Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 4, 1910)
W »Danfkeren«, I Waeutllg Aal-evi- oy Dplyss qublad for det haust Falk i Amerika, IW is HAleII LUTIL PUBL. UOUSE. IM. Reh-. I«an« · abgaat hvet Tit-sag og Freitag Pri- pr. Ausgang. It sitequ States il.50. Udlandet Um Vladst vktales i sei-sind Miss, Betaling, Ideeisefokandring og ssdet angaaeude Bladet almsiekeit VANISH LUM. PUBL. UOUSLU slaiy Rebr. Iedsktsu U- M. Andersein II- Bibkag til »Dansteren«s Jndboldz IMliuger, Komsponvancer og Attikles I W Urt, liebes adtessetet: A. M. Indetseih Plain Reit. Entemä at Blqu Postokflce as second slsss matten Advent-Ins Rates made known upon Ippltostlon. Z Tilfiklde af Utegelmcssiqhedek vev Mag-Um liebes man klagt til bet stedlige Wie-. ökulde bot ikke hütle liebes M heuvende sig til ,,Datiskeken«s taum. Rsst Lasset-ne heuvendet sig til Fett, der OettneriBlabeyenten s. t at ksbe hoc dem allersei- at faa Dplysnitig am det streitend-, Ied- De altid omtale, at De saa Avertisspl W i dette Blas. Det pil viere til gen Ists Rette Lad dem, der mener, at Polygai mi er ophørt blandt Mormonerne, ikke bedrage sig selv. Salt Lake Tribune aftrykker Naonene paa 139 (Biskopper og LEldfte med faa Und tagelser), fom hat taget sig flere; Kaum-, siden Præsteskabet for 20 Aar siden foregav at have afskafs set Polygami. Lutheranerne i Toledo, Ohio, hat ifølge U. S. Cenjus 22 Menigs heben 10,455 Medlemmer og en Kirkeejendom, der er værdsat til 8288200 Kun Katolikkirken over gaar den i Tal — 12,072 Medlem mer i 11 Menigheder. Metodiftcrs ne staat som Nr. 2 blandt Prote ftanterne — 4,811 Mehl. i 21 Me uigheder. Byen hat ialt 129 Kikkek med et samlet Medlemstal af « 082. For et Par Tage siden modtog di fra en af vore Venner 16 Nonne og Adresser med Anmodninq om at fende dem Prøvenumrek af »Danskeren«. Hat-ber, at mange af disfe vil blive ftadige Holdere Vi modtaget ogsaa jævnlig nye Abou nenter. Tak, Venner, for hver en Haandsrækning og for hvekt et godt og opmunttende Ord. Men lad os ikke blive trætte. Der er langt ftem endnu til det Maul, oi skal naa fsr Nytaar. »Shirago Law and Order Lea que« qur ved Underspgelse bkagt for» Degen og fremlagt gennem edfæstes de Vidnesbyrd, at tre Mænd ved; sidste Primærvalg stemte tr etten Gange i 4. Precinct as l. Ward, og’ de samme Mænd stemte desuden i ani» dre Precincts, saa de tre Mænd ii alt kastede 19 Stemmer· Det skete4 ikke ifjlge deres eget Paafund, men de ktbtes der-til af ,,bosj «. Man» anklagt-, at 700 ud af 1,727 demo-! We og 400 ud af 1,179 kepub1i-; sauste Stemmer i 1. Ward var Gen-( tagelsetc En Mund paa 23 Aar beis sendet under Ed, at hcm ftemte 5k Sange under 5 fotslellige NavneI De 4 Sange ftemte han demokratisbj s.Cau-vedbanikkehvadvqr,des’ M ellet kamt-littme Oder1 M Gut-W og alt pou M. UMW..J.MMR. waqtoafvorsw W at Dahlman er Bryggeris og Sa looninteressernes Kandidat, ogKams pen gcelder ikke mindre, end om dis se Juteresfer skal bestemme, hvem vi fkal have til act beklæde de offentlige Embeder i Staden, eller Folket selv skal bestemme dette. Personlig Frihed Tet er det velklingende Slagord, fom Venner af Dritteriet bestandig tykker i Matten