! teile W es tut-d
AP. S. Bis.
(thtlat).
Gan var et helt Menneske, jeg kunde sige et abso
sux wagst- — —- — .
«Me være Lutherl Evig Ære være den dyrebare
sand, hvem vi skyldet Genvindelsen af voke dyreste Ret
tig-heben og af hvis Velgerninget vi lever i Dag! Tet
pas-He sig kun daakligt for os at tale om hans Snever
Methed Dvcekgen, Nr staat paa Kaempcns Stuldre, kan
del not se lcengere end Kcempen felv, iscer hvis han tager
stiller paa; men til de høje Udfigter mangler vi den
hsje Islelsse det Kcempehjerte, som ingen kan give fig
jelv Det immer fig endnu mindre, for as at udtale
haakde Damme over hans Fejl, thi disfe Fejl har væi
tet os til starre Gavn en Tusinde andres Dydet. Erns
mus’ Dannelse Melanthons Mildhed, vilde aldrig have
bkagt os saa langt som Brodet Mortens guddommeligo
Malitet
Fra den Rigsdag, hvor Luther iiægtede Paoens
scutoritet og aabent erklærede, at hans Love maatte gen
drives ved Bibelens Autoritet eller andre klare Grunde«,
segyndte der en ny Tidsalder i Tyskland Den Lænke,
shvormed Bonefacius bandt den tyske Kirke til Rom, var
;ltnderbrudt . . . . Gennem Luther har vi opnaaet Tan
Lkens hsjeste Frihedx men denne Motten Luther gav as
ikke dlot Frihed til at rsre os, men sogsaa Midlerne der
til; han gav os ikke blot Aan-d, men ogsaa et Legeme.
Oan skabte Ordet for Tauten, han skabte det tyske
Sprog. Dette gjorde han ved sin Overiættelse af Bibe
len. Den guddommelige Fokfatter af denne Bog valgte
ham til sin Overfætter og gav ham den beundringsværs
dige Kraft til at overscette fra et dødt Sprog, der er be
gravet i et andet Sprog, der ikke levede endnu.
Hvorledes Luther kom til det Sprog, i hvilet han
oversatte Bibelen, begriber fea ikke indtil i Tag .....
Denne aamle Bva er den stadig rindende Kilde til det
tyfke Sprogs Fornyelfe.« fEe Schaff auf Skr. Side
740 flg.)
Anm. De anfirte Verslinier: »Don ikke elskcr«
esp. hat Luther aldrig fkrevet. De fremkom førft paai
Tysk i Aar-et 1775. Angaaende denne Sag tillader jeg;
mig at henvise til Fr. Nielien: auf Skr. Side 40 fng
vg Schaff. auf. Slr. Side 466 Note. —- I
Lceferen vil have lagt Mcerke til, at af de afhørtes
Vidner var næften ingen, hvad vi kalsder lutherfke ;
Skulde vi afhsre ogsaa de lutherske Vidner, maattex
der fkkives en stor Bog. Det er ikke min Hensigt Des-;
reden er de niest uvildige Vidner vel dem, der ikke er Til- (
tangere men Modftandere. Og det forekommer mig, at
den, fom vil lcefe de anferte Vidnesbyrd fka alle Tider
eg næften alle Sider, vil kunne faa en nogenlunde klar
Zäestilling am, hvem og hvad Motten Luther var. Jeg
endnu kun hemmte at Vidnesbvrdene herom kunde
mangfoldig for-ges, om Tiden oa Pladien tillod det:
oq det Udvalg, jeg hat givet. kunde vift have vceret me
get bedre. Men fom det ek, er det vist nok tilftrækkeligt
for den, der interesleter sig for Manden oa Sagen. han
stod for, og for den« der ikke aer det, ja ham hat« jeq
ikke strevet for.
Hvem var Motten Luther?
Y (Tillæg.)
