im nd da pvemim Eva- ii1—«
baqr.
Mk næite Dag var det Festen
for Mit-its Hjemqang til Him
len . . .
Da mens alt var Larm og Lys
der udenfvr, gil de stærke, elektriske
Strtmme lydlsst dereö Veje gennem
de vidtforfrenede Ledninger. U
standselig svandrede de, hurtigere
og hurtigere blev deres Gang, og
deres Styrle votsede, alt fom det
ene Hundrede Lamper tcendtes efter
det andet. Som en tavs Kcempe van·
drede Elektriciteten sine lenlige
Stier blandt de klagtige og dog saa
taabelige Mennesker, der havde wun
get den til at trcelle for Tig.
Og sved sig selv tænkte den væls
dige Sange:
— J saa svage Baand hat de
bundet mig, i saa strahelige Laenler
hat de lagt migl Tet ek, fom om
de ikke mere vidste, hvem jeg er.
De tror at lunne herike over mig,
fokdi de hat givet mig et Navn, de
selv hat fundet paa — et viden
skabeligt Navn, som indgyder dem
Tillid on gar dem trygge ved at
omgaas migl Te talder mig Elek
triciteten, og de synes at have glemt,
at jeg er Lynet.
Ja, jeg er Lynet, fortsatte den
sangne Naturmagt fin grundende
Enetale Fordum, naar jeg splittede
Skyetne, troede Oldtidens Men
nelket, at jeg var et Vaaben i en
Guds Haand, et blinkende Glaven,
en flammende Tokdenkile . . . Og jeg
var det Sværd,Ke1-nberne fvang mod
Mennesket foran Edean Parte. Qq
da den Almasgtige nedsteg paa
Bierget og talte til Moses, var jeg
hans Folge og hans Vogt og Si
nai rsg og skælvede under mig, oq
alt Folket bcevede og ftod lanqt
borte . . . Og da den Retfwtdiae
forgceves haude bedt for Sodomaa,
da sendte Herren mig fom Engelen
for sit Aasyn, og jeg fortcerede Zo
doma og alt, der var i den . . .
Tbi jeg er Lynet —- jea er Ilan
fra Himlen ch nedsteg ved Jehooa
til Sinai —— jeg nedsteq med den
hellige Aand til Avoftlone --— on til
Maria Der viste sig Tnnger som
af Jld — vg ligefom for Aartnfins
der fiden var jeg atter den Alma-g
tiges Fslge oq Vagt —- og Stcded
hvor de var foriamlede, bovægedes
af Pinfevefret, og Folket lom og
faa og undredesx J Mænd, Brødre,
hvad skal vi geret«
»Im var den Hellig Aands Sen
debud —— jeg var detlyiende Tegn
paa Jlden fra Himlen —- den Jld,
der fortasrcr Sodonia i Menneflenes
Hjerter og rnddek Grunden til det
ny Jerusalem . .. Jeg nedsteg
s. « over Apostlene og over Maria — ja,
over hende, som diese dkukne og
straalende Starer foregiver at cete
. . · Jlden fta Himlen var feg —
Jlden fra Himlen er jeg —- den Jld,
som blev kastct paa Jokden af den
Osjestes Oaand — den Jld, som
renfer Hierter. og som brcender alt
for-disk til Afke . · . «
III
Saaledes var den fangne Lim
straales Tanker og Tale, mens den
utrætteligt, ustandseligt, med svims
lende Hast ilede de Veje, Mennelkes
ne havde anvift den at vandre. Jl
fcerdigere og ilfckrdigere fle den af
Sted, stærkere og stærtere blev Ly
set over- de larmende, raocnde, hu
jende Hav af Mennelter« Det var
hvidere end Tags-wirt- lwidete, end
man nagen tidligere Akten havde set
det —-- det var faa vidt og saa
stasrtt, at man itte mere saa no
gen Stygger, men alt var Los, alt
var Klarhed . . .
