W f I.
We met Reue
es, Essw J. D.)
Fileende et eftet Thes. M Sheldons ,,’Gods·
Ingri- Menc der er strevet iAnlednine af, Halvtkeds
aotet ester John wans Ded, den ædle, ueeennhttiee
Senkt-meet fe: Neeerslaveriets OphævelseJ Oktober
1859 indtoe han det riet fersynede Arsenelo ved Har
pees Fette idet hans Plan var et eive Zlaverne selv
soeben i Haond Disfe Cstakkels Fee og Faary forfemte
doe at stille sie i hans Ræklety oe hen Ined jin lille Hel
teskore blev overmandet. Haardt seeret blev han teeet til
sanee oe demt til et hænges, hvilken Dom fuldbyrdedes
i December, femme Aar.
Guts-Herren hat sin Vrue for vrede Mænd
Lie hem, der eneene hist i Feraos Land
Sloe en Æesypter i sin Herrn oe iaa
Beerothem hemmeliet i zartenens Sand.
Don sae jo fine Brødre lide ondt,
Gan saa dem piikes, til det rede Blod
Dem randt ad neene Skuldre —- saa dem eae
Oe trælle, til de seened, hvor de stod·
Da tændtes i hans Sind hin Veedesild,
Men Herren bed den ulme i hens Brhst
J fhrketyve Aar. Da tonede
Fka Tvmebuskens Lue Herrens Rest:
»Mit Folks d n dybe Ned jee kender erant,
Gaa nu pea m it Ord i din Vtede frem, »
Slaa nu med min Stavl Led mit Falk herfr.:! ’
Jst dem til Frihed eennem Ørken -hjemi«
Seeledes af Medynk for Brødres Nod
Frenwoksed Jstaels Falk til Meet oe Glanz
Oe Moses fette dem til Lendets Led.
Til deres eeet — skent det ej blev he n s.
Aartusinder derefter blev der født
Sen mere af Gudstderrens vrede Mir-nd
Dem Pinte Neeerslavers bitte Sul:
Dem vilde han til Frihed hjælpe heu.
s- d-«
»
UN- »U- -
ö.
Dei vide Vesiens Prcerie fyntes ham
En Blei-T hvor Fkihed but-de have Sied.
See sloe han til —- men naa'de ej et ie
Te sorte opnaa Frihed eller Fred.
-
John Brownl endnu din Aand fkal fkride frem
Oe møde Uretfærdiehedens Mænd
Ret aldrie skal dit Navn ad Glemme gea,
Saa lænee Frihcd staat med Zu Wd Oed Lmd.
» Gad, ein es vrede Mænd, naar Ren ce Vold
« Sie reffer intod Mandstet -—— oe fotbarm
« Die over den marvløse Unedomsslaset
Der aldrie fired in Rit med mendix Armi
Den huslige Lykkr.
· CAf P. V. «Z. )
Jeg send-te engang en Mand, der fristed
Den Skcebne at have Huslykke mistet.
san var saa forgfuld og mod i Siyde:
.Jeg maa fe, om jeg kan det tabte finde.«
- - «.«..«·
cn Morgen aatle, mens alt var rolig,
Forli-d han lydlsst sin lille Bolig
Og skyndte fig bott mod Højlandets Viddet,
M gyldne Dagrand alt lysende sidden
Med Omhu ssgte hsn vidt og beuge
Fandt dog ej det, hvortil hon monne Menge
UN« « ·
Deu ftlgende Dag han mod Daten sig vendte:
,,Maafke hat den huslige Lytta jeg kendte,
Sig fkjult i da Inve, paa dybete Siedet-F
Omsonst dog han spejder. forgæves han leder.
Da sagde han: »Huslykten fynes forivundem
Dok, da jeg den ikke derude hat fanden,
Sau vil jog til sidst i mit Hjem den stge,
J Gen Skuffelfe met Lan dog ej for-ge
Nin Smerte ret megeL «
ff
Saa lob hcm berede
» It Gefiel-nd i sit Sjem og lod bede
J D- wendescrbejdogstsomhed
" am W.—Og km mkd Fekm qg de
· Der W Liudug vg fmyktes med Blomfter
J Mai nnd hans beskedne Jndkomfter.
