq
Udfrielse deka er alt i Herkuls
Demut-· v
2 Kor. 4, 7——16: Prjvelser her
er Fokudsætning for Heiligkei
hisset
« ’Joh.; 11., LTJL Prsvelier tjene
« Tof ZEM at fwherlige Gut-.
17. Sandakp Herrens Dag·
5. Mosebog 12———15: Budet til
Jsderne og dets Begrundelse.
Matth. 12, 1—14: Hvorledes Je
sus brugte Sabbatm
Ap G. 20, 7—12: Hvorledes de
firste Kristne btugte Sjndagm
18. Søndag: Forening med «Kristus.
Joh. 6, 52——62: Krime vor
Mad og Dritte.
Salme 27, 1——14:«Ktistus vort
Lys og Verm
2. Joh. 1—13: Futen ved at af
vige.
19. Sondag: Farek, som tkuet det
aandelige Liv.
Salme 32, 1—11: Fald i Sond,
Fjernelfe fra Gud; Redning det
fra.
Luk. 12, 1——12: Menneffer tageri
Plads i Siedet
1 Joh. L, 12-—17: Kærligshed til
Verden og dens Fragt.
20. Eøndag: Selvprsvelse
2. Kor. 13, 5—11: Deus Hen
sigt at ni maa blive i levende
Tro.
Joh. 13, 18——32: To, som glems
te Selvprøvelse og hvad det fir
tc til.
Salme 1:39, 1—24: Den, der
prøver sig selv, ladet Gud prsis
ve sig
21. Sandag: Tro.
Joh 5, 30-——47: Hvad der hjæl «
per og hindrer Tro.
Vebr U,17·—31:Troens hel-v
lige sdicjultatcr. «
2. Kran· 20, 12—26. Troens»
herlige Resultaten E
22 Sondag: Genfidig Tilgivelse
Matth.7,1—-5:Dsm føkst dig
seh-.
Philemon 8——21: Dnesimus og
Philemon. ;
1 Mosevog 50, 14——21: Joief"
og hans Buser , Z
l23· Ssndag: Den verdslige Zweig-«
yeo. .
Matth 17, 21——27: Herr-ins Vis«
l stand ved Opfyldelsen af Plig
ter mod den.
Tit 3,1——3:Det er en af de
Kriftnes Pligtet.
1 Sam 26, 1—12: David vil
ikke selv hasvne sig paa Saul. H
24. Søiidag: Opstandelfeshaadet.
Luk. 20, 27—40: Livet est-r
Opftandelsen
IKor.15,33——49:De opstand
nes Natur. s,
Sal. 16, 1—-11: Davids qlade
Forvisning om Opstandelse «
25. Smdaw De sidste Dage. s
Matth. 2-4, 37——44: Vskk des
I
i
redtel de kommer unwiede
2.Tim.3,1—9:Va-r beredtet
thi de bliver vanskeligr.
lMosebog 19,12-—26:Sodoma
og dens Jndfcydelse paa Lots
Familie.
SC. Ssnoag: Dommen
Matth. 24, 29——37: Neur, hvem
og hvordan, der ital dem-nei.
P Ach 20 11—-15: Johannes
Syn og Dommen
Dan. 7,9—14:Hetrens Rige be J
staat eftet Verdentriqemes Uns-i
der-gang
27. SIndag: Iottsættelfr. I
Matt 13, 33—37: Hvorledes vi !
stulde wage
2 Thess. 2, 1—12:«dvorfor vi
skulde wage l
2 The-f 2, l—12:0vorfor vH
dir vaage
4 Mosebog Is, M: St Dom- l
mens Forbilledr. i
Cfterskkifh At finde Fejl ved i
denne Rcekke san jeg selv gere, men"
den hat aller-de taget san megen
Sid, C ieq itke ten eile merk dek
täoqdogvildeieqqemhcvedeu
im sod im mais St du site wi
sogle, fein oft W nie den Glied-.
at for-flac- Iotbedkiusm det sit
sure W mitsamt co- W
Mike Wiss M Und- W «
die W stache- Ifs II ca M
ist-just
1
!