Jndtil Lnlet med eet blev Luc, og
den hvide Nlarhed bleo flannnende
Brand, og Jublen fowandledes til
Nwdlol og Glcedeshvinene til For
tcrrdelles SMA, oa alt det, sotn
nnlla stkaalede, lakmede og »inn
Iaal og var laa sittjebleligroa
ude, det brwndte pludsellq paa
Saal ca faa Øiebltkte estet latet
nden Alte, All-det, fortnet Nuln og
Wde Crni
Johannes Jst-akuten
sinkst Wall-Midas
tell-tiefe Perle-listed
ans-ed msk i »Ok. esse-)
M.Mwstdn,ch
studentischen-Whil
MIWMWIIIE
M
Iris-» er in- aIeue en Mand, der-I
som Prcesident MacKinley en Gang
udtalte, »med Rette har windet Ry
»so-n en af tin Rase- stere Leb-re
vidt Lenkt og W met, herdjunme i
Amerika og udenlands, com en
fuldendt Opdrager, en stor Taler
og en fand Menneskeven«, —— men
han er førft og fremmeft en kristen
Personlighed
Naar »Polititen« derfor i disse
Tage ganfke hat annekteret ham,
er dette fket med UretIte. Thi er der
nagen Aandsretning, iom Dr. Wa
shington intet som helft dybere
Slægtskab kan have med, er det
netop den Negativitetens, Haabløs
hedens og Reklamens Aand, som
nævnte Organ er Bannerfører For.
Booker Washington er nemlig en!
Kriften Allerede iom Dreng i
Slavehntten i Virginia er han for-i
trolig med Kristendornmen Hans-H
Moder var en triften Kvinde, ogI
Sonnen hat arvet hendes religiøfe
Sindelag.
Han fortwller et Steds i finSela
bioqrafi, hvorledes han en Morgen
vaagnede og saa Moderen liggende
bøjet over ham, medens hnn bad til
Gud onl, at Lincolns Hasre maatte
vinde Sein
Og da han fom 1.4——15aarig
anling er Elev paa Hampton Sko
len, begynder han paa egen Haand
at læse og elske Bibelen. Og dette
i Vlodet, at han hele sit Lfv fiden
Vibelftudium er gaaet ham faadan
ifke forsømmer en Dag at lceie et
Stoffe-, før han begynder sit Dag
1n1srk.
Altsaa fra sine Barndomss og
Unadomsaar er Booker Washington
fortroliq med Evangeliets Sand
beder. J
Man denne Tro er ikke noget, sann
holdes adskilt fra hans praktifke
Elskennafkeliv Nef, det er i Kraft
ai sin religiafe Tro, at han er ble
ven til det, han er. Hans omspæns
dende Gerning, der er starre end
noqen anden enkelt samtidiqs, et
lnmaet oq ledet i Kriftendommens
Aand
J Lce af Kriftentroen er hans
Frigørelfesværk blevet til det Ar
befde, der fører hanS Navn frem i
Fronten af Menneskebedens store
Velgørere Hajfkolen hat derfor on
saa sin eqen Kitte, Sandagsskole
og Kr. F. U. M.
Kriftentro og Livsgerning er trad
fkilleligt fdrenet. Ja, Kriftentroen
qennemtrænger hele hans Liv og
Wirke.
Eiter hans enet Udsagn i »Ok
fra Zlaveftand« beim-der hnn al
drin en Talerftol uden farft at have
nedbedt Guds Velsignelfe over fine
Ord.
Dette gjorde han iør den ver-m
te Festtale ved Atlantaudstillingens
Aalming, den Lejlighed, der Mag
te hans Navn Ry fra New-Found
landsbankekne til Pacifikkysten
Saadan en kristen Personlighed
er Vooker Washington, en Vibcllæss
ningens og Bannens Mand
Da skal man fsge Hemmelighei
den ved, at hans Liv er bleven kro
znet med iaa usigelig Velfignelie,
baade for ham fer og hanö iorte
Racefæller, da tsr man dristigt
hasvde, at nglen dertil har været
hans personlige Gudsfathold
Beet-siedet hvor alle Vaabnene
til Negerfriqørelfesarbejdet fmedes
jdes, var indviet til Gud. Verfor de
iftote ydre Sejre og Fremstridt:
·Højskolens Vcekft og Unionens of—
ficielle Anerkendelse as hansVærk.
» As dipfe Grunde burde Dr. Wa
.fhington have ftaaet paa K. F.
