Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 27, 1910, Page 2, Image 2
If I »O anfkerknsn I sumgmtltg sit-liebes ok, Dplyss singst-lud for del danlk Falk i Amerika, Ists-et as VANLSH LUTII. PUBL. AOVSK plain Rest. ’ ,D0ucmn« udgcat hvet Titsdag og Freitag Pris sk. Ausgang. II Ist-Rede States 01.50. Udlandet sQOO slavst walks i For-sind MINI, Betaling, Adtkcsesvtanbring os Istet angewend- Blabet Umsme DANISA LL’TH· PUBL. HOUSIL Plain Rebr. seh-Mk: A. M. Und-rieth III Vidtqg til »Dansteten«s Jndholdx IMdliugelz Kotktlpondancet vg Attiklr IX We Urt, liebes thesi-ket: A. M. Und-rieth Blatt, Reit. Entemä at Eli-it Posiotlice as second sit-s matten Mvoktlsing Rates made known upon Wumtiom J Tilfclde as Utezelmæssiqhebek riet-l Mcqellen liebes man llage til det fledligh Weh Skulbe det ikle hütle heb-IT —- henvende fig til »Tanikeren«sl W. ; « M Ist-ferne heut-endet sig til Felt, bei MkniBladet,-nten ist It til-e hu dem ists-lot at lau kplysning om bot wettet-by jedes De sltid pmtale, at Te lag Inn-title Ituttt i bett- Blad. Det vtl neue til gen Ists Nym. Vcer blot ikke bange, Venner, for at arbejde for at faa en eller anden Ven eller Nabo til at holde »Don skeren«. Selv om Antallet af nye Abonnenter skulde komme til at overstige de 500 fsr Nytaar, det var ikke farligt. Det er mindst 500, vi skal have; men der er ingen Grcense lot til modfatte Side »Lutheraneren« af 21. ds. meddes ler, at »Pensionsfondet« (Den for enede norfke "Kirkes) nu er naaet op til 865,000. Præsterne indmelder Isige rast Kassereren mener, at 8100,000 sikkert vil være naaet in den næste Aarsmøde, og da Vil Fon det begynde at operere, d. v. s., at Pensionen vil blive udbetalt til dem som er berettiget dertiL stlge en Underspgelse, som ,,The Nebraska Stute Capital« har forei taget, findes der i Omaha over 200 Personen fom driver ulovligt Liter falg, og det set Borgmester Dahls man og Politiet igonnem Fingre med. Bladet synes at være paa det rene med Sagen; det ans-tu Nav nene paa baade dem, der driver loo ligck, og dem, der driver ulovligt Li ksrfalg. Det mest forbavsende er, at. der er omkring 100 -Kvinder, som» drivet ulovlig Trafik. ! Mellem 60 og 70 demokratiske Blasde i Nebraska hat udtalt sig imod Dahlman og hans Stand punkt Ei af disse Blade striver: »F will require same booze to be a Nebraska sdemocrat this yeat«. Ei anbet: »Dahlmans election would be a Insting disgrace upon the fair name of Nebraska«. — Bryan hat anbent erllæret, at han ikke vil W in Dahlman, og Richard L. Malp, Reder af »The Tentam-ek« hat feudt Aldrich et stev vg» erstes-eh at han vil sittte kam oq arbejde for hank Balg. Den dankte Mission-stunk i Kinn. W »Von Landsde i Udlans ist« Wet, at denne Missionsmakk W i Manfiuriet allerede 21 l AI mark 4 Missionsselikaber hat 63 Missioncerers Norge hat altiaa næs sten lige saa manae Missioncerer som Svertig og Danmark tilsams men. Couuty Optien Det er nu afgjort, at Mayor Dahlman i Omaha bliver det de mokratiske Partis Guvernsthandis dat i Nebraska Saa er det Tid at begynde Balg kampagnen. Dahlman er en erllceret Ven af Bryggerierne og Saloontrafikken Nigtignok gaar det under det gamle, ktnne Nat-n »perlonlig Fri hed«. Den republikanfke Kandidat,The ster L. Iller hat derimod erkle tet sig for «Caunty Option«, og Partiet hat optaget det paa sit Program. l For en Tid siden udtalte vi oöl om Coxmty Optik-n. Vi fkal her givel vore Lesere en nsjere Fortlarings af, hvad den-ed komm-. I County Option et ikke det Iamtnez fom Prohibition eller Fort-nd ; Men det er et Tillæg til »the Stocutn law«, sont vil give ethveri ,County som en politisk Enhed Ret stil