Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 18, 1910)
-: s »p.anslseren« UIMM III-lebs- vis VIII-s niugsblad for det sanft Fell i I in e ri I a , IW If DAleU LUTIL PUBL. ll0U8B. slsit- Iebt 7an« udsut hvet Tit-das og Indes Pril pr. Auges-H II sorenede Stank I1.50. Udlnndet Ill.00» samt Malen Juni-n MINI, Vitaling, Udkesleiorandring vg M Inganenve Bleibet ist-regieren DAlekI LUTII. FULL HOUSE. Visit, Lebt. - Reduttprt U. M. Undetfem Ist Bidkog til »Dnnsteten«s Jndhold: IUlingth Lotteisens-unter og stiiklr U Mr Iri, dedes Greise-eh I. M. Anderer, Bleir, Uebr. Unter-ed at Bleik Postottlco as second sh- matten Adventsan Rates made known upon i quillt-non ! J Tilfslde as Ureselmæsfiqbedet veoj Hing-lieu liebes man kluge til det siedligek Mich Stulde det ille bit-Um bedeIJ M kennende sig til ,,Danlleken«s Mor. Ratt chetne dem-endet sig til Felt, der Mueti Bleib-Unten ist at tslie hos dein sitt-for at las cplysnirgo n dei even-rede, W De altid Anteil-, at De lau Unmitte Ienttt i dette Bind. Dei vil viere til gen M Ryttr. -: Haab det bedste, men vær for beredt paa det værste —— det er en god Stilling at indtoge under Balg kanipem naar man tæmper for en god Zugs Geilnemføtelfe til Sein ,,Portugal synes at være gaaet demokratist med stort Flertal«, si ger Hauston Post. Ja, typist de mokratisk —- slaas og rive ned; men republikanfk, ser du , i at bygge op. «Omaha Bee«. Hvordan det end forholder sig i Tyrtiet for-origt, siden Ungtykker· ne er kommen til Roret, iaa ser man, at der er en Opvaagnen, og baode Mænd og Kvinder søger Op Iysning. Dei-til kan knyttes et Haab oin Fremfkridt. Det mest værdifulde Resultat afi Opdragelfe er maaske Evnen til ati overvinde sig selv til at gøre deJ Ting, som fkal gsres, naar de bør askes, enten vi synes om det eller ikte· Dei er i hvert Fald den fur ste Lektie, sotn bør leeres grundigt, men vistnok den, der sidst leeres til Fuldkommenhed »Mange Brette smaa gsr en stor Aa«. Paa mange forftellige Maa dek hat man alt fra Arile Tid isgt at klargøre og fastslaa, at der» sit-I samt-de neuester til at Isse c-! stor Opqavr. Dei gcelder i saa nen delig mange Denkenden Naak der W tages et Lsft i kitkelig eller sollelig Henseende, san gælder det at fige —- ikke det er dereö Sag, men: det er vor Sag. Dei er ogs lau den eneste Mande, hvorpaa man tigtiq kan faa et Blad udbredt En uy Teilnaka Nordmændene hat alt for læns Im Tid siden faftslaaet en tredie Tekftrcekke og flere af vore Præfter i Amerika hat jo prøoet at folge den. varledes det hat vceret mu tigt ved jeg dog ikke. Thi den der fslger de to danske Tekftrcekker vilI finde stadig Kollision mellem dem og den tredie vorsie. Dei vidfte jeq ikke fsk i Fjoe. Ren da blev jeg opfordret til at kopiere den tredie not-sie for at vi kmde bkuge den het. Dersem m hie-state med de rige Oft-spe Itidlet kan prcedstr sig »M« paa L l allerede var brugte til Tekften, og .j en over de to Teksstrækker, der. bruges i den amerikansk luthekfke ’ Kirke Derved havde jeg saa lige i et Øjeblik et Overblik over l) hvad der allerede var at praedike over paa en lwilken som helft Senng og L) hvad der var tilbage, hvoraf man kunde vcelge nye Tekster. Te to Tekitmskkek i Bruq i Ame rika adfkiller sig i enkelte Punk ter fra vore danske Den ældfte er fom Oldkirkens, hvorimod vi hat enkelte Ændringer i den danike (f. Ets. vi hat Jesu Daab paa Quin auagesima iSteden for Luk. 18, 31—43 og et Var andre Steder). Den nye Rcekke er lidt mere for skellig, dog udenfok Advenstiden er der ikke meget at lcegge Mætke til.