M
. I
k.pankheren".
II Wams Nyhedk og Only
sing-blas for vet haust Falk
i Imerika,
IW It
pUlSH LUTE. PUBL. UOUSTD
slstt, sie-.
k«W« upgcak bvet Tlrsdag pg Freitag
Pris Ot. Zugang.
It satt-rede Sigm suc. Udlandetssdols
stehet males i Mk
MINI, Vetaling, Adresseforanvking vg
Met Ingaaenbe Blabet als-rechtes
bAlell LUTFL PUBL. AOUsE,
Maik, Lebt.
schickt-n A. M. Unversta
Ise Bitte-g til ,,Dansteren«g Jndholln
Istsudliugeh Korrespondsncek og Attikles
s Mr Urt, bedes Chr-steten
U. M. Andetsety Blau, Rest.
Boten-d tu Blatt Postoktiee as Socond
slsss wartet-·
Advent-ins Rates made known upon
Oppllostiom
J cilftklbe of Ucegelmæssigbedek veo
EIN-gelten liebes man klagt til det steblige
Wien Skulde bet ikke Mkle liebes
M heuvende sig til »Taiilleken«s
Komm-.
Ratt Leser-ne dem-endet sig til Falt, der
IvettetekiBladet,enteu txt at lobe hob dem
slttfvt at lau cplysning om det avettetede,
sed- De altib omtale, at De lau Avettisses
Mut i bitte Blad. Det vil oære til gen
Ists Nym.
-——.—
Mayor Gaynoks Doktorregninger
summer op til 884,00(). ,,Oknaha
Bee« mener, at Borgmesteren allis
geoel ikke Vil Hesvære sig over de
høje Priser for at leve.
Negeren Booker T. Washington
har siddet til Taffels med Kong
Ftedekik den Ottende Syden vil nu
were mere sikker paa end nogen
Sinde, at »there is something rotten
in Denmark«, bemcerker en Kollega
Derfom Te synes godt om den
Leesning, ,,Danjkeren« bringet to
Gange om Ugen, faa sig det til en
Ven eller Naht-. Det er en god
Maade at arbejde paa for at sam
le nogle af de 500 nye Abonnenter.
Dei værfte Slavcri for et Mennes
fke er at være Slave af dets cgne
Lyfier og Lidensfkaber, og den bedste
Fkihed er at vcere friet fra disses
.L’-erredømme og traadt i Kæklighes
dens og Retfækdighedens Tjeneste.
Ved en af vore Vennets Hinle
er vi i Aar bleven i Stand til at
kunne meddele vore Læsere en god
Ovevsættelfe af Luthers 95 Teses
forud for Reformationsdagen. Dis-se
Wes eller Zætninger hat man faa
ofte hart omtalh fætlig hvert Aar
til Reformationsfeitem men ved Om
talen er det blevet. Her hat vi dem
nu, og vi tvivler ikke um« at Liefer
ne vil fcette Pris paa dem.
St Bytteblad paastaak, at iftlge
de bedst etsistrrende Optegnelsek kan
Smdagsskolen i 1910 fejre 100
Aaks Fest. Dextil bewertet «The
Luth«, at Trinity Luth. Church,
Luna-steh Pa» begyndte Sindagsi
stole for 141 Aar siden J 1769 be
ghndte Rev. Dr. Helnmth en »Mu
derlehte« for Sindag Estertnidsdag
i »Old Trinity«. Det er 11 Aar
ste, end Robert Raikes begyndte sin
Wole i Gloucestek, England
De to Nebraska Cuvetntrtandidas
Its standpunktt chester Oc.
schrieb (Rep.) sigth at han vil
LIW Sov. but Lan apum
Laste- c. Dahluau (D-u.)
IN,IQmeWM
kWoaatimvilmcdetstkb
MkotatM
s:
« E
E
VI
tssp si-.
ningstkoler som en nsdvendig og
fokivarlis Del af det offentlige
SkoleMtetm Denne Tale vil uden
Tvivl fremstynde Milwaukees Sko
leide.
