Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 04, 1910, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    W
»Danfkeren«,
I Waeutllg Aal-evi- oy Dplyss
qublad for det haust Falk
i Amerika,
IW is
HAleII LUTIL PUBL. UOUSE.
IM. Reh-.
I«an« · abgaat hvet Tit-sag og Freitag
Pri- pr. Ausgang.
It sitequ States il.50. Udlandet Um
Vladst vktales i sei-sind
Miss, Betaling, Ideeisefokandring og
ssdet angaaeude Bladet almsiekeit
VANISH LUM. PUBL. UOUSLU
slaiy Rebr.
Iedsktsu U- M. Andersein
II- Bibkag til »Dansteren«s Jndboldz
IMliuger, Komsponvancer og Attikles
I W Urt, liebes adtessetet:
A. M. Indetseih Plain Reit.
Entemä at Blqu Postokflce as second
slsss matten
Advent-Ins Rates made known upon
Ippltostlon.
Z Tilfiklde af Utegelmcssiqhedek vev
Mag-Um liebes man klagt til bet stedlige
Wie-. ökulde bot ikke hütle liebes
M heuvende sig til ,,Datiskeken«s
taum.
Rsst Lasset-ne heuvendet sig til Fett, der
OettneriBlabeyenten s. t at ksbe hoc dem
allersei- at faa Dplysnitig am det streitend-,
Ied- De altid omtale, at De saa Avertisspl
W i dette Blas. Det pil viere til gen
Ists Rette
Lad dem, der mener, at Polygai
mi er ophørt blandt Mormonerne,
ikke bedrage sig selv. Salt Lake
Tribune aftrykker Naonene paa 139
(Biskopper og LEldfte med faa Und
tagelser), fom hat taget sig flere;
Kaum-, siden Præsteskabet for 20
Aar siden foregav at have afskafs
set Polygami.
Lutheranerne i Toledo, Ohio,
hat ifølge U. S. Cenjus 22 Menigs
heben 10,455 Medlemmer og en
Kirkeejendom, der er værdsat til
8288200 Kun Katolikkirken over
gaar den i Tal — 12,072 Medlem
mer i 11 Menigheder. Metodiftcrs
ne staat som Nr. 2 blandt Prote
ftanterne — 4,811 Mehl. i 21 Me
uigheder. Byen hat ialt 129 Kikkek
med et samlet Medlemstal af «
082.
For et Par Tage siden modtog
di fra en af vore Venner 16
Nonne og Adresser med Anmodninq
om at fende dem Prøvenumrek af
»Danskeren«. Hat-ber, at mange af
disfe vil blive ftadige Holdere Vi
modtaget ogsaa jævnlig nye Abou
nenter. Tak, Venner, for hver en
Haandsrækning og for hvekt et godt
og opmunttende Ord. Men lad os
ikke blive trætte. Der er langt
ftem endnu til det Maul, oi skal
naa fsr Nytaar.
»Shirago Law and Order Lea
que« qur ved Underspgelse bkagt for»
Degen og fremlagt gennem edfæstes
de Vidnesbyrd, at tre Mænd ved;
sidste Primærvalg stemte tr etten
Gange i 4. Precinct as l. Ward, og’
de samme Mænd stemte desuden i ani»
dre Precincts, saa de tre Mænd ii
alt kastede 19 Stemmer· Det skete4
ikke ifjlge deres eget Paafund, men
de ktbtes der-til af ,,bosj «. Man»
anklagt-, at 700 ud af 1,727 demo-!
We og 400 ud af 1,179 kepub1i-;
sauste Stemmer i 1. Ward var Gen-(
tagelsetc En Mund paa 23 Aar beis
sendet under Ed, at hcm ftemte 5k
Sange under 5 fotslellige NavneI
De 4 Sange ftemte han demokratisbj
s.Cau-vedbanikkehvadvqr,des’
M ellet kamt-littme Oder1
M Gut-W og alt pou
M.
UMW..J.MMR.
waqtoafvorsw
W
at Dahlman er Bryggeris og Sa
looninteressernes Kandidat, ogKams
pen gcelder ikke mindre, end om dis
se Juteresfer skal bestemme, hvem vi
fkal have til act beklæde de offentlige
Embeder i Staden, eller Folket selv
skal bestemme dette.
