Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 14, 1910)
CI —I Dr. Motten Luther «! stil- M is Danke-. " M P. S. Dig. (Fottiat). »Mit Enfold eg fattige, ringe Person, ikke at tale om min retfærdige Sag, har gjort Paven hans Siade Thi da jeg degyndte at prædike og skrive, foragtede Paveni mig. Gan trenkte: »Det er en enkelt Mand, en arm Munk « o· s. v. Jeg hat jo dog forsvaret denne Lære ovetfor man ge Konger og Keisere, Fyrstet og Herren — hvad skulde vel nu en enkelt Mand kunne gere« — Men havde han agtet paa mig, da kunde han i Beghndelsen snart udtyds det og bringe mig til at tie.« (Ssteds. 875). »Da jeg skrev imod Paven, var jeg ikke tungsindig; thi da arbejdede jeg med Hoved og Forstand; jeg fkrev med Gliede saa at Prceceptoren fra Liætenbetg en Aften ved Bordet sagde til mig: ,,Det fotundret mig, at J kan være iaa glad; hvis det var min Sag, maatte jeg dø o. s. v.« — Paven hat endnu aldrig fotskækket mig, uden i Gsrftningem da Shlveftet o: Prierias) skrev imod mig og satte foran i sin Bog denne Tittel »Mester af det hel lige Palads«. Da tænkte jeg: Død og Pine! oil det gaa faa vidt, at Sagen vil komme for Paveni — Alligevel gav vor Herre Gud mig Naade, da Saite broderen skrev saadant tosset TIL at jeg maatte le deraf. Siden den Tid har jeg aldrig været bange. Nu paa mine gamle Dage anfægter de Folk mig ikke; jeg hat intet med dem at gste." (Side 7676). »En sagde til Paven, hvorfor han ikke haode be stukket den Munk med Penge Paven fvarede: Det Bæft vil ikke tage imod Penget Et Postbud blev overfalden, hoö hvilken, der blev funden et Brev til Fuggerne (c: i Ungsburg); i dette Brev ftod der, at de ftulde give Luther 800 Gylden for at han skulde tie.« (Side 1886). »Als alle de Bogen som Sandhedens Zjendet hat streven imod mig, har jeg ingen læft igennem Uden Cras mus Diotrilie (c: Afhandlinsg om den frie Villie), og selv den læste jeg saaledes, at jeg ofte tænkte paa at kyle den under Bænken. Alle de, der hat skrevet imod mig har, naar jeg hat lceft et Par Blade, givet mig Stof not; det Ivtige duede tun til at tørre . . . . paa. Tet hat jeg ogsaa gjvrt, for at deres Løane ikke fkulde besvaere mig over al Maade; thi dem var saadanne Veger fulde af.« (Side 1085). »J Rom plejer man hvert Aar paa Skcettorsdag at forbande Kættxrne blandt hvilke jeg, Tr. M. Luther, et den farste og fornemfte Dettil hat Paven opfstt en egen Kitte, hvor Paven hat en stor, smuk Stol og Kardi nalerne en smuk Platform, de staat paa. Dette findet Sted paa den hellige Dag, da man skulde takte Gud fot hans fiore Velgerning, Nadveren samt hans Lidelje og Dad. Der sidder da Paven foroven, Kardinalerne blcefer Iaklerne nd og kafte de forbandede ned i Helvede Jeg er dleven tastet i Helvede i 28 Aar, nemlig fra lölsalligevel lever jeg endnu og er vvlyst oa hemmt-« tSide 653). »Hverken Filip (c: Melancthon) ellet nogen anden kan faa mig til at tro, at Aftrologien er en sitker Erken delie eller Kunst Filip hat ofte gjott sig heftig Møje oaj Flid for at bevcege mig til at billige hans Mening og helJ « de med ham, men han hat aldrig tunnet naa det; jeg bliver fast ved den Mening ,fvm Benderne har, — med dem trvr jeg, at naar vi har en hed Sommer, folget en kold