-.
Mstlenualting var fik- og fætdiw
dMMvgmildogvcrdig
Monsetisytkemd Smilekindet
·OIWosl-ulde Rinde-.
oq M sc Mut bittende- einsam-d
ciÆusM-atdeiutetw:
"0ssttsse9n92-jfomhed bydegtit Qui-,
..;MIIIIWWUM
»,«HII,IIIMWZII,
T —l
ydyrisk og leve hen paa det allersikreste i saadant kaut-T
Levnet. Da ital Rasten lyde: »Se Brut-samtnen kom-;
mer!«—— Thi Gud vil ikke taale det Egger-« CSide 16).
. O O
»Im vil levere vor Herte Gud en god Syndet; thi
endfkjnt jeg ikke efter ielve Gerningen er en Pate
fkabsbrydey faa hat det dog tit ikke manglet mig paa
god Villie dertiL Ligeledes er jeg ofte bleven vred.
Sksndt jeg ikke er nagen Tyv, Iaa hat jeg dog ftjaalet
alt, hvad jeg fpiste og drak, før jeg kom til Evangeliet
sHvor et nu mine fksnne Dvder, jeg, som i 15 Aar har
holdt Messe, og nu hellere vilde dø ti Gange end holde
en Messe for de dsde.« (Side 1918).
I O f
,Doktor Martinug blev engang vked over fin Jam
frues Ulydighed, som han havde i Hufet og gav Kost, og
befalede, man Ikulde tugte hende med en god Stoc, IaaI
Giftesygen kunde forlade hende. Dei var, sagde han, ikke
raadeligt, at unge Falk løb til og giftede sig i den førfte
Gede. Thi naar deres Nyfigcnhed var tilfredssrillet, tabte
de inart Lyften, og der blev ikke noget bestandigt LEng
fkab detaf. Men naar hun var bleven gammel nok, kun
.de hun gifte fig, dog efter Guds Ord og med fine For
ældtes Vidende og Villie, som det sig bar. Ellers kom
mer den lille Hund Forstrydelse, som bider mange Men
nesket, ligesom ogsaa den lille Hund Stvlthed hat gjort
mange Fortræd.« (Side 1189).
. . ·
..En Pest for Tyskland hat han vcerct som bryggede
det føtste Øl (Vier): thi Heftene fortære Havreax, Øllct
Bygget — og saaledes maa Rugen blive dyr.« (Scd«!
1870).
. I .
«Jeg giver Musikten den hsjeste Plads og Ære
nceft efter Wer-logiert Og man jet, hvokledes David og
alle hellige hat fremsat detes gudelige Tankek i Ver-i
Rim og Sange." (-Side 164).
Luthers Raum-reife
l. Luther gjarde hverten mange eller lange Rei
ser, han havde hverken Tid eller Raad dertil Blandt de!
Reisen han gjarde, anser jeg følgende jar de mcerkelig-J
ste, baade for ham selv ag for as. Hans Reise til Nani;
i 1510 eller 1511. Om den stulde vi siden hare Inera
Hans Reise til Augsburg ifølge Etævning i 1518, d-)
han bleo last fta fin Munkeorden af den ængstetigc
Stupitz, ag havde iit Made med Paaens Repræienmnn
den stalte Kardinal Thomas eller egentlig Jakob Via fra
Gaetæ, kendt under Navnet Cajetan (dad 1534). Dernreit
tomnier Luthers Rejfe fom baniat Mund til Warms i
1521, da han udtalte iin verdensberamte Erllæring i de
Ord, man nu har jagt at gare mistasntelige, fra pappi
stist Side naturligvis, som om Luther aldrig haade taltj
dem. — En ramervenlig engelst Farfatter, W. S. Lil
ley, iiger i sit Strift: ,«,Renaissance Types«. Nation-i
1901), at af disse Ord, iatn stad uimadsagte til JACO.