J en færskilt Rapport giver Falte
tællingsiBureauet Overfigt over,
hvad Lon, der betales Priester-ne
Tallene omfatter 164,229 religiøse
Organisationen henhørende under
102 Denominationer. Den gennems
snitlige Lsn er 8663. Linnene va
rierer fra et Gennemsnit af sl,223
i Byer af ftrste Klasse til 81,110 i
ByFr af anden Klasse, 81,063 i
Byer af tredie »Klasse, 8972 i Byer
af fjerde Klasse og 8573 gennems
snitlig i alle de øvrige Menighes
der. .
Dr. Lutheks 95 Tefes.
(«Overfat for »ka.« af P. V. A.)
Een og anden vil maaske hafte, at
der for omkring et Aar siden her i
Bladet ncrvntes, hvorledes der jckvns
lig tales om de »bekendte« 95 Te
fes, som Tr. Luther d. 31. Okt»
1517, fæstnede til Toren paa Slotss
ellec Stifskirken i Wittenberg: og
der udtaltes Ønsket om, at disse Te
ses virkelig kunde blive bekendt efter
Jndhold saa vel som af Navn.
For dette Øjemed hat jeg udari
bejdet en Overscettelfe as jamme,
navnlig jo for vort Vlads og oort
Samfunds Sky1d. For vi har alle
godt af at blive gjort bekendt med
den Stemning, oor store Lærefader
(1ad ham saa 100 Gange vcere en
cegte Tosker!) ved hine Sætningers
Fremkomst befandt sig i.
Historie-I kender intet Sideftykke
til, hoad der ffete hin 31. Okt. J og
for sig vor der nu intet nsædoans
ligt i selve Handlingem idet det Var
Stik ved llnioersitetet i Wittenberg
som Regel hver Fredaq at opslaa
Saktninger til Disuutation over
Emner, man troede betimelige og
gavnlige at faa belyst fra flere Si«
der. Neglen var at lade saadanne
Teses ttykle og da hæfte et Erst-ein
plar op for Offenligheden Luther-:
Tefes derimod var baandskreone,
man mener af hans Ilittanuensi5,
da han plejede at betjene Ein as den
ne oed sine Manuskripter. Til Ven
net, som udtalte deres Fornndrixu
over, at Sætningetne ikke var trnkte.
udtalte Luther, at lmn antede fern
at faa dem diskuteret af den nasrme
fte Omegns Last-de og da, efter Tis
putationens Udfald, enten lade dem
trykke og vkdere 11dbrede, eller oqsaa
helt inddmge dem Doktoren-I egen
Ovekskrift var:
»Ein Tisoutation til Ost
lysning om Afladens
»Kraft«
! Og dereftek folgende almindeliqe
andbydelfe og Opfordring til Del
«tagelfe i den Inflede Disvutatiom
»Nedenstaaende Teses. der frem
stilles ai Trang til og i Streben
efter Sandhedens Udfoxskninmsskal
behandles i Wittenbera under For
fcede as den ærvcerdige Faden Mor
ten Luther-, Magister i Kunsten og
den« hellige Teologi. samt ordenlig
Professor famme Steds. Han better
da, at de, der ille kan væte til Ste
de og disputere med os mundtliat.
vil gtke det striftliqt oa fka Ort
fjerne. J vor Heu-es Jer Kristi
Navnl Ame-II
l· Vor Her-te og Nester-, Fest-Mei
stus- fom figu: »Sti- Bod, ete.« hat
dermed villet, at den irr-endet hele
Lin fiel me i Bod.
2.DetteQrdt-rikkefotftmsom«
dmfakramwiale Bad Gewitte
W
Eftergivelse i de Tilfceldr. der er
ham forbeholdne: hvis man vikde
foragte ham med Hensyn til disse,
vilde Skylden beholdes ganike og al
deles.
7. Absolut ingen eftetgiver Gud
Skle, ·uden at denne jo samtng
fuldt maa under-koste sig Præstem
Guds Stedfortrædet.
S· Bodens Retsfokordninget ,er
blot de levende paalagt, og eftet dem
tsr den døende intet Malo-goes
9. Derfor viier den Helligaand os
en Vetgekning gennem Paven, idet
Bestemmelserne stadig undtager RI
dens og Dsdens Tilfælde.
