f..Yo«ti«fk'ören",
I fu«-Eis sum- p- vol-s
Iiugsblad for det danst Folk
i Musik«
nistet sl
DANISH LUTIL PUBL. EOUSD.
Mitt, Rest.
7,F—Ieten«' udgcm bvkc Tirsdag vg Ftedag
PtiI pr. Karg-ing
It sollen-de Stam- Il.50. Udlsndel stil)
sinkst males l Forstw
Itfisiuw Betaling. Abteslefpkandring og
Ort Ingaaende Blut-et express-res
DÄNlSH LUTkI. PUBL. UOUSE.
Blatt, Rebr.
Reduktsn s. M. Andetfem
Ist Bldtag til ,,Dansteteii«s Jndhold:
INdlisseh Korrespondancet og Attillesj
I its-et In, liebes adtecsetet: ;
I. M. Industri, Blatt, seht.
svwmä at Blsit Postotsice as second
slss matt-on
Ufer-thing Rat-es made known upon
Oppllostlom
Z Tilfklde as Ukegelmæssigbeder veo
Mag-lieu liebes man kluge til det sitdlige
Wien Skulbe det ikle hie-Um liebes
M sen-derive sig til ,,Dansleren«s
W
Rsir Las-tue dem-endet fig til Fou, der
MetiBladeymten sit at kpbe hos dem
slletfor at faa Oplysning om bet avertetede,
W De altid omtale, at De las Komme
Mtet i dette Blas. Dei vil vcku til gen
Dis Nym.
-
Det er os en Fornøjelse at lcegge
Mække til, at der i Aar er Frem
skridt i Maaden at referere paa fra
vore Kredsmødet Dei er baade glæ
deligt og gaonligt, at Kredienes
vigtigste Beslutninger kommer til
Mensghedsfolkets Kundskab.
Om vore Venner noget Steds, i
en Menighed eller et Settlement,
fkulde ønske at vide, hvem og hvor
mange, der paa oedlommende Sted
holder ,,Tanskeren«, saa fkriv blot
til os derom Vi skal ftraks meddele
den snfkede Oplysninq, fom maaske
kunde hjælpe til at Tamle noqle af
de 500 nye Abonnenter. ·
J et Land fom dette, ljvor bciade
Lovgiverne og Lunens Haandhcevere
velges af Folkets FlertaL her quel
der det om at den entelte har en
Wagen Samvittighed og er lydhsr
over for dens Stemme baade under
Forberedelse til Valgene, og naar
man gam- til Balgurnen. Det er et
start Anfvar, der er lagt paa Vcels
gerne, idet vi er de Redskaber, gen
nem hvilke Gud vil velfigne Land og
Falk. Regerinqen bliver, sont Folkets
Flertal nrelger den. i
J en Samtale med Past. Stolte:
figes Kejser Wilhelm at have udtalt
fslgende stsnne Otd om sit For-«
hold til Bibelem »Jeg lcefer ofte vg«
med Jota-jene i Biber-» som tiggekj
m mit Bord, og i hvilken jeg hats
understreget de kosteligste Tanker.s
Jeg kan ikke begribe, hvorledes sau«
We Mennefler forfsmmer Gudg
Ord. J al min Tænkning og Hand-J
Uns forelkegger jeg altid mig fele
det Ertrag-neul- ,.—Hvad vilde Bi
belen sitze derom ?« J tunge og ængis
stehe Stundet vendet jeg mig til deni
for at sinde Trist. Jeg giver Bibelend
M Müller fom den bedfte For- .
Ging. Jeg san ikke tænke paa et«
ou- iudekng apskitt kkq Gut-. Vi msal
alle igennem .Gethsemmte-Stundetl
Idville par Stolthed bliver ydmyget.
Metstorosdavigernh
Mde være vore eque Bettes-« H
--
J Philadecphiq uddenei ve- iZi
Wer 75 seh-Miy- tit " :
W naives-such uddett esse- nd- .
M Wd ved Saum-» ow
W at diese Schema-we et
lIt Idpanq til Friplods ved Univer
M uneudtes Om- qsuvkckudiuqe .
Dr. Luthers 95 Teses.
(Oversat til ,.ka.« af P. V. A.).
(Sluttet.)
1. De Kristne man belætes om, at
Paven, som det sig bot, gerne
as sine egne Penge gav dem den
store Sum,« hvem visse Afladsprædis
kere hat fralokket den, selv om han
saa maatte sælge St. Peteks Kicke
dekfor.
