W
«
ppatsskerenss
I Istvugentlig Nyhevss oh Dplyss
singst-lud for det daan Fall —
i U m e ri la ,
IW as
VMSH LUTII. PUBL. FOUSFL
bist-, Redr.
«,Mekea«' udqaat hvet Tirsdag og Ftebag
Pris pr. Ausgang.
It sprenede Stam- Il.50. leundet ISVO
Blut-it mutet i Fokstud.
III-kling, Vetaling, Adressefmnbring vg
Inder Ingaaenbe Blut-et abtesfetes:
DANXSH LVTE PUBL. ROTHE
Blait, Rebr.
Redaktin A. M. Indes-im
Ist Oidrag til «Dansteren«s Jnvhold:
IMdlinget, Komspondancer »Anme
U Mr Urt, heb-s ehre-send
A. M. Underiem Blan, Rest-.
Emer at Blatt Postotöce as second
ils- Iastton ·
Advent-ins Rates made known upon
III-nation.
Z Tilfclde as Urezelmæssiqhedet veo
Weler liebes man klagt til det stedlige
Mich Skulde det ikke hjælpe, bedec»
. w Verwende sig til »Tanfkeren«sf
OW. l
RU: Las-km henvendet sig til Folc, der
Meterisladet,emen ; . t at ksbe hos dem
ists-for at faa Oplysninq om det avettetede,
W De altib omtcle, at De faa III-misse
Met i dette Blatt. Det vil vcre til gen
Ists Nym—
Dei er nu snart to Aar, siden
Amerikanerne greb i Lommen for at
hjælpe Messina efter det store
Jordskæ1o, og man spørger natur
ligt: Hvad er der udrettet2 Svaret
lyderx »So-: godt fom intet.« Sau
Francisco derimod hat opbygget
sig felv efter iden store Ulykke og er
faa livlig, trivelig og haabefuld
som nogen Sinde.
En skønnere Berømmelse, end
Roofevelt fik i Saraloga fra en, der
erklærede sig for Viceprcesident
S-herman, kan næppe tcenkes. Dei
var Job Hedges, han sagde: ,,Roo
sevelt er en stor Leder, og een Grund
dertil et, at lhan kan faa alle Folk
i Landet til at tænke paa den sam
tne Ting paa samme Tid. Enhver
fom helft Mand, der kan starte en
»mental Process« fom denne, beh
ver ikke at frygte for Udfalde .«
Angaaende Roosevelts Sejr i
Saratoga skrivcr »Chi· Nec. Her.«
bl. a.: ,,Sejren er en Sejr for Fol
ket og deres Sag, en ærlig Politiks
Sejr over flove Jntriger og usselt
Tyranni. Den »gasmle Garde« har
sitnpelthen forssmt at regne med
den RoosevelskePolitiks Styrke Hvod
de sbehandlede som sikkett antisrooses
velt Terrjtorium viste sig derimoo
at være Fjendens Land i Forholdj
til dem. .
That-les Frohman, en Teatets
«Nanager« i New York, hat tidlige
te vætet imod Sondagsdranm men
influetet af visse sociale Arbejdere,
sæklig as en Mifs Jene Adams hat
han stiftet Anstuelse Man fotjegis
ver, at Kirken fäe med Held tager
fis af Tidens etiske Brot-lernen men
»Foll er billige til at lytte til en
Predikem dersom de samtidig kan
more fig.« Nu vil man derfor have
sc Lov Weh sont tillader Jagdan
Ie Meiste Simle om Sindagem
Its- et Udvalg af Borgete billiges-.
inlae WUMWW ,,-Theq
W Quarker et ikke en eneste
W nd M Mo- uuimsitets
Hvad en daust Apis bot vore.
,,Tusind Aar ftod Kristi Kirke
Paa sin Klippe blandt os trygt,·
Tusind Aar vort Dannevirke
Var den mod al Fjendens Frygt1«
Saaledes sang Grundtvig, og han
fang sandt —- baade det om de Tu
Isinsd Aar og det om vort Dannevirke
J over Tusind Aar hat Kristeni
dommen verret det danske solls, sow
ret v o rt Eie.