Personlig Frihed
Tet er det velklingende Slagord,
fom Venner af Dritteriet bestandig
tykker i Matten med.
Saaledes under Valgkampe, hvor
det gælder om Licensering af eller
Forbud imod Drikketrafikken.
Ligesaa nu her i Nebraska, hvor
Spørgsmaalet er om County Option,
om Landbefolkningen lige saa vel
fom Bybefolkningen skal have en·
Stemme angaaende Dritteriet
Men Slagordet »perfonlig Fri-»
hed« er blot et Fangeord og i denne»
Forbindelse bare ØjenforblindelseJ
Personlig Frihed kan i Virteligs
heden aldrig, eller burde i det
mindste aldrig, vcere andet end Fri
hed til at gsre godt — til Gavn og
fGlcede for en felv og andre.
Det er jo da noget, ethvert vak
sent Menneske ved, at sden personlige
Frihed i ethvert ordnet Menneikes
samfund er en lovbunden Fri
hed.
Selv i Forhold til den faakaldte
»Slocutn Law« er Friheden lovbuns
den.
Den giver Saloonholderen Frihed
til at skænke Nusdrikke og Ehans
Kunder til nyde, hvad han skænker.
Men den giver ingenlunde hveri
ken Udskænkeren eller Dritteren Lov
til at praktisere perkonlig Frihed
Den Frihed, de nyder, er en lon
bunden Frihed Ligeiaa med al an
den Frihed Den er lovbnnden
Oq Friheden er lovbunden netop
»for, at der fkal væte Frihed til at
Igsre godt, til at stifte Mann, men ikke
Htil det modsatte.
s Perionlig Frihed ilaar let over
Jenten i Zelvniskhed eller i Lidenikabe
jxighed
i Man maa ofte ipørgei er det
I
l
xmig, eller er det ikke mig, der
lDil have Frihed2 Tet er det gode
sJeg, der ikal have Frilied
l . . . .
; Der er een personlig Frilnd m
alle nyder — Friheden til at tale,
fog fkkive og sternme oni en Zan.
Og dog nej — Swinden - « s?
Men hvad hat Talen ocn Person«-·
iFrihed med »Countn Lvtinn« at
gere?
I Os forekommer det, · at Counm
isOption stemnier langt bedre med
Friheden, end det modiatte mit-.
Hvad Handel og Fortetnina elleris
angaar, da er Bymanden og Land
Fmanden ligeftillede
I Hver kan drive sin Forretning.
fom han inne-I bedst: de kan lobe on
fælge til hinanden efter Vehov on
Behag.
Og goelder det om Ledelsen af
Countyets Affærer. Valg af Em
bedsmcend og Bevilling as Minister
faa hat de lige Stemmeret
Men over for Drikketrafikken maa
Landmanden ingen Stemine have.
Han maa væte med til at bære Uds
giftet, der hidttrer fra Drikkeriets
Filger —- det er det hele.
Det er ille retfærdigt her at dra
ge en Grænse mellem By og Land.
Byerne et ikke afsluttede Kommu
net for Ag. De levet af Oplandet
onsting dem. «
Dass-a naar der et Udfalg af Rus
idritte, vtl Byeu gerne have Landbei
follningens Staat-U
OshetetenandeuTtnq,fom
M M need i M.
Der et gerne flere Oder t et
M. W vtl W, at det et
W, m M By i et connty
Meter Sols af M Me, oq
M
vel ikke ncegtes, at Afholdsvennerne
jo sætter Haab til Landbefolkninaens
Jndflydelse.
Men lad os se Sagen. fom den
er, og ikke, sont den kan afmales.
Man kan godt uden videre tage
det som givet, at Saloonelementet
ogsaa vilde sætte sig imod at give
Kvinden Stemmeret.
De vilde frygte for »dendes Ind
flydelfe paa Liksrspskgsmaalet, fom
de nu frygter Landmandenö Jnds
flydelfe.
Hanslet
lAf J- V- J.)
En eller anden hat engang udtalt,(
at den Dansket, der er mest verdensis
kendt, rimeligvis flet ikte hat eisi
steret — nemlig Kongesønnen Ham
let.
Det vcere nu, fom det være maa.
Der er viftnok ingen Ting i Vejen
for, at denne hemmte Prins kan
have været til, og at hans Levnet
væfentligt hat Met, jom gamle
»Saxo lefkriver det.