5. Luthetö eget Vidnesbyrd.
»F Aaret 1483 er jeg, Motten Luther. født as min
Faden Johannes Luther og min Moder Margrette Mit
Fædreland var Eisleben Min Feder døde i Aaret 30
(t: 1530), min Moder, hvis Navn var Margrette, døde
ligeledes i Aaret 30. J Aaret 1517 begyndte jeg at stri
ve mod Poren J Aaret 18 lsste Dr. Staupitz mig fra
Lydighed imod min Orden og lod mig alene tilbage i
Tags-barg hvorhen jeg var kaldt for at møde for steifer
Narimilian og Pavens Legat, fom var der dengang. —
J Aaret 18 blev jeg as Pcwe Leo udstsdt af Kirkens
Smnfnnd og blev for anden Gang løft fra Lydighed mod
den romerske Kitte. J Aaret 21 udstødte Kesset Karl mig
if sit Rige, og fauledes blev jeg absolveret tredie Gang,
—- men Herren tog mig op.« (Se Cordatuss Dagbog i
Lalchs 22de Bind, St. Louis Udg. Side 1858).
,,Cochlæus kalder mig en Stifting og en Badepi
IS Stu, hvilket ikke kan viere Tilfældet med en og sam
me Person, fordi denne er et naturligt Mennefte, hin
derinwd et as Satan forbyttet Mennefke« (aufSkt. 936).
»Bitte Jota-Ihre hat opdtaget mig altfor haucht
Its jeg af den Grund blev altfor bange af mig. Min
Ueber flog mig engang for en ringe Nsds Skyld, saa
siedet fl-d, og hendes Alvot og strenge Monde, hvorpaa
Ia Miit-s mig, var Styld i, at jeg fiden lob i Klo
Ret es Ilev W. De mente det hjettelig godt. men
I M ich site Forstel paa Naturer og dereftet af
— del-es Tugt Derfon man ital ftraffe sauledes, at
M liqgek ncet Riset.« (3’fteds. ils-U
»Mi« Feder ptyglede mig engans san haude at!
h M its hnm og var vted pqa hom, ttl han sitzen«
-U Dis til str.· (Iide Uss).
- .MÆMOSXMIMIWMM
r
Vierter var frygtiomme paa Grund as den daglige Tru
en og Tyranni. iom Skalemestrene dengang plejede at
we mod de arme Disciple, og derfior lettere blev over
falden af« saadan pludselig Steckt Endelig, da vi var
paa Flugt, kaldte Banden os tilbage og vi lod Frygten
fare, ltb til og tog mod den Almisse han rakte os. Saa
ledes plefer vi ogsaa at ikælve og flygte, naak vor Sams
vittighed er skyldig og forfcerdetx da er ogsaa vi bange
for en Pølfe og for dem, der er vore Venner og under
os alt godt« (Walch II, 1598).
. . .
»Jeg havde ikke en Bibel, da jeg var 20 Aar gam
mel Jeg wen-te, at der ikke fandtes andre Evangelier
ellet Epiftler end dem, der var skrevet i Postillerne for
«Søndagene. Endelig fandt jeg en Bibel i Biblioteket, og
iaa inart jeg var gaaet i Kloster, begyndte jeg at lasse
Bibelen, lasse den igen og atter igen, hvilket heilig un
dredc Dr. Staupitz« (S’fteds 897).
» »Tidliaere havde jea bele Bibelen iaaledes i Hu.
Jkommelsen at jea kunde huite alle Kavitlernes Jndhold,»
men Studin af det hebraifke Sprog l,ar i dette Stykke
fforvirret min Hukonimelie« (l949). ;
s »3aaledes bar det ogsaa været med mig: ieg har
vceret liaeiaa bange for Pkcedikeitolen iom J, alliaevel
mødte ieq frem. For-it var jea bange for at prædile i
Spiieialen for Brod-kenn o, hvor var ieg bange! . .