Vinter efter. Hele denne Handel er imod Filviofien Jeg hat ofte talt med Filip demn, fortalt ham mit hele Letmet hvad der er sket med mig og hvad jeg hat ajvttJeg et en Bandes San; min Faden Bedstefader, Oldefadet, « hat vcetet rigtige Banden Derpaa sagde han, at jeg vilde me bleven en Fatftander, Sognefoged, Bittedommer, og hvilke andre Embeder de have i Vyezn eller paa nogen Bis have vceret over de andre. Dernæft sagde jeg, er min Hader rejft til Marsfild og der bleven en Bierghugger; der fra kommer jeg. Men at jeg er er bleven en Bacalau« M, Magister-, Munk o. s. v., det staat ikke iStjernerne par jeg ikke bragt Skam over mig ved at blive en Munk, hat lagt den btune Baret dort, og bragt andre Stam. J Sandljed, det harmede min Fadet og gjorde ham vndt. Illigevel er jeg kommen Paven i Haarene og han mig, Im- taget en bottlsben Nonne til Huftru og avlet nogle sjkn med hende. Hvem har lceft det i Stiernetne? Hvem hat sagt mig forud, at det vilde gaa saaledes?« (Side 1549). « , . L »Jeg elfker min Kæthe, ja, jeg elfker hende hsjere end mig felv, det er oisfelig fandt,det vil sige:jeg Vilde hellere d- end at hun og Smaabørnene skulde d-. Jeg elsker vel W, der med sit Blod hat last mig af Djævelens Nagt og Tyranni, men min Tro fkulde med Rette vcere strrre og mete dann Ak, Herre, gak ikke i Rette med din ZW« o. f. v. (Ssteds. 480). »Jeg et rigere end alle papiftifke Theologer i den Oele Verdem thi jeg er tilfreds. Tertil hat jeg tre regte Isdte Bern; det er met-e end nagen papistisk Theolog hat« Give 1897). , »Mit! Husholdning er underlig, for-di jeg brugek Irre end jeg faat ind. Jeg maa hvekt Aar have 50 Gyl itn til stimmt ikke at tale am andre Ting. Jeg san ikke i W om Huiholdnkngen.« (S. 1926). »Gut et de fattiges Formde oq Prokurator. Det« »Im hat havt saadan Mtje need Overstettelsem at! ins-sen kunde sormaa mig til at avekfætte en Bog enten sat Gunst eller Penge, hvis ikte det kunde blive til Inin Her-re KristiÆre.« S. 1902). ,.Ligefam Bibelens Oversættelse hat voldt mig stets-; deles nieset Arbejde, sauledes vil den kunne vaere til me set stak Nhtte sar dem, der ville drage Nytte as den. Thi den gamle Oversættelse var Myrte. Men Verden, alt ag falle, er utaknemmelig. Dag, mit Hoved er saa uvant til at here nagen fige Tak, at naar det ster, er det mig en stor, underlig Ting " S 1904). ,,Ai jeg er naaet til Enden, ital Gud have Tak ag Pris for: thi jeg hat næsten strevet mig halvt til Dtde, men vilde dag ikke holde ap. Gud saette mig min thre Side i Orden igen; den er bleven fslesles, fordi jeg hat strevet iaa over Maade meget« (sta Aaret 1537). »Lad as blot ikke miste Bibelen, men lasse og prws dike den med Flid i Gudsfrygt ag Paakaldelie: thi naar den blivet blomstret og bliver ret behandlet, saa staat alt vel til ag alt gaar lytkelig fta Haanden Thi den er Ha vedet og Kejsekenden blandt alle Fakulteter ag Kunstek. Naak den« Thealagien, saldek faa — kan vi -blce5e et langt Stykte« (Walch 22, 7). »Man maa viere vis paa, at Lceten er tet ag den evige Sandhed ag itke spsrge am, hvad Falk vil holde den sor. — -—Skal Du blive salig, iaa maa Du være saa vis paa Guds Ord, at am alle Menneiker sagde ander ledes, ja, am alle Engle iagde nej