med. Saaledes under Valgkampe, hvor det gælder om Licensering af eller Forbud imod Drikketrafikken. Ligesaa nu her i Nebraska, hvor Spørgsmaalet er om County Option, om Landbefolkningen lige saa vel fom Bybefolkningen skal have en· Stemme angaaende Dritteriet Men Slagordet »perfonlig Fri-» hed« er blot et Fangeord og i denne» Forbindelse bare ØjenforblindelseJ Personlig Frihed kan i Virteligs heden aldrig, eller burde i det mindste aldrig, vcere andet end Fri hed til at gsre godt — til Gavn og fGlcede for en felv og andre. Det er jo da noget, ethvert vak sent Menneske ved, at sden personlige Frihed i ethvert ordnet Menneikes samfund er en lovbunden Fri hed. Selv i Forhold til den faakaldte »Slocutn Law« er Friheden lovbuns den. Den giver Saloonholderen Frihed til at skænke Nusdrikke og Ehans Kunder til nyde, hvad han skænker. Men den giver ingenlunde hveri ken Udskænkeren eller Dritteren Lov til at praktisere perkonlig Frihed Den Frihed, de nyder, er en lon bunden Frihed Ligeiaa med al an den Frihed Den er lovbnnden Oq Friheden er lovbunden netop »for, at der fkal væte Frihed til at Igsre godt, til at stifte Mann, men ikke Htil det modsatte. s Perionlig Frihed ilaar let over Jenten i Zelvniskhed eller i Lidenikabe jxighed i Man maa ofte ipørgei er det I l xmig, eller er det ikke mig, der lDil have Frihed2 Tet er det gode sJeg, der ikal have Frilied l . . . . ; Der er een personlig Frilnd m alle nyder — Friheden til at tale, fog fkkive og sternme oni en Zan. Og dog nej — Swinden - « s? Men hvad hat Talen ocn Person«-· iFrihed med »Countn Lvtinn« at gere? I Os forekommer det, · at Counm isOption stemnier langt bedre med Friheden, end det modiatte mit-. Hvad Handel og Fortetnina elleris angaar, da er Bymanden og Land Fmanden ligeftillede I Hver kan drive sin Forretning. fom han inne-I bedst: de kan lobe on fælge til hinanden efter Vehov on Behag. Og goelder det om Ledelsen af Countyets Affærer. Valg af Em bedsmcend og Bevilling as Minister faa hat de lige Stemmeret Men over for Drikketrafikken maa Landmanden ingen Stemine have. Han maa væte med til at bære Uds giftet, der hidttrer fra Drikkeriets Filger —- det er det hele. Det er ille retfærdigt her at dra ge en Grænse mellem By og Land. Byerne et ikke afsluttede Kommu net for Ag. De levet af Oplandet onsting dem. « Dass-a naar der et Udfalg af Rus idritte, vtl Byeu gerne have Landbei follningens Staat-U OshetetenandeuTtnq,fom M M need i M. Der et gerne flere Oder t et M. W vtl W, at det et W, m M By i et connty Meter Sols af M Me, oq M vel ikke ncegtes, at Afholdsvennerne jo sætter Haab til Landbefolkninaens Jndflydelse. Men lad os se Sagen. fom den er, og ikke, sont den kan afmales. Man kan godt uden videre tage det som givet, at Saloonelementet ogsaa vilde sætte sig imod at give Kvinden Stemmeret. De vilde frygte for »dendes Ind flydelfe paa Liksrspskgsmaalet, fom de nu frygter Landmandenö Jnds flydelfe. Hanslet lAf J- V- J.) En eller anden hat engang udtalt,( at den Dansket, der er mest verdensis kendt, rimeligvis flet ikte hat eisi steret — nemlig Kongesønnen Ham let. Det vcere nu, fom det være maa. Der er viftnok ingen Ting i Vejen