Ill. M.s Taletstol da talt til den
tybenhavnfke Ungdom am, hvad der
er Livets Lykke i Stedet for at
svcere hleven et thte for »Poli
titenW Senfatianss og Reklames
.lm’t.
Der er noget ydmhsmdk OC be
skæmniende i, at denne fiældne as
state Mitten, naat han for en en
kett Das bete-der W Jst-Wund
isint benytdes aidenLeikidetdansl
Jks Jos, fqm »sotntken« todte-I
; Miso-is tm »kle' III-;
endnu used et west- VLD WO-.
Ist M W ek W;
Den-. san a LW i W:
W, III W. !
Im M It I W. dgl
«Mtt II III M Wl
Ob es III-its- 0 — at M
l
en Mitten ikke udelukker et Metmes
ske fra at blive til nagst stort vg
godt her i Menneskelivet, men at dckl
snarere er Jndvielsen til og Mit-Ug
heden for at Ive noget stort og.
godt « det Samfünd, i hvilket man
bar sin Plads.
Miu Saug.
!
Forfatteren Anton Anderss
sen, der i Lørdags fejrede sit
25 Aar-s Forfatterjubilæum,
offentliggjorde i »Fyns Tis«
dende« samtidig folgende
smukke Sang:
Det blev i Danmark Mode
At male graat i graat,
At rive ned for Fode
Og mode alt med Spot.
Om Livets funde Vange
Blev Digtersproget mygt,
Nu skal der synges Sange
Om alt, hvad der er sygtl
Men lad tun andre synge
Om Vaande og om Ve,
Lad fuld af Tviivl og Tynge
Dem sorte Syner se, —
Ja, lad dem tude ilde
Og klynke mut og mat
Og villieflapt fig hilde
J Haabløshedens Natl
J e g lyftrer ej Parolen,
Jeg fik i Lys min Daab,
M in Sang er født af Solen
Og fuldt af frejdig Haabl
Mit Sind jeg daglig styrker
J Lyfets Straalebad,
ssiun Lyiets Gud jeg dyrker,
Min Sjæl er ung og gladl
Hvad fkønnest Blikket skued
Fra Vidsynstinders Rand,
Hvad lødigst i mig lued
Det helft jeg gav mit Land.
Om højt jeg ikke naa’de
Jblandt Olympens Lav,
ch aldrig Had udsaa’de,
Og aldrig Gift jeg gav!
Med syge, fære Tanker
Jeg ingcn Sjæl bar kyst,
Jeg prifte, hvad der ranker
Sig lovende og lystl
Og end saa vil jeg fjunge
Om Vaaren i vor Bang
Qg vie Damnarks Unge
Mit Virke og min Sangs
! Anton Andersen.
!
Skiftende Emner.
En Flyvers Kraler.
F Den fvenfke Baron Cedekftrøm har
Eovekfor en Jntekviewek i et svensk
»Blad beklagct sig over nogle af de
Torne, der ogfaa findes Paa en
Aviatikers Vei.
k »Jeg maa til at udgive en Bog«.
ifagde han, »den skal hedde: »Kat
Hattede oplysende Svar paa alle de
ISpørgsmaaL der stilles til en Avia;
.tiker. Udgivet af en Mand, der hat
«gennemgaaet meget i den Retning.
. Dei er en Bog, der vil udfylde
en tom Plads her i Landet, naar
;vi Flyvere bliver lidt flere i Tal.
Jeg tænker paa dem, der kommer
efter mig. Jeg kan ikke træffe et
Menneske paa en Gabe, i en Fa
milie,« paa en Nestaukation, uden at
Spøkgsmaalene commer: »Hm-kle
des føler man sig tilpas oppe i
Luften? Er Baronen bange? Er det
ikke uhyggeligtJ Hvad tænker De
ipaa, naar De flyvek? Bliver De
’ikke fvimme122
! J Gam- vat jeg til en Middag.
Jeg havde en fortryllende Dame til
Vords. Vi havde just taget Plads,
da jcg set paa hendes Øjne, hvad
der var i Fækd med at komme. Men
inden hun fik begyndt at spque,
tog ieg fat fom en Grammqfom
»Jetzt er flet ikke bange· Jeg ftlet
mig meget rolig i Luften Jeg flo
vet heller-e, end ieg kirer i Automos
bil. Jeq teenket paa alt muligt. Jeg
flyver htit oq lavt. Der fyress ille i
Maskinen med Kul. Det er Mags.
