Robert.
Ovetsat fra Engelsk «-"
qf
73 Chr-. Christener.
Fotoed.
Denne Fortælling, der er udgivet af det religiøse
Traktatielskab i London, hat jeg selv haft Glæde og Uds
dytte af at lese. Jeg hat sdekfor overfat den i Haab om,
at den oqsaa maa blive til Velsignelse for danske Lesere
Den hat et særligt Ækinde til de unge; men der er
noset i den til os alle.
Man Gud velsigne dette Forspgl
Chr-s Christenfen
Westdwoh Me., Hsjsommet 1910·
I.
Bunds-Wage o de er saa staune,
Men de svinde altid hurtigt hort.
De er lig med Baute-is Tid ,den skønne
Og som den de vare kun saa kokt.
Barndomsdage, ja, de hurtigt svinde,
Komme heller ikke mer igen;
Men soa mange lyfe, kære Minder
Følge med, hvis Jesus er vor Ven.
« ? Bncham var en gammel, stille og fredelig Landsby
ien af Englands smultefie Egne, knn nogle faa Mil fra
den store, urolige og langtfra fredelige Verdensstad
London. Byen havde kun een enefte Gabe, og denne var
baade fncever og kroget —- men nceften en hel Mil lang.
Omtrent midt i Byen stod et ældgammelt Bin
dingsværköhus, hvori der i mindelige Tider havde
vceret Bageti Hulets For-fide var stottet af-en Nække
Egepilleh mærkede af Aarhnndreders vekslende Regn
og Solskin Bisse Billet-, der ellers ilke havde ftor Ligs
bed med ranie Seilen dannede en Slags Søjlegang,
sder i daglig Tale git under Navnet »Vngerens For
ftue«.
Paa den anden Side af den snasvre Gade lau man
Sei stott, firlnntet Hus med en lignende Række Ege
piller langs Forsiden Nogle ndftillede Handelsvarer
vifte, at man her havde en Købmandsforretning for
fig. En gammel PæL i hvillen Aarstallet 1509 var
indgtavet, ftod tæt ved som et nhyggeligt Minde om
Datidens Maade at øve Retfærdighed paa.
Byens Stolthed var dog nogle kolossale Rainer
af et ældganimelt Kloster, der mindede om spunden
Storhed En Zle deraf blev holdt nogenlnnde vedlige
og brugtes endnu som Sognekikke J denne slnlde efter
Traditionen en as de gamle, laksisse Finngek ligge be
qravet, saa det var jo slet ikle underligt, om Buchain
var stolt af fin gamle Klosterkuin
Rundt otnlring Vyen fnoede sig en Aa, der med
sit sriike, splvllare Vand en Bang havde tjent til at
« tsksnne de store, smukte Kloster-baden og derfor havde
faaec Navnet ,,Klosteraaen«. Den forvandlede Buchatns
Omegn" til dejlige, frugtbate Enge, og henne oed Klo-»
ftetruinen havde den maattet afgive Band til to prcegsl
tige Fiftednmnie, hvor man kunde se de dejligfte, fiorej
Fiil glide langsomt omkking mellem Vandplanter i
det spejlklare Wand. Den stsrste Sorg for Byens fisle-»
lystne Ungdom var imidlertid, at hele denne Ejendoni
tilhørte Regt-ringen der pan det ftrengefie havde for
iudt alt Fiskeki.
f . .
.Oer i Bucham var Robert Johnsenstem
Hans Fader var en af Vyens lebende Forretningsmænd:
klg var han just ikke, men dog ganske vel ftillet. Oan
ejede to Oule med Bærkfteder og Butik ud til Gaden
Sag ved digse var der en stok Gaardsplads samt Uds
huse og en lille Stald, hvor Oeften »Juki« og Ounden
.ste« havde deres Residenz Længere tilbage var Oa
ven« der gkænfede lige op til den gamle Klasterhave
Ort var et dejllgt Lyfthug og state, skyggefulde Pladler,
bvok Birnen-e kunde lege l de varme Sammet-dage,
bygge sig smaa Vækkfteder og paa anden Maade efteri
llgne ældre Falls Liv og Befkæftigelse. Oet sad Robert
pfte og lnlttede Bande ellek reparerede stne Fifkegarm
her dannede han sine eqne lmaa Hader og plantede
Ttæer. lom staat endnu —- store og fkyggefulde —- til
Minde am Barnellvets savke Dage.