for, at denne hemmte Prins kan have været til, og at hans Levnet væfentligt hat Met, jom gamle »Saxo lefkriver det. Sin Navnlundighed skylder Ham let jo især den stoke Enqlænder, Shakefpeare. Og ingen Danfter vil vist naegte, at efter Læsningen af dette shakespearske Dtama faar Helsingør en ganjke ejendommelig Interesse-. ! Men Sh. var lidt for fri i Be Ihandlingen af denne Tradition. Han ladet Hamlet studere i Wittenbetg samtnen med sin Ven Dotatio, skønt denne Stole først grundedes i 15()2, "medens Sato, fom fortæller Histo Irien, dsde 120-4. Og vi husker jo laue tei, at den Wie histpkiiie Konse xder nasvntes i vor Fcedrelandshiftos stie, var Norm den Gamlc lom hvem Esenere historiske Undekfsaelfer vil lhave godtgjort, at han døde sokn ung iStudent!!). Ja, det er ingen nem ·Sag med Historie-n Naak man siger om nagen at det er historisl, ibotndcr dct efterSprogbruqem at det Her absolut tilforladeliqt Men vi lmr i den feucer Tid let Elsempel sma, at et Træk af en endnu levendes Win, der ndgaves som historiil paa lidcsligt paa det bestemtefte modlag chss af vedkommende felv. Hvor store Plkanskcliaheder det da farst kan have nusd Historiem naar det skildrede lixmer adfkillige Aarhundreder oppe li Tidm viI let indtyse. l HanIlets Concts Grundtrwl sal dcr i Folge Saxo faaledes. J Kong Røritiz Tage var der en Landshsw ding i Jylland ved Navn GotvendiL Frau efterfulgtes i dette Embede af .sims toende Sonnen-, Horvendil og iDenno- Førstncevnte ceatede eftek et cmsfuldt Vikinqetogt til Norge, hvor han overvandt Kona Kollek, Rai-its Tatter Gertrude (Gerutha), som fad te ham en San, Amlethus. Fengo drioes nu af Misundelfe til at myrs de Horvendil med egen Haand, og dernæft overtalte han Gertrud til at regte fig, foregivende, at han tun havde dreebt Howendil for at befri shende fra en Hugbond, som behand Zlede hende køligt Sinnen Hamlet ifrygtede for, at Raden maaske naeste Gang kunde falde til ham, hvorfor Ihan anstillede sig som sum-n Men Fengo lynes at ane Forsttllellen og fladek qucet wide-raste fern-nig »Pt-ver, der stildtes al Saxo med iEtsentmkets barnlige Ulammenhæng. EOmsider lendes Hamlet til England vundft to Ftlgesvendes Opsym hvem AZeugs- havde foriynet med et Bren sstqd til sagte-rosigen at tm skutde ambringe Hamlet Denne anede W Fengo og hans Svigersader i tidil ligere Dage havde sluttet Pagt nied hinanden, at de skulde hævne hin andens Dad, hvis denne skete ved Vold. Anglerkongen kviede sig dog ved direkte at dræbe Hamlet og sendte ham dersor som Frier i sit Sted til den srygtelige Stotterdnns ning, Oermuthruda, oin hvem nmn vidste, at hun havde ombragt alle Friere hidtil. Men hun fattede imids lertid Kerlighed til selve Prinsen, og han vender tilbage og giver Jnigeri saderen onde Ord for sin Lumskhed Eom Konge as Jylland iaaanns let dekncest Besvær med Viklet. RI riks Esterfelger.. Han bestemmer iig for et afgsrende Slag med dem-e og salder. Fru Hamlet ægter bereitet Billet. J Shakefpeares Drama gaar det jo vidt forskelligt til. Man har der mange. romerile Navne Endog Fengo maa finde sig i at blive omkaldtClaudiu8. Sam let kommer slet ikte til England. J en Træsning, som