dektiL at Du alene kunde staa derpaa ag sige: Nu ved jeg, at Ondet er ret« (Side 31-—32). . . « »Den hejefte Lektian i Theologien er at tunne er kende Kristus. Heri skal Disciplen ag Læteren ikte stam me fig ved at leere as hinanden « Side 5) »Ligesam en Stomager syer Sta oa en Strædder Italien saaledes skal ag en Kristen bede. Det er en Kri stens Haandvcerk at bede. Og Kirlens Bøn gar state Un deke. Den hat i var Tid avvakt tre Menneiter as dsde: Mig, da jeg var syg til Døden, min Hasskue, K«øthe, da agsaa hun laa dødssyg, og Magister Filip Melanchthan, sam iAaret 1540 laa dadsfyg i Weimar. Stendt Befriels sen sra Sygdam ag legemlig Fare tun er tinge Unbere, fkal man dag lægge Meerte til dem for deres Styld, fom er svage i Traen. Thi sar mig er disse meget starre Un dere: at var Hei-te Gud daglig i Kitten døber, tætter Al terens Sakramente ag befrier sra Sond, Dsd ag evig For dammelse Det et for mig stare Undere.« Eide 512). »Vor Herre Gud giver altid mere end vi bede. Naar vi ret bede am et Stytke Brod, givek han as en hel Ager. Da min Hnssrue laa fyg, bad jeg Gud, at han skulde lade hende leve. Saa givet han hende dertil Gadset Zülsdors ag skcenker as ellers et rigt frugtvart Aar.« (Side 51—l). »Dersom jeg var lige saa andægtig til at bede, sam Peter Wellers Hund til at rede, saa vilde jeg endnu idag! med min Bsn apnaa den ydekste Dag: thi den tænter den g;l;)2ag ikke paa andet end at tsmme sit Fad. « (Side( . . . 1 . . « . ( Tr. M. Luther plejede olte at nge: Jeg hat tre Ilem-" me Hunde: Jngroti tudinem, Superbiam og Jndnidimnc«i:lltakmsmmeliqbcsd, Sovmod og Mist-n de15e). Ten, som disfe tre Hunde bider, han bliver bidt meqet farligt.« (Side 373). . . . »Den 10de Novbr. (c: Luther-s FedlelsdaO talte de Herrer Lerere om Luthers Starpsindighed og Aandsqwl ver, der kunde fuldelig erkende de vanfkeligste Sagen endnu fst de indttaadte Han fvarede: Paa innen Maadel Han var, sagdefham et enfoldigt Mennefke, der let kunde bedrages: ligelotn Nattergalen, den enfoldigfte af alle Zugle, let lod fig fange faaledes blev han let fett bag Lyfet.» Side1782)· »Da Luther i 1537 havde en Samtale med Bucer og andre om den hellige Nckdver i Gotha, fagde han bl. a. til dem: »Jeg er et oprigtigt Menneske, fom jeg mener det·i mit Hier-te jaaledes taler jeg og med min Mund; der et ikke noget, jeg for-staat mindre end forftille mig, spille -Komedie, ftikle under Stolen og hykle Men sum jeg tcenler og trat am denne hsjvigtige Sag om Nadves ren, faaledes taler jeg af Hier-ich det er mig ingen Spsg.« Side IM. »Jeg burde i Sandhed vcere stolt over, at Djævelen min arrigste Fjende, overalt er efter mig.« lS 1974). «Djævelen plagek mig overalt, ilke paa en, men paa mange Maader. Han er mig sekrlig gkam. Men Gud være lot-et sont hat udrevet as af Djævelens Mast og gjort of til sine Beruf «Jngen kan tro, hvor megen Fortmd min Svims melhed og Suer for Ørerne volder mig. Jeg tot ikke lass en Time uafbrudt eller gennemtænke noget nsjr. le vift M noget eller overveje noget otnhyggeligtt thi get jeg det. straft et den Busen —- oq fes heiter i Haus« cis-III i « i l w- iss-easi- a w sod- q pas-aud- Mk-,« let-di AMIMW Mnemllg like ei Wdtet du«-sen We Bat-M lelv alleredse stsssushwmdms mesqskmeeketwwsewnq DUJWUQMMMWIUT IgstkiieekmdentmssfetdeJewvdnee IDUUUDMWOW m«d—W-s·ussx I Indem-yet i f Wisconsin Krebs St. Maria danske ev.