vil man nu anse de fsrfte 7: »Der staat jeg, jeg san
ikle andet« —- for wehte
2. Saa er der endnu ta Reiser at ncevne, ai hailic
sen ene aldrig kam i Stand, ag ira den anden kam Lu
,.»er aldrig levende tilbage. Den Reise, der aldrig kam
i Stand, var en Folge af Madet med Eajetan i Angs
bitrg. Kardinal-en haade antlaget Luther for Kurfyrsten
i Hostie-i iam umedgørlig ag bedt Fyrsten am enten at
iende ham til Rom eller i haert Fald farviie hani ira
sine Lande« Kurfyrsten fendte Kardinalens Brev til Lu
ther. Denne bad am ikte at blive iendt til Ram, ertlæs
rede sig aillig til at iarlade Sarksen ag lade sin Lære be
dtmme af flere Universiteter. J Kirten lad Luther iin
Menighed aide, at han maafte kam til at reife uden at
faa Lejlighed til at byde sineVenner FarveL Han ital
have tænkt paa at gaa til Bari-. W et Øieblik vatlede
Kurfyrftem saa kam der Bud til Luther, at han tunde
blive. Man altsaa: skulde der vælges mellem hans Leere
ag hans Fædreland, forn han bang ved med et Barns
Kerlighea da aar Luther itte i Taivl am, haad han
stulde aælge Dei er den Slags Zimmer, der bliver
Mcend ai . ,
3. Zaa er der Reisen, den fidite Reise i 1546, til
Eislelmy haar Luther stulde mosle Farlig mellem Gre
verne as Mansfeld hans Djmlands Fyrfter.
. . Den «stridsiyge Luther«, som man bar taldt ham,
dade altiam mens han, itsnt syg ag stribeliw var paa
en zwdsrejir. Qgiaa dette« Mr jeg- er«betegnende
for Mandat ag hans Brett.
M W den Ired i Hier-tat iom er en Fragt af
den retfwcdigssrende Tra. M Mikede Fred i Gärten
Iaghethvarensanwfarzredezmen
W Wieso impd alt det, ivm Etsch-M des- fulik
LA- ig W Forli- md dem, W Wlde den- Detfar
Gul- w ei W. net-a im de- ftm Minim
run Ren Wer nu means for-ert- Oken di itulde
wd W til Las-I
L
JutkschgRom
l. Juden vi gaar med Luther til Rom, vil vi fe,
lidt per-Luther og Rom og det disieNavne staat for i den
MWistotie i den vestlige Kristenhed, oq det vil jo
sige, i dcxs levendc Del af Kristi Mrke pag Farben. -«g
det first-, der da tnrnqer sig ind pag ts, at tog man
Luther og Rom bott, san wide den ntzete Mrkehkfxptie
me en Log med nistet-me Binde: thi dybest set dreier
cismieu st- aetxp am Mit Stier-Nat Durst-bist san
set Mit se holt andetleds ad, M vi dar ved denn
de W Imm- ask I Vers-s til at vidr. at Mit-den
Umwawhtsmwiismaukioy
mesvmllssilwssuchhs
«mbe—h—stmlfa q- Ists-III
Instit-.
Fta Rindefesteu
for
Past. P. C. Trauer-.
Den 11. Sept. 1910.
Folgende Tale af Pravst Bostrup
ved 50 Aats Mindefesten for af
døde Past. P. C. Trandberg er af
dennes Plejefsm Or. Anthon C. SI
renfeu, Minneapolis, indsendt til
!»25k.« med sden Begnmdelir. at den
rimeliqviö gennem dette Blad vilde
naa de flefte af Past· Trawdbergs
Venner her i Amerika. Vi paastrns
ner hans Henfynsfuldhed. Talen hat
været offentliggjort i »Bornholms
Tidende« eftek Talerens eget Manu
skkipt.
»Naar vi samles her i Ekkadalen
ved Pastor Trandbekgs Mindestver
ke, er det ikke Menneikeværk og Men
neskeasre, vi ville seite, og det vils
de mindft af alt denne Mand, men
det et Herrens Vcerk og hans Ære.