Jea anierte mer end femten Grunde, da jeg modsatte
mia Staupitzs’ Ønfke, at jea jkulde være Priest, og til
iidst faade jeg: J taaer Livet af mig: jea kan ikke leve et
Fierdingaatl Da lo han mig ud med manae Ord. Stau
pitz var en meaet kloa Mand, en stor Elfter og Befordrer
af Studenterne ..... Min Prior Staupitz iad engana
i dvbe Tanker under det PceretrcL der endnu ftaar midt
i min Gaard Endelig lagde han til mia: Hr Magister,
J maa taae Doktorgraden, iaa faar J noget at befiille
Dei var i det 4de Aar efter at jeg var bleven Doktor, at
ieg offentliggjorde Theserne om Baden oa Afladen. —
Da Ztmmitz atter var iammen med mig underPærettæet
anaaaende denne Sag, og fea afslog den med flere Grun
de oa da iærlia den, at mine Livskrcefter var iaa udtsmi
te, at iea ilke kunde leve længe, svarede Staupitz derpaa:
Ved J ille, at vor Heere og Gud har manae store Sager
at udføre? Dei-til behøver han mange og lloge Folk, som
lan hjcelpe ham at raade dem. Om J da oaiaa der, maa
J væte bans Raadgiver
Jea foritod denaang ikle, astsdenne Epaadom stuls
de opfnldes paa denne Maade: thi fire Aar derefter de
ayndte jeg at tkempe mod Paven oq hele hans Messen-«
lWalch 22, 634—-35.)
Et andet Sted siger Luther: »Deriom jeg var ded,
for jeg blev forfkemmet til Doktor, saa havde det ille
oætet nedvendig for mig at lide denne Ulykle.«
»F iaa stor Svaghed begyndte jeg at ikrive, at om
Englen Gabriel havde fortalt min, at der vilde folge en
iaa ftor Jotandring paa mine Strifteh vilde jeg ikle ha
ve troet det, oa leaemlia var jea iaa ivag, at jeg ille
ventede at leve et halvt Aar« (Side 1909).
»Hei-tug; erderit sendte mig med sikkert Leide til
Kardinal Cojtan, der dengang var i Augsbnrq. Og den
ne Etad oa llniveriitetet ber fo: i Wittenbera) ilrev for
mig. Det var min Tanke paa Reisen: Nu maa du d-. og
jeg foreftillede mia et Baal, der var beredt for mig, oa
iaade ofte til mig selv: Al, hvillen Skam vil ieg ikle
blive for mine Forældrei Saaledes ængitede stet mig.
Hering Frederik iendte mig til Fods til Augsburg i Fel
aefkab med en Broder lLeonhard Bein-) og havde givet
mig 20 Guldgylden Veien var mig ubelendt og jeg ref
ite uden siklert Leide (o: fra Kejieren), iaa taabelig var
jea. og itsndt mange underveis raadede mig fra at rei-!
ie, harte jeg dog ikke paa dem. Vel havde Frederik raadet
mig, at jeg ilke skulde gaa til Kardinalen uden sikkert
Leide fra Kejferem men faadant kunde ieg ferit faa am
tre Tage, og imidlertid flikkede Kardinalen ofte Bud, at
ieg stulde komme til "ham. Da seg var kommen til Kar
-dinalen, lo han stolt ad mig og ttængte paa, at jeg stuls
de genkalde: men disie setz Bogstaver »revoca« (o:gen
kalt-) vilde ikke ind i mig. — Jeg bad ham ofte med
Knæfald, men bestandig streg han: genkald Dei-til sagde
jeg: Jeg vil Me. Da fagde han: »Hm vil du, iom Pa
vens Modfiander, ovholde dia?« .,Under Himmelm«,
ivarede iea. »Tror du, iagde han, at Heringen af Sach
fen vil begynde en Ktig medPaven for din Skyld?« »Dei
fkal han ikke«, fvarede feg.
»de bryder Paven sig otn Wd«, sagde han«
—- Da til sidft alle Byenz Porte var beiatte need Last
ledede Borgerne mig ad en hemmelig Vef nd as Byen
—- »Denne Thomas Caietan blev lutherit til sit-ist«
CSide 1909).
»Im var meaet from under Band-atmet da iea
var Mund og dog faa Windig og del-redet at ieg
tænkte, End var mig ikke naadia. Der holdt ieg Messe
oa bad, og lude iaa at lige ikke let eller haft naaen
Minde, da iea io levede i Ordenen oa var W. Nu
maa iea lide under andre Tankee its Dicwelenz thi han
fareholdee mig: hvillen stor M Ren-reitet hast du itle
fort-et med din Leerel Undettiden hat et ais-W Ord
hianet mia oq givet mig Nod under Infæatellm Saa
ledes lagde among min Minder til mig, de ieg al-·
tid newnte naeaqiiqe Sande-! for dam: »Du er en
Btev fm Japan.