forefalder Ins-klein hans Folk og nogle Sshaner, sniger han sig om Bord til Reveren og lom mer saaledes hurtigt tilbage Fkngo og en Hofmnnds Sen enes onl, at denne under et Paaskud skal Piave Kaarde med Hamlet, og i dette Lie med dypper han sin Klinge i en rn sende Gift. Den samme Klinge for gister dem begge. Gertrud drifler of en Glas-Vin, iom var hensat til Hainlets Brug, og hvori Fengo tærs ligt havde hasldt en anden Gift. Gertrud dor. Laertes der. shainlet dar. Fengo der. Almindelig Dicd on Ødelæggelse Tragist til Ovennaali Om der findes en god dneiik Oper icrttelie as dette Traum red jeg itke. Derimod ved jeg, der fix-des en daarlig —- sor jeg har den selv. Det lonner iig absolut ..t fckre Engelsk blot sor at lunne lasse Ihn lefpeare »in originali«. Gansle vist er det et Tobbeltarbejde, idet slere Hundreder as Ord og Udtryk hos ham i Tidens Leb har faaet en sorslellig Vetydning, inedens mange helt er gangne af Brug. »Als Digters ne ikal man lcrre Sproget«, ital Lu ther have sagt. Oq ved at studere Eh. indlyser det klart, at her hat man en skabende Aand (i den For lstani’)). " J en »Kritil« over »Harnlet« ser ;jeg, at oprindelig var det en Franski wand, Belleforest, der førft sandt LStofset om Tanskerprinsen hos Saxo "og skrev en Novelle derover. Den blev sooersat til Engelsk og hed: »The Hi storie af Hamlet«.·Paa dens Grund «lag tamrede nu en engelsk Skribent «et Trama eller Sorgespih iom alle rede 1589 ovfartes i London. Dei er nu altiaa eiter dette Dratna (maa vske i Forbindelse med Novellen), at ’Sh. har udarbeidet sin ,.Hamlet«. lVidunderlige Hoved, denne Shakes speare maa have haftl F Der er reist en Billedstatte af ham «i Lincoln Parl, Chicago. Paa dens «Sollel sindes Hamlets Ord: I »What a piece af work is man! Jhow noble in reason! how infinite in sfacultyl« « Det er Digterens Gravilrift, for Lsattet af ham ielv. F»Krisius vor state I Waffenme Fek Titlen paa en Bog, fom nylig er Indiommen paa J. Frimodts Forlag "i Ktbenhavn. F Bogen er streven of Paftor Anton Petersen i Aalbokg, og den fortjenet ·at læses af alle, fom Insker god Læss sning Den et ikke stot, tun 136 Si der, men hvok er dens Jndhold bog stott. Den er ikke speer at lese, men hvor den dog Lan htjne paa Sindet og hege pag Livet og lede Hiertets Tanker hen til, hoad vor ftoke Hyper stwkæst hat fuldbragt for os. « Bogens Pri« sendet jeq its-, men ieg form-oder Bestillingek lau sende tll dort springt-ins i Blatt. Vom slev mla tllfendt of W s. I. I. B. D. Niellm 8757 Mk III-» chbcqsh All-. Mastd, Iowa, W. M Ism. I. c. U illu. W UWWMMMU saNMWM MMWNIII UMMOIIS Ists-» Medeas-tm JllinoisKteds afholdt sit AakZÅ mjde i McNabb, Jll. fra den lö. til den 18. Sept. Ved Aabningss gudstjenesten Toksdag Eftermiddag prædikede Past. P. Nielsen fka Chi cago ud fto Akte 3, 1—10, og efteH Gudstjeneften erklætede KrediensI Formand, Past. L. Petersen, MI det for aabnet i den treenige Gudö Navn, idet han mindede om 2 Kor. 13, 11. Stedets Præst btd velkoms men, hvorefter man« ftrals tog fat paa det foreliggende Arbejde. Ti af jiredfens Menighedet havde fendt Delegater. Otte af Krediens ti Præs fter haode gioet Mode. PaftNBents sen og