Det har meget at betyde, at Kri
stendommens Sandheder for over
sTusinde Aar fiden blev som en god
Surdejg nedlagt i vort Falk.
Vor Eioilisation er absolut bleven
en kristelig Civilifatiom selv om
Surdejgen ikke endnu er trængt
igennem alle Vegne.
Som Falk skylder m· Kristendvms
men vore moralfke Begrebek og alt, (
hvad godt er i Retning af Sæder vgl
Skikkr.
Selv vantro Mennej ker, fom slet
ikke personligt har tilegnet sig hver
« ken Kriftendommeng Lov eller Evan
gelium, nyder godt af disse og kan
ikke frigtre sig for deres Jndflydelse
Kristendommen er absolut den bed
'ste aandelige Aw, vi som Danske
har bkagt med os fka Fædrelandet
Z til dette vort Adoptivland.
Der-for hævder vi, at Kristcndoms
men bot have en ftor Plads i den
daniksasmerikanske Presse.
Jkke faadan at forstaa, at Behand
ling eller Drøftelse af kriftelige
Emner absolut skulde indtage stott
Spalterum i en Ast-is
Men den dansksamerikansle Presse
. har dels været kristendomsfjendtlig,
: dels ligegyldig over for Kristendoms
- W ·
Vi hæoden at en donfkiamerikansk
Avis bsr lade Kristendom og Kirke
i Fred.
Men mere end det. Den bar aner
kende Kristendommen for, hvad den
er og felv giner fig nd for at værcr
Den er ikke olene en Adelsmagt,
ikke alene noget til llnderboldning i
Lighed med f. Ek-5. Gunsten
Ten er Frelfens Budfkab for den
ienkelte og den er bele vor Ciuilii
sations bærende Mngt.
Det er overordentlig fkadeligt,
sfom det er usømmeligt, at der tolos
zhaanligt om Kristendommen i Pres
"fen.
Men det er maafke fuldt san stach
ligt, naar Kriftendotnmen stille-s liqe
med faa meget andet, Tom Tinte-j
stort i Werden.
Og netov fordi den danfke Presse
i Amerika hat stillet siq — mildest
talt uforftaaende oq ringeaqtendcs
over for Kristendommen, derfor ser
Kirken det som fin Pligt at skabe oq
opholde en Presse, der stiller sig paa
ikristeligt Grundlag.
Som en Del af et Falk, der bar
en tusindaarig kristelig Fortid, er
det vor Pligt ogfaa i dort Adoptivi
land at got-e Krav paa en Presse
med kristeligt Grundlag. »
Og da vi ogsaa fom Folk hat at
vet ,,det rene Ord og Luther-s Lære,«
beendet vi Kriftendommen i sin op
rindelige Renhed, som Luther fsrie
Kitken tillmge til, uden Tilfætning
af »Pavelsgn og Munkedrtmme« el
ler moderne Foruuftipekulationer.
Bemer— Opgaven, der ligger for
os er stor, og den et vanskelig at
life. ,
R stabe en kristelig Presse, at
udlstede en dansk Avis, der stiller fig
pas afgjott kristeligiluthersi Grund
lag, det er en Organe san im, at
alleswhutSynfotdmsWs
trink-, vel heb-ver at lægge pref
tetne samtnen for at life deu
Og et Bled man have Udbkedelfe,
en Tid sideu, vel nækmeft spranledis
gewebt-Unten unreifenwa
Hocher- af »Danskeren« faul-L
-———’-s
nok ogsaa kan læie og skrive om«
Hist. I
- Men Sandhed i alt. Verden mau
ses som den as Gud skabte Vekdms
!
og hans styrende Haand maa spores
i alt.
Og faa maa det itke under Befest
ningen med disse jordiske og verds z
lige Ting glemmes, at vi er skabt og
lever for et højere Maul og en vari
gere Lykke, end Jorden og dennev
Verden given
Anna-, hjælp os at løfe den paa
pegede Opgave.