XI
Det er Langfredag i Dag. Stolen
hat Ferie for en Use, og vi bar
itte Gudstjeneste set i Aften, iaa
jeg tan not sætte mig ned og fkkive
et of de mange Bteve, jeg gerne vils
de ,,opcnuntre« Vennerne med. Jeg
stal fortcelle om
en af Tnkene til Kumamoto-.
Vinteken hat ivceret ufædvanlig
kold i Aar, vi hat haft Sne ligs
gende i 3 Dage, og den anden Uge
i Mai-ts, tror jeg næsten, at det»
sneede hvek Dag. Jeg hat der-for
af og til hentet mig en Fortelelfe
paa zogen da jeg maa rejfe hjem
fra Kumamoto paa et Lotaltog, hvor
:k. Klasse itke er opvarmet
ll idertiden tan det dog We end
nu værre paa ldurtigtoget, foni jeg
refier med Tiksdag Morgen. Det er
sorn Regel saa palfuldt, at man maa
»Ja-re glad, naar man lan presse fig
ned mellem Snaofet og Pakterne og
Passagererne
Saaledes nu forleden Jeg lom op
pas Platformen, inden Toget afgit,
m da det sneede og var loldt, trcengs
te jeg mig ind indenfor Deren til
Trods for den ulideiiqe Stank fra
den overfnldte og tæt-luktede Kupe
Te første tre Kvarter niaatte jeq staa
ol) med min Taste vaa Sluldeken
oq Hovedet liqe oppe under ielve
Lottet hvok Luften var allerraadneft
Zoa standsede Toget, en Mand gil
ud, og flete tom ind, men jeg fil
liqeqodt bans Plads, da jeg var træt
Jnok til at tage den, til Trods for den
Lede, jeg fslte ved det; jeg lendte
hani nemlig godt og oidste, at han
lmere end een Gang liavde vceret De
!den ncer as Tubertnloie
l Netop som jeg havde sat mig, tom
ien anden og placerede sia lige over
Hor med sin Mund lnn en liaer Enes
jTonuner fra mit Anligt: ban heftede
meisten uafbrudt: nende sig om kun
,de han -vel itle godt, og holde en
Oaand lot Munde-n tcenkte han selvs
ffolgelig ikte paa, iaa jeg fit bele
Hlldbyttet lige ind iAnsigtet, og det
var itte bare usynlige Baciller.
»Von den anden Side as min fad en
JMand, der fern-jede sig ved sin Pi
lbe paa regte japanst Mauer: han
’slugte Regen, gemte den nede i
ILungerne en Tid, og soa tom den
Hprøftende nd af Næseborene i to
itytke Strsmme, der blev mindre for
jhvek Udaanding indtil de Ined den
»5. eller 6. gerne blev helt uinnlige;
lau et nytDrag af Piben. enStandgs
ning as Aandedrwttet en tort Tid vg
iqen denne Udpuftntng. Det, der
var det treperlige ved ham, var, at
han shavde en egen Maade at slaa
Hovedet tilbage Paa, saa han tunde
fende de to Sttsmme af ng etc. saa
nær hen til min Ncese fom vel mu
ligt Noqle gsr det vist Tantelsft,
andre hat siltert en indre Fornøjelse
af at drille en Udlcending med det:
for selv om det langt overvejende ers
uvidende Landmcend, der refier paa!
tkedie Klasse iaa er der dog oglaal
not at den laveke KsbftadbefoltningJ
der sendet not til Udlændingerne til
at vide, hocde de taki deine dem.1
En saadan var Manden paa min
hjjre Side, mens han poa den
venltre timeligvis tom laa mer, for
di han aldrig havde set en Udlæns
dtng ter.