« J Adventstiden folget den Lisco og giver Jesu Forhistokie som bestre ven i Lukas farste Kapitel, der me kanifk er delt i 4 Dele, der er vor sdanske at foretrcekke En Fordel ved den amerikanfke er at den foruden Evangelier og Epistler ogsaa hat Lassestykker fra det gamle Testamente. Valget er ikke altid heldigt, men dog gen nemgaaende i Harmoni med Das gens Hovedtanke Bed at vælge nye Tekster gjorde jeg mig til Regel: Førftt at stu dere Oldkirkens Periloper for udfra dem og dens Kolletter at finde Da gens Hovedtanke Dankt-in sam menligne lldfaldet med et lignende Studium for anden Rcetkes Vedi kommende For det tredie: undersøge andre Landskirkers Tekftrcekker, eller Pri vatpersoners Udlast enten til en hel Nække eller deres Valg af frie Tekfter i Forbindelse med Kitte aaret. Endelig nd af det ikke alle rede optagne Materiale i Evan gelierne og Brevene at vcelge det Stytle, der sbedst sternmede med Dagens Hovedtanke» og havde de fleste Authoriteters Stempel sont Pagsende Mange Gange var der ncrsten in tet Valg willigt, fordi de Tiefsten der vilde have vasiet allerede var henlagte til andre Tider. Eiter at nedcnsiaaende Liste dleo icksrdiq, ek der, jom enhver vil kunne over bevise sig otn, ncesten intet ai Evan gelierne tilbage, med Undtaqelie ni nogle ncvsten ordrette Paralleliteder i de tre første Evangeljer, iasrlig da i Markus. Da Lidelfeshistorien er lieulagt til Passionstiden anfaaszs den for optagen, dog iaaledes at enlelte Punkter af den er brngL lixmr der fyntes bedft: ni har viii alle fnndet at den var mer end lang not til Fastetiden alligevel. Et andet Princip var, at anden Juls-, Paaikes og Piniedag, blev ikke anset for Helligdage og der-es Tekster fra førite og anden Rcekke dekfor udenvidere anvendte akku rat fom om de itle havde vceket beugte nogensinde. Efter at jeg var icekdig med Ep janietiden havde jeg Paftor J. P. Nielsens meget gode Bistand El lers hat jeg konsulteret Rathe »det danske Kirteaar«) Lisco, Nudels back» Steinmeyer, Lang, Kohl ransch, Dächfel Gans kommentar paa Synoptikerne) o. fl. af Ty fkere, sum hat streven om Peritos We. Rækken hat den Fordel fkem for l =l a dedtes, tjen mig saa endelig i at lade mig det vide, et Kort gaar for Z Cents. l. Adventstideu. l. Studag: Kristus, vor Konse. 2. Sam. 7, 12—16: Kongens Gerning form-sagt »Her- vilde Salme 89, 20-—Zs fikkert vcere at fotettækte). Joh. 18, 33———37: Kongens Vids nesbyrd om sig felv, sit Rige og sine Underfaattet. Aal-. s, W—22: Hvorledes Kon gen gør sit Folk til sine Medu genier. 2. Søndsam Vort Fokhold i Beute tiden. ö. Mofebog 18, 15——19: Lydigs bed, thi Kristus er vor Profet. Heb. 10, 35——39: Frimodighed, thi han kommer snart igen. Luk. 17, 20—30: Aarvaagenhed, thi falske Konger ville Lage hans Plads. Z. Ssndag: Kristi For-where Mal. 4,1—6:Fsk Kristus kom men fkal Vejen beredes. Luk. Z, 1—6: En Forløbers Ka rakter, Arbefde og Maul. Rom. L, 17——24: Hvor frygteligt nogle Fort-bete feilede i der-es ngave. 