2. Forfængelig er Tilliden til at
blive salig ved Afladsbrevr. fclv am.
iaa Afladskmnmissæren, ja, Paven
i egen Person, vilde fætte fin Sjæl i
Pant der-for
Z. Kristi og Pavens Fjender er
de, der for Afladsprædikens Skyld
ladet Guds Ord ganske forstumme i
andre Kitker.
4. Guds Ord skec Uret, naar i en
og samme Prædiken Afladen gives li
ge faa lang Tid fom dette selv·
5. Pavens Mening er ubetinget
den, at naar Afladen (som hat den
»allerringeste Værd) fejres med een
»Klokke, og enkelt Pragt af Cetemos
jnivæsem skal Evangeliet (fom hat
»den allerhsjeste Bærd) forkyndes og
Heer med hundrede Klokker og
Thundredfold Ceremonivæfen
6. Kirkens Stat, hvoraf Paven
uddeler Aflad er hverken tilftrækkei
lig betegnet eller bekendt for sit-isten
folket.
7. At det ikke er en forgængelig
Skat indlyser deraf, at mange Præs
Hster nødig givet den bokt, men ftadig
zsamler ind.
T 8. Men hermed menes ikke Krifti
dgHelgenernes Fortjeneste, da denne
altid, endog uden Pavens Medvirks
»ning, virker Naade for det indvottes
YMenneskh men derimod Kuts, Dsd
sog Helvede for det udvortes.
I 9. St. Laurentius kaldek de sat·
.tige Kikkenö Skat, men derved tager
han Ordet ifølge sin Tids Sprogs
brug.
! 10. Dei er ingen vovet Paastand,
naar oi siger. at Fiirkens Nøgle (som
Kristi Fortjeneste har fkænket) er hin
Skat.
I 11. Thi det er kl.1rt, at til Ztmf
fens Aflad og til Frikendelse i for
beholdne Tilfwlde, rcrkker Bach-ki
Maat fuldkommen til.
« 12. Kikkens sande Zkat or der
højhellige Evangelium om Und-:
·Naade og Herlighed
13. Men dette anseiis be.1ribeli,i
Dis for meget ringt-, da der gør For
lste af Sidste
« 14. Ligefaa er derimod :’lflad-:«
skatten begtibelignis meaet let an
fet, fordi den af Zidftes gør stritt-.
15. Dersor er Evangelietis Zko
jdet Net, hoori man fordum fiskedc
Ede rige.
16. Afladens Etat er derimod det
Net, i hvilket man fisker Nigdomn1e.
17. De Aflad, som Prædikerne
udskriger fom den største Rande-, san
i Birkeligheden anses for at vcere
dette, fordi de er saa inddringende
18.J Virteligheden er de dog en
meget tinge Slags Rande, naar de
fammenlignes med Guds Naade
og Korsets Fromhed
19. Bifkoppet og Sjælesprgere er
forpligtet til med al Ære at befor
dte de awstoliske Afladskommisfæs
ker
20. Men endnu mere et de for
pligtede til aatvaagent at holde Øje
med, at hine ikke forkynder deres
egne ijmme i Siedet for den pape
lige Opgavr.
21. Den, der talee imod den apa
ftoliske Aflads Sandhed, han et i
Band og fort-endet
22. Den, derimod, der vifer For
figtiqhed mod Afladsprædikeknes
Taler- Billmligbed og Fesethed,
et velsiqnet
Is. Lügefom Paven med Rette la
det Mira-klet- rmnme dem, der
onW entsendet ethvett M til
Adeelens Pest-Wie —
U. W ee set endmi inne
W W « Messe de- M
W der use- I
M is M et
M — ist «
kit
I.
g
kgx
Ei
E
ZEI
Ell
.xkk«
Lgxx
Zwist-—
i
III
den allermindste Svnd. hvad Styl
den angetan
2. Den Papstand, at St. Peter,
hvis han nu var Pape, like kunde
foklene state Rande, er en Ferner
melse mod St. Peter og Baden.
s. Vi par-staat derimod, at den
nuværende san vel som enlyver tidlis
get-e Pave kaader over starre Rande,
nemlig over Evangeliet, Uaadegas
verne, den Gave at kunne hell-rede
o. i. v., hvorom der tales i l. Kor.
12.
4. Den Paaftand, at ·Kokfet, impl
ket med det pavelige Vaaben og syn
ligt oprejst, er af läge Værd med
Kristi Kors, er Gudsbespottelse.
