»zum dem-c
« , CIf Past. Kr. Anker-)
2. Kor· 7, 10——11.
Korintierne havde modtaget Evangeliet og med
dette selve Livet, fom satte alt i Grade og under Udvits
Uns Det set ud, sam der var dygtige Kræfter iblandt
dan, sont nu udfoldede fig og gjorde sig gældende paa
alle Omraadet. Rige blev de paa alt, Førere mangledex
de Me, og nogle af disse var ncer ved at blive Kongen
haade i der-es egne og andres Tanker. De kam til at sy
nes godt om fig selv, kom hsjt op, kunde endog begvnde
at diskntere alle mulige vanskelige Spørgsmaal og kriti
sere der-es oprindelige Lærere og fcette disse paa den
Plads, der tilkom dem iftlge Korintiernes Rangforords
Ring.
Men det hat altid vceret og vil altid blive sarligt
at komme til at fynes saa godt om sig selv og komme
hsjt op i egne Tanker. Saa oglaa nied Korintierne.
Starr Fald flete iblandt dem. Enkelte af disse var
arm, fom enhver.kunde se. Men maaske endda de finei
te, sont faa saa, var baade flere og lige laa ondartede
Men begge taaltes iblandt dem, skent de ellers paa
mange andre Omraader var bleven meget tmtaalelige
Saa skrev Paulus til dem otn det hellt-ge Enfold
i Forkpndelsen as Korsets Ord, om Kriftus sorn Grund
vold, om Udrensning af den gamle Surdejh om at
Naaden ikle var given til Misbrug, om at selv de ftsrste
aansdelige Gaver var intet, naar cherligheden manglede.
Formanende dem saa som kcere Brødre til at blive fafte
og uwkkelige, altid rige i Herrens Gerning og meget,
weget mer-e. Saa fendte han Brevet. »Jea fortryder det
Ne, om jeg end fortrød det«, siger Paulus senere 2.Kor.
7—8. Han vidste, at Brevet maatte bedrøve dem, oa
Frygt havde han for, at Brevet ikke vilde blive modtaget
paa en god Maade og sauledes udrette, hvad det var
lendt for·
Men det g·ik. Dog kan man ncepve tcenke, at det
hat gaaet saa rent glat lige ftraks,-da det blev oplceft
for Menigheden i Korint Jmellem de mange bar der
nok vceret en ller anden, der for-legte at ftampe imod
Licodden Nogle bar vel vrøvet at 7ætte Smaaknur i Be
Ocegelse Andre hat maafke forføgt sig i Bortfortolknini
ger. Men over de ærliafte laade Bedrsvelse sig srcerlere
og ftcerkere, fotn Lcesningen af Vrevet ftred fremad. oa
denne Bedrsvelle tog flere oq flere med oa famlede dem
ind til Flokken rundt om fra Kcerligbedens Udkanter
Men naar en saadan Vedrefvelfe kommen saa vlejer
den i Beavndelsen at lvrede fig over manat vg meaet
Saaledes ogsaa ber. Der var jo i Brevet san meaet oms
talt, fam var ondt, og Tom bavde faaet Tilbold iblandt
dem. Der var saa meget godt, de før havde jeet, Tom nu
rasten var bleven husvildt iblandt dem. Hvad der smeri
isde dem meft, enten det onde, der rette fig for frit. eller
det gode, der delvis var miftet, kund-.- de vel ilke fige.
Og ved Siden af det ftore fcelles, havde de enkelte vel
nok af, laa at sige, Privatbedrøvelse der ogiaa hjalv til
at fvrede denne, saa den knap var til at finde Rede j.
Og dog ser vi, at der kom Orden i det helex Den
spredte Bedrwelle over de manqe Tjng er for en Kri
ften fom fvredt Forpostfcegtnina Naar Elaaet for Al
vor flal begynde, samles Forvofterne ind ira alle Sider
og danner et eneste Hele. Saa oglaa her. Bedrevelsen
samler ind fra alle «Omraader, oq der bliver san af alt
dette knn en eneste stor Bedrøvel5e: »B e d r s v e l se n
tfter Gud«. Der bar vasret noget af denne Bedrøs
helle med«hele Tiden: men nu bliver den det caentliae
alt, for Wet alt andet viger.