10. Daarligt og ondt handlet de
Præster, som truer den døend med
fikkelige Bodsstraffe for Sk den.1
Il. Dette Utrudt, Læren om Kik
testraffes Forvandling til Stærss
ildstraffe, synes at væke saaet, mens
Bistopperne sov.
12. Fordum plejede siirtestkaffenc
ikke at paalægges efter, men fsr.
Forladelsen, som et Prsvemiddel paa
den ægte Sonderknuselse
13. Te dsende btiver ved Dsden
fri fra alt og er døde for Kirkelos
vene, et med Rette fritagct for dem.
14. Uffuldtommen Sjaslero, ellek
Kærlighed, bringet de dsettde stor
Frygt: jo stsrre denne er, jo min
dre er hin.
15. Tenne Frygt og Gru er i og
for sig (fok at tie med andet) fuldt
tilstræktelig til at trcrde i Eiter-Bilds
sttaffens Sted, da den kommst For
tvivlelsenss Rædsel jaa mer som
muligt.
, »i. Hauer-, Stæksiid og Himmei
ivarer til Fortvivlelics, Nærizortvivs
leise og Zjælefred.
1.7. Sjælene i Skærsilden træns
get vel lige saa haardt til Angftens
Formindskelie fom tii sicrrlighedeiis
) «
spsorøiielfe
I 18. Horter med Fornuftgrunde
eller med Etedcr i den heilige Strift
lladet det iig bestie, at de befindet
Fig ude as Stand til at opnaa For
itjcnefte eller ege bestes-. sicerliglied
m. Mei: tillige kan det næppe be
lviieze at de er visie og sikre paa
Frehm idet mindite ikke alle, selv
oin vi ogsaa moatte oære helt fikre
diskpoa
LU. Terior kan Paven, naar hon
giver Aftad for alle Strafo ikke
»den videre mene alle, men tun de
of ham felv paalagte.
Il. Teriok san-r de Afladsprædis
ner oi1d, der paaitaat, at ved Pa
oensz Aflad bliver Mennesket lpft og
reddet fra alle Strasse.
21 Ja, han eftergioer endog Sjæs
lene i Skærsilden ikke en eneste
Straf, fom de eftet Kirkelovene stut
de have bedet i dette Liv.
23. Hvis overhowvedet Aflad for al
le og enhver Straffe tsr fkænkes
noqeiy da ganske fikkert kun til de
fuldkomne, d. e. ganfke fau.
24. Dei-for mag nsdvendigvis Fol
kets Fimqt btivc bequget ved hin-«
forskelslsse og ftotartede Tilfagn
om Stoffe-Alcid
25. Den famme almindeligeMagt,
som Paven hat over Stersildem
hat hver Bifkop og Sjælefsrger i sit
Herred og Somi. «
. . .
l. Pavensssr vel deri, at han
itse i Kraft af thletuagtm fom
tm cis-soc st- ikke hat« me» ums
ist-inO tilftaar Zinkens AM.
S. De talet m meskevis, der
W
-« 7. Fordjmt i Evigbed med samt
der-es. Lcekere er de, der tror ved
Afladsbreve at væke fikre paa deres
Frelfe
s. Omhyggeligt man man vogte
sig for dem, der siger hin Pavens
Aflad at væte en ufkatterlig Gudss
Gove, gennem hvilfen Mennesket er
forsonet med Gnd.
9. Thi hin Naade hat tun Hen
iyn til Strasse i den sakramentale
Fyldeftgsrelfe, sotn er fastfatte af
Mennefker.
10. De prcedikek itke kristeligt,
som laster, at de, der lsskjber
Sjæle, eller sville erhverve sig Skrifs
teforret, ikke ntdvendigvis behøver
Angek.
Il. Enhver Kristem der hat cea
te Angek, hat ogsaa fuldkommen
Aflad for Skyld og Straf, der vg
faa u«den Afladsbreve hsrer hmn til.
12. Enhver fand Kristen, levende
ellek d-d, hat sin Del i alle Kristi
og Kikkens Enden den fkænkeg hatn
af Gut-, ogsaa uden Afladsbreve
13. Alligevel et den Aflad og
Ander, der hidwkck fka Pape-» ine!
at foragte, fordi den (fom sagt) er(
den fesllige Erklckring af den gab-l
donnnelige Tilgivelfe
H. Selv for de lterdeste Teolosz
get er det meget svært at prise Af-«
ladens Skat og Angekens Ægthed
samtidig for Folket.