W. C. Nielsen blev forhin-· dret ved Sygdom i Hjemtnet Med Flredfens Missionær, N. G. Jensen og Kassereten var der i alt 20i Stemmeberettigede Medlemmer. Ef-» tek at der var valgt en siomite til at4 gennemgaa Jndberetninger ftaKreds fens Entbedsmcend, oplæste Kredss formanden sin Jndbeketningx Af glcedelige Opmuntringer nævnede han, at der var organiferct to nye Virksomhcder i Medic-n, en i St· Charles, Jll» og en i MckBrides, Mich., at Keedscn hak saaet to nyc Arbeitsere Past. J. P. Jensem Mc Bkides, Mich» og A. Christiansem Chicago, Jll. Samtidig mindede han om, at vi ivote tiPmsftekald med vit »ten Meniqheder hin naak 2 a 3,000 of de ZU a -tU,0(.)» Dunste, der fin «dcs i det Terkitoriun1, Krebsen om »fotter. zikedsxnissioncrren havde hjuli net med Llrbejdet i og omtring Chi «cagv,. saa meget hans Tid tillod, og Kredsformanden udtalte, at Krebs migfionasrens Hjcrlp tun nedigt flulde 11ndværes. F Fiasfererens Regnslab udvidste, 12 Jndtcrgterne i Aarets Løb havde san-rot 839523 og lldaifterne Ins-ist« Af vigtiqe Vcslutninger fqttcbes .følaende: l. At Kredsmissiouasren indes »Es-u as Kredit-us Kost-se sont Paa skøsmelfe for hanJ k-;v-frendcs Asdcsj fde i Kredfenåi Tjet1cfte. · « 2 At Qrcdslwwrclfen fættc sig i Spidfcn ikr en Jniifamlinq iblaudt »He Enge i Oredsen for Essikler til lln derhold og llddannelse af en ind Lzedt Japonti.issionck·-. 3. NeenahsForslnsxet blers drestet Ved Afstemningen var der tre Stem ·mer for dets Vedtagelsc trsettpn imod. : t. Samfundets Henftilling om Alderdomshjem blev drøftet Punkt Jl, 2 og 4 saaledes som ans-etc i .sid5te Aarsberetning Side 119, blev tilstemt Oder for Punkt 3 tilstemtes det at anbefale: at Hjetnmet lægges Hi en af Mellemstaterne. Z. Krebsenö Kasferer. Chr. Lau kidfen, resignekede, da han til For aaret agtede at flytte til S. Dak. P. H. Linden, 1410 Congrefs St« Chicago, Jll» blev valgt til Kas Irren 6. Fokmrskredsmsdet bliver ef ter Jndbydelle afholdt i Websters Grave, Mo» og Esteraargktedörnss det i Greenvtlle, Mich. 7. Det blev vedtaget at fotetage en speciel Jndfamling i Kreder til at under-holde en Missionspræst, oq at vedkommendes Arbeide fotelsbiq blivek i Dwight og Omegn s. At Kredsbestyrellen i Fpebtns delse med Bethel Mentqhed i Dwigljt fort-net met- Sagen, om de fern-due ZMtdler kan bringet til Bete, vsg at KreUWllen udstedee det eventu ;elle Kalb-bew. f Bad Kredzmtbet hlev der fublkris obereL IM. til den lpeeielle Jud lamlinq. s I l l l l · Ein-erste z Kredienö iskste Emne: »Kon! i Hu« blev indledet af Post J. P. Jenseit Der blev mindet am, at det er of ftor Betydning mange Gange at komme i Du det. der paathet os. Det hat ofte vidttækkmd- Fil get band- fot os ielv og ande »Man san not blive lidt mutm, kamt nagen minder es om det, vi ngemte Dei bliver Meintest-I eq zfqa under-Mem um de blive min zdedeowatdehmqlemtssudoq qlemt dont Ord. M i Gut Dei ledes: »Man Herretskssemini get i Hu« ,,-Kom Herreus Poet i Hu.« Kom i Hu Herrens Dienen-« «Kommer de fattige i Hu.« Kom mer de bundne i Hu.