Denne store samlede Bedrsvelle mere underminerede
end storwende Fæftniagsværkerne, bag hvilke Fjenden
hat-de sit Tikhold og den ene Forlkasning faldt efter den
Anden.
Det er fvært, at have Fjenden i sit eget Land, for
Jan bliver ved med Udfkrivninger af saa et, laa et andet,
Ia Landet til sidst bliver som et start Øde Sværere end
ttu at have harn i sit eget Hierte Paa hvor mangt et
Hierte eller starre og mindre Samfund kan Profetens
Ord ikke anvendes: »Den store Stad er nu det store
NR Hvarfov Fordt Fjenden hat hærget.
N saa fert, at man aander friere for hver Fjens
Ie, der falder eller viger. ifær naar man betænler, at
sum maafke selv hat været med til at indbyde ham og
seist med dani. Paa den Maade bliver lwer Sejr en
Welt Seit. Ftrst og fremmest Sejr over en lelv, der
Ut Sei-r over Fjenden Glæden voller sig ftor og tryg
Ia dam- Vej. III Bebt-dessen efter Gud virket Om
Ieudelie til Saugt-ed lom ise fortrvdesx men Verdens
seht-säh vikket Dtden«, siger Paulus. Var det da i·
Ia M Grund Verdens Bedrsvelle, der havde hu
Ist Blaudt dem og virket Ufslsomhed og Djd i dem?
« Dass-da wr, des-v- dek sg inm- mxdke Siedet
M nu —- nu var Vedrfvellen efter Gud kommen
I— M
saa m), feist Mlighed bliver en saadan Most derinde,
at den baode kan skjule Synders Mangfoldighed og
anbenbake Menneskets dybe, umættelige Trang til den
lebende Gub.
Og faa den mindre eller stirre Arbejdsmakk —
hvad sial feette Furt i alt der? «Juit dette«, siger
Paulus, »juft dette, at J blev bebt-wehe eftet Gub,
hvillen Jvek virkede det i eder·'. Netop den Jver, der
trænges til paa, Arbejdsmarken veirkes af Bedecvelsen
efter Gud. Undekligt, at den kan det! Men se et Baru,
der er bebt-yet ikke over men efter sine For
celdre: hat du aldrig set Barnets Jvek? I
Give da Gub, at denn-e Beweise-, der virkek Ou
vendelse til Salighed og stehet en Arbejdsivek for Hek
rens og vor Sag, man leve og tskes i os, saa loenge det
er Dag, saa længe disse Lys breendet for os.
Dr. Morten Luther
« Issle Muth-d es Teiln.
As P. S. Vie.
(thtsat).
, Hans Livsgrund svar Vemod, Alver. —- J hans se
nere Aar, efter alle Triumfer og Seite, erklærek han flg
zselv hiertelig tteet af at leve; han er paa det rene med,
zat Gud alene kan og vil styre Tingenes Gang og at
«Donnnens Dag maaske ikke er langt dorte. Hvad ham
selv angetan da lcenges han tun efter dette ene, at Gud
vilde lese ham as fra Akbejdet, lade ham gaa bort og
hvile. De fotstaar kun Manden lidt, lotn anfirer dette
til hanö Fotklejnelfel Jeg vil kalde den Luther en fand
Stormand, ftor i Forstand, i Mod, Hengivenhed og
Ærlighed,- en af vore elfkeligfte, dnrebare Mænd, stor
ikke som en tilhugget -Obelifk, men sotn en as Alpebjeks
gene, faa natnrlig, cerlig, liqe til, der ikke gør figllmage
for at være stor, fom hat et gansle andet Forfæt end at
vaere storl Aa ja, lig den ubetvingelige Granitllippe,
der rager højt op i Skneme da dog i dens Kloster med
Kildexz fmutle, nrenne Dale med Blomfters Ret en
aandelig Helt og Profet, dg, endnu en Gang, en fand
Naturens og Kendsnerninqens Sen, for hvem disseAari
hundreder og mange kommende Vil vide Himlen Tak«
(»Her-oes sc .55ero-Wokship«« Side 127).