I
oj
I
s
ps- II-—
Ist-nachth: .«
Mich-u k:
I. t. W N Dic. (
Jst-Ism- I
Es Eiter-Mit
Det er godt en Mauned fiden jeg
fil vor nye Sekfttaslle affkreven og
færdig til at sende; men da jeg kein
op nwste Morgen, laa der en Bunle
Danfkerr. med Meddelelfer NEUG
msdet, og der faa jeg, at man alle
kede havde modtaget en ttedie Test
række; jeg blev da bange for at man
ikle vilde have Interesse for en fra
Japan
Med Tiden hat jeg faaet nyt
Mod; med Hensyn til Evangelist-ne
f. Els. kan der ikke were san fertig
stok For-stel, da der san godt iom
intet er let-net Spørgsmaalet IliVer
der om den bedft muligc Ordnins af
de Stykler der er tilbage. Ved Epist
lekne er der mere Spillerum for
Balg, men skal de püsse nogenlunde
til Evangelierne, san er der sillert
ikke mange Siedet at andet Valg
er muliigt Endelig er der faa Rel
len fta det gamle Testamentez den
tut-de have Nyhedens fulde Inters
esse. Endelig er der to Tanket til:
Øniket om Kritik og Hjælp til at
naa ftskft mutig Fuldkommenhed
OgØnfketomntcennernefkaliide
hvad vi bruger herude. Derfot len
der jeg det saa eftek en Mangel-D
Overvejelse.
24. August 1910.
J. M. T. Winthek.
-———--.-0-—
Nemah, Wis.
Der et i lange Tider ikke med
delt noget her fra Not-nah, sont das
i alt Fald for de ældre her i Sam
fundet, er en vellendt By. Sau vidt
jea oed, afholdtes det føkfte denste
Rittern-de i Amerika her i 70erne.
Her ftod »Dansteren«s Vugge, es
her er en Kitte, som er en Pryd
for vort Samfnnd. Det er nu ikke
for at rose as seer at jeg llkiver
dette ont Ast-ten. men jea menee, et
stal en Menighed bange en Kitte,
faa byg en smut Kitte.
Lad Hirtan blive bygget pas en
sinnt Plads, hold begge Dele Iodt
vedllge, saa at Hirten tnn blive det
tcerefle Sted for lwekt eneste Med
lem i Menigheden
Vi Hat-, som det moaske er menae
i Samfundet betendt, itiftet
Præst Paftor See reiste fra es i
Midten of Juni eftcr at have virket
her i Menithden til mequ Belisa
nelfe. Han var Menigtnsden en tro
Sjcelehyrde fom of al Evne legte
at rsgte sit Embede til Guds Ære
og Manne-stets Ftelse At det oglaq
lytkedes ham at øve en god Gerning
her, det hast-er Menighedens ltore
Vætst i de m. 7 Aar, han virkede
her, Vidnesbykd om. Herren lade
hans Gerning lnttes pan han« ny
Virteplads.
Dei varede temmelig længe, laden
vi sit en ny Præft taldt, men ende
lig lytkedes det, idet Paftok c. c.
Illoth til vor store Glæde tog mol
Kaldet Unber Vatancen hat kostet
Jersild betjent Menigheden m
nogle faa Sendage ncer.
Pastot Eriksen fta Mariae Pa
Itor Bing frq samme By, samt Pa
stor Naatup fra Waupam hat talt
Guds Otd til os en Sendag hver.
Sau i Gaar SIndag den 16. Ot
tobet, blev Pastot Uloth indlat im
Menighedens Papst Vor Mel-stor
Inand, Paltor Bing fra Racine, ver
her og foretoq Jndsættelsen Tetlten
nat Amt-« 3, s, og Udlceggellen at
den var tanteelq og sod. Dekeltee
præditede Bester Kloth over Fil. l.
Kap. stritt Del· Talen tun jeq tse
zeugst-e, men sod var den.
Pstt Jersild holdt Sie-isten
en, thl vt bavde oglaa Altersans
m denne Gefild-dag, lem Postot
sing treffende taldte Degen. Der
Ilev tilllqe optaget Offet til Sam
Tundets Jndre Missionslasfe Dee
ndtont lidt over Bös.
Summe Dem holdt Peter Thet
tenlen oq Hatten Stlvbkyllup Om
Wudsocettetdeltostse
ten. Alle tee steiler var til Ste
Ie. di bvtt sl dein wette eftee tue
selbe en ctle Tale. hsptt skM
sichs-e km M. Musen III
see IW sc W In billig II
uismsi M s W
senkte es W O-.
Ist-ethis- GLI
Instan
DER-M U
f