15. Sand Anger begærek og el
sker Strassen. Afladen derimod væki
ker Modvillie mod den og sdelasggek
den, eller medfører dog Anlcdning
derti1. l
16. Den apostoliske Jlflad maai
stundgøres med Forfigtighed, at ikles
lFolket fejlagtlg fkal mene, at denk
sbør soretraskkes foi den krislelige,
zslærligheds andre qode Gewinnes-.
? I7. Te nriftne nma undervifes«
som, at Pavens Mening ikke er, all
Afladskøb paa nogen Tom helft Maa
lde kan ligeftilleiss nch Barmhjertia-.
»l)eds:sgerninger. -
» 18. Te litistne man belasres omI
lat den, der giver til de fattige elleri
Hat-net den trcrnqende, gør bedre,
Iend deu, der whe- Anat-.
! 19. Thi ved kkistetigt wenig
hedsarbejde vokser sKærligheden vg
gsr Mennesket dedre; ved Aflad der-«
imod bliver man ikke bedie, men
blot fri for Straf.
I
l
l
20. Te Kristne fkal belætes oml
l
l
s
l
at hoo der set en trængende vg vfor
sømmer ham for at ksbe Aflad for
sine Penqe, oinder ikke Pavens Af
lad, men paadrager sig detimod
sGuds Vtede.
21. De Kriftne maa undervises
am, at hvis de ikke besiddek jordisfl
Gods rigeligt og til Qvetflad. er de
fotpligtede til at beholde det »Mer
tige for deres eget Hus og ikke sdsle
noget dort for Afladens Skyld
22. De Kristne maa undervises
am, at Afladsksb er en frivillig og
paa ingen Munde tvungen Sag·
23. Te Kristne maa undervises
em, at naat Paven bevilligek Aflad
heb-ver oq begærer han mere anders
tig For-bin end de tilredeliggende
Benge.
24. De Ktiftne maa underviles
am, at Pavens Aflad er nyttig, hvis
de ikke fett-r deres Lid til dam,
men nxeget skadelig, hvig de for
han« Skyld mistet deres Oudsfkygt
Lö. De Kristne maa underviied
em, at lwis Paven vidste om Ufladss
prcedlkemes Sinken vilde hon hel
lere lade St. MS Kirke ligge i
Ier end le den opftrt of sine Fauc
Hud es st og Knoller.
Statt-U
In Indiielfesfkstes
i Eli M
TWMQQWWVUV
neu W Mal-visit
HONIGBIENE-Mitl
two-AMI
IsdiMk Indus-lud
Mmchhscwws
bis-M AMICI-les
UWMiIMM
UN.0IIII—WIM
i- st. U tItQ —
»Ist-UND
f
i
k
I
!
—
sin Aste, oq i Tag staat der paa den
gatnle sktnne Plads en Skolebyqs
ning, der i Sksnhed og Udstyr let
holder Prisen blandtsdanske Skoler
i Amerika
Jndoielsessesten var scerdeles sktu
og hastidelig. Eiter et kokt Bel
komstord as Skolens Forstander
Past. L. A. Laursen og Assyngelsen
as Salmen Nummer 268, aabnedes
Festen med Oplcesningen as særdeles
velvalgte og for Anledningenpaöi
sende Skristassnit og Von vedsPast
J. Pedersen. Salnien »Gut-s Ord
det er vort Aroegods« blev sunget,l
hvorester Menighedens Præst, Pastsp
Th. N. Jersild, gao en kort Oder-z
sigt over Zkolens Historie Stole-J
indvielsessalmen Nr. 402 blev af
sunget. Samsundets Formand,«
Past. G. V. Christiansen, holdt Jud
vielsestalem hvori han særlig dvæles
de ved de 8 Sporgsmaab l) Hvasd er
Kistende 2) Hvad er Kristendoms
mens Maal2 og Z) Hvad er den
kristelige Skoles Maul?