« Der er me get Guds Okd minder os m at komme i Hu. Bi maa ogfoa kom me os felv i Hu. Israel moaite it ke glemme, at de var fremmede i Trællclandet Vi maa ikfe glemme, hvad vi var, da vi var i Synd oq Clerii-sahest. Der blev ved Ort-stellen of Emnet mindet om, hvorledes Gud minder os om at »Komm i Hu« Saaledes naar Jesus taler om sin Genkomst oq om at være rede, da figer bon: Kommer Lois Hufiru i Hu. J Nab. Z, 3 hedder det: Kom i Hu, hvorles des du hat onnammet og hort. Dis se to Ting, mindes vi om It over vcje og være klar over. Vi fkulde komme Guds Ord i Hu, for si vi i dets Lys skulde finde vor Syud og Guds Rande. siredfens andet Emne: Retiasrdiqi gørelsen, blev indledet af Pasi. A. Christianer. Jndlederen oplckfie Rom. Z, 20—31 og fremholdt, at Apostelen Paulus her hat fremholdt Netfærdiggørelien af Naade ved Tro uden Lovens Gerninger. Dei vo rede ikke lcenge, fsr dette fort-anste dcsis. Der anførtes Eksempler fra Kirkefædrene, hvorledes der allerede blandt dem var noale, der forklejnes de Naadcn ved at tilføje, at den virkebe kun i Forbindelse med Ger ningcr. Der var meqen Uklarhed oaiaa over Guds Naade i Dauben. Augustin var en af dem. der hovde ftørst Klarhed oq dog var heller ikie »Von iri for at sammenblande Noa No smd Tro m Hierninkusr J Mid Jdelaldisrcsn bleo det mittlere on mor Jst-re Man iii nvo Midlere i Joms im Marics og Helgenen J dette .-J.I(’ørle iamlede Luther iiq frem til ’ nt finde- Uivcsi i Nudssom lian fandt »F ins mn Mut-I uiorilnldth Munde i wish-n. siinfasrdiaqørelfe ai Naade nisd Tro. Tet var oq er Netfcrrsdiqs qui-essen den Mkierske Ftirle er bog lHist »Im-, mksd den Lcrre staat ellet falder den. Netfckrdigaøkelsen bar fin Begon ,delse i Guds Udvcrlgelse as os i Kristtts, dens Ende er Fred mcd lGut-. F Under Drsftelsen frenthmvrdes: zNaar vi tror Evangelist som for kyndes, tilregner Gud os Kristi Net ifast-Itsi(gl)isd oa skænkek os Fonds-for -ladelfe. Dette cr Retfærdiggørelfr. J Retfærdiggørelsen botter Kristus og Syndercn. Der anføktes fto Lu ,thc·r: Du er min Retfærdighed og jcg er din Synd. Hvad Jesus Kri :ftug sorhvervede for os ved sin Li .delfe og DIE-, Forfoningem kommek ins til gode i Netfasrdiggsrelfm »Der skete Forfoning for alle og Hsnds Retfcrrdighed ved Jesu Kristi »Im er for alle og over alle, som tru. Vi man ikke overfe det sidste, m- to Ord: som tro. Eimdog For-midng samledeg en lfmr Zkare ved Nadoerbordct hvok IZtedetiJ Præft tjente cg undektegs ncde prædicedc. Kirken var vel findt Et Offer paa omkring ved l855 blev lagt paa Herrens Alter. l Om Eftermiddagen drsftedes Ne lnighedens Emne: Hvorledes ital vi Idede bkvake vore unge i og for Ne « c I i nigheden. Post M. Th. Jenfen ind iledede., Der et io sagt: Den der hat Illngdommen har Fremtiden. , Hat fvi ikke de unge, tan vi inatt lukke ;vote Kirka. Bel jkal det vise sig at Eva-re scndt: Helvedes Potte skal itke Haa Ovethaand over Gudö Wenig ;hed, omend nogle as de unge, ja Wange af de unge, for-lade Guds kMenigheT men vor Opgcwe et at ibeholde dem. Spskgsmaalet et: LHvokledes stal ..i o.f.v. Bis de unge ,at Mmigheden er vætd at ftaa i IIotceldtenes Liqeqyldighod er oft kskyld i, at de tmIt fsåt III Im Ofe- Fsdmu met liaesyldictx is Sde M fis-use- Ioa pippe de III-e Z ? ? JE IT EE Dems stdn Mit Mc I l as MUMJIKMUGV s F FIT«