Den tyske Statsmand on Lærde C. C. J. von
Vunsen (de 1860), der strev Artillen ,.Lntber« i
Ade Udgave af Cyklopædia Britannica«, bekwnder den
med disfe Ord: »Lutl)ers Liv er hans Tidsaalders
baade Heltedigt (Epo-kk"d og Sorgespil (Tragedie). Det er
et Evas-, fordi dets førfte Del fremstiller en selt og
Profet, sont overvinder tilfynelndende noverftjgelige
Vanfteligheder og aabner en nv Verden for den men
neskelige Aand, uden anden Magt end den ejendommes
lige Sandhed og dyb Oderbevisning, nden anden Auto
ritet end den, som folget med Oprigtighed og uforjcerdet
on neaennyttigt Mod.
Men Luther-s Lin er ogsaa en Tragedie, baade for
Tysklands og Heltens Vedtommende, der forgceves pre
oede at befri sit Fedeland fra vanhellig llndertrykkelse
og genføde det som Nation, indenfra ved Evangeliet, og
som døde uden at vakle i Trer paa Kristus og hans
Rige, skont han oplevede at se sit elfkede Fædreland
nærme fig Undergangen, ikke paa Grund af, men til
Trods for Reformationen
Beaae Tele af Luthtes Lin er as den højeste Inter
esse. J den epille Del af det set vi Tidens vansleligste
——, det, Tom Kiefern-den Profeter og Maximen baade
med on uden Kejfere, Konger og For-ster, akbejdede for
geeves paa gennem to Aarhundreder, —- ndført alene
ved en fattig Munk og udfjrt af hanc under baade Pa
vens ag Rigets Banlysning. J hans Livs anden Tel fer
vi dam, omgivet af Venner og Disciple, fern sit Folts
aandelige Hoved Fyrsteknes eetede Naadglvek og Prces
tant for Falken levende under samme Fattigdom som
tidligere, efterladende sine Efterkommeke samme For
mue sont Atistides sin Dotter. Saale-des levede ag dsde
den ftørfte Helt i Kristenheden siden Apostlenes Dage
Fornyeren af den Form af Kriftendommem der nu op
holder Europa, vg, trods alle sine Mangler, genfsder
og renset den hele Mennesteslcegt, — Grundlæggeken af
det ttjske Spkog ag Litteratur, sit Lands firste Taler og
Stridsmand, og paa samme Gang sin Tisds stsrfte Pro
falorfattek og Digtet'«.
Digteren Heinrich Heine(d-d1856), en af
de mange Mænd af jjdisk Byrd, iom i det 19de Aar
hundrede hat gjart sig bemmket i Litteraturen, den ty
fke Boltaite, der kokt fsk sin Dtd sagde til en as fine
VenneV der spurgte, hvetledes han ftod sig med Gud:
»He-n vil je net tilgive mig: det er je hans Wing«,
—- denne mærlelige Wand hat givet Luther fslgende
OWNER
»Mei- et ikke blot m Histories litt-ste, men pglaa
»Na-de Das var l Mdelle at caenllaben sont Helden
W M oq lom alwindellq bete-taxes im W
liq- dilatnlngee can var m en M en dem-neu
Jdc Rätse- egeuprakttst cui-M M. han«
WWMMBUIC,MICMM;M
liedahuubandledr.pcnmhaadelch
stauen-Ist sumbsademkeldstpwow
sc ou W M Ist-let Irr-set
if
—Al
l'- Den nye Solch I
Den Tid neu-mer sig nu for alle
ddke Menigheder, at Roskilde Kon
ventö Salmeboa itke mere kan faas,
da den ikle bltvet optkyklet i Dan
mact, oa vore Plader i Blair blev
et Nov for Flammerne
Der er mange, som set med mis
twntsomme Blikke paa den ny Sal
mebog og er helt bange ved Tan
ken om at skulle have den indfsrt
De hat hsrt saa meget ondt om den«
Paftor V. Beet aav den en voldsom
Omgang, da den udlom i Danmarl,
og adslillige grundtvigiansle Prcei
stet hat ogfaa givet den en slem
Medfart.