4. Sondag: »Alt er nyt« Jer. 31, 31—34: En ny Pagt og dens Betingelser Joh. 3, 22——36: En ny Rsst di rekte fra Himlm Av· Gern. Z, 19—26: Ei nyt Sind og dets Frugter. TI. Inten. Juledag: »Edek er i Tag en Frelfer fsdt«. Salme 2, 1—12: Hang Qui-jet hed og Herskervælde. 1 Tim. Z, 16: Hans Ypperlighed og Guddom Mattr. 1, 18—25: Hans For bindelse med os og dens Mast Sendag efter Jul: ,,Lad os gaa til Bethlehem«. Sal. 1«3, 1»—13: Lov Herren for alt han gav med Ssnnew 1 Joh. 4, 7—-16 a: Lov Herren for Fiærlighedem der gav Sin non. Lukl 2, 15—20: Betragt Sm nens felofornedrende Kærlighed. II’1. Rytaar. Nytaqrodngt Et Vlik paa Fsr — Nn -- og Fremtid 1 Joh. 1, l6——18: Fortiden Ist-sagte Not-de over Rande Heh 13, 8——16: Ten evig ufors underlige Uristuå ETC M, 10——17: Guds urokfes lige Fredspagt borger for Frem· tiden. Sondag efter Nytaar: Et nyt Aar men gamle Fjender. Luk. 3, 7—30: Vor ftsrste Fjens de (Synden: dens mange For mer) og vor enefie Hierw. Esa. 40, 27—31: En mægtig Gud for det nye Aar. Ap. G. 4, 23—31: Hvorledest denne Gud styrket sit Falk mod detes Fjendek. . Epifnietideu. 1. Sandam Kristi Selvaabenbarelse. Salme 72, 11-——19: Den ital naa til alle. Luk. 4, 31—44: Hvad dens Re fultater et. Hebr. 10, 22—31: Vor Stilling i For-hold til den. . cDenne Episteltekst but-de nahen-« hart ombyttes, til Trods for atf der et et god ,,Authoritet« fra hvem jeg hat taget den) ! 2. Sindam Nsdveudigheden fot"· exists Samt-entmu- ; l Col-ne ös: Ille et for-todte Syn dere M 2,10—16:Itlle Inn stel -— s Matth. 21, 18-—22: Mosis-l Forundring, Troens Mast s 1 Thess. 1, 1—10: Troms Ox komst og Fragt . Z. Ssndag: Midler for Kristi fort satte Selvaabenbakelfe. 1 Kot-· 1, 10——18: Kotfets Okd og dets Kraft. Dom. 6, 11———'16: Enkeltpersoner, Tom tror Guds Ord. Matth. 13, 81——35: Gudsriget paa Jord. 6. Ssndag: Jngen ny Tekft er valgt til denne Sandag da« den kommer alt for Helden til at man btk gemme flere Tekster der. VOverqqngctideu fsr Instru. Septuagefima: Se hen til Belsns ningent Mal. 3, 14—18: »Gud glemmer intet. Luk. 6, 20—-35: Ebers Løn skal vasre stor«. Phil. 3, 7—14: »Jeg rckkker ef ter Klenodiet«. Sexagesimm Guds Ords For-knu della Esa. 6, 1——8: Kaldet til at gaa vaa den treenige Guds «Vegne. Matth. 9, 35——10,9: Trangen til Arbejdere og Monden de erhol des. 1 Kot-. 9, 16——23: Forkyndernes Stilling, Pligt og Sindelag. Ouinauagefimm Forberedelse tile sten. Sal. 109, 1——5: Hvorledes Kri stus led. Joh. U, 47-—57: Hvorfor Kri ftus led. Sal. 6, 12——18: Mit Forhold til Krifti Lidelfet. V l. Fasten. l. Smidag: Arvefjendcsm som gjor— de Kristj Lidelser naht-ewige Anb. 12, 9——12: Anklaqeren og hvorledes han overvindes. Joh. 2, 1——10: Hnorledcs og bvorfor han anfingen Mark. 5, 1—20: Hvorvidt hon kan gaa og dog Iide Nebel-lag. 2. Sondaat Fortswttelfe fra for rige Sendag. Jak. E, 4——10: Hvorledes Fjens den kan modstaas. Dan. l, 8—15: En, der prsvede det og vandt. Matth. 2s;, 62-—75: En, der pr vcde sin ean Ztnrkcs ou faldt. 3. Zøndaat Udboldenhed i Kamven Matth. 24, 9—13: Dens Nsds vendighed og Belatming. Anb. 2, 8—11: Denk Notwendig hed og lesnning Tan. 3, 8—-20: Dens- Nsdvens dighed og Belanning. 4. Sandagt Guds Bevakelsei Kam pens Tib. 2. Kot-· l, 18——22: Han holder os faste ved -Kriftus. 