ö. De Biskopper, Sjælefsrgere og
Teologer, som ladet saadanne Taler
ske til Folket, maa aflægge Regnskab
detfor.
I 6. Slig frwk Afladsprædiken et
erytd i, at det few fok werde Mond
»ikke er nogen let Sag at holde den
Paven skyldige Æreftygt ten for
HBagvastelser. eller idetmindfte for
Hpidsfindige Lægsspsrgsmaal
, 7. Som for Etsetnpelt Hvorfot
Ufer ikke Paer alle Sjcele ud nf
’Skasrsilden as simpeL hellig Kætligs
hed og for Sjcelenes dybe des
Skyld fhvad dog i og for sig var en
,gan«ske rimelig Grund), naar han
dog bar last utallige Sjæle for det
lelendige Penges Skyld, som han be
høver til Basililaens Opfstelfckhvad
dog, modfat, er en ganske underordi
net Grund)?
S. Viderex Hvotfor beftaar frem-»
deles Exeauier og Afdødes Arn-s
kdage, og hvorfor tildagegiver hmi
Hirte, euer iiuqdkk at tin-anstqu de
jfor de afdsde henfatte Pengestiftels.
Her-, da dct dog er Uret at bede for
;Sjcele, der allerede er lsfte afSkcekss
ilden2
I. Videke: Hvad er dette for en
,ny Slags Fromhed hos Gud og Pa
;ven, at de tilfteder en gudlss og en
Ffende for Penge at udløse en from;
og gudhenginen Sfæl og ikle (ttods:
denne fromme og elskelige Sjælgs
Nødl løfer den af simpel Kcerligheds
og uden BetalingP !
l
10 Viderc: Hvorfor bliver de
kirkelige Vodslove, som dog faktisc
041 ved JschBnm lcvnaft er afskaf-«
fode osg doch artige-vol paany aflsste«
til Gunst for Afladen, som var de.
endnn iuldkommcn sowiqu f
H. Videm Ovorfor bygqet Pa-!
Den, lwis Formue nuomftunder et
starre end de rigefte Krøsusers, ikke
· 1d(t mindfte den ene St. Peter-s Ba
silika heller-e for sine egne Penge end
for di- fattiae troendes? .
12. Videret Hvokfot qiver Paven
dem Aflad eller Del i aandelige
Goden som formedelft deres ufuld
komncs Anqer inqen Nest hat til full-)
kommen Udløsninq2
III-. Videke: Hvilken starke Frelse
kunde vederfareö Kikkem end hvis
Paven i Stedet for fom nu een
Gang dqgcig at titvende enhvek tw-«
ende denne Lssning og AndeL gjor «
de dette hundrede Gange om Da- ·
gen?
14 EndeligI Da Paven med As
»laden dog fikkert meke stger Sjælens
Ftelse end Pengene, hvotfot hat han"
faa Tat de forhen bevilligte Breve og«
Aflad ud as Kraft, der bog var cige
saa virkningsfuldef
15 Simpelthen at holde disfe
Lægfolkets Samvittighedsnsdg Be-L
tænkninget nede med Mast og ikkej
ville afkræfte dem med Grunde, bes«
tyder at udfætte Kirken og Paven
for Fjendens Spot og at site des
Kristne ulykkelige.
IS. Hvis altsaa Afladen forth-Id-«
M ester Pavens Mening og Rand, (
saa stulde vel alle Betcnkeligheder
let W, ja, vllde overhovedet slet
ikce væte fvrhaandm -
17. Bart der-for med alle de’«
Profeter, der siger til Krisis Falk
»Fab! Frei-F og der et bog ingen 1
Frei-.
Is. Bel alle de Profeter. som si
set til Mk Falk: »Ist-! Kotg! oq z
H dcs W Kot. ek- s
M (
bruar, 1618, tilsktev Bistoppensafz
Brandenburg, og hvor Sagen med
disse TefeT som den imidlertid hav
de udviklet"fig, behanle.
»Ja jeg nu indtaldte Almenheden
paa denne Mlads (nemlig den
paatasnkte Difputations), men ingen
meldte fig. og da jeg siden sau, at
mine Teses udbredtes videre, end jeg
havde villet, og at de her og der ikke
toges fom noget disputabt, men
fom beftemte Paastandet da blev jeg
mod Forhaabning og ønske tvungen
til med min Umyndighed og Uvideni
hed at træde frem for Offentligheden
on udgive Fortlakinger og Bevifer
for mine «Sætninger.