Hvad er der da i Bejen med
den?
F Sau vidt jeg hat immer finde ud
Iaf alle de ltitisle Afhandlinger, jeg
That læst am den, er Hovedsagen den,
Iat enhver (sækligt da ældre Falt)
lhat fine fcerlige Yndlingssaltner og
hat saa favnet nogle as disse i den
nn Ealcnebog, der tun hat 676 Sal
mer«
Jea hat ogsaa savnet enlelte, f.
Els. ,,Jefus Kristus, Frelsermans
den,« »Kom, lad as nu paa Bsrnes
vis,« ,,Hvad eft du dog sken." Men
.jeg har ftundom nndret mig over, at
Ijea ilke sannede slere, end fea nigr
dex da der ja dng er qanfte manne
udeladte. De allerflefte as disse er
Samen kam jea aldtia bar hart.
Saa hat man anket over, at ad
Iskilliae Salmer er forandrede saas
dan, at de ikke kan snnaes med
sanune Melodi fom i den aamle
Salmeboa Tette lan volde Vanlkei
linknsder i Overaangspekiodem men
den nn Zalmebog er jo ilke beregi
net dan i Lkrnaden at fknlle druan
fannnen med den aamle Hvad For
andrinqerne anaaan maa man nist,
nnnr man nil ncrre npartisk, indrøms
me. at de itte alene farer Salmen
warme-re tilbaae til Forfatterens
Ordlyd, men i de fleste Tilfrklde dg
«faa er Farbe-dringet —- hnilket fid
zste forønriat tan vwre en ZmagsL
zfaa Tet er færligt de rationalistifke
Sahner ogVendinaer, man har staf
7fet dort, saa det nn med Sande
zlaki siaes om den nn Salmebog, at
zden er baade evangelisk oq kristei
blink) Den er førft ndarbejdet af
l»en Krebs Kabenhavnste Priester til
»h-rende de fokskellige kirkelige Net
ininget derefter lotrigeret og udgii
met af Kirkeraadet i Danmart (De
IT Biftopper og 2 Professoret), dog
zførft udgivet efter at Digteren Chr.
Richard har gennemaaaet den.
I Vi hat nn i slete Aar bruat den
;ny Salmebog i Menighederne her
ki -Østen, oa vi er veltilfredse med
jden Jea et overbeoist am, at det
kvil salde mia tangere, om jeg iaen
jflulde til at druge den gamle, end
sdet gjorde at blive fortrolig med den
ny. Den hat adskilliae Fordele frem
Ifor den gamle, bl. a.:
) l. Man er fri for de to Tillæg
og for alle Gentagelfer af de samme
Salmer i forskellig Stillelse
2. Den er mindre og letter-e at
fske med sia.
s. Den er billigere
I 4· Den indeholder et Register til
jVeitedning ved Borg as Sakmek ti
»baade de gamledg de ny Tetster.
I 5. Man behsver tun een Koral
bog.
d 6. Man behsver itle kritisl at
jflulle gennemftudeke en Salmeands
The-Id, ftt man tsr vave at bruge
den Det maatte jeg oftete gjre med
isaadatme Salmet i den gamle Sal
zmebom lom jeg ille var videre tendt
med, og iaa lunde iea endda ovetle
skqnmnstink Wie
H It udglve en Saltne — eller
pSanqboa der vil falde i alles
ists-O et en Umultqhed Noqle la
lnet f. Eis-, at der ek for faa af
I- :
En enden Sag er det. am itke des-;
burde have væket medic-get andre»
end dem, der findet i den gamle
Salmebog med de to Tillægz men
idet er der nu ikke
Dei er ikke min Häufigt med disse
Linier at ville hceve den ny Same
fbog til Skyerne paa den gamles Be
kostning, men sinkpelthen at fige til
Ivore Ptæster og Menigheder: J skal
ikke være bange for at indjsre den
»m) Salmerbog, naar J ikke kan san
lden gamle mete. J skal not med Ti
.den blive tilfreds med Byttet; thi
»den ny er alligevel bedre end den
garnlen jelv om den ikke et full-kom
smen.