2. Mofebog 16, 11—18: Han swrker og næter os med Himmel brsd. Joh. S, 24—35: Han styrker og nærer os med Himmelbrød Z. Sindam Kristus gaar sin Kamp, den store, i Mut-e Luk. 9, 51—56: Kristuö dragek s ser til Jerusalem Heb. 9, 16-——28: Hvad han sink de afstedkomme der. 3 Mosebog 16, 29-—31: Dei gammel testamentliqe Forbillede. Palme-stumm Fortfættelfe fra for rige Ssndag. Matth, 21, 10——17: Kristus i Je rusalem efter Jndtoget. Esa. 62, 10——12: Herrens Hen sigt med sit Jndtog. Hebr. 10, 4—18: Krisis Offers uudsigeliqe Betydning. Langfredag: Eis-ins 53 og Lidelfess Marien et langt mere end uogen nagt at blfve fætdige med, det fot jagen m- Tekster. (0vor Skærsvrfdag demgle vil Rahmens Jndftiftecse vors et harte-d uudttmmeliqt Me) f Brot-son. Dei er forstmieligt, at tre. Lfaadanne Skikkelser man interes Here en Mund af Jakob Knudsenö jaandelige Stolzan og Tankesæt Sotn han i Aftes stod over-for For samlingen, brcd, stætk og myndig — gaaende ud fka Luthers Liv, ma nende Forældrene til baade at for tælle til og befale over deresBItn— var der noget gammellutherfk over hom. Han talte i 5 Kvatter, uden at Forsamlingen blev træt. Det var ikke Levnedsskildringer of de tre Mænd. Dei var typiske Træk og typiske Tanker, han fremdkog, og gennem disse lod han de tke Aqu dens Stokmænd træde frem for Tilhørerne Stokmænd var de og typifke, og ved typiske forstaar vi, at de var Mrend, hos hvem selv vi Smaafolk kan finde noqet, som vi kan speile os i. Vi sknl blot fremdrage fpredte Ttask af Foredraget, sauledes dette, at Jakob Knudsen i sin Skildking af de tre Stormænd betonede, at det var leitete for enhvek at faa noget ud of Luther og Brorfon end af Grundtvig· For at faa noget ud of Grundtvig man man nemlig vwro en levende Kriften Luther og Brorson hat talt liae ud om Menneskets Trang til det evige, til Gut-. Grundwig udtaler den uomftsdelige Sandhed, at gen nem det levende Ord kommer Gud til os. Men dette kan ikke bevises. Dei maa føles of hver især — ak »kurat fom den beroligende Fslelfe, Var-net faar ved Moderens Nekt vasrelke Forsattcren samlede fortrinsvig Hin sSkildking om Brot-san og Lu Ither Brorson var Mennesket, hvs .hvem Lckngslen efter Glæden fin det Udtryk, der vikker gribende paa »mange Mennefker. Htr blot hans HSalmerx Her vil ties, her vil hies, Her vil bies mit svage Sind; Bist skal vi heute Kun ved at deute Kun ned at vente vorSommer ind. Og Vrokson syngek fauledes, at det forstaas af jcevne Mennefkec Han sendet ikke sin Due hinsides Vierge on Skovet thi der er ikke Viel-ge on Skove i hans Born-« doms «szemegn tmellem Nibe og Tondet). Nef, det lyder: Korn min Due, flyv at skue, Flyv at fkue bog Gærdet hist, l Om du derinde Løofpring kan finde. . . . Elle-r naar det heddekt Naor mit Øje Træt af Møje, Vandt og msrkt af.Taareregn Ser med Lcengsel .. Fra sit Fængsel Op mod Fredens blide Egn O, hvor svindet da min Be Jkkun ved derop at sel Luther var et Frevensmenneske i den -Fokstand, at hon higede estet Freden Men naat han ftler Fre den i sit Sind, san btyder Glis-den ogfaa igennem, uventet og void fomt: Nu fryde sig hvet stiften Mund Oe springe htjt af Gliede. Ja, lob os alle tridt un Land Med Hiertens Lyst nu sog-de Jakob Knudfen omtalte nækmeres Luther-s Hjem og Faderens store Mast over Sinnen — en Magi, han havde faaet ved at foktælle og befalr. Leb sin Fort-Ellen til Bak net san Faderen fkabe Bat-nett Ver den, er paa denne Mai-de en Vet densstcbet oq blivek