at bestemme, am der skal gives )License til Liksrsalg eller ikke I Som Forholdet nu er, kan Sta )ten og Byerne satte Bestemtnelier i ksaa Henseende T Countyet er ogsaa en politisk En jhed, som n stemme om mange Ting, f· Ess. om at bygge Raadhus, men det knn ikke tage Likøripøkgsi maulet op til Afgsrelse County Option vil stille Conn tyet fom politifk Enhed lige med Staten og Vyerne Om en Majoritet i Statt-n sternte imod Udstedelse af License, faa kun de ingen By give Tilladelfe til at sælge Rusdrikke Stemte en Majoritet modjat, faa kunde de enkelte Byer bestemme, om de vilde udftede License eller ikle Tet er, hvad man kalder »Local Option«. Derfom Etatens Legiszlatur Ded tager County OptionsForslaget, iaa vil ethvert County i Statt-n knnne-—— ved en Petition til »Countn Com missioners«, underiegnet af 20 Pro cent af Vælgerne —--- iaa Lilørs Spsrgsmaalet iat under Affront ning. Om da en Majorinst af chinesi !ne, fom deltaacsr i Valgcm ftmnner simod Bevilling, faa can innen By» »i dette County udftede License-. , Stemmer Slliajoriteien derimchT »modiat, iaa blioer Forboldet foan forhen, det -vil Lfige, at da lan der? handleö eftekz »Local Option«. l » Altiaa — der blivek itke Tale om,« at Countyet kan eller skal udstede License ellet Bevilling, ligeiom der ikke nu er Tale ern saadant ska Statens Side. . Dei er og bliver kun den lokale politifke Enhed eller Organisation det i ethvertTilfælde udstedekSalgss bevilling. Men Staien kan give Fokbud imod Bevilling. Efter County Optik-n skal Conn tyet vglaa kunne atte det samme. Bi hat-ber, detie vil væte tilsttæks kellgt til at give Læferne en noan lunde klar Forftaaelfe af, hoad der forftaag ved Comm- Optien Segel-e Unter vi at list were Ist-de m Whheden as en sm OIII M ca m, M Balset her i M W let dreier fis Inn. Les et de til Wse af ist« W »Im-ev op W M W Pasiok Thorfkas Nundteifei i note Menighedek. z Tit Fokftaaelse. J mit Welcombe ord eller Hilf-n til Pastok That-sem vil man erfuhr-, anmodede jeg Me niqhedekne om hurtigft mucigf at feude mig betet Jndbydelfe, for ais jeq kund- fos legt en god Reises-lacht bund ita, med stok der-domqu vllde Im. PM, Ismtidist med den I— : — ForespsrgfeL om man kunde tage mod han- til den antydede Tib. Enhver vil kunne for-staa, at en saadan dobbelt Fremgangsmaade vil bringe en Del Fowirring i qutor Thotfens Rund-reise Ovet for en faadan mutig For virring fralcegger jeq mig alt An spat-. Overfor en faadan Henvendelse ved Breve til Menighederne er gan ske naturligt Jndbydelferne gennem mig stand-seh og jeg kan sauledes« ingen Reiseplan lægge for Pastorl Thorsem hvor gerne jeg end vilde site det. Da Tit-en et kott for Paftor That-few er der altfaa intet andet at gjre end at befilge den uofsieielle « Fremgangsmaade, at ordne det ad Korrespondaneens Vej med de en-1 kelte Menighedet T Kun vil jeg sluttelig Als-ie: merk Præfter og Mensghedetz for saa vidck sont det er eder muligt at tage modY Paftok That-sen til den fastsatte Tib, da gtr det; thi vi vil gerne, at hans Befsg her i Amerika skulde baade ftytke Utahmissionen og vor For-bin delse med Modermenigheden i Dan mark. Gen-m velsigne Paftor Thokfens Rundkejfe i vore Wenig-heben J Ærbsdiahed G. V. Christiansen ( ( Quecnslande-Missionen. Om denne Mission kan nu med deletzi al Korthed folgende: Efter flere forgasves Forfsg paa at efterkomme Raubet oore sra Au stralien: »Kom over og hjælp os!