Der var een Ting til, der gjorde
netop denne Tut taa meget mete
uttluleltg end alle de andre; det var,
at Bognem jeg var i, var delt i Mid
ten, lau den foeeste Dalvdel var
beugt for enden Klasse, og det Lande
fes sidde on le: derinde var lqa god
M, at de lau langs henad Ban
tene. ca lau var der endda qudg
not til, at en til af minLcenqde mage
Hundredr. Det bar vceret mit Prjgejp
at holde vore Udgifdet nede paa det
mindst mulige, men jeg for mit eget
Vedkommende tror ikke paa det Prin
cip; jeg folget det imod min egen»
Overbevisning ;
Med venlig Hiler
J. M. T. W.
XII.
J forrige Brev var det Tanken at
have fortalt lidt om, hvordan vi rei
ser paa Jernbane til at begynde med
og saa ende med at fortælle om no
get glasdeligt Not, jeg htrte netop
den Dag, men jeg fik andre Pligter
og Skrivningen lagdes til Side.
Nu skal jeg kortelig fortælle svides
re. United Synod South har jo be
fstemt sig til at bygge en god Mel
Hlemftole (eller College) i Kumamoto;
Ida Dr. Brown var hjemme fik han
»den Opgave at samle 25,00l) Dol
llars til dens Opførelse Det lykkei
des. ,
Men i de mellemliggende Aar
er alt gaaet op i Priserne; Landet
blev købt lige før Nytaar, det del-b
sig til næsten 15,000 Dollach me
dens Veregningen havde været at
faa det for 8,000 for 5 a 6 Aar fi
den. Det var en Forhøjelse af ca.
iimsl : stnlde man have købt i Kn
rnme vilde 2 a 80025 Foregelfe vak
lret nundgaaelig. Og Vygningernes
sOPførelse Uar det jo gaaet ligesaa
med. Regt-ringen beregner Jöcik me
lre til Bchningeks stførclse end for
15 Aar siden, og Private Foretagens
der tan selvfølgelig ilte vente fig
det billigere end Negeringen.
I Hvad faa? Der vilde mangle ea.
12,()00 Dollars — hoorledes skulde
man gste det? Dis-se Spørgsmaal
»«oar gaaede hiem til Selfkabet og net
iop denne Morgen lom Zum-et
»»Eend Mr. Stirewalt hjem at sam
»le 15,0l)l) Dollars; og lad ham be
ji«-me Edinbnrxili Eonferenken paa
Hjenmejen!«
l Tet gjokde iaa godt at ie den For
staaelse af Kravene, den Veredvilligs
zhed til at msde dem, den Tillid til
deres Udfendinge, og den Heniynss
fuldhed oder for den hjemuendende,
.soin dette Saat lagde for Tagen.
Jeg knutrer itte over min Lod sont
IMissionasrx jeg tatkcr Gnd for den:
men den knnde vckre lyfere og lettere
lend den mange Gange er bare der
I— var mere Forstaaelie hie-innre
Jeg ital tun nævne en Ting i Dag:
at vi ital ud at laane Penge omtrent
Halvdelen af Tidem er langt fra
,behageligt: naak der saa tommer
iPenge fra Kasiereren saa i Stedet
lfor at være glad ved dein iom man
,burde og tunde, saa iætter man sig
til at regne, hvor meget der er til
Iovers efter at man hat betalt, hoad
man hat laant, og de Reuter, man
Jaldeles unsdvendigt maa af med.
Og alt det fotdi man itke tan faa
en Kasserer til at forstaa, at det ta
ger over en Maaned fta Pengene sen
des til de naat herud
Der gaar Tid og Sinder tilSpil·
de med at spekulere paa hvor maa
ital laane, hvormeget man Lan nøics
med, naar man dog tan vente at fa-.i
det lænaielsfulde imsdeiete Bres
Saa gaar der Penge til Svilde a?
en forud knap Løn til Furtendelier,
Renter og nndertidrsn Reises-dgifter;
dertil tommer Stammen over ai
skulle bebyrde andre og udicktte sit
eget Selfkab for ilde Omtale. fort-i
dets Wasser-er itke sendet Wange-ne
i Tidr.