Eiter selve Jndvielsen sang man
»Wer Gnd han er saa fast en
Borg«, hvorester 2 as Skolenz tidlis
gere Ledere, Pros. P. S. Vig og
Past. Kr. Anker, talte. Forstnævnte
ndtalte. at han var til Stede ved
Festen i et dobbelt Ærinde, sørst
sor at bringe Hilsen og Lykønskning
til Elk lHorn Rolen sra Dana Col
lege og Trinitatis Seminarium i
Blair s- - itke som Modstansder eller
Konkurrent, men sont Medarbejder i
den scelles Sag: og dernæst sor at
lykønske Elk Horn Menighed nied
dens prcegtige nye Skale. IGans
Emne var »3kolen og Kirken i For
hold til Menneskelivet«.
Ester en Sang ns Menighedens
Eungtor talte Past. Anker om »Sta
len tæt on ad Kirken«. Stolen man
være Skale, og Kirken Inaa Iasre
Hirte, men de to bør staa "i den
nøjeste Forbindelse og arbesde
Haand i Haand sor at bline til
Velsignelse sor vort Fell
Terpaa htter en Sang as Sang
koret, hvorpaa Past. Lnnrsen paa
Stolen-Z Begne ndtalte en Tat til
Menigheden og de enkelte sor, link-d
der allekede er gsort, og en Opsort
drinq til sortsat Stette og Jordan
Past. H. P. Jensen, der var en as
Skolens tidlige Elever (1882), tal·
te om Betydninnen as Ordet Ȯr
din Fader og din Moder-" i Forhold
til Skolearbejdet og laqde Vcegt
paa. at som der bliver saaet i Barns
dems« og Ungdomsaar, saaledes
vil der ogsaa blive høstet i den
modnere Alder.
Til Slntning reiste den store
Forsamling sig og sang »Dejlig er
Jorden.« —
Som alt sagt. var det en særdes
les sktn og gribende Fest. Naturen
havde gjort sit der-til i Form as det
aller onskeligste Best, saa mange
Falk funde samles. J Fotbindelse
med Jndvielsen afholdtes et Mis
sionsmsde, der begyndte Sendaa og
assluttedes Tirsdag Akten. Det var
sksnne Dage, sont sittert vil have
Evighedsbetydning for Elt Horn
Menighed saavel som sor den enkelte
Deltager. ;
En Ben as Skalen :
W
Judckvuiug tic Fpkyqudtiug«
om Entart: Fotholdet viellei
Helliggttecfe sg des bist-list
Bist-ed i
s
Almisdelis Itdleduiug.
Dette Emne er efter min Meningx
oanfkeligt at behandle, thi det aiment-.
de Ting, der tsker fis dybest i Sirt-Z
lelivet. Og hvad der ksret sig dyhestl
i ens eget Sjæleliv, er det ofte sum-ie
not kigtig at klargsre for en felv,
endsiqe da «naak man skal klingt-re
hvad der tillige rtrek fig dybeft i
andre.
Hvis dette Emne nu fundtes sau
iedes tlargjort og tilrettelagt i den
hellige Jst-ist at der tun runde m
re sen Meninq um Smket, fao var
Sagen jo let noc, naak vi blot ret
kedeosefterdeeniaaledesek
da irr-. Strum- kk sem- alek Oms
Unor, es hmä vi M st
san vide om Wiss-unt es W
mq uddtaqss hell sf tin-fromm
III-Mord oq dels as de UIMMU ·
M
lige Snnsninndek pan dette sont pan
mange andre Oniraader.