« er det nu endelig kommen derben, at Pastor G. Sass, tidligere Prcest ovre ma New Zealand, og iom i en Rcrtke of Aar hor arbejdet hjemme i Daumen-L er for et Par Manne der fiden ankommen til Vrisbcme, Queensland oq koldet of Menigi heben deriteds. Tet er os en særdeles stor Glæde,. at dette er stet. Tiet er Svar paa vore Venners Banner og Bien vaa- Herren nu i flere Aar Atter ftadiæster det fig her» at »de, som Ibaabe vaa Herren, ital ikkec bester-m mes«. Pastor G. Sais er, iaa vidt vi kender bank, en Mand, bvis Hier-te ilaak mrmt for Herrens Sag: Siælenes Frelie Gan er en Mund med et irikirkeligt Son, og vel nærs mest af den Grund forlod han Dan mark. Gan sidder inde med en Del Linserfaringer baade iomMenneske og Ilrbefder i Guds Rige, og han er veI kendt med baade Lands-· og Kir keforbold ioa vel paa New Zealand som i Australien. En bedre Mond end Pastor G. Sais tunde næppe findes som Leder as Missionen i Oueensland Det er vort M, Ist ved hans Komme der-til afhjælpes ikke blot en jjeblitkelig Wid, men Missionsgeri uingen derovre vil ogsaa blive tagt sauledes til Rette og udvidet, at flere Arbejdere man komme vort Iolk til Ojælv med Kirsens Godeh enten de stal komme fra anmart eller frq Den fokenede danske Kirke her i Amerika Vener, omfatMissionen i Damig land med eders Kerlighed og For Med Fadens Hilfem G. B. Thrtftianfew Næveungen osg Hattttlliugen. Ved at lasse Artiklen af »Jens« i «Danskeren« fom Skrivelysten over mig, og en Tildragelfe fom et Øjens vidne fortalte mig om en Reveunge og en Harekilling, kom frem i min Etindkinkx Te legede og hoppede som Lam hen i en Gksftx suan hoppede de over hinanden, inart var de i Grif ten Hvokdan »in-m Lesen endte? Jo, til fidst sed Rævmngen Hake Mingm Lad det minde as om ikke at lege used Laden ellek med Sud-« fonds-. Brot-fort immer »Ies ved not Befiel-. dem-den Lesen endet JI vil Mc litt-Ide.« denkst-lasen M W ister M m, IMW M Rlde en L- J vg god Læsning, og fom Nyhedös blad er den vel saa qod fom noget dansk Mad. Hvor manqen troende ung Mund og winde, der indqu i Ægtefkab med enVantro, bar ikke ment let at kunne ovewinsde den enden, mar de dlev gift? Men akl da de havde leget, endte det med, at den twende maatte give op: de vidste ikkr. hvors dan Legen vilde ende. Se en Gang paa alle, som hat laant Øre til Bibelkritikken, til Fri tænkeki. Hvokdan mon Sagen endtef Se Tyven og Raverem de legede saa fmaat i Begyndellen. »Ein barn Rtvexe begynsdte med at stjæle en Kende og lege Rmr. indtil de endte i Galgen. Hvor fik de Ideen fra? jo, fta at læse Btger of daarligt Jndhold· ( Lad os hsre Brot-fand Atmen-seh l »Nei, jeg ved nok Befked, shvordonl Legen endet, Jeg vil ikke brænde.« N. P. Nsrrelund Opbyggelfr. m J. V. J.) l i En berømt Mand i dort Fædres laiid hat sagt, at een af Tådens Ulys ker kan paapeges i den Qmsicendigs hed, at ,,nian sager en Ting, hvot man ikke skulde finde den: man vil oplingges i Teatret, æftetift paavirs kes i Uirten«, etc. » Tanne Bemcerkning ilaar viii gadt nat til for en ais Klasses Bed foniinende Og M bagvendte i det »te Zarhald frommer ja simpelthen ina menneskelig Fripostighed. Man ;-vil ilrive sine egne Lade. Man vil likle høre, hvad Han» der dog alene lacd Med deroin —-— og allsaa one lkaii meddele Besked derom —- far ;s1ncir ved Qpbyggelse, i Lei- lever ag dar Tusinder, sain leiier on dar Vaa den-»T- egen Far staaelic af, bvad kristelig Oabyggels se cr. Oaarfar nion Mcnneflene er saa cziensindige naar Talen er am det der hat uendelig siørre Betndning Hend det farbigaaench forte, let afsi Jlirudth oiii Tilvmelsen hinsides det Tnærværende ? i Skal man last-e et Fag akdcntlig, imaa man i Lære, eller man maa fftudere ngey Tom derfak berettiget italdes LæresBsgety fardi de med ideler Læren am det givne Jag, ag jfordi man gennem dem kan lære sFagets Teaki. Seel nn at en stgling vil lære