Noberts Forældre var alvorlige og samvittigs
hedsiulde Kriftne,» der prsoede paa efter bedfte Evne
qt opdkage der-es Bat-n i Tuat og Oerrens Formaning.’
·" sbek Sindag bessate de tilligemed deres Born ag Tie
neftefall regelmasssigt den gamle Kloster-first der med»
sine store, tundbnede Vinduek og høje Kikkestole wwges’
de lig uudflettelig last i Roberts livliac Fantasi. Sen-«
list tunde han da aldtig glemrne den gamle, btie Pkæsx
Ufewa der laa laa skrsbelia ud. at han hver Sandag
lad i den fkygteligfte Angst for, at den tilligemed den
satnle Pkckft Milde-laws llge ned paa dam. —- Og laal
m der den gamle Matt-, der med sin store, ottetantedel
Give nckften lignede et langt, tnndt cheme med etx
Uldlgt statt Ooved —- alt lammen prydet med symbolsi
st- Fiqutet Oper Time flog den eet enefte Sma, fonH
Robert mente, skulde minde baade Papst on Wenig-i
Itd am, at nu var Mid at slutte Oudstienestem der»
I Malen blev dam demmeliq lang. Arsenal-ne vak laas
Me, at Hirn-ne var helt lkjultc neda l dens. Naglej
var strkanttde, laa der siad et Bord l Imm· J en af·
Wie pleiede Staan Fader at sidde med sin Jamlllq
—- tige over fak Prodlteltalen og under den aamle,!
underer Maske Birnen- vak stille —- m like iuftj
arm-eklatante —- Tllhtreke: stundam W de
. »M- Snlen neune-u trockne Mist sinds-eh
W
nesten, bvot de særligt interesserede sig sor den gamle
Kirketjener. der bele Tiden, mens Præsten prædikede,
git omkring og pussede Lysene — standsede en entelt
Gang, bvis noget i Proeditenen soerligt vakte bans Op
moertfombed, eller ogsaa der blev Uro oppe paa Gal
leriet.
Tet var lykkelige Tage for Robert, da han sam
men med sine Brtdre og Søstre voksede op i det stille,
fredfulde Barndomsbjem Hans Forceldre fulgte Frels
serens Ord: ,,Lader der fmaa Born komme til mig«,
og det var deres feelles store Opgave at lede Bernene
laaledes, at de stedse maatte blive hos deres Frelfer,
i hvem de ved Dauben var indpodede.
Robert blev tidligt sendt til Byens bedste Stole
hvor han sørst rigtigt kom i Berering med andre Drens
ge og med saadanne Fristeller, fom han aldrig før
havde haft nogen Anelse om. -
J Stolen var der 30 Drenge, hvoraf nogle var
Sonner af andre Forretningsmcend, andre af Land
moend der i Noerheden De var alle sammen starre end
Robert, og flere as dem var temmelig raa og fette et
grimt «Sprog, som han ikke var vant til at here. Des
uden gjordle de ofte Nar af ham og taldte ham »Fra
ken Johnfen«, sordi de paaftod, at han lignede mere
cui Pige end en Dreng: faa det var slet ikke underligt,
at Robert groed sine modige Taarer og snstede at blive
fri for dette Selskab
Eiter nogen Tids Forløb kom der imidlertid en
Dsag en ny Elev til Stolen. Det var en lille, bleg, hvids
haaret Dreng, sorn havde for Skik altid at gaa med
Tukter i sine Lommer. Nu vendte Drengenes Spot sig
snart mod ham, han fik Navnet ,,Dukke-Dickfon«, og
efter den Tid sit Robert Lov at gaa i Fred Nu havde
han jo ogfaa vænnet sig noget til de andre Drenges
Maode at voere og tale paa. Han begyndte at finde
Forngjelle i deres Selfkab og loere deres Daarligheder;
og Folgen deraf blev snart den, at han blev ligegyldig
med sine Lettier og altid havde llndstyldninger paa
rede Haand, naar han ilke tnnde dem· Disse Undfkylds
ninger var itke altid helt lande og cerliaez han blev
mere og mere ovet i den daarlige Kunst at kunne for
stille sig og vcere helt anderledes, naar han var hieni
me, end naar han var i Stole· Han leerte lidt efter lidt
at bruge Udtryk, oni hvilke han godt oidste, at Moder
vilde grcede, og Fader blive vred, om de hørte dem:
men det pasiede ban nøje paa, de ikte gjorde. Snart
begyndte han at itamme sig ved at gaa i Søndags
ftole, da nogle andre Drenge lo ad ham, fordi han bil
de gaa saadanne Steder. Han syntes i Grunden ogsaa.