I Chr. Christensm
Foran Asneritas Deriakstri.
Amerika er ikke laengere et Hotel
,hvor man uden videre kan gaa ind
1og fcette fig. Amerika er et lukket
Land, og den, der vil ind, maa ban
ke pænt paa Dir-en
Det kan være generende not for
de fremmede, men det er maafke
nødvendiat Amerika hat altfor let-n
ge maattet finde sig i at være Euro
pas Kloak Der er da ikke noget at
Esige til, at man omfider lukker af
·for Svildeoandet
! Fort-ledig rammer Jnd11a11dri1m-:
iorlmdet ione on fvaaeliae Personen
,straffede Forbrndere, Jdiater. Van
iføre ou andre, der er arbejdsudyai
Ztine da endeiia mnoralfke Indi
Ividert For den sidite Bestemmelie
falder der ikke iaa faa, der efter
enrovmiike Moralbegreber nilde ilip
De fri for Tiltale
Z Tet lmsnder for Eksemvek iasnn
liat, at en Dame. der i Mnndkgbes
dernes Nasrvasrelfe rnger iig en lille
Ciaaret, bliver standiet oa tilbaqei
iendt J Amerika er der inaen an
stasndia Dame, der mark-, oa den
Hryaende Uskyldiahed fra Europa
jbliver naturliavis dømt efter ameri
kaan Maaleftok. Men endnu tiere
kaer det, at Mondiahederne tilbages
«viier nnge Mennesker af begge Kan,
der bar flirtet lovkia ftersrk om Bord
«paa«Oampi-ren. En lille Vielie i Dok
ken kan doa tilfredsftille Myndigi
hedernes Arav om Moral og aabne
·det koriasttede Land for de bnrtiat
fammenieiede Par.
; De indikrcenkede Bestemmelier
-rammer haardeft den aule Rate der
zunder innen Omftasndiahed faar Ad
«gana, oa Sydeiirapwerne, der ien
tdes biem i Hundredtal Skandina
vorne oa Tnskerne flivver fortwirk
Ivis let iaenneni.-De flefte af dem er
—- det ved man —- brave Mennes
ster, der aør deres nn Fcedreland
al mulia Ære Alligevek maa de na
tnrliavis finde sia i de talriaekirydz
forh-r, der er foreskrevet i Laden.
Naar man ksber iin Amerikadib
let, ndkylder man et Skemm paa
hvilket der ipsrges om Navn, Alber
Fødefted Forældrenes Navne, am
de er dsde, ens ncermefte Staatnins
ge i Hiernlandet, ens Verst, Hsfde.
Farve paa Haar og Øjnr. Ratte, Na
tionalitet, Sproa, Underiaatsfors
hold, om man kan lasse oa ikrive
am man har vaeret strasset, om man
har i Sinde at blive i Amerika
hvortil da til hvem man miser-, om
man hat 50 Dollars med aa faa
fremdele5. Med dette Skema kon
fronteres man am Pard. Endekig
kasaeunderspges man, og hvis man
feiler vaa tredie Klasse, maa man
yderligere gennemgaa Skrersilden
.paa Ellis Island, Jndvandtersizen
FAdionsioden
. Men Te forenede Stater finder
;end ikte alle disie Forholdsrealer
-detryagende. .J Parlamentet liager
der for Tiden et Forslaq. der sinkt
»O Jnktzsndrermcktr hatt kjber Bil
«1et til Amerika maq henveude sig
»ti! den amerikanike Kot-tut i tin-.
Ists-mearrn Koniulen underisqer faa
»der-is Liv da Vandeh og er han un-;
idestrabie ikse Mitg) for United
LCUUQ ZU M M M W«
W
Her lidt ow, hvordim det sur til
nu for Tidem
Vi er am Bord paa Unterweisun
peren. Dist er mkfksidste Dag. Og
det er »Sessionen«, der staat for.