Og «vi ville gsre det i Aandens le
vende Samfund efter Herrens Ord:
»Zaa mange, som drives af Guds
Aansd, disfe ere Guds Born«. Hek
rens Aand har mange Gaver. mange
Tjenefter og mange Virkningetx men
Aanden er den samme, fom Herren
er den samme, og de mange Gaver
maa alle tjene og optive hele hans
Samfund —— Persanlig hat jeg ikke
kendt denne Mand, hvis kraftige
Virtsomhed i saa høj Grad beroede
paa hans Personlighed En anden
Rast af en Mand, der perfonlig hat
kendt ham og hans Værh vil vidne
af Erfaring. Men ud af Aandens
Samsu,nd, der omfatter ogfaa Slceg
terne i deres Gang, skal her tales og
den Opgave sageg l-ft, hvilke Sider
af denne Monds Liv og Bakk, der
have aandelig Bethdning for as i
vor Slcegt. l
1. i
Hvad der drev hont, our Flatidenii(
glødende Jld i den usasdoanligp
straft der Var giuet horn. Der var
en Gnüst af Pinfeilden i denLJ for
ste, surrte-, overordcntlige zkembcud.
Don peger selv jasvnlig hen paa den
Oelliqe Beretning i LlpostlcrneIGeri
ninger om Pinfeilden, »den Heilig
aands himmeljkePinseild«. Med den
ne Pinjejld i sit Hierte fremtraadtc
han for 50 Aar siden her paa Born
holm, jin Jede-, sont han droges
til af Kastlighed og fik Naadc til
at tænde Jldcn i mange Hirt-ten
Tet var dct ufcrdvanlige, der med
Kraft bkød igeunem det sonst-anlng
Dct kunde ikce vasre andet end, at
det maatte Lende-Z fom en Bkydning,
et vældigt frcmfarende Befr. Jn
tet Under da, at der maatte vert
kes Nøre og Ura. Og det var ikke
blot fra den sædvanemcessigc Kräften
doms Side, men det vil kunne for
staas, at der var stille Sjæ1e, for«
hvis rolige Udvilling han godt hav
de Syn, fom ingenlunde kunde ivasre
med, ielv om det var Herren-H Vejr
og hans Aands Jld.
II.
Ovad Pestok Trandberg da med
Fanden-«- Jld og Kraft fortyndte fra
fin fttfte Itemtrwden paa Born
holm og gennem hele sit Liv, var det
iom sden totsfæftede og opstsndne
Fceliet befale«de, at der i hans Navn
ital prædites for alle Falk: Om
veudelse og Syndeknes Forladelje.
Atter og over peqek hcm paa dette
Herrens Ord.
Gan kaldet del-en Gang sde to
Kitketlokker. der stulle lob-, Dom
klokten og Sabbathstlotten.
Den fttste er Ldveni Demut-tie
det vil vætte Sjæle op, »Bei-can op,
du, sont foveri og staa op fto de,
dive, oq Krista- itqt ter kok Ast-·
can W, hvad en tkoende Bettd
hapde fortaltbanp at han en Gang,
herbe vom i Sverriw vifmok i UpL
lett-, og der en Rat m W vedH
at hu Domklockms Wende Te-«
tm oq hat-de set Flaum-tue as en
til Nachens fitstr. livfalise Im
»tag«. Hund han med sin btænbende
JNidkærhed angrisber. er Masfekris
Jstendommen med sdens Dorfkhed og
Hkolde Ligegyldigbed, at Fell bit-es
fkonfirmereT gaar til Alters og fi
Iger »Herr-e, Herre!" uden at der
Imærkes noget Aaandens Liv og
Kraft Gan hævdek, at Aandens
HJld er ftrft Retfcerdighedens Jld,
Ifaa vist som den da ogfaa er Ida-klin
Fhedens Lys og Vorm-. Og han ved
sig sheri i Samstemning med vor
lutherfke Kirkes Lære om alvorlig
Pønitentse, sordi det kun er cenqstes
de Samvittigheder, der ville erfare
Evangeliets rige Trist. «
Den anden K«irkeklokke er Evange
liets Sabbathskloktr. Atter iiger han
under et andet Billede: Ester Ba
«sunens stærke, klare Lyd skac sdet
himmelske Harpespil tone med nn
dig, loktende Klang. Og han for
maaede ogiaa at lade disfe Toner
lyde, fordi det var ham selv en Hier
tesag· Var end det opvcekkende det,
der stærkeft gjorde sig gældende, iaa
Basunens alvorlige Lyd opfyldte O
ten og Sind, saa fandtes ogiaa det
røtcnde i hans inderste Hierte og
kendteg i hans Person og Vidnes
bytd. Om dette ratende has ham hat
hans Tilsynsmand, Biskop Marien
sen, vidnet, og mange have erfaret
det. Han elskede den »fattige, nd
myge, hjertelige, varme Aand«. Han
vidnede om det, vor Tid trænger saa
heilig til, den sagttnodige og stille
Aands uforkrcenkelige Vcefen »Gut-D
Mcsnighed ital væte iom et Eben,
fuld of Fryd og Gliedes Rast, Tak«
sigelse og Lovsang. O, vi, fom prak
dike, vi maa prædike Glæden i Kri-;
stus ind i vore Tilherere, ind i de!