Jeq bar en Benzinmotoe. Dei gam
ndmætket for Tidetn Nin dusttn et
We tirolig.«
Du iea endelia tksk W Ism
kaqde Inm
»Jq, men et det alliqevec Me
nhnqaellth
Sau opaav sen Mk
Wiens stu.
MMNMUW
W In as LM III
som er en ivrig Botaniler, der plejer
at komme hjem med rigt Bytte sra
sine Streistog i Mark og Skov.
Professoren holder meget as
Svampe, og sorleden Dag kom
Sonnen hjern med en hel Kurvfuld
til Faderen
Kokkepigen lavede en dejlig Ret
«deras, og Professoren spurgte heu
rykt:
«Skal jeg spise den ganske alene?«
»Ja, Fa’r, det skal du.«
Næste Morgen ventede Drengen
urolig paa, at Faderen sckulde staa
op. Endelig kom han.
,,God Morgen, Fa’r, hat du sovet
godck?«
»Tak, storariet «
»Og du har slet ikke været syg2«
»Im slet ikke «
Drenges Ansigt straalede, og hens
rykt raabte han:
»Harm, saa har jeg sundet en
ny Slags Svampe, som kkke er
,gistiqe."
»Her- tales alle Sprog«.
Folgende lille Historie sortælles
sra Paris om en smart Restaurator·
J Vinduet til en Nestaurant, der ligs
Eger i Ncerheden as en as PariÆ
)Banegaar-,de hænger lige over det
daglige Menukort en Plakat med
lJnskriptiom »Der tales alleSprog«.
En Gæst opdagede, da han vilde
gaa ind i Restauranten, Plakaten
sog spurgte en as Opvarterne: »Sig
,mig, Te maa vel have en hel Del
Tolle her i Restauranten«·
«Jkke en eneste«, svarede Opvars
teren.
«Men her tales jo alle Sprog?«
»Ja, as Kanderne, min Herre«.
) Eventyret i Lommen.
Tet er et gammelt Eventyr om
Drengen, der havde stjaalet Pape
gøjen og nægtede alt, indtil den
begyndte at raabe op nede i hans
Lomme.
Forleden passerede der noget ligs
nende paa Forlystelsesstedet »Alleen·
berg« i København — kun saa me
get mere moderniseret, som vor elek
-triske Tidsalder krcevek det
Et Par Smaadrenge havde lam
ge paa en mistænkelig Maade lu—
sket om ved en Udftilling af elektri
ske Smaaapparater, og da de ende
ilig gik deres Vej, fik en Betjent
den Jsdee at attrapere dem i den
«Formening, at de vistnok havde la
;vcst nocht forkert.
Fdnægtene nægtede selvfølgelig.
Og netop da Betjenten, ovekbevift
fom deres ceklige Ansigter, skulde til
tat permittere dem, skete deck vids
underligez
Op af den enes Lamme lød der
en infernalfk Klokkekimen — fra et
jelettrisk Apparat, de havde stjaalet,
iog det var for-vrigt ikke det ene
jste, de havde paa Samvittigheden.
iSaa var de levetede·
Kouq Geokq føm Indiana
!
I
!