Men ingen as og ved, hvilke Gen
vordigheder der er forbeholdt os.
» Mokken 3,30, netop da vi vat«
færdia med Kassen, træder en mjrk
Iuniformctet den-e ind i Spisefalos
inten. Under Armen hat han for-stel
"lige Skkivetekvfsitter og en Eke
frygtindgydende Vunke store. gule
IPapirer J Hælcne vaa bam Mger
Hmk en nniformeret set-re med et 3
Alt-us Vrwt inddelt i Fod oa .-Tom
fmctr
I ..-Svad skol nu ske?« spsrgek en
IKlnnge nysqckrige unge Dame-: den
lksidste Horte-. Gan for neinlig mindff
Ialvorliq ud.
i »N« fkal Te manle5«, figer hqn
«og Ulanter Vrasttct ov ad en asSsjs
lerne i Salonen.
! »Moalcs?«
! »Ja, vi fkal have nøiagtigt Maul
pao Tem. Oa bvis De ikke allerede
hat opqivet os, book gammel De et,
bvilken Farve Tores Øjnc oa Haar
bot. bvad Te bestillcr, om De et
gift, bvorfm De komme-r, og hock
hen Te- cmor, om Te bar Moder
mwrfer eller andre bemmeliae Ken
deimiu san komme-r Te nu til at
rnkkc nd mcsd det. «
Enmtidia flog den alvorlige Her
re on i Listcsrmt Im tmadte nos
qerriq til.
Well, san brannder vi med Dem
Irre-?- Nunan
Juden im vidste m« dist. var jeg
fwrdii1. ca den tin-ftp tmadte til.
Tot er en lill(-, nndelia danfk
Pius-.
»Den-CI Nnv11'?«
..Mnrtkm Jobnnspn.«
IUAL llckc TO MASSI
kck Ist-me- os Rose-Ova
Etwas-INDEMNwa
Hoosier
Varmes 98
flogen-me
!- lsvokiok ihr-i kiötm q-« »du- nur
up is- lk ist-o ais-a m en um«-m
s- lsv »F txt-»- lssbklksps is. »vo
. ist-r X »me- r-« Eis-»- »san«-so
koss til Dem sur km km 1540
lmqs l Den-s skol »Ja-m sur De k via-r
I-— Ian du«-(- Usssml snpsl fix-» tut-.
flsshkst fu«-l In Illl«11--Il«»« fun- pvvd 1 AU Full-s
arm-er »s! usw n- »wir-II- sppssslns ·-«· »so-! In
nop ists-Inst two-s sc i um«-! l-l-s sur srl hast«-.
Hoosicr Skmse FULL-Ev- sl WI« As VIII-W IM
. . Es :.’ . JEAN-tust ug
T rlt « :— s:::«·1k1!;isl«i"r Hv
· -
Z« «’ ;H
HHHsp : z- ..«.
- Faun-L til
.. - « .!;1L-«1 ou Hi
7 nlsiulnt frik s»: iuw As
Vuffnln ’.«ill"—:— Advent-Irrf
I V IILACUMANCLSUN.
f-!.nni,;-1-(-k:-. M1n1..
-
- E Hause cleanins
0nThe kann
si mplifiesl antl
i Lightenetl By
i out
« dutch
« cleansek
i
1 Houseclæufng has no tenoks for
' thehousewifewhouse-Wison
dekfuL all-«round cleanser. lt
keeps everything in and about
the iarmhouse in s ick and span
condition in hsssp flsc Ost-U
, and with ist-» ists sahn-· re
quired by old-fashioned elem
ets. This one cleansek
s Gans-Hekub
sconkskolishes
In the ssschsth dinjng
most-. sitting room and
bed rooms. and does it
qujcker and hoffe-·- The
best thing for pots.1cettles.
pens. ilooks.iin the iky.
etc. No caustic ok s ds.
Aygienic. This idesl
clesnset works Rechts
icslly —- aot eben-falls
f» « sci
« —--—-A—-.-.