Sin Navnlundighed skylder Ham
let jo især den stoke Enqlænder,
Shakefpeare. Og ingen Danfter vil
vist naegte, at efter Læsningen af
dette shakespearske Dtama faar
Helsingør en ganjke ejendommelig
Interesse-.
! Men Sh. var lidt for fri i Be
Ihandlingen af denne Tradition. Han
ladet Hamlet studere i Wittenbetg
samtnen med sin Ven Dotatio, skønt
denne Stole først grundedes i 15()2,
"medens Sato, fom fortæller Histo
Irien, dsde 120-4. Og vi husker jo
laue tei, at den Wie histpkiiie Konse
xder nasvntes i vor Fcedrelandshiftos
stie, var Norm den Gamlc lom hvem
Esenere historiske Undekfsaelfer vil
lhave godtgjort, at han døde sokn ung
iStudent!!). Ja, det er ingen nem
·Sag med Historie-n Naak man siger
om nagen at det er historisl,
ibotndcr dct efterSprogbruqem at det
Her absolut tilforladeliqt Men vi
lmr i den feucer Tid let Elsempel
sma, at et Træk af en endnu levendes
Win, der ndgaves som historiil paa
lidcsligt paa det bestemtefte modlag
chss af vedkommende felv. Hvor store
Plkanskcliaheder det da farst kan have
nusd Historiem naar det skildrede
lixmer adfkillige Aarhundreder oppe
li Tidm viI let indtyse.
l HanIlets Concts Grundtrwl sal
dcr i Folge Saxo faaledes. J Kong
Røritiz Tage var der en Landshsw
ding i Jylland ved Navn GotvendiL
Frau efterfulgtes i dette Embede af
.sims toende Sonnen-, Horvendil og
iDenno- Førstncevnte ceatede eftek et
cmsfuldt Vikinqetogt til Norge, hvor
han overvandt Kona Kollek, Rai-its
Tatter Gertrude (Gerutha), som fad
te ham en San, Amlethus. Fengo
drioes nu af Misundelfe til at myrs
de Horvendil med egen Haand, og
dernæft overtalte han Gertrud til
at regte fig, foregivende, at han tun
havde dreebt Howendil for at befri
shende fra en Hugbond, som behand
Zlede hende køligt Sinnen Hamlet
ifrygtede for, at Raden maaske naeste
Gang kunde falde til ham, hvorfor
Ihan anstillede sig som sum-n Men
Fengo lynes at ane Forsttllellen og
fladek qucet wide-raste fern-nig
»Pt-ver, der stildtes al Saxo med
iEtsentmkets barnlige Ulammenhæng.
EOmsider lendes Hamlet til England
vundft to Ftlgesvendes Opsym hvem
AZeugs- havde foriynet med et Bren
sstqd til sagte-rosigen at tm skutde
ambringe Hamlet Denne anede
W
Fengo og hans Svigersader i tidil
ligere Dage havde sluttet Pagt nied
hinanden, at de skulde hævne hin
andens Dad, hvis denne skete ved
Vold. Anglerkongen kviede sig dog
ved direkte at dræbe Hamlet og
sendte ham dersor som Frier i sit
Sted til den srygtelige Stotterdnns
ning, Oermuthruda, oin hvem nmn
vidste, at hun havde ombragt alle
Friere hidtil. Men hun fattede imids
lertid Kerlighed til selve Prinsen, og
han vender tilbage og giver Jnigeri
saderen onde Ord for sin Lumskhed
Eom Konge as Jylland iaaanns
let dekncest Besvær med Viklet. RI
riks Esterfelger.. Han bestemmer iig
for et afgsrende Slag med dem-e og
salder. Fru Hamlet ægter bereitet
Billet.
J Shakefpeares Drama gaar det
jo vidt forskelligt til.
Man har der mange. romerile
Navne Endog Fengo maa finde
sig i at blive omkaldtClaudiu8. Sam
let kommer slet ikte til England. J
en Træsning, som forefalder Ins-klein
hans Folk og nogle Sshaner, sniger
han sig om Bord til Reveren og lom
mer saaledes hurtigt tilbage Fkngo
og en Hofmnnds Sen enes onl, at
denne under et Paaskud skal Piave
Kaarde med Hamlet, og i dette Lie
med dypper han sin Klinge i en rn
sende Gift. Den samme Klinge for
gister dem begge. Gertrud drifler of
en Glas-Vin, iom var hensat til
Hainlets Brug, og hvori Fengo tærs
ligt havde hasldt en anden Gift.