det tunde være meget mere morsomt at gaa med dem i
Sloven om Sondagen Adskillige Gange, naar han
var fikter paa itke at blive opdaget, sit de andre Drens
ge ham med til Gavtyvestreger onr Aste-nen. De prøoede
da paa at gere- Folk bange ved at taer Ærter paa
Vinduerne, danke paa Derene o· lgn. —- Robert vidfte
godt, at dette var forlert; ncen han Var bange for, at
Drengene stnlde le ad ham, hvis ban itke fnlgte deres
Opfordring, og derfor tnrde han ikke iige nei. Han blev
mere og mere fortrolig med Stolens Værste Knægte og
deltog i deres Starnsftreger, iaa vidt han paa noqen
Maade turde; men altid var han cengstelig for, at det
ftnlde blive opdaget, og Samvittigheden i Forbindelfe
med Hiernmets gode Jndflydelfe gjorde ogfaa sit til
stundom at holde ham tilbage fra de vcersie Synderx
dog syntes han altid godt om at here de andre fortælle
om deres Gantyvestreger, og han snstede tidt, at Fader
on Moder itle var saa strenge, men vilde give ham Lov
til at gere, som han selv syntes.
Saaledes var stakkels Robert kommen paa Wide
banen s-« længere og længere bort sra Hjemmets gode
Jndslydelse, der syntes at soksvinde som Dug for «Solen,
htmorimod Drengenes daarlige Jndslydelfe fik mere og
mere Magt over hans Barnehjerte Det var med dyb
Vedrsvelse, hans Forceldre iagttog denne sprgelige
Forandring, der var foregaaet med Robert. Det kunde
jo itte nndgaa deres Oprncerksomhed, bvorledes han
mere og mere tabte Lysten tli det gode og tom ned paa
HSyndens Befe, selv otn bans vcerste Slurkestreger blev
lstjulte for dem. De havde mange ængstelige Timer
baode Dag og Nat og oplendte broendende Banner til
Barmhjertigbedeng og Frellens Gud sor deres Barns
Redning. Desuden legte de paa enhver optænkelig
Maade at vinde band Hier-te og Tonler bort sra det
doarlige til noget bedre. Robert holdt meget af at
lave Baade, og de oprnuntrede ham dertil ved at vile
Interesse sor bans smaa Skibe og hjcelpe ham at tatle
dem. Da han bavde Lsyft til at læse, gav de ham ofte
interessante Beger i Haab om, at dette stulde drage
bang Tanter noget bort sra de daarlige Stolekamme·
roter. Han vilde oglaa gerne tegne, hoorfor de gav
ham Pensler og Farben saa ban tunde sinde god og
interessant Bestceftiaelie bjemme i sin Fritid Desuden
fit de gode Kammerater til at komme i Hjemmet, spille
Bold og Krotet med ham o. i. v. Endelig havde ban
its Forwldrenes eget gode Stempel at se paa hver Dag,
og ved paslende Lejligbeder talte de venligt og adva
rende til bank. De vidste io noc, at uden Guds Hfælp
vilde alt dette ille nytte noget, og der-for blev de ved at
bebe inderligt og alvorligt for Robert, at Gud dog
vilde sorandre bans HUrte og lede ham ind paa Freli
sent Stier. Robert oibste godt, at dette var Tilfcrldet
In Tag fondt ban i sit Vierelle et Breo med Moder-cui
Gandlkrift Det vor strevet laa lærligt og irritiren-.
send-, met-rette ham. book meaet bun Moses etter utj
le ham tout et Sud- Vcrm og hvordan Inn og hanss
GW
til hvilke de fmaa lyttede opmærksomt. — Saalebes
kalte de om Aftenen med hverandre om aandelige Ting
og fang gode Sange-, til de smaa fkulde i Sena, faa
tog de celdre dekes Bøger og læfte, til deres Feder
kom hiern.