Tag det nn itte fortkydeligt ap
Venner, at jeg omtaler det; jeg
hat ltrevet saa meget am det privat
og nu ek jeg ikke langer-e direkte i
det, da Post. Nielien nu er Mieter,
men ieg vilde gerne han kunde spa
res for det ieg bar gennemgaaet, og
hvad den taalmodige Mk. Stikewalt
maatte gennemgaa, da vi var hieni
me. can holdt dort Akbeide gaaende
med ltne egne Beng- i godt 2 sor.
W
enden Das skal jeg finde-M Ip
fere Sidet ved Livet herudr.
J Hjektelig Hiler og hier-tells Bat
jtil alle, der hat gjort det mulist lot
os at tjene Herren hetude.
Ebers Udsending
J. M. T.Wintlzek.
,,Tag og lcs·«.
Tet var disse Ord med Barmh
me fm hsjeke Egne, der lød til lu
gustin: oq da han eftetlom dest,
tændtes Lyfet fra dct højc i pas
Sjæl, saa han git over fra W
til Livet. Men han blkv tillige lom
en Guds Gave med megen Veliisieb
sc til Menighedom saa han end-Jan
er bleven en af de llareste Stiel-net
iblandt slirtefædrene.
Salig er den, som lasset-. fis
Ordet; stulde han da ikke gerne sil
de eftcrkomme saadan en Dist
drinq og sage efter de jfjulte M
Til Timothens iiger Pakt-ts:
»Blin hordt ved Læsninqet — —
og giv Agt paa dig sclv og paa
Lcrrdommtsnx hold Vcd del-med; thi
naar du dette gar, ital du stelle
baade dig selv og andre.« ll Um.
—l, Im Flau vel vom-, at det bered
Haqvlig aiaslder Prcrster og Missiouces
jrer. men Forjættelsen gcrlder fil
»kerl ogsaa Lægfolket
I Men ellch hat oi Col. -l, l(3,
ihr-or del hedchk til alle Mel-knister
ne as Culosscnfermenigheden, at
naar Paulus« Vrco til dem er leit,
sda flulde de sorge for, at det qsaa
blen lwst i de Loodiccnfers Wenig
ljed, oq at de oqiaa lkkser Brevet
til Laodicea
l J den Tid anders-me Lcrqfolket
.vist Slkifterne en god Del.
s
J Verm-o qik man lijem fm Mele,
naar Paulus hovde talt, og under
Zssgte Skriflerne, om de Ting for
zholdt sia fault-des, og de sanft-gebe
kdaglig i Strifternc«
J vor Tid er det oqlaa godt at
«11ndersønc erislm da det Dkimler
ris ns Zeus-:- xIEcsnmsL til
Ins-UN- :-i Jsjl WIN- «»"!1 Womipr on vi
»Tai Cisndlsszm nlsfulnt frit et Wmi nf
sanfnlu Bill’«5 :lldvmfurro.
. END osz Not-net ug
r t «.’I Wuslcii mn tj rllksr ils:
o
l J. V. LEACHMANLLSOVL
« Minorapolis, Minn.
i
l
I swbcnlmm
i VIlTJFlOHOOVlslltll LIE- i xzt
YNr 37 nnlscfaitsss jijc«1-!--.s,suks u Juno
Jrilnncccs dromp Vkrnslfrr frci l w,
Jlm Erim. lldnmsrlet Hecken til kul
itime Weise-c
Will Clean It!
III-sieh quickek and
better than soap. Soap
powdet, scouring-br5ck or
metal-polish. Just you try
itand see-. This new.hancly
all-’rouncl clmnser does all
kinds ok clean—
sen-be
seyn-s
P o s i s h o s
Mille k-:i?lk:. sc;-aratr1r(;.
glakssxsxtirm (,ut’:e7r·,-· ils-urs,
Womle-rk, bath-tubs, paint
ed wills. pou. kettlcs. coolcs
ing newsilsz brass. nickt-L
steel and met-l surtsces. etc..«
etc» in s
New and Vetter Way
Wer the In-jclc.sprink1e
with Olrl Durch Cletu
Iet. sub well with cloth
U Mk kinse With
dem Mitei- md wipe
dy. Null-lag equsls
Olcl Dutchch
tot qulck M Its-l
bis-bade M.