fande Guds Berns Hjetter. Jesus!
hat aabnet Havens Lauge, og vedI
Jesu Blod er der nu en sri Adgangj
for alle.« « ’
Saale-des lydek begge KirketlokkerH
gennem bang-» Forkyndelse, om end!
Domflokken stærkeft. Og han can
vidne, som der her staat paa hand
M in dcsmcekke:
»Im hat lagt for Dig Lioet og
Dtdem Velsignelsen og Forbandelsem
at Du tnaa oælge Livet«.
Ill.
l
«
Ejendommeiigt for Paitor Trondl
bekg et det fremskuende og foregrkl
bende (anticiperende).
Jeg skal sage at forklcms det naer
nickt-Ä 1
Naar man kommer op paa en
hsj Battes Top, hat man derfra
den vide Udsigt, kan se saa vidt am
kring og langt, langt ud i det fjers
ne. Men ital man oidere, gaar Bei-(
en attec ned i det lave, lwor UdspI
figten jtjules, og Vejen et sen at til-l
bagelægge. Men dog er det stumm-(
trende under Vandringen at bevore
dot vide Syn der oppe fra Bakkes
tappen. «
Trandbekg elftede Synet der oppet
sra Batkens hsje Top. Der appe
tasndte han i Aaret 1863 det St.
Hans-Blas, der lystc san vide out,
da han udtraasdte af Folcekirken. Da ·
saa Begivenhederne medførte, atValqs .
menighedsloven blev givet, optettesJ
de han i Aas-et 1872 sin Valqmenigs j
hed for i den at ssge sin Yndlingssp
tanke om en levende Menighed vir-;
keliggjcrt. Dei blev ikke til, hvad;
han havde deutet Og da han efter ,
fern Aars Fort-b opltste sin Balg-.
menighed, udtalte han med ijceldent
Klarsyn fom den« der hat fet nd fra
Bakketoppem
»Im trot, at det hat sin store
Velsignelse, at vi rettelig fatter den
ne bibelste Taufe om den kommende
mægtige Udtrcedelsestid Thi dekved
vil alle sprudgaaede frikirkelige Be
mgelfer komme til at staq i det rette
Sys, faa at de hvserken bliver siillede
for lovt ellet for heit. For lavt btr
vi ikke steti- alle de mange ftsrre og
mindre Udtrædelser gennem Aar
hundredernes Ltd; thi de have dere
velsigwelfesklse Betydninq somLivsi
Meer fes den almqu den cl
l— .