Thi jeg antog, at jeg gjorsde bedte,
naar jeg ved min Uerfarenhed paa
drog mig Stam, end naar jeg lod
dem, der troede alt at viere bestemte
Ersten-jagen gaa videre i deres Fejls
tagelse
Blandt mine Sætningek findes
nogle, der er tvivlsomme: om ändre
oed jeg felv intet; en Del fragaar
jeg endog; dog intet paaftaar jeg
haardnakket, men underkafter det
imod den hellige Kikke og dens Dom
alt.«
Netop fordi det, Luther med sine
Teses tilstræbte, var iaa langt fta
at ocere et maalbevidft Oprsr mod
den bestaaende Kitte, kan det betet
tiget figes, at Historien ikke kendet
noget Sidestykke til disfes Frem
komft og den næsten uberegnelige
og uoverfkuelige Bedo-gele sde gav
Grundstsdet til
Thi denne Bevægelse har grebet
og griber ind i omtrent alle poli
ti5k(-, sociale, lirkelige (selv katolske)
For-hold
Men i Erkendelsen detaf er det,
man tigtig Lan forstaa, hvad Luther
ofte under vanskelige, tunge Timek
soreholdt sig selv og sine Rennen
dct er Gnds eget Brett
Judlcdning til Fothandling
um Emnct: Fotholdet mellem
Helligsttclse og den ktifteliqe
Vished
c. Men det tredie og fidstc Uds
tryi, sum her fkal nwvne5, og som
iscrr anbenbarer os Troens Væfen,
er Ordet Tillid Vlot et Par Hen
visninger. L. Kor. Z, 4: »Im-dann
Tillid have vi til Guid, formedelst
Kristus«, og Ef. 3, 12: »F hvem vi
have Frimodighed og Adgang med
Tillid oed Troen paa ham«. Ja Til
lid er ret egentlig Troens Versen og
Natur. Hvor den bestaar, befindet
Mennefket sig bel, hvor den mang
ler, befindet det sig ilde. Dette grels
der rent mennefkelige Fothold. Her
fker gensidig Tillid mellem Negering
og almindelige Borgere, befindet
begge Parter sig ve1, mangler den«
berstet idel Misstemning og Usikkers
hed Hvor gensidig Tillid beste-at
mellem Mund og Huftm der findes
det rette Grundforhold for stinde
lighed og et lykkeligt Samlin
Mangler Tilliden, bliver det fvætt
for Kærligheden at holde Livet, den
kan tun bevores af den, der bliver
tro. Og Lykken, ja den er allerede
flygtet smed Tilliden. Dette viser til
lige, at vort eget inderfte Væsen bre
ree dette Tillidskrav i fig. Skaberen
bar felv legt det der, og selv i Men
neskets«fa1dne Tilstand blev Kravet
tilbage. Vantroens største Kval og
Ulykke ek, at Kravet er blevet til
bage men uden lldsigt til, at det kan.
blive afhjulpet. Og dette uopfyldte«
Krav lider alle Vantro under, entenz
de bceker Hier-itzt melletn den forte;
Afrikasøns usle Lcedekstrimmel ogj
den« quledannede HierneskaL ellek«
det siddet mellem Spidstjolens Eli-«
ge og det state Hoved, fom er fyldj
If alstens Bidenfkab ogFilososi. Den
sidste er vel den rigefte pas Kultur,
men Hjettet er i Gesunden Use sat
Gud, og HW er uroligt, indtil
det hvilek i dia«. Ja, han kunde
tale med derein, ,thi han hat-de
kendt Mavet i alle dets Fkafer. Stu
derer vi nu Syndefaldets Sykolaqi,
det ek, hvasd der bekundet rche siq i
’Sjse1en, saa findet vi, at Faldet he
stod i Tabet af denne Tillid, altsaa
Tabet af Troen. »Man Gud fkulde
have sagt«, hvisker Fristeken, og
denne Hvislen kunde Eva ikke staa
for. Slanaen saa det og forfulgte
jin Seit, »J skulle ikke ds, men blive
liaesom Gud«. Grundforholdet mel
lem Gnd og Mennefket, ikabt i hans
Billede, var rokket ja det var ryftet
i sin inderste Grund og ved den for
budte Handling tabtes det ganfke
Naar Mennesket ikke meke hat Tillid
til Gud, faa maa det stole paa fig
selv, paa Tilfceldet, Skoebnem Lykil
ken eller Djævelen, og den fidfte er
det, som leder Mennesket ud i dette
frugteslsse Der hat han altid holdt
Verden, og der holder han den den
Daa i Tan. Der-for er han denne
Verdens Gud, der fotblinder Van
troons VII-n, faa de ikke fer den
fande Gnd, og dsver deres Øren, saa
de ikle hsker ham, han taler nok saa
tydeliat «Men book Slaget tabtes,
maa del atter vindes, og det, netop
det, der tables, maa atter aenvindes
—- Tilliden maa genaprettes tnelleml
’Mennesket oa dets Gud on Stabetu
Og dette er det, som mulingstes vedj
Jesus Kristus. Det faldne Mennefke
«har ikle Tillid til Gud, det fkygterl
Ehe-m dekimokx thi Samvittigheden
trwder stadia til og figer: Du hat«
Sond, Synd, og Synden brinaer4
Skyld, den maa fsrft Maleng alle’
menmsscolige Vetacinggmidiek, Os-!