E
I han«-z
kettiget til at anlægge Lcedekfraks
ken, Mokassinekne og Hovedsmykkei
Hof Wahrnens Fjer, kort sagt hele
ien Jndianethsvdings Dragt
Et engelsk Tidsstrift gør opmærks
Horn paa dette lidet kendte Faktum
jTet er omtrent et Aar fiden, OEan
jlands Konse, den daværende Prins
.af Wales, blev udncevnt til Jn
Idiqukkhsvdiug. Den Gang kamt-des
ji Brantford (i Daten-M Mohawks
sindianemes 6 Folkeflag og over
jdrog den engelfke Prinö Htvdinges
titlm Priner af sales affendte
ksetvfslgelig en Ghibellin i hvilken
Thon tallede for Æken
I Kong Georgg Feder var for Re
Isten oqfaa Jndianerhtvding. Konq
Edvard ben- paq Mohmvbspwqet
»Ist Nun, som m Danst W
Hin as den nor-, Mi- Mode-«
— 0
i Kong Geor·g V af England er be
L
l
III-d Mist
hinwewa
Munqsaudssetws
i Kraft, oq sont Islqe of den til
tagende Bruq of Trandlss Tele
«graf er der Mangel paa henved
10,000 OperattreU En Besonde
Jkan tjene 70 til 90 Dollnts o
·Maaueden. Vi qrbejdek under Til
fyn af Telegrafernbedsmrend oI
vore Graduenter garanteres Stil
linger. Striv om nærmere Orlyts
ning til den af vore Stolen der
ligget Dem nætmeft
Nationql Telestaph Instit-te
Cincinnatti, O., Philadelphia, Pa«
Memphis, Tenn» Columbia, S. C»
Davenvort, Jo» Portla-nd, Ort-.
W—
Tit Oplysning.
Hvorfot betale Leie, naar De kan
købe en god Form for de samme
lPenge2 Vi vil sælge Dem Land,
der er lige saa giodt, som det De nu
har, og sælge det paa den Vetingels
se, at skulde De intet avle lieh-ver
De intet at betale; med andre Ord:
Jngen Anl, ingen Betaling.
Det bar være af særltg Interesse
for unge Mænd med smaa Midler.
Landet et altfammen belisende i
en god dansk Koloni. der givet Lis
te om snart at blive et ,,Ny Dan
marl« i Amerika. Vi hat nemlig
her et større Areal referveret for
danske Settlere, end der nogensinde
tidligere hat været benyttet til lam
me Brug.
Vi hat vore egne Kul i Kolontew
og vor egen Byer allerede lagt ud
med god Udsigt til Jernbaneforbin
delse allerede i næste Maaned.
Til saadanne, som maatte tnske
itg et eget Hjem, vil vi gerne fige:
Nu er Tiden at gaa og se Landet.
Hast det kostet intet at se paa det.
Vi vifet Dem Landet gratiQ Deres
enefte Beloftning er Kost og Jem
banebillet. Hvorfor ikke gaa med os
den 1· Nov?
Vi venter et stort FUge den Dag,
og om De vil være med, bedes De
sende os et Brevkort med Underret
ning om, hvor De vil møde os. Bi
forlader Co. Bluffs Tirsdag Aften
den l. Nov. Kl. 7.20 Aften og an
kommer til St. Paul Onsdag Mor
gen den 2. Nov. Kl. 8. Vi forlader
St. Paul igen Kl. 10.30.
De kan støde til os hvor som helft
paa ,,Soo Linien« Vest for St.
Paul, eller paa North-Weitem imels
lem C. Bluffs og St. Paul.
Billetten vil koste 840 for Tur og
Retur. Villetpriserne tislbagebetales
alle Landkøbere
Om nærmere Oplysninger tilskriv
Myrthn E Christianer,
Elk Horn, Ja.
Bekendtgørelser.
Kitkeindvielfe og Missionsmsde
afholdes om Gud vil, fra den 30.
Oktober til den 4. November i Si
loams Menighed, Chlcago, Jll. Alle
er hierteligt velkomnet
Tilrejfende bedes melde dereö
Komme til undcsrtegnede inden den
27. Oktober.
Axel Christiansen,
Mghs· Præst.
2023 N. 45. Ave
Migsionss og ngdomsmjde.
Om Gud vil, bliver der Missionss
made og Ungdomsmøde i Jackfons
ville, Ja. Begynder erdag For
middag den 28. Oktober, hvor Pa
stor Thorsen vil tale og fortsættes
til den 30. A. M. Nielfen.
«Missionsnge.
Fra den 23. til 30. Oktober bliver
der — vil Gud — afholdt BUT-sinns
uge i Bethesda danske Kirke, Des
Maines, Iowa, hvortil der herved
istdbydes.
Folgende Præfter hoc lovet at
prædike: J. P. Christiansen, Audus
bon, Jowa, P. Rasmussem Macht«
Iowa og L. A. Lanrsens Ell Horn,
Iowa
Gudmund Grill.