Gertrud dor. Laertes der. shainlet
dar. Fengo der. Almindelig Dicd on
Ødelæggelse Tragist til Ovennaali
Om der findes en god dneiik Oper
icrttelie as dette Traum red jeg
itke. Derimod ved jeg, der fix-des en
daarlig —- sor jeg har den selv.
Det lonner iig absolut ..t fckre
Engelsk blot sor at lunne lasse Ihn
lefpeare »in originali«. Gansle vist
er det et Tobbeltarbejde, idet slere
Hundreder as Ord og Udtryk hos
ham i Tidens Leb har faaet en
sorslellig Vetydning, inedens mange
helt er gangne af Brug. »Als Digters
ne ikal man lcrre Sproget«, ital Lu
ther have sagt. Oq ved at studere
Eh. indlyser det klart, at her hat
man en skabende Aand (i den For
lstani’)).
" J en »Kritil« over »Harnlet« ser
;jeg, at oprindelig var det en Franski
wand, Belleforest, der førft sandt
LStofset om Tanskerprinsen hos Saxo
"og skrev en Novelle derover. Den blev
sooersat til Engelsk og hed: »The Hi
storie af Hamlet«.·Paa dens Grund
«lag tamrede nu en engelsk Skribent
«et Trama eller Sorgespih iom alle
rede 1589 ovfartes i London. Dei
er nu altiaa eiter dette Dratna (maa
vske i Forbindelse med Novellen), at
’Sh. har udarbeidet sin ,.Hamlet«.
lVidunderlige Hoved, denne Shakes
speare maa have haftl
F Der er reist en Billedstatte af ham
«i Lincoln Parl, Chicago. Paa dens
«Sollel sindes Hamlets Ord:
I »What a piece af work is man!
Jhow noble in reason! how infinite in
sfacultyl«
« Det er Digterens Gravilrift, for
Lsattet af ham ielv.
F»Krisius vor state
I Waffenme
Fek Titlen paa en Bog, fom nylig er
Indiommen paa J. Frimodts Forlag
"i Ktbenhavn.
F Bogen er streven of Paftor Anton
Petersen i Aalbokg, og den fortjenet
·at læses af alle, fom Insker god Læss
sning Den et ikke stot, tun 136 Si
der, men hvok er dens Jndhold bog
stott. Den er ikke speer at lese, men
hvor den dog Lan htjne paa Sindet
og hege pag Livet og lede Hiertets
Tanker hen til, hoad vor ftoke Hyper
stwkæst hat fuldbragt for os.
« Bogens Pri« sendet jeq its-, men
ieg form-oder Bestillingek lau sende
tll dort springt-ins i Blatt. Vom
slev mla tllfendt of W s. I.
I. B. D. Niellm 8757 Mk
III-» chbcqsh All-.
Mastd, Iowa, W. M Ism.
I. c. U illu.
W
UWWMMMU
saNMWM
MMWNIII
UMMOIIS
Ists-»
Medeas-tm
JllinoisKteds afholdt sit AakZÅ
mjde i McNabb, Jll. fra den lö.
til den 18. Sept. Ved Aabningss
gudstjenesten Toksdag Eftermiddag
prædikede Past. P. Nielsen fka Chi
cago ud fto Akte 3, 1—10, og efteH
Gudstjeneften erklætede KrediensI
Formand, Past. L. Petersen, MI
det for aabnet i den treenige Gudö
Navn, idet han mindede om 2 Kor.