ringer af Tyr, Bern, Penge, et te
deliqt Levnet o. f. v., o. s. v., for
maar ikle at overdeve dets egen
Samvittiaheds Stemme Den blivekz
ved med sit Sknld, Sknld, Gælden er
Tendnu ikle betalt. Saa kommer i
Loven Gud til on siger, nei, du kan
ikle betale den. Men Evangeliet fi-·
aer, at Kristus har betalt den. Saa
lan jea da atter aaa til Gud: jeg
tør attek fort-alte mig til ham i Je-«
sus Ninus-, siqer det glade oa tat-«
nemmeline Werte, der hat modtaget
Evangeliet. Saaledes, oa kun saais
Iledes, ladet Grundforholdet fiq op
Irette mellem Gud og Mennefket. I
I Saa bestaar da Trer af Kund-s
IM, Bis-nd og Tiaid, oq den sidsiej
·udgør den vwfentligste Del, uden at
«"de andre doa kan undvceres. Qg
’denne Tro bliver til ved Ordets·
-Mant, det Ord, fom forkyndes, og
Idet Ord, som møder as i Sakramensf
sterne. J de sidfte sker den meft direk
»te Henvendelfe til den enkelte, oa
Ordet belegled ved lynliae Tenn. Bilv
vi derfor have Vished i vor Naades
stand, laa lad as ofte mindeö vor;
Baad, hvor den Pagt blev erweitet
Horn Gud aldria brnder, og lad as
;okte gus til han- Nadvervokd, two-«
Idet dyre Pant paa vore Synders Ud- »
slettelse rækles os hver klett.
Matt-U »O
s
I
(
(
For tre Maoneder siden, da vor?
kære Søn Valdemar bede, var hans
elstede Huftku fyg, og De havde be
stemt, før han blev spa- at reife til
Rochester, Minn» for at lege Lægei l
hjaslp der. Men Herr-eng Veje erI
ikke vore Befe. Gan sit ikte Lov atj
ledsage sin Ouftru Dog, hvor godt
er det ikke at kende jin erlfer ogi
fsge straften der, naar alt fynes at;
briste. Herren var ogfaa hende nær,l
faa at hun kunde bæee baade Song
og Syngm. Hun kendte hom, somj
hat sagt: »Kastek al Ebers Sorg;
paa mig, thi jeg hat Omfokq for
Edet«. Eiter hendeö Monds Dødz
reiste hun til Vtookikth S. Dat.,z
hoor hendes Fokældte bor, og deri
lod hun Ver-neue blive, medens bun,
reiste til Oospttqcet i Rochefter,«s
Minn., tot at eiserne-. Hun er nn;
i Royal at bei-se os, oq siden vit;
hun beiseite fis i Speis-eh JowaJ
can befindet sig sanfte vel nu, meu
manqlet Amster, fou- det vil quk
lange at qenvtudr. Da der er manqu
as heade- es wesen-at spuken-—
Tit voke Vennek.
stetige-Inn i Sorge-is VII-Il
iens Dage.
Ebers Spiter i Herren,
MISJØL L. J. Ssholni
Lidt fra Kredsnssdet
i ,.Ebcuezet«
Menighed ved Auduvon, Iowa
Jowa Krebs af den for. d em
luth. sKirke afholdt sit Aarsmjde i
»Ebenezer« Menighed ved Audubom
Iowa, i Dagenc 16.——18. Sept.
1910.
»De la si fwot, men blyw govt«.