-luth. Me nighed, ·Kenosha, havde indbudt til Medsmsdet Eftek Jndbydelsen sam ledcs vi forventningsfulde dernede »fta den 22—25. September. Vi fokventede Herrens Velfignelse og Ihtev heller irre seuffede. J Sande Iek det sksnt at samles nogle Tage om Guds Rigeö Arbejde blandt vort adspkcdte danske Falk, og herligt vil det oære, om Akbejdet nu vil bære sine velsignede Frugter. Toksdag Aften den 22.Sept. sam ledes oi i Menighedens Kitte. Paftor A. P. Hausen, Racine, holdt Aabs ningstalm Han fkulde slaa til Lyd. Det gjorde han ogsaa ud fka l Kor. 5, 7—8. Og det formede fig i et hjcrteligt Vidnesbyrd om P a a s ke latnmet og Hsjtidsdage Menighedens Præst, Pastor A. »S Nicslsem tjente ved Altret Vor Kredsformand Pastor N. J. Ding, Racine, aabnede med velvalgte Okd det 6te delegerede Kredsmøde i den treenige Guds Navn, hvorefter Ste dets Prceft bød paa Menighedens og egne Vegne Gæsterne velkommen. Vi 5a-1nledes igen Fredag Eftm Kl. :3.30. Tet var til Forhandi lingsmøde Paftor J. K. Jensem Tenmark indledede Kredit-us Emne: Forljoldet mellem Helliggørelse og den kristelige Vished Tet var et vans skeligt Emne, scetlig for Lægfolt. Tet var nassten ved at flyve de Lærs de over Hooedet Foredraget var godt flrevet Forhandlingen om det var oqsaa god Til almindelig zor imaelse for Læsekredfen ønjker jeg at fige: Min Henfigt er kun at fortælle Medets Gang og ikke give Ildtog el ler Uddrag af Prcedikener eller For handlinger. Skal vi have iaadanne udfnrlige Veretninaer fra lwer af de otte Samfundsrskredie saa tror feg. det trcetter Lcrsekredsen Endoidere ived at give lidtog er vi ofte uretfreri jdige over for Pkcedilanten Vi kan thn gengine løsisrevne Sætninger, og Idet forandrer ofte Sætningens Me Ininq pg Prcrditantens Henfiat Da Tjeg for min Del vil gerne være iaa Tretfasrdiq sotn muliat baade mod Læietredim iaa vel som Talen-L Fredag Akten samledes vi igen Paitor N. J. Bing og undertegnede talte. Lørdag Fokmiddag havde vi Prceitemsde Vor gamle Broder . . J. Dahlftrøm indledede Emnet: Prcesten ved Sygesengen. Med fin kige Erfaring fik han Naade til at drage mange Ting frem. Jeg trot, vi yngre Præstek sit megen Udbytte af denne Fotmiddagstimr. Om Ef tekmiddagen famledes vi til Fort-et ningsmøde SMdag oprandt. Mange Gæfter lom fra Mariae Hvor mange ved feg ikke; men det var i Hundredvis. Paftot J. C. Christensem Shenningi ton, talte ved Berneaudstjeneitem fom begyndte Kl. 9. Kl. 9.45 samle des vi til Skriftemaal og Absolu tios· Pastot Dahlstrøm holdt Strifs tetalen og tjente ved Alteret under Htjmessegudstjenesten Paftot J. P· Naarup, Waupaca, prædikede til Hsjmesse Et lille Varn blev i den hellige Daab Medlem af Guds Me nighed Mange gæstede Herrens Bord. Et Offer optoges. Det be lsb sig til 881.40. Sangkoret fang. Det fang godt og sang ved ethvert Msde vi havde dernede. Alle Evner maa i Vtug i Guds Menighed. Om Eftermiddagen talte Pisa-ster ne E. H. Jensen, Waupaca, og C. M. Oliem Hartland Det var stet ligt Wahr-nigrade men det var os faa et Qtd til alle. Stutningsmts bei var om Mienen. PrestetueC