13, 11. Stedets Præst btd velkoms
men, hvorefter man« ftrals tog fat
paa det foreliggende Arbejde. Ti af
jiredfens Menighedet havde fendt
Delegater. Otte af Krediens ti Præs
fter haode gioet Mode. PaftNBents
sen og W. C. Nielsen blev forhin-·
dret ved Sygdom i Hjemtnet Med
Flredfens Missionær, N. G. Jensen
og Kassereten var der i alt 20i
Stemmeberettigede Medlemmer. Ef-»
tek at der var valgt en siomite til at4
gennemgaa Jndberetninger ftaKreds
fens Entbedsmcend, oplæste Kredss
formanden sin Jndbeketningx Af
glcedelige Opmuntringer nævnede
han, at der var organiferct to nye
Virksomhcder i Medic-n, en i St·
Charles, Jll» og en i MckBrides,
Mich., at Keedscn hak saaet to nyc
Arbeitsere Past. J. P. Jensem Mc
Bkides, Mich» og A. Christiansem
Chicago, Jll. Samtidig mindede han
om, at vi ivote tiPmsftekald med vit
»ten Meniqheder hin naak 2 a 3,000
of de ZU a -tU,0(.)» Dunste, der fin
«dcs i det Terkitoriun1, Krebsen om
»fotter. zikedsxnissioncrren havde hjuli
net med Llrbejdet i og omtring Chi
«cagv,. saa meget hans Tid tillod, og
Kredsformanden udtalte, at Krebs
migfionasrens Hjcrlp tun nedigt
flulde 11ndværes.
F Fiasfererens Regnslab udvidste, 12
Jndtcrgterne i Aarets Løb havde
san-rot 839523 og lldaifterne
Ins-ist«
Af vigtiqe Vcslutninger fqttcbes
.følaende:
l. At Kredsmissiouasren indes
»Es-u as Kredit-us Kost-se sont Paa
skøsmelfe for hanJ k-;v-frendcs Asdcsj
fde i Kredfenåi Tjet1cfte. ·
« 2 At Qrcdslwwrclfen fættc sig
i Spidfcn ikr en Jniifamlinq iblaudt
»He Enge i Oredsen for Essikler til lln
derhold og llddannelse af en ind
Lzedt Japonti.issionck·-.
3. NeenahsForslnsxet blers drestet
Ved Afstemningen var der tre Stem
·mer for dets Vedtagelsc trsettpn
imod.
: t. Samfundets Henftilling om
Alderdomshjem blev drøftet Punkt
Jl, 2 og 4 saaledes som ans-etc i
.sid5te Aarsberetning Side 119, blev
tilstemt Oder for Punkt 3 tilstemtes
det at anbefale: at Hjetnmet lægges
Hi en af Mellemstaterne.
Z. Krebsenö Kasferer. Chr. Lau
kidfen, resignekede, da han til For
aaret agtede at flytte til S. Dak.
P. H. Linden, 1410 Congrefs St«
Chicago, Jll» blev valgt til Kas
Irren
6. Fokmrskredsmsdet bliver ef
ter Jndbydelle afholdt i Websters
Grave, Mo» og Esteraargktedörnss
det i Greenvtlle, Mich.
7. Det blev vedtaget at fotetage
en speciel Jndfamling i Kreder til
at under-holde en Missionspræst, oq
at vedkommendes Arbeide fotelsbiq
blivek i Dwight og Omegn
s. At Kredsbestyrellen i Fpebtns
delse med Bethel Mentqhed i Dwigljt
fort-net met- Sagen, om de fern-due
ZMtdler kan bringet til Bete, vsg at
KreUWllen udstedee det eventu
;elle Kalb-bew.
f Bad Kredzmtbet hlev der fublkris
obereL IM. til den lpeeielle Jud
lamlinq.
s
I
l
l
l
l
·
Ein-erste
z Kredienö iskste Emne: »Kon! i
Hu« blev indledet af Post J. P.
Jenseit Der blev mindet am, at det
er of ftor Betydning mange Gange
at komme i Du det. der paathet
os. Det hat ofte vidttækkmd- Fil
get band- fot os ielv og ande
»Man san not blive lidt mutm,
kamt nagen minder es om det, vi
ngemte Dei bliver Meintest-I eq
zfqa under-Mem um de blive min
zdedeowatdehmqlemtssudoq
qlemt dont Ord. M i Gut Dei
ledes: »Man Herretskssemini
get i Hu« ,,-Kom Herreus Poet i
Hu.« Kom i Hu Herrens Dienen-«
«Kommer de fattige i Hu.« Kom
mer de bundne i Hu.« Der er me
get Guds Okd minder os m at
komme i Hu. Bi maa ogfoa kom
me os felv i Hu. Israel moaite it
ke glemme, at de var fremmede i
Trællclandet Vi maa ikfe glemme,
hvad vi var, da vi var i Synd oq
Clerii-sahest.