Selv om Robert var stærkt paavirket of de dank
lige Kammerater, bavde han dog en levende Fslelse af,
at del var fkønne og lykkelige Aftener, naar Moder sau
ledes sad og talte stille og enfoldigt med sine fmaa om
det heilige Paradis hist. Det var Time-r, han aldrig
glemte
Il.
Kæmp alvorligt, unge Vierte,
Husk, du bot i Fjendens Land,
Gør dog ej din Frelser Small-te
Han bar lobt dig dyrt en Gang.
Vil du ej mod Synden stride,
Den omsider gør dig blind.
Hav din Jesus ved din Side,
Gaa med ham i Kam-par ind.
Robert slitlde en Dag gaa et Ærinde for sin Fader
til en Frue der boede ved den anden Ende af Byen
Da hau kom til »Bagerens Forstue«, mødte han der
nogle of sine Skolekammerater,«som var paa Vejen ned(
mod »Klosteraaen« og vel soriynede med Fiskekroge
»Hvor skal J hen?« spurgte Robert, hvis Øjne
tydeligt not fortalte, hvor gerne han vilde gøre dem
«Selst·ab.
! »Vi skal ned at fange Geder under den gamle
jBroC smndte Tom Bright sig at meddele; »vi har fun
lden nogle ganske udmaerkede Maddiker, og i Dag skal
rGederne not bide paa — tror du ikke, Jim?« »
»Jo, siktertl« svarede den tiltalte, » du skulde
Ibare have set, hville prcegtige Gedder Rikard kom hjem
smed i Aste-S; hele fem — og saa vejede de over 2 Pund
lStyklet Se, det var Fangst, dul« .
; »Men vil garnle Timmy ilke komme efter jer?«»
Ispurgte Robert, iom altid søgte at sikre sig saa godt
Hdet lod sig gere, hvor Fristelsen ikke var altsor over
iVoeldende
! Gamle Timmy var ansat as Regeringen som Op-«
isynsmand og skulde blandt andet passe paa, at ingenJ
uden swrlig Tilladelse siskede i Regeringens VandeH
JDerfor Var han selvfølgelig ikke afholdt as Drengene i;
Bucham: thi det var jo altfor fristende at gaa der ogs
se paa de dejlige Gedder og Ørreder, der stundom slokss
kevis gled saa stille gennem det sølvklare Vand —- og
saa ikke maatte fange en eneste as dem. Men gatnle
Timmy vor paa sin Post, og da Drengene var de enesi
ste, den lille Mond vor i Stand til at indgyde Respekt,
Esaa udøvede han sin strenge Myndighed over dem ved
Hat tage deres Fisketroge og trne dem med den sorsoer
’de1igs:e Straf, hvek Gqu han runde se sit Snit tit
pludselig at gribe dem i Fiskeri ved de forbudne Bande;
men i Neglen holdt de skarpt Udkig og greb Flugten,
naar de opdugede Timmys hoje Hut mellem Buskene
»Au, blæse med gamle Timmyl( udbrød Tom
Bright med megen Selvfølelse; ,,han kan ikke fange
os, selv om han skulde komme: vi skal nok se os for,
·ian dn tro, og desuden skjuler vi os nede mellem Bu
skene.«
»Jeg kunde godt have Lyst til at være med«, sag
de Robert langsomt.
»Ja, kom med os«, sagde Tom lokfende «Skynd
dig hjem efter dit Medetøj, saa vente vi paa dig ovres
mellem Pilene·" (
,.Jeg tror ncesten ikke, jeg kan; sor jeg skal et an-·
det Sted hen«, svarede Robert, der ikke havde Mod til
at afslcere Fristelsen med en bestemt Nei, skønt han!
godt vidste, at han kunde ikke gaa hjem eftek Medetsjet,»
uden at det vilde blive opdaget, at han ikke havde ud-»
Tfjkt sit Ærinde, og desuden vilde hans Moder aldrig
Jgive ham Lov til at fiske paa de forbudne Steder: men
Thet tukde hakt natukrigvis irre sige her, da hcm jo saa
Hunde viere udsat for, at de andre Drenge vilde le af
Thom, og det var noget as det værste, han kunde toenke
-sig; dersor undskyldte han sig blot med, at han skulde
;et andet Sted ben.