—-.-.-.—— 4
Den politifte Situation I
i Nebraska. «
Politikken hat i Aar været sætlig
Fig paa Overtailelier. Primcervals
’gene i de Steuer-, hvor iaadanne fin
des, hat vist en hidtil ulendtllafhceni
gighed hos Vælgerne J mange Sta
tek, i Wisconsin i Særdeleshed, hat
Demokraterne hjulpet Republilaner
ne til at nomineke ianlaldte Jnfurs
genten
Man kan kun glæde iig over den
ne Uafhckngigbedsfølelie hos Viel
gerne og de Lode, iom gar det mu
ligt for de bedste Borgere i begge
de ledende Partier — ja i alle
Partierne —- at fokene sig i Nominas
tion af Kandidater iaa vel isom i
det endelige Valg of samme. Demo
kraterne —- de bedite af dem —- glit
dek iig over-, at de fil Lejlighed til
at hjcelpe Nepublikanerne med at
nominere iaadanne Mænd som La
Follette, og med at fjekne en Mond
som Tawney. Tet beviser, hvad den
vaagnede Samvittighed hos Vcelgep
ne formaar, naar den ikte lammes og
for-blindes af modstridende Balg
spørgsmanL Samtidig maa man
iaa ogsaa finde iig i, at de ilettere
Elemente-: i Partietne qsr fælles
Sag for at nomineke deres Kan
didater.
Pan denne Munde blev James
E. Tahlman, Monm- i Omaha, med
et Var Hundrede Stemmers Majori
tet, noinineret over Aihton C. Shals
lenbergen den nuvcerende Guyet
nør i Nebraska, iom Demokraternes
Kandidat til næite Balg. Grundene
er iillert mange, og da disfe
lnn lan fretnicettes iom Fokmodnini
ger, voner jeg uden Frnqt for Mod
iigelie at fremhoeve dem, der iynes
for niig at ver-re de vigtigfte.
For det førfte, det er meget von
fkeligt at faa hele Statens Volgs
magt ud til et Primærvalg. Og —
lad mig iige det her — heri ligger
Primærlovenes Svaghed Man we
ionnerer som ina, bare jeg møder
op paa Valgdagen, det er jo alligei
vel det vigtigite Jo. det er vigtigt,
at man nieder paa Valgdagen; men
det er endnu vigtigere, at man ins
der ved Primærvalget. Thi hvad
notter det, at man stemmer paa
Valgdagen, naar de daarlige Ele
menter i de forikellige Partier hat
iat deres Mænd paa Balgliitenl
Det altovetlkvggende Sei-th
nmal ved Primærvalget var dog
iikkert County Optik-n Dahlmans
Appel til Saloonelementerne hat
ioritaffet ham en Meengde tepublis
lanike Stemmer. Han lover Vælger
ne at »veto« alle County Option
:Lovforslag, der maatte blive hatn
fvrelagt til Undetikrivelie, hvorimodT
han lover at ville understrive et·l
Forilag til Qphwelse af den nu
vcerende Lev, der paabyder, at alle
Mingsstteder ital leises Kl. 8."
Sau ufatteligt det end lydet, lo-.
ver has-, mkd Hei-syst til Spukwa
Optim, Folket at ville fsthste et
Lovfotslag, vedtqget as det- egne Re
nnen-im- I
Spm sagt, dies- gerne-eingek«
has few-gedie- m Mmde »k-:
ltige Republitanere-til at gleins
me an- Mheusyu spk at soc has
i
neun-met wo Praxis-Ursa. DE »
i
i
vere sattiuafhænqighv
sent
Udtalelfe, at det demokratiske Parti:
og SInanelighed havde givet hinan
den Haendm og at alle Helvedsmag
terne itke farmaaede at stille dem
ad. At det tun var tom Rabalder. og
at der endogsaa fkulde viere Maade
med -Sømmelighed, iopdagede man,
da William Jennings Bryan for-;
langte, at Demokraterne fkulde er
klære sig for County Option Shaliz
lenberger modarbejdede her sin gam-;
le Leder med det Resultat, at denne»
blev flaaet, og at han selv mistedei
Nominationm Vryan har vift ftor
Faskdighed i at rejfe sig efter Ne-.