M. Nielieth Pay Sippi. oq J. K. Jenseit, Matt pmdlledr. Derei tek talte Stedets Pkceft og fluttede med en Tat paa Menighedent og esse seyn-, fordi vi kom. Vor· Kredit-demand statt-de need et III vors-nd og en Tat tin-Sammet es stoben Paftor J. E. christenfem oq Mr. Niels Lotsen Nemah. valqtes. Fortetningsmtdet aabnedes med Andagt, lebet as Pastor Ol. S. Niels sen. Setretæren oplæfte sin Rappott fra fidste delegerede Kredsmsde Rappotten godkendtes. Kasfereren oplyste, at i Aarets Leb Var der ind kommet i Bidtag 8-10-4.76. Udgifters ne havde Været 8238.83. Der var en Kassebeholdning spaa 165.93. Regnfkabet var godtendt af Revifo rerne Formanden gav deknæst en Oveksigt over Arbejdet i det svundne Aar. Kredsstyrelsen havde forfsgt at faa ensltbejder anfat med Negaus nee sotn Udgangspunkt; men naaei des itke. Nu er Virkfomheden Ved aensidig Forstaaelfe gaaet tilbage til Norikerne Maple Ballen betjenes af Pastor E. M. Nielfem Poy Sippi. Præftetnangel var Skyld i vakante Menigbeder i Krebsen. En Menighed var i Aarets st ftiftet i Mil «waukee. Den betjenes of Past. C. M. Olfen, Hartland. Endvidete fremhcevede han med Styrke Vor thedsmissionærs Akbejde; thi Wis. ;KTeds har en Missionær, nemlig Vor HBroder H. J. Dahlstrøm Han er «ude altid, faavidt sKræftekne tillader. Snart betjener han Vakante Menig beder og inart sendet Fokmanden bam nd paa en Spore Kreder lønner bam med 810 Maoneden Til .sidft qav han Oplysning om Luther Colleae Kreder burde give den fin fulde moralske Stette og det vil IVi ogfaa Af stemmeberettigede Med Hemmer var der 9 Brei-steh 9 Belege «ter og Kredstasiereren Bestrmmels Iserne taqne Ved Medet lyder da i al Kortbed: 1) Kredit-n stotter MilwauteesMisi Qsionen med 820 ocn Maaneden. « Y Kredsen tilraader New Lisbon at samles med ShenninqtowWars «rens Kaldet ; J) Pastor J. C. Christener ydes .en Understøttelie paa vsille for inde verrende Aar. I 1). Menigheden Ved Oregon on l l I I ftede en Prcest og Sjælesøkgen Den lovede 8500 Vg frit Hus for tun 3 Sendoaes Vetjening. Kredien vil gennem dens Styrelfe have Menigs beden i kærlig Erindring med at faa en fast aniat Prcest. Adfkillige ITing var henlagt til Overvejelfe og EBestemmelfe fra Aarsmsdet til HKredsene Wisconsin Krebs tilftemi lmet-: k H NeenabsForslaget, E L) at Alderdomshfemmet i Ratsh Colo., faar vor Stotte, ! Z) at ,,V-rnebladet« bliver. fom Idet er. Hvok Kravet om et engelfk l»Vbl.« findes, da at faa et laadant sfra et eng.-lutb. Samfund, fom Iftaar ma Guds Ords Grund og vil Itefpektere vore Gkænselinier i vore IMenigheden Der Var indlsbet en kærlig Stri ;11(-l5cs fra vort Samfunds For-mond. iKon opmuntre os til Arbejde —- vg »faa for Jubilæumsgaven. ) Emnerne til nieste delegetede MI de valgtes. 