Ratt-« Dakota Kredk Lust-In
Nord Dakota Krebs of den fortne
de danske Kiste afholdet sit Aar-mi
de i Trinitatis Menlgbed ved Ken
mare ftq d. i7.—-20. November-. —
Bewies- Ossskvle Ohms d. st. Ro
vemher.
qudsfw vil Ilivc feel-aud
let:
I. stehlen- Imt Its. law
2. Menighedens Sinne: Helliujs
skelfem Hebr. 13, 21).
I Aue Krebs-us Pmstek minds- «
Lderes Nettighed og Fort-Fahne is
tat give Msde
H Alle Kredsens Menigheder W
spaa det indstwndigste pm at fass
IDelegatet. Ligeledes bedes Wenigst
!derne at nomineve Direktionsmebs
ilemmer for Brettwa Hsjskole, hvot
wiser Tid udlsber.
J. Gertfen, Formd.
Trinitatis Menighed indbydet
herved alle, som komme kan tilKredss
mødcsL Tilrejsende bedes melde sig
senest den 15. Nov. til Mr. Lar
Peterfen, Route 1, Kenmarc, N.
Dak. Disse, fom kommer med Toq
«og ønsker at blive afhentet i M
mare eller Norma, maa opgivk til
hvilken Tid de vil ankomme.
Pna Menighedens Beque
J.J.Kildsig.
Ungdomsmsdr.
Vil sGud bliver et større Ung
domsmsde afholdt i Imm. d ev.
luth. Menighed, Castom Calif. i
Dagene fra 18· til 20. Not-entbu
Venner af Herrens og vor Kittel
Sag indbydes paa det kcerligstr.
J Særdeleshed vil det glæde os at
se mange af de unge i PacificJKreds
samles med os i disse Dage. Op
holdet under Mødet vil blive frit oq
om Jndmældelse er sket til Undets
tegnede senefi den 15. Nov. vil der
ner Vogn ved Stationen i Fresno
oa Oleander for at modtage de til
reisende.
Flerc of oore Priester vil deltaqe
og Spørgmaal af Vigtighed dl«oe
drøftet. Kam nu J kære unge oq
del Herrens Goder med os.
Paa Ungdomsforeningens og Me
nighedens Vegne.
M. C·Jenien-Eng«holm,
Oleander, Cal.
Missionsnwde og Reformatiousfesi
afholdes om Gud vil i Helligaaudss
menighed i Waupaca fra 27—30.
Oktober. Mødet aabnes den 27. out
Aftenen Kl. 8. Venner er hjettelis
velkomne og bedes melde deres M
me til Mr. John Madsen eller un
dertegnede.
Herren velsigne Mødet.
Pan Menighedenö Vegne,
C. H. Jensen, Waupaca, M
Missionsmtde
afholdes i Bethania Mah. ved Kin
ballton, Ja., i Dagene fra 21 til
28. Okt.
Tilrejsende bedes melde fig til nu
dertegnede.
Alle er hjertelig velkomne.
H. L. Jenseit
Stedets Pres.
Stjrste og seiste Uivsls
as
BilledsBkevkort for
enhversnsledniss
Cratulatioins - Dreht-il
med dansk tekft Manne fis
stellige Slagb, forteret per VII·
25 M.
Btevkort med Bibeltekls
Dunst flere SIqu med for-stells
Tekst. Sorte-et per Duf. Asc- j
Prospektkort fra Vxlait
og Omeqn. Jndbefattet Sau
fundets Stole oq Forlaqisss
samt den hauste We. Gottes-I
per Dus. Löc.
Profpektkort fta Dass
mark. Ca. 50 fokskellige forde
les fmukke farvettykte Kett ft
f sksnneste Egne i Landet. Judi
I fatter mange bereut-te M
s Sorteret per Dus. Löc.
I
Sorteret Prjveudvals «
alle weniva pr. Dus. Ost-»
Du. Lus. Publ. M
Vloir. Nest
d
.
ö
l
o
I
Ist sit-de ft- Jus-W
med IIiIsionMeUW es II
fen med Familie, samt en m
W oq ældte Mehr-.
TM M sint Mu. M
UXU komme-. M II M
halt-desto as W Ich U
get m M W
dumm-am
Musik«