er kommen, m vi da ikkc Me, at
»Gut« gennenf dette lille Fädedens
Raub, som igennem nogle Aar bar
lydt paa Bornholm, nu i disfe kin
ge Tiber hat udrettet, hvad hqn
viL - Tor vi ikke antage, at dette lille
Fsihedsvasrk nu i dcnne Tids Sons
hed hat baaret den Fragt, som dct
kundc saa at jeg nu overensftems
Jmende med Guds Villie kan trEde
Ftilbage fra min nuvcrrende Wirksam
’hed? Venner. min Overbevisning
er det, at fea nu gsr Guds Villie
ved at standse min Gerning sont
Pwest for Valgmenigheden paa
Bornholm«
«
Betal llclce to Prisek
suvmoslcosmo
Dsswkskknsltmulmpss
Ihka
cito-so- niks usw «- des-u
Ists- Ds Inn Usdv tie- MU
M. lis- IIIi onst-c WI
pk - oos s- Ort-w ( los-O
— oft-losem kok ckls Ist-s
w I vors-i um Mem u» v· Usvor. Icn ihn-o
csnsnantl justus-I- sæksel It I Im. W
Vor- sss Osaka-Musika- uvsssssk nun-set M
Kodas-i est-( clast kostost sus- ski Ist-U
non facto-V
sl 4 Im Ist-III- IW —s
F vscsnd oJ Navnet og
r t Adresse-n pcm ti eller fle
re as Den-CI Votmer. til
hnilkr Ui nil scnde en Finlalog og vi
sfal sendcstm absolut frit ej Kopi of
Buffalo Bill’s AdvcutukcsL
J. V. LEACAMAN sx soll,
Muse-poln, Mino.
0ltl Dutcll
cleansek
-- - Wi 1 1 B e
Welcome In Every som
Becauscit keeps the hause.
« from cellak to attic. in spielt
and span condition. and sov
es the bouscwife lahm.
time. trouble and expense-.
Just you try it!
Ists-sag Ists-so
Isthmäpmspoqs
Am dich-s in pu- os Inn-s
Inter, spät-Ue s linle Old
thcb cletnset on Gab-does
Not-N pnt the clæmek in Inm)
III-l wish, each place, patia soc
osd ptø to elf-fu« time in cla
Istxt url Iipe dy. Basler-.
quicbek Iad bysienicz no cons
tsc ot seid- (dot s mp posdet).
Old Dutcb cleimset still n
move the bit-M «bumt in« m
ftom pos- snrl part-, without the
old tim- Icsltlids svd sent-ins.
cis-ass
sonst-d
soc-us
Pol-sho
30 Dage
holder den- enestueode Tab-ci
FIIT Zeno-s vuc elegante
Lommes o- Noiekiasiksleodek
Ins Nil mail Aha-III us- IOQI .
hys sm- kni- k Dah- l A. »H. s— mi( f« sl
k1.k---li«t All-» »v( k CI fsfpssscs III
cor u do « in- riqis V- til- « i tii sit-l Isi
lurtc Junllmsh cis-m- us PW sue-l
25 elegante Prospekt-Position
im de -buntlinsnj-h«t- Lust-los mz Anne
rllcu. list-· let s »i-- ssq («.-stulu«ui»·
kisktl usw-in k Islftsl c- fis-Ohms- m
slssn Es link-» -- ncli r n- scs tut » us ils
lulgrntle Ul.»l«s Isck H Aut.
llluttr. famlllwloumal
stillst-»Im- cis i i Pl. · m· il i its-« M- Mist
Ist-«an »F III-l« Dis-Ich f smer- us Its-nasse
f Its- os- Icvsltsn sitt-. Ob ts
ilcn s soc so- Olss II II
Wh: usw« »p- v.
nimmst-visit
IMISIMIIAL
It II Is- Issssaos Use-sei
Fslsizsadwskt H um«-il Im sl sah
. s III-i II W
II : EIN-Ost »in voi- ele
soln e
Inn-l at Ost-tast- M Linn-III 01
Pius-) sen-Ins Ists .
ist«- soc-.
Hilptn li- m Osmia-Mi. MEWWV
sie-ne statt-stritt
non make-I seist iM ils-M von ask-h
ssl dummes-trachte- » I-- matt-et
is- t-- l slssneyt ni» cis
krim- r. Ums-la us um st
m — im n . U -
Erd-. »He Wquks Mit-:
s roh-s
sinnst Vsls « ums-.
C- mssssss III-. Oc
Ists-GENI