»Au, du kan da sagtens faa Tid at gaa med os
lidt«, iagde Jim: »du kan fo bare sige, at du maatte
vente paa Beiked der, hvor du skal hen — kom medi«
»Min Sen, dersom Syndere lokke
dig, da samtyk ikke«. Disse Otd kom Robert
pludielig til at trenke paa, og han kunde ikke slippe fri;
for dem igenx det var, ligesom en blev ved at raubej
dem ind i hons Øren soc hvert Skkidt, han tog ned adT
mad Auen; men Stemmen blev svagere og svagere,
som om hem lidt efter lidt git bort fra den, og snart
dtde den fuldstændigt hen under en livlig Diskussion
am, bvilken hetlig Fangst ,de skulde fau, og hvilken
Uretfcerdigbed det var as Regeringen at nægte dem den
Fornoielie sag de havde selvfslgelig Ret til .at narre
Timnm —- dlot de lunde slippe godt ska det.
Snart havde de nnaet den gamle Bro, saaet Fistes
irogene i sendet og ventede nu med spoendt Dpnmsrts
somlnsd m et Vid Det oatede ikke beuge, sør Toms
Brod ian under Band-et Snoren stkammedes, og et
Hielslik efder lau «n five Fisl sprrellende i G; Wer
Robert saa paa Faon med et lideuikabcligt
Blit. Lige stden dem km ganfde lille Dreng luwde vieret
med den gqmle Walqurl nede at fiske og fanget en
Stil, der m sen s·oe, at lau ikke ved egen Mit tunde
Mel-e den sp. Mde btm hast site-I Lideuiiad Tor Fi
skeei. Denn- Lidenskad vqe nu mit ved Synet ai den
gispende M, es den dad Tom m at nenne holde
Wim- lidt-.
»Du sen m nei«. sparede denue let-dik. »mac- det
MkisnMMmaniseflnthM
Hsefigkwssuispwsmenmvlisw.denieb
semai- vmge du«-: »M- skg M tm- dii esska i
-,Asten saa nur-a du holde den liztz jeg slal ud at spille
sBold med Karl og Jakob, og mit Boldtrte due-r illa-"
Lostit blev givet, og idet samme bed nok en stor Gedde
pas.
Nu fik Robert Fiskestangen og dermed sit Ønske
opsyldt. Hon sorglemte snort baade Tid og Ærinde
over -Øseblikkets Spænding. Dog kom der as og til en
underlig wngstelig Folelse over horn, men han iøqte blot
at ryste den os sig igen med det samme.
Sinktels Robertl hovde hon vidst, hvad Folgern
af denne hons Ulydighed og Synd skulde blive, soo
vilde han sikkert have lyttet til den advarende Stemme
og skyndt sig ot saa sit Ærinde sorrettet og derefter
gooet hjem med et taknemmeligt Hierin fordi han vor
sluppen sor Folgerne of sin Ulndighed Men, soni Fug
len lobe-r i Snarem faadan svor han kommen bort srs
Sondhedens og sLydighedenZ sikre Vej og lebet i Fri
stelsens og Lsgnens Snare.
) Han hovde lige hast Bid poa Krogm og nu var
ihele Opmcerksomheden rettet paa den ny Fang-ist der
situlde trcekkes i «Lond, do de pludselio horte hurtige
Skridt liqe bag ved, og til deres Forfwrdelie var det
ingen ringere end gamle Timmy selv, der i højstegen
Person viste sig for dem·
De hovde været saa optagne as det vellykkede Fi
skeri, at de aldeles hovde glemt at holde Udkig, og ins-—
hvorledes skulde de nu slippe bortil
Voode Fisi og Redskaber blev selvfølgelig overlodt
til deres egen Skæbne — eller — rettere sagt — til
gamle Timmy. Enhver sagte i dette fritiike Øjeblik kun
at redde sit eget Skind, hvilket ogsaa lykkedes for baade
Tom og Jim; men Robert solte sig plndselig greben i
Nakken as den vrede gamle, der i sin Horme ruskede
hom soo estertrykkeligt, ot han, er i sin sortvivlede
Stilling ikke saa nogen Udvej, gav sin til ot grcede voldi
iomt
»Din nederdisnsqtige ,uforskamniede unae Slyns
geli« brølede Tinnnn til den stakkels Robert, der schl
vede svm Musen niellem Kottens Klotz »in-d dn ikke, at
dette er sdliegeringens Vonde, hvod? sen iknl arrestere
din, ikol jen! Grind hedder du, angt?«
»Der s-- nor — ikke —- mig«, hnlkede Robert.