detigennem W i denn- Baden Det, fast void-h ei VIIde , for en Stand Forholdet mellem dem. Han vil ikke se Sinnen Og da denne skal indvles til Pkcest, og den Gamle endelig bevæges til at vcere notwende virkede det me sten lgmmende paa Luther. Da Motten Luther for forste Gang holdt en Tale for fin Fader, reifer den Gamle sig og figer med gam meltestamentlig Verlde knn dem Du fkal lyde din Feder og Moder-l Og Motten Luther segnet under de stærke Ord. Men der kom en Dag, da Luther fra en famlende, nsisfker Mond blev en Kretnpe med den Sitten-heb fra det fkjnlte, som lmn aldrig flulde mifte. Det store, Luther bar fkænket den tyfke og nordifke Menighcd, er im Ordet om Netfækdiggsrelse vedioen alene — Paulus hat sagt det i Forvejen Dei ftore er hans Liv, Vcesem Penfonlighed, hans Ople velfe: at ingen i Verden kan spærre os Adgangen til Gudshjertet og Gudöfredem naar vi higer deref ter, denne Fred, denne Hvile i Gad der tillige kan blive den hjjefte Domstol, som der ikle kan appelles res fra oa fom tilliqe genuem Freden aiver Handlekraften Lynets Geruhig l»Nationaltidende«). Det var en Aften, en Udstilljngss Aften i Bkyssel Belgjens Hovedstad brslede af Glæde over sjn Verdensudstilling. Oder Boulevarderne var der spændt mckgtige Jeru«buer, fom bar et Utal af elektriske Lampen der tasndtes ved Mørlets Frembrud og dannede Tom en endeløs valving af Jldblomster. Paa Place de Brauch-re vasldeDe den state Fontcene med flydende Lyss — Vandet var gennemstinnet af tu sind elektrifke Lamper inde under liasladerne So lcrnaere man kam ned mod Versen, jo tasttere bleo Menneslefmvrmem jo vildere Lar men. Avisdresmene oa Kaum-ne der folgte Prospektkokt, jlreg om Kap, fka alle de straalende onlyste Restau— ranter ftingrede Ortestrene Paa Kørebanen tudede Automobil oed Automobil eller fvingede op foran Kafeerne og sendte swadriller af pariserpyntede, parfumeduftende Tamer ind over Fortovet Og fra Voulevarderne ilede og jnblede älcennesteftrsmmcn ud gen« nem de lange, lige Ilvenuen der ist-er til Udstillingen. llnder Bues lampeknes Salvmaanek oq Glsdei lampcrnes Stiernehimle vrtmlede det uftandfeligt ind. Og alt fom Msrlet faldt tasttercy og Ratten led, voksede Lyfet over lldstillingen——det ene Hundrede Lamver teendtes efter det andet —— de store lldftillings baller og de malerifke Boder oq lutesper i «Gammel-Bryssel« laa llakeke belyft end om Tagen. Og Mufilken, Strigene, Stemmekne, Raubene, Latteren steg og fteg uftandseligt Kakusleller hvirvlede rundt i Cirtlek af ltingrende To ner; Arm i Arm kam lange Kædet as unqe Meend og unge Piger mod htnanden og dansede en spjættende Kantan midt i Myldeket: det hvis nede og lo fra alle Sider — Uds stilltngen var fom et Hav af utasms mellg Lyd under en Skylkegn af overvceldende Sys. Det var ikke Renneka mete, Borgeke og Bot-— gerinder l en Ksultutltats hsit ctvls ltlerede Hovedftad —- ellet t andre Kultur-status lige fasa hsjt etvilikes rede Byer. Det var Bilde, lom el lers maatte bete Civililationens Spenden-je men lom nu for en Akten llængte alt fra sig og be aeistret vendte tilbaae til den nsqne Natutltghed. Det stætle Il. Vi nen og Gen-veren, Eideren oq Ab sinten fltd l Knefpernh Staaten at Splkltus lttsmmede tka de astme E E F ; II Ei s; ydeMMtaetatdeM betet-naseweisde ais-W « sue-I tot set Was-W i i