Jntidlettid er det et Sperng
som det vel er vcerd at sysle med,
blot vi qer det i den rette Annd, det
vil iige, med et ydniygt, gudhengis
vent Sind. Pan nnden Maade bli
ver det tun til Sknde for os selv og
andre. Emnet bersten sont sagt, det·
dybeste i Sjælelivet og derfor dettes
fineste og zarteite Feld-sen nien net
op derfor tnn grove og pluinpepæns
der san let gtre Fortræd og nfsted
komme -Ødelceggelie.· Hvis .vi nn
vil nndgnn dette og i Stedet for le
de til Klarhed, Jnderlinhed Beftyrs
kelse og Vækst i Troslivet, san man
vi følgeApostelenstJlnnisning: »san
sager eder selv oni J ere i Troen«,
og Anvisningen nian splgesx smel
af den, der ferek Ordet, son1«af den«
der herer det. Dermed er jo san ikle
sagt, «nt Ordsereren skal ransage sit
eget Jndre for fnn at fremlægge for
Tilhørerne, hvasd han der finderx
thi dette vilde i bedsle Fald Ilive
ntilstrcekkeligt: men han nmn lade
sig lede nf den Aand, der driver til
nt ransnge sig felv, og hnn man ge
re det med det Sind, der er villint
til segende at gaa ind i sig Zelt-. Fin
der han snn noget derinde, sont lnn
bringe nndre Velsignelse nden Stnde
sor hnni lelv, san tnn han jo gerne
nieddele det. Folger vi nu denne An
vi-:-ninn. tnn det nceppe sejle, at vi
vil blive styklede og opbyggede i
Troen, og den, soni nianske ikte hnr
den, vil blive tilskyndet til at bede,
seine bnnle, indtil han findet den,
book den er at fan, bos Gnd fein
San nienet oni den rette Aand
Speciel Jndledning.
Enduidcre inaa vi for at und-an
Forvirring Og gske Gnon have Anr- .
hed i visse Forudsastninger. Den
viesentligste nf disse bliver, nt si er
i Stand til at gisre os Rede for
book-i den irelsende Tro bestanr, tlsi
tun frn Troens Stade lan ninn
her oinde silnrhed og derigennetn
Vcrtst i Trosliuet Jeg nina derior
bede oni Tnnlinndighed og Eftertans
te, nnnr jeg itte ganr lige til Ernnets
.niindepunlt.
Ver siirte plejer at itelne mellem
den objektive Tro ifides nune credi- —
tnU og den subjektive Tro (sides
qnn credituUTen objektiveTro dan
nersndholdet af de aflssud i den heili
ge Sfrift givne Frelies ogTroHssndi
lieder; den subjektive Tro er den,
sont den Hellignnnd virter i Hier-m
ved Forkyndelsen af den set-ste. Den
ferste er den Tro, hvorpna oi trot,
den sidfte er den Tro, hvortned vi
trot. Men dn den ene nldrig ret lan
forstaas uden den nnden, san er der
dem, som niener, at det er et trlesi
lsst og unyttigt Arbejde nt ville stel
ne mellern dem; men det er det bog
ingenlunde At Ordet Tro i det ho· -
vedsngeligfte bliver brngt i denne
Vetydning (nernlig objektiv Tro) pan
nisfe Siedet i Striften, but-de en
ies som uomtvisteligt Jeg stnl ben
vise til A. G. 6, 7;13, 8; 21, 20 og
Gal. l, 23; Z, 23: »Men ftrend
Troen kom, bevogtedes vi, indesluttes
de under Loven, til den Tro, sein
stukde anbenbares.« Tet er tlnrt, at
hyad Gud hat givet, tnn intet sen
neske forandre; han lan itke lksge
dertil, og han tan itle tage decken.
Gan tan vel fornndce sit eget Iet
hold til det givne, men det er nenet
helt andet end nt forandre selve det
gis-ne Jeg can vende Siden til So
len og saaledes stelende se den hakt-,
eller jeg knn vende Ryggen til So
len, san jeg flet itte see den, je- ten
endelig oende Ansiqtet lige mod So
len on stge ret at tndpkente mig den«
Billede i Sjælem men alt dettetoks
andrer ikke Solen det allekmindste·
den strnnlet altid lige heilig on sic
klnr. Sein otn Skyer tkætier lniellem
oq stiulet Seien for mig, saa er So
len selv dog sanfte nforandeet sen
det get ganske vtlt en stor For-Mel
for mit Vedtomntendr. hvokledes fes
stiller miq til den. Den objektive
Tro, eller den delllqe Skttfti M
er Boten Luni-sieben herein o
Moldellsi W Idee en M
met ele- W t m
leis l m Des- U
po- W der
esse
EITHE
kjssg
i
EIT- .·
ZIIZEZ«
krick-Ei
F
I
k?
Ei
t-— »
III