1. Vore Stndagsftoler. ,2. Bibelens Inspiration » Det over-codes til Styrelsen at fin de Tid oa Sted for nrevnte Krebs wide. Til sidst nogle Bemcetkninger. HKære Menighedsfolk i Wisconsin Krebs: Vi ved not, vi kan stole paa oder i vort Missionsarbejdu men vi vil gerne opmuntre eder. Kred fens Udgifter i det kommende Aar er s460x foruden hqu der stal fendes til Samfundets Kasleter. Lad det minde os om vore Pligter. Mac- vote Vierter vakmee for Gudg Niges Sag, lau tommer Midlerne sanfte of fig felv. Man det itke alene bltve en Menighedsfag; men man det oglaa blive den enkeltes. Lad as hvek isæt tende vor Stækv til vor Kasferet Bed Heerens Hjælp stal det lyktes of at spende voke Telts fnoke længere ud, laa vi stal naa ftstke Skaret as vokt Falk. Der berstet endnu lidt Utlathed over, hvem Mission-bietequ ital sendet til. Leb mäq hekwife edet ttl Uegleme fee Meint-stamm- De findet t «Daendboqen«, fest ten faae In 10 cis. lie- veet W W.JIrtlsfuatdee-Mens Nattern medic-see alle Visiten-di dtag fe- W ei bitterer for femme t Liede-. fest sendet Sei-landete Oesleeee tin Del. Umshnsssstwsso W disk sci- eis !s---.o·-«M«m-« gevel end at samles med vort Fell i vor Fædrenelirte Herren velfiqne i Naade Menighedskkedien der og alle Vegne. Herren styrke vor Bruder med Familie dernede til et vikkiomt og trofaft Luthede Vi sendet til sidst vore lætligste Hilfener til Vennerne der. Og til en hver, vi msdte Lad os samles alle til det jidste og store Mede. N. P. J. Nielfen, Krediens Sekten-L CO Jndleduing til Iothandling am Ein-et- Forlpoldet welle I Denk-meis- -s ve- reist-cis Bist-ed. Sklve Emuets Kerne. Er vi nu ikle kommen dort fra det? kan nogen ipørge Nei, nu er vi ved at kunne beim-re det deri op kaftede Svørgsmaal Det dreier sig jo om Vished, det vil iiqe Vished i min Salighedssag. Men nn vil det of det foregaaende klart frele, at scloe Trer i Grunden et Vished Jeg er vis paa, åt alt, hvad Gad Ord siger om disse Ting, er Sand hed. Jeg er vis paa, at Gud Feder er min Sieben Jeg er vis paa, at fSend os Navnet og r t.Adkes-fen paa ti eller fle re sf Deres Venner, til hville vi vil sende en Katalog, og vi flal sendeDem absolut ftit et Kopi as tanfalo Bill’8 Aventin-M « J. v. LIACUIAN s- solt. Kinde-politi, Miya. Es ssd Stilliss lau opnaas af enhver fremadstkces lliende ung Mund eller Kvinde i Jecnbanens eller den traadlsse «Telcgrafs Tjeneste. Siden Loven om otte Timeks Akbejdstid ttaodte i Kraft, og lom Islge ai den til ltagende Brug of Ttaadlss Tele graf er der Mangel paa henved 1(),()00 Operatster. En Begyndek lan tiene 70 til 90 Dollars on Maaueden. Vi akbejdcr under Tit syn ai Telegmfembcdsmænd, oq vore Graduenter gutanteres Stil linaer. Elriv om nærmcre Oslnsi ning til den ai vore Stole-, der liqgek Dem nimmst Noli-mal Stiegenle Institute Cincinnatti. O» Philadelpbia, Pa» Mempliis. -Tenn., Columbia, Z C» Tosen-Irrt II, Pensions Ors Asdent-sum MissionssHotellet Lsnaannsitræde Nr. 27 anbefales hienirejiende Shie kikanete propre Bestellu- fts 1 Kr. Ut. Seng. Udmcekket Kisten til bil lige Pkiier. Normka Eq uds ZU Dutch leansek For Cleanjtxg Mjlk Pajls and Pans cum- sopspsgtmsh sites-es s-« can-«an »so-selt "Wet the nnd-z tpnnkle with Old Durch Seins-eh Nsh Muconzhi h Nah I Eleut- u Mast l ais-e well m Jst-n facet- Ind Inz- 01 let mnsj to dy. This ten-wes cis coluratiom cui-komm »wi- Incl steue, sur-h is um«-ists dennsen will not remove ansl due-I u guts-te Ind »Hm-N cleans,scrubs scouk-.Pollshes lt is the bestall-«r0und(:leanser ever discovered and is perfectly hannless. lt kecps everythjng about the kann house spickand spim and saves a lot ok lahm-. time. expense » A Mut-C tust und XX utul säuer HU u mus my p»u(les.)