Der blev ved Ort-stellen of Emnet
mindet om, hvorledes Gud minder
os om at »Komm i Hu« Saaledes
naar Jesus taler om sin Genkomst
oq om at være rede, da figer bon:
Kommer Lois Hufiru i Hu. J Nab.
Z, 3 hedder det: Kom i Hu, hvorles
des du hat onnammet og hort. Dis
se to Ting, mindes vi om It over
vcje og være klar over. Vi fkulde
komme Guds Ord i Hu, for si vi
i dets Lys skulde finde vor Syud og
Guds Rande.
siredfens andet Emne: Retiasrdiqi
gørelsen, blev indledet af Pasi. A.
Christianer. Jndlederen oplckfie
Rom. Z, 20—31 og fremholdt, at
Apostelen Paulus her hat fremholdt
Netfærdiggørelien af Naade ved Tro
uden Lovens Gerninger. Dei vo
rede ikke lcenge, fsr dette fort-anste
dcsis. Der anførtes Eksempler fra
Kirkefædrene, hvorledes der allerede
blandt dem var noale, der forklejnes
de Naadcn ved at tilføje, at den
virkebe kun i Forbindelse med Ger
ningcr. Der var meqen Uklarhed
oaiaa over Guds Naade i Dauben.
Augustin var en af dem. der hovde
ftørst Klarhed oq dog var heller ikie
»Von iri for at sammenblande Noa
No smd Tro m Hierninkusr J Mid
Jdelaldisrcsn bleo det mittlere on mor
Jst-re Man iii nvo Midlere i Joms
im Marics og Helgenen J dette
.-J.I(’ørle iamlede Luther iiq frem til ’
nt finde- Uivcsi i Nudssom lian fandt
»F ins mn Mut-I uiorilnldth Munde
i wish-n. siinfasrdiaqørelfe ai Naade
nisd Tro. Tet var oq er Netfcrrsdiqs
qui-essen den Mkierske Ftirle er bog
lHist »Im-, mksd den Lcrre staat ellet
falder den.
Netfckrdigaøkelsen bar fin Begon
,delse i Guds Udvcrlgelse as os i
Kristtts, dens Ende er Fred mcd
lGut-.
F Under Drsftelsen frenthmvrdes:
zNaar vi tror Evangelist som for
kyndes, tilregner Gud os Kristi Net
ifast-Itsi(gl)isd oa skænkek os Fonds-for
-ladelfe. Dette cr Retfærdiggørelfr.
J Retfærdiggørelsen botter Kristus
og Syndercn. Der anføktes fto Lu
,thc·r: Du er min Retfærdighed og
jcg er din Synd. Hvad Jesus Kri
:ftug sorhvervede for os ved sin Li
.delfe og DIE-, Forfoningem kommek
ins til gode i Netfasrdiggsrelfm
»Der skete Forfoning for alle og
Hsnds Retfcrrdighed ved Jesu Kristi
»Im er for alle og over alle, som
tru. Vi man ikke overfe det sidste,
m- to Ord: som tro.
Eimdog For-midng samledeg en
lfmr Zkare ved Nadoerbordct hvok
IZtedetiJ Præft tjente cg undektegs
ncde prædicedc. Kirken var vel
findt Et Offer paa omkring ved
l855 blev lagt paa Herrens Alter.
l Om Eftermiddagen drsftedes Ne
lnighedens Emne: Hvorledes ital vi
Idede bkvake vore unge i og for Ne
«
c
I
i
nigheden. Post M. Th. Jenfen ind
iledede., Der et io sagt: Den der hat
Illngdommen har Fremtiden. , Hat
fvi ikke de unge, tan vi inatt lukke
;vote Kirka. Bel jkal det vise sig at
Eva-re scndt: Helvedes Potte skal itke
Haa Ovethaand over Gudö Wenig
;hed, omend nogle as de unge, ja
Wange af de unge, for-lade Guds
kMenigheT men vor Opgcwe et at
ibeholde dem. Spskgsmaalet et:
LHvokledes stal ..i o.f.v. Bis de unge
,at Mmigheden er vætd at ftaa i
IIotceldtenes Liqeqyldighod er oft
kskyld i, at de tmIt fsåt III Im
Ofe- Fsdmu met liaesyldictx is
Sde M fis-use- Ioa pippe de III-e
Z
?
?
JE
IT
EE
Dems
stdn
Mit
Mc
I
l as
MUMJIKMUGV
s
F
FIT«