derlag, og et Nedetlag som dette«
foresfygger jo sikkert desto starre Op
rejsksning for eller senere. Hvad Shabz
lenberger angaar vil Fremtiden —oise,z
om han hat Kraft not til at rejse fig;
igen. z
J det republiske Parti er Pri
mærvalget gaaet mere stille af. Dog,
ogsaa her drejede Kampen fig um«
County Option, med det Resultat, at:
Charles H. Aldrich er nomineret,
og at Partiet erklcerede sig for Conn-l
ty Option med stor Majoritet. «
f For U. S. Senatet hak Republisl
klanerne gennomineret Elmer J,
Burkett, og Demokratetne har no-.
mineret den nuvcekende KongresmandI
Iog Avisredaktør Gilbert M. Hitchi·
icocch Burkett, hvem felv hans Ven-«
»ner tun ncevner med en Undskyldx
ning, er bekendt for at ver-re -49Pro-J
Ecent progressiv og 51 Procent reak-l
tioncen Hans Fcerdighed i at und-l
,gaa paatrcengende Spørgsmaal har.
forskaffet ham Navnet »slippery
Elmek". Da han i Sommer blen«
ludfordret til Debat af fin Modkans
Ldidat for Nominationen, Jnfurgensl
»ten Chor-les O. Whedon, unddrog
han fig under det Paaskud, at Var-·
tiets Vel ikle befordredes ved of-;
fentlig Debat mellem Partifæller.«
»Da han nu er bleven udfordret til
»offentlig Tebat af sin demokratiste
Modftander, G. M. Hitcocch, og end-,
nu ikke har modtaget lldfordkingen,;
henstiller en republilanft Avis, at.
han muligvis nu tvivler om at
Partiets Vel befordres ved enj
offentlig Debat med sin Modftander.»
Hitchkock er en dygtig og meget vel·
l,uddannet Monds Hans mangeaarisl
ge Virtfomhed som Apis-wand har
-ftaffet ham mange Venner ud over
;Staten, og det dygtige og fortjenstsk
Julde Arbeit-e han har udført·sotnl
kReprresentanh hvilken Stilling hon
;hak usdfyldt i tte Terminen betet
Itiger ham til Forfremmelse Det vier-«
»ste, der i denne Forbindelsesiges omv
THitchcocL er at han er fra Omaha,
Emen naar man saa haften at han og
kDahlman findes i to hinanden mod-v
jsatte demokratier Lejre i Omaha,«
Hbliver det maaske ikke saa galt enddal
l Hoordan nu »Danskeren«s Arie-;
re end vil ftemme for U. S. Senator.
i Efteraar, saa haaber jeg, at manl
ikte stemmer for Dahlman for Gu-«
idem-r. Det bilde fimpelthen være
iat fætte en Stamplet paa vort gode
danste Navn og Rygte Maa jeg
Lfokeflaa Demokratekne at stemtne for
;Chas. H. Aldrich (Rep.) for Gut-er
nst, og Republikanerne at stemme
for Gilbett M. Hitchcock (Dem.) for
U. S. Senat-m Saa vilde man viere
trit, og begge Partierne vitsde vinsz
de derved. , i
N. HenriksensDebel I
- c
4 - —»» -
Eif Kiste izapmu I
Japan hat faaet Naonet ,,Zolop-s
gangens Land«. Hoad hat man mentJ
med denne Betegnelfe? Stulde detl
vcere dct Sted paa Jordm hvor«
Salen first ladet sine Straaler
spille? Jeg tænkeh Aftronomernel
vilde fmile ad en saadan Form-sing
Missionærernes Beräninger der ude»
fra tydet paa, at Japan nu er Sols c
opgangenö Land i bedfte Foritand,.
idet Retfærdighedens Sol med Liege-;
dam under sine Dinger (Mal. ä, 2)«
er wonach faa flere ag fleke af dej
fmaa Japanefere kammer nd og
fpkinqer sont Kaer fra Fedestaldenz
af Stabe over, at Esset fw det.
Dif- Im W dar bei-at dem- z
Osfaa vor eqen Use Mission dek
nde Mutes m- iok p- i sorgt-using
ft- det Ue Japan-ferne hat-de its-.
I
O
Aas-scheidet sit-sw.
dass-IMqu
— ins Ist-s III-r ins
;
om Guvg Ost-, og del hqk de quer-de
gjokt lcknge.