Denne Sætning dannek jo Ov:kstrif
ten til en at de smaa jydske Forml
1inger, som i sin Tid stod at lirse i
,,Danjteren«s Spalter. Vi, fom var
til Kredsmøde i Audubon, fil san er
fare noget af denne Sandhed. Det
saa noget merkt og tungt ud, da vi
om Torsdagen stcwnede til Krebs
msde Negnen styrtede ned i Stum
me. Og, hvad der gjorde en Del of
os end tungere i Sindet var, at vi
maatte reer til Mode med« en fior
linderballance i siredfensKasse Men
Herren blev vor Hjcelpx han lyste op
i Mist-let, idet han ftandiede Regnen
og lod Solen flinne for os: ca end
videke gav han os ved Kredsmjdet
omkring 822500 til xMedfensKass
se, foruden hvad der gik til Pkæfters
nes Reisen Missionsofferet um Stu
dagen var 815«t.33, og i private
Gaver indkom omkring 8100 J Be
tbanilt Menigheiy Kimbalion, hvor
en af Krediens Pkcester prædikede
om Sendag FormiddQ blev enta
get et Offcr paa 815
Beteqnende er det, at vi havde
vort Msde i »Ebenezer« Menighed
—- »Eben-Ezer«, Sei er Hin-weitem
»Da toq Samuel en Sten og satte
den imellem Mizva oq Sen, og
kaldte dens Navn Eben-Ren og
lmn ingde: bidmdtil lmr sei-ten
biulpet os.« I Sam. 7, 12. Fasse-r
ren var qod inwd oss paa alle Mao
dcsr under vort Krcdsmøde Jea bar
oaiaa det Ønile for oder-, lcere Ven
ner, der under Kredsmsdet met-T
fordi Synchn trylkede og qjorde det
mai-it og tmmt i Hjekte og Sind, at
Herren dog i Sandhed maq være ble
ven ederö Hin-Ip. Da vil J frem for
noqen lunne siget »De la si fwot,
men blyw godt«.
Meinst beanndte Frcdag Rot-mid
dcm misd .c)øimesieaudstjene-ite- Polt.
J. P. Christinnien tjento vrd Alteret,
oa Vnit P. M. Petericsn vmsdikede
over Av. G m, Alls-»Mi. Vi blesv al
vorlig oviordrot til at holde vort
fikedsmødcs for »Gut-s Aafyn« De
Sande et llønt Møde dernede i Fior
neliiis’ Hus Oqiao vi skal iaa et
ilsnt Mode, deriom vi er kommen
for at børe og annamme, bvad Her
ren vil bringe os: »Na er vi derivr
alle til Siebe for Guds Aafim at
linke alt, hvad diq er befalet af
Mist Eiter Prwditen erkleckt-de
Krodsformandem Post. H. Nie-lieu,
Medet aabnet i den tteenige Sude
Nenn Hatt mindede og om Ordet i
Davids Sal. SC, 11: »Lan- mig,
Heu-ei din Vei, fes vil vandre i din
Sandhed, vend mit Gier-te mod det
te ene, at frygte dit Nam« Siedets
Præst, Past. G. B. Christianlem btd
da alle de tilreilende veltommen til
deet Gan mindede am, hvad de
lom Menighed fowentede ved dette
Mede. Den fttste Meniqhed bavde
en Bin og Forventningt »Her» giv
dine Tienere at tale dit Otd med al
Frimodighed, idet du udrcekker din
Haand til Helbredellr. at Tegn og
Undeke kunne ske ved bit heilige
Varus Jer Rvn.« Ap. G. »t, III-—
30. Noget ai bette forvento vi: thi
det ligqer os paa Sinde, at Frec
lens Under man fke med bem, iom
endnu staat uden for Guds Riqr.
Bi forventek onan Foknyelle es
Oiælv til Fremqanq i Heilige-reife
for Ouds Fell Oq endeliq er det
vor Fokventninq til edel-, Bildt-R
»Mit-endet des mere Ilid at be
seelte edett Kalb es Udvælqellu M
am J dem stre, stulle J Mc no
ttut Binde ftjde cu. TM fee-led
lkal edek kigellsen W Jndqmiq
I vor dem- os stellen Jota ski
sts Mist quef s set l, 10-—U.
smd da W Mut Clle M
hvot J finde-.
W EWM M
Muts W Its Sul
sseleus. W is stu.
As III is M is U Ists
W is chit- Ist-W
Ist- s. I- IIIIQ I. s. —