,,Kom du nu bare ikke her med dine sorbandede
Løgne«, snerrede den gamle ,idet han poany rystede hanc
sorsoarligt. »Er det ikle dine Fiskestoenoer og Snorer,
hvod?«
»Nej«, svarede Robert.
»Hvis er det da?«
Rigtignok vor Robert bange, men sladre om sine
Kammerater vilde han dog ikke. Var de bleer fanget,
soa kunde de have svaret for sig selv: det var da ogsaa
rigtigt trysterogtigt af dem iaadan at slnqte og overlode
ham til sin egen Stwlmex inen dog—iiadre vilde han
ikke, dertil vor han sor stolt, og saa tao han stille oq
hcengte med Hovedet.
»Hm-Z er det? siger jeg«, tordnede den gamle igen,
nien Robert sogde ingenting.
,,«Soa du vil ikke sige det, din Slynnell ja, ja, hvis
det saa end er, skal de aldrig saa dem niere, det ital jeg
baade love og holde dem«, og dermed ilop Timmy sit
Tag i Robert sor at sancle Fiskeredskoberne on og ssje
dem til sin allerede temmelig store Beholdning of den
Sings Vytte.
Robert fiod stille et Øjebilt, som lammet of Sinkt-.
Inen plndselig kin han i Tonker om, at han jo var sri
nu, og i nceste Øjeblik sor han as Sted hen over Engen
med en Fort ,som om det gjaldt Livet: og forend gamle
Timmy kom ret til Besindelse, vor han allerede langt
lurt—«.
»Stands, din unge Slyngell« brølede TimmyZ
men det bevirkede kun, at Robert satte endnu stterkeke
Fort poo, scerligt do hon ved at dreie Hovedet lidt soo
den gamle komme bagefter, saa hurtigt som hans tot-te
noget hjulsormede Ben —- og soa hans gamle Fjendq
Gigten, vilde tillade det. Af og til pustede han voldsomt
og besværede sig over »disse nederdrcegtige Knægte, der
skasfede ham soo mange Bryderier, hvor haardt ha
maatte slide, og hvor daarligLøn hon sik«. VceddeW
blev dog snart sor drojt sor hom, han tabte Vejret, og
nheldigvis sik han den ene Fod i noget langt sGræs oq
saldt, sao long ban var, medens Robert snart var udens
sor Synslredsen
Den qamle reiste sig med noget Besvcer, knurrede og
brnmmede, forst over de usorskammede Knægte, dernceli
over det lange Groes, og endelig over sit Knir, som hon
hovde slaaet i Faldet: saa gik han tilbage til Siedets
hoor Fistekrogene loa. Der, tcet ved Buskene, saa han et
Styer hvidt, sommensoldet Papir ligge. »Ah, igen en
as deres vcemmelige Karitaturer, disse nederdræqtige
Kneegtez men denne Gang skal de dog ikke narre mig,
de Slyngler«, og med et Sport kosiede han Papiret til
Side men soa i det samme, at i Stedet sor en grim
Karitatur as hom selb, som han hovde tænkt, var det et
pcent sorseglet Brev med Adresse paa. Under en gen
tagen Brnmmen over Gigten on det fmiertende Kn
dsiede ban sig ned, tog det op og læste Adressent »Im
Vernon, Brogade«.
»Jo, det kommer der ud as ot lade Drenqe list
Ærinder«, udbrsd den gamle med et soragteligt Smil
«Nogle unge Plaqeoander er de alle til Hohe, det et
boade vist og sandt. Jeq sokstoar ist-, hvad Beiden fbl
blive til med dem, nei ieo gtr like Soodon vor dst Ut
i mine unqe Dage, nei det vor iste, nei. »Im
Broqodel Jeq skol ielv bringe hende det. lnm et
not soc et Glas-C Dermed outtede Timmy Brei-et i lin
Trjielomme, toq Hatten os os tsrrede M Und
bloo Lommettrklcede dem oltid bot