Under 5. Marts sktiver vor ind
fedte Preis-I Yonemura, saaIedeQ
»Von Grund af vor Modekkirkes
ihmdige Bestræbelfer hat vi nu ved
Siden af vore gamle, trofaste Ar
bejdere faaet to no, tdet Pastor og
Mrs. Melsen er ankomne, ina vor
lille Kirke berude er i Iremgang.
Udsigterne synes bedre for hvet Dass
Om Sendagen hat vi en saadan
Trwngsel, at vi ikke engang kan stil
le en Syl paaEnden mellem os«. M
er virkelig i Knibe, fordi det Hos, m«
hat benyttet fta Begyndelfem er
blevet alt for lille nu, og det er cisl
unmligt at leje et stotte, saa vi be
der nu stadigt om, at der maa skcew
kes os et Hug, hvor vi kan tilbede
Herren og forkynde Frelsens velsignes
de Budskab om Renselse i Lammets
Blod, saa flere og flere maatte bli
ve føjet til den Stare som Herren
paa den yderste Tag vil stille ved
sin højte Side, og saa vokt Land·
saa snart som muligt maatte blive
Herrens og hans Saloedes.«
Under 14. April striver den ind-,
spdte Arbejder og Student Matsus
moto saaledes:
»Vi er meget glade og taknemmes
lige, fordi Antallet af de omvendte
ved Herrens Naade for-ges; men vi
et saare meget bedrøvede, fordi vi
itle hat en Kirkebygning, hvori vi
kan holde vore Gudstjenefter. Vort
Kapel er altfor lille for Gewang
stolen. ja selv for Gndstjeneste paa
Herrens Dag. Vi beder Herren in
derligt om et Tempel til hans Akte
Vil J ilte ogsaa no bede for os?«»
» Hvad hat isaa gjort
for at opfylde deres ØnsJ
sterogBønner? ;
Under Aarsmsdet blev der talt om
en Flirke i Japan, og de unge fik
efter Ungdomsndvalgets egen Be
aerinq Aarsmsdets Opmuntring og
Tilskyndelse til at tage sig af den
Sag som deres fcerlige Opgave
lLjvad hat de faa gjort
d e r f o r ? ,
i Eiter Kvitteringsliiterne at døms
nie er Garn-tue ika sfrønnnet iaa
sasrlig rigeligt ind endnu.
Man vi kintig lmr forstaaet den
ne Sag-Z onerordentlige sto re Ve
·tydning for vor Mission i Flu
rume,og atdetharHaftværL
«dels fordi note Arbejdere jo da ikke
kan indbyde til Moder, naar de ifke
hat Plads til Falle-ne og dels for
«di, del er der som her, at Ejendoms
mene stiger i Vcekdi for hvett Aar
»der gaar?
I ällkisiionær Winther striver. at
»du-iin de Hunde faa 81500 nu i
fEfteraaret og saa 81000 til Fokaai
»rei, tunde de faa en Ejendom, som
de gerne vilde have, samt et Kitte
.hus. Kunde de faa mete, saa kunde«
l . .
»de. Io bygge en større og pænere Aus-»
ke. «
Lasd nu vor Gliede over, at Her
ren harneliignet vor Mission i
Japan dglaa vife sig deri, at vi
ikyndek os at faa disie Dollars op
as Lommen og ai Sted til Blair,·.
saa vore kære Brsdre i Japan ikke
ikal blive fkuffede men opmuntikede.I
Her i Isten hat vi tage fat paa
Lden Maade, at Ungdomsforbundets
I(en Sammenslutning af vote Uns-z
,domsforeninger i Kredien), der io
Heller-s hat til Opgave at underholdel
zMiura paa Præstelkolen, ved sits
Aarsmsde beiluttede, at give stock
af sin Kasse til en Kirke i Japan,«
samt sende en indttængende Opfer-;
bring nied Priester og Delegaier hfem »
om at arbejde videte for den Sag z
hvet i sin Krebs
Denne Opiordting modtoq Uns
domsfokeniugeu hek i weson paa?