fNegnekuisten Han faar en Lin-er i dette Fug, eller han faat Læiebsger til Selvstudium i Zagen Lad as nu tænke as, at han appe i Stalpen egenkfindigt trat sig sat me klagere end baade Læreren ag Bagnne, saa Ihan ikle alene foreslaar milde Ma fdifikatianer i Farinlerne, men endog »fremfatter Paastande, der gaar stik imad den ekfakte Videnskab, fam ja HRegnekunfien er og eftet sit Versen ikan væte, vil. han nagen Sinde ,dvive det til naget i sit Fang Nei, llaamænd vil han ej! Han vil naa Hat gcelde for enien halv- eller hel Itasfet hvad han da ogfaa virlelig )er, ag ingen vil bekymre sig videre lam hom. j De fleste·narmale Mennefter hat »en medsadt Trang til at lære eet4 Heller flere Fag ag-« udfylde en Pladö Ei Samjundet til gensidig Nym. Og Jde flefte er beldigvis villige til «t Hundsfan sig en Lan-et ag jage hanc Meddelelset iat anme « Oid Sagetne dag gestaltet-e sig faa Del. naat Talen er am at læke det, der i Mighed ikke lau sam menligms med det nasrvcerendr. en delige — iste mete, end det nendes ljge Himmels-um« book man (i det mindste i Tantenji slan sie med In nett Micheli i hvilten lam hellt W semmn Aartusinder an in l- ——l iom den state Messer (o, Lassetl fattet du denne Mnelfe2 Begriber du den« Dybded hat ned lagt l lln Muse-Bog: den hellige Skrist. Og hvorfot lkulde disse Linier fkives, og Trykketiet have Ulejlighed med at udfende dem- hvis det ikke kunde befryqtes, at mange. af dette Blads Læiere i al Fald til Dels spl ger dereö egne Anfkuelser i keifte lige Leere-Punkten M taler om det enkelte kristelige Evens-: Opdyggelse Det er nIdvens digt, at du faar klaret dis, hvad du selv menet demn, og dernæft hvad Herren mener. Den vetdslige Presse og dens-l Velyndere holder saa meaet af detl Ord: Opbyggelse —- naat den da i« det hele givek sig af med religiøse Ting. Thi detegnende nok findet det-l te Ords afledede Betydnlng laa godt fom slet ingen Andendelse il For-hold til endeliqe Affceker. , Den verdslige Presse kan findej en verdslig Prwfts Ord saa aphng sende, selsv om han anbent somægil ter Kristi Guddom og dekmed al Kri stendom (fordi Intet er kristeligt —; kan ikke være det — lom ikke et Kkiftussligt). Dei er Topmaalet afl menneskeligt Egensind og Forrykt-·, bed. TM lwad er. ekler Bibelens" ZuruqbrnkL Opbnggelfk7 I Tn nil her ftraks denn-erke, at; Swmiimaalet ikle stilles iaaledes:i Onad er denne og bins Mening der dm’.- Tbi det vildc jo blot betyde, at en blind blev seltwiatig oq mente4 sin at kunne lede andre blinde. Nej,·» lwad en Krifton ved om Ovbyggclfe,i. alt, las-ad lmn hat lckrt derom dg! erfaret deraf, sknlder han ene dg; alene den store Mefter og hang« Leere-Von ( L, Uilde du dog blot, Læjerll tams aanske oq nforbeholdent itnodl hang- Leere! Du skulde blive saal bjertensfro, saa fualelet i Sjæl vgl Sind, at — at du flel ikle kunde udsige det. Men: Til Loven og Vidnesbyrs det! Her-er vi ifle dem, viger Haa-. bets og Moment-dens- Glans oqfaai fra vor Fremtid Tit Ophmmelse i Skkiitens zuk ftand here-r T r o. llden Tro kan der untnliqt bline Tale om fristelig Op vnggelsc. Men Opbygqelien er en sGerninkL lwori baade Gnd og den Kristne selv maa være viklsom og tiaqe Del. Ten skek ikle ded, at vi hensiddcr Iwirkfomme ellek blot mod tagende --— vi maa netop masrke os,! hvad streoet staar: »Men J. elfkedelj opbyggek edek selv paai eders belliaste Trot« Her fes Troen lom den Grundvold, hvorpaa der fkal bygges op. Et andet Sted tales om «a11delig Opbvggelle i Troen«« Men da er det jo fimpelt Vanvid at prædike Opbyggelfe for Taadanne, som llet ille har Jesu Tro. Dette forhindrer dog ingenlunde, at Pete fter, ja, felv Priester fra Dammes ja, lelv en lremragende Mpr har( kunnet beende, at Troen maa l fokudsættes hoc Tilhsi rekne i Küsten-N en Mennes skenes Vejledet, det, am ikke ved an det llaa ved sin Stillinq, man anta geg at vide Besked om det, han ta ler, kan have en laadan Ansiuelir. kan umuligt andet end asstedkoms me en qod Stump af alt det Küsten damssVrsvl og Gudfrygtighedtpjat og »Vorhekre«·Snat, sont Vel kan kaldes Statskitkernes Seel-Lende At forudsætte Trer has Tilbteerne kan konfesvent itke godt have andre; Filaer. end at der uma- peædikesl Dphyggene heu i Luft-u —- sme am det var gieligt at paadegynde et. nyt Hut f. en. pppe ved tschi-l enge — fpkdi da ins-u akuudwtdl et at dngae paa. ! Paa den Mauer lan det lade fig: gere, hvad da oglaa vitterliqt og be visllgt er sog hat væket Lille-Weh at Wter can pecdlke as nrædwi aennesn en W Levetld nden end· det frageer spo- al set-v den steure-l j » Og da er det godt at vide at det fom Past. Afchenfeldtskdanlen itaer et Steh, for et Guds Varn er Fsde og Opbyggelse baade i det vækt e n d e, tugtende oq trsitende Ord. Missioneu iAusimlien og paa New Inland J Anledning as Past. J. M. Han sens Fotilag til Neb Krebs Aal-s msde ital jeg tillade mig at oplyse folgende: l) Der findes for «Tiden flers danfke ev. luth. Priester i Arber paa New Zealand, iom forterer un sdet et Udvalg'i Danmark, hsrende til Jndte Mission 2) Til Australien er Pastor Sas tejst og hat optaget en Gewim· Past. Sas er daan ev. luth. Breit paabegyndte Arbejdet paa New Zeas land, var liden Præst for nogle ev. luth. Frimenigheder i Danmakt oq er nu taget til Australien for at bryde Vej der. Z) Disfe Oplysninger modtog jeg af en fremragende Mand i Jndte Missions Tjencste under mit Ophold i Danmark i Sommer. Han udtalte endvidere det tnslelige i, at Missionen paa New Zealand kunde komme til at blive et Led af »Den for. d. ev. luth. Kirke i Amerika«. Og ligeledes, at det vilde veere gebt for Gerningen Australien til Op muntring og Beftyrkelse for Past. Sas, om vott Samfimd lunde kom me i Forbindelie med ham. Post. Sas er en Mand, som hat et qodt Vidnesbyrd baade om ev. luth. Leere og lrifteligt Vandel, as Mcrnd i Danmark hvis Okd hat Vcegt mellem os. Disie Oplysninger vil itle ivætke Henfigten med Post. J. M· Hansens Zorilag, lom jo et at styrte og støtte vort danske ev luth. Troesbrsdre paa New Bea land og i Australien —- omend. sy nes mig, for at kunde spare til Kravet. Forflagene maatte cendres til at komme til at lyde paa at sittte og træde i Forbindelfe med det At bejde, som alt er i Gang. Jewell, 21. Ang. 1910. Chr. Falct Vekfelvitluing. Sand og Naade — - Tadeth Lioet Stildket et i Herren-J Ord. Agt derpaa lJar alle all-et Som tilhønsr Jesu Oxotd Vekjeloirkning i Naturen Er en fast Nødvendighed Banden plsjer. og c Futen Lægges Sædekornet ned. Sne og Kulde —- Væde, Banne, Alt befordrer Herrens Viert Herrens Naadc -— Satans Harm Gør Guds Bjkn i Trer steck Godt «og Ondt; ja Sorg og Glæde Tjener alle i Guds Haand Naak i Angel-Haaren anrede Trsster as Guds Sandhedö stand. Medgang, Modgang, alt maa tiene Dem til Gavn, fom elske Gud Verdenö Ondstab felv fokene Kan Guds smaa, som Herren-? Brud. Her er ingen Grund til Klage: Gud hat iendt tin Ssn til Jord Al vor Sand paa siq at tage. Han er Hat-de for Guds Hjord DE er Sandte, Gud hat Naade Not for hvert et Adams Bat-n Nella Ftihed fra al Baade, kam-nat er Satans Fangegam lSand oq Stank er tun vart Efe, Jesu Blod os tvastter ren’. Und-st- Aandeniil Tuns oa Plece Er at stellt lra Sand oa Men. F. T. Killlexx WMNMICQIUY MEMOIW W.W II soebM W Its I II— UWM Ists-M tu W M. Miss Mißb. »Ist-III III-U tx, F E Ist I