den Maade, at den valqte en Monds
nt at iudsamre W staut-i mai
og eeldre til denne Sag. Gan hart
Rheiditiekmgelsmnsimdet
oqetoslaavilllqetllatsipedem
Uldensaknaatslotdeesckelte
Hierielig Tak! · IX
Jeg snsker herved under eet at
udtale min hiertelige og dybtftlte
Tat til mine Venner» fjern og næt
for deres Bidtkag til, at min 26
Aars Jubilæumsdag som Præst blev
en af de ftsrfte Hsjtidsdage i mit
Liv. Tak, Verwer- for eders htertes
läge Lyksnfkninger i Vkeve og Tele
grammek; Tat for eders mange og
store Gover; Tok, at saa mange af
edek gjorde en lang Reise for« «at
kunne være med ved Festen; Tak,
fokdi saa mange as eder hjalp til
ved Anretningen og Opoaktningen
paa Stolen: min og Familie-S hier
telige Taf til eder alle
Blair, den 27de September 1910.
P. S. Vig.
w
Et Tidemes Tegn.
(Af H. H.)
Tette Blads Lassere hat set for
stellige Udtalelser om Edindurqmsi
det. Nogle har udtalt sig til fuld
Fordel for og i fuld Anerkendelie af
den Aand og de Impulsen der ma-«
·dede og stykede Meded Andre hat
fremført Betwnleligheder derimod
Man vil mindes de slvnne Ord,
Pastor UHsing offentligt udtalte am
Mødet Sksnt nu viftnok ingen vil
ncegte, at denne Mand et grundlcrrd
Teolog og altfaa bar alle Betingels
set for at kunne tage det rette For
dehold mod dogmatisl Slaphed eller
ligeftem Vildfarelfe i Lasten bar
man nillet antage, at han mausle er
lidt for meget Idealist til, at den
luthersle Kirle fnldt kan vedkende
sig hans stille, begejftrede Glæde
over et laadant Mede. En af vore
egne var jo ogsaa personlig til Ste
de og delek i alt væfentligt Uslings
Syn og Hiertensglæde over denne
Sammenlomst, noget, Nedllrsueren
lderof giver fin Tilllntning.
Utvivllomt danner enlelteantnes
subjektive Anlcm oa Ersatqu de
ftemmensde Gradmoal for deresVels
villie eller delvise Modvillie ouerfor
Moder of den Art.
Oq ret befet slvlder ingen af os
andre end vor Gnd Neqnslab for det
Standpunkt, vi tager dertil.
For felv om den Enbeds oq Enigs
heds Aand, der qivek sig Udllag deki
fom en til og for Gudö Rige la m
len de Vevægelse, i kirlelyiftorifk
Vetydning lan gaslde lom et Tideks
nes Tegn, lan der jo doq aldrig
lordkes anden Plads for Samlingee
af den Art end det elsnekimenteres
des ,der qansle vift i dette Tilfælde
maa indrøknmes at Ver-re of den
allerønfleliglte Karalter — mislyks
les det, bar Kikken ikle lidt vælenlig
Tal-. Thi Sud-Herren har ja kendtes
ved de enkelte Samfunds Arbefde
hidtil Og det vil han fremdeles
gsre
Amo, der lender Luthews Levned,
hans Arbefde og Kamp for felv at
naa frem til Troens Hvile ved Kri
stisForfoning, og lom hiertelsat de
ler hans dybe, dibellle Standpunkt,
lan umulig andet end opkigtig In
lle, at alle, de andre havde femme
Son. Men det hat de ikle, oq det
Tidspunkt lommer vel aldkig, da
hvert Menneste, som bekender den
treenige Guds Nava, tillige vil vedi
lende lig Dr. Luthets Syn paaDaad
og Nadver.
Alt· lmens maa vi halte, at der
blandt de andre evangelilke Sam
fund link-les Mcend, der ved deres
arundige Uddannelse i teologtsk Vl
denlkab kan andages at have tulsd
Vssied paa, hvad den helllge Skrilt
leerer-, og lom nd fta der-es Stand
punkt hver lot lig opelgtlg enlkety
at alle andre kunde dele deres Syn
i eet oq alt, san der eqlaa i det qdke
tunde dlive fuld Enighed
Der er vistnol itle andet at alte
end henstille alle mllge ils-verend
ftemmellek til Ouds Ncade og til
fnld Optlarelle paa baut egen Dag.
th san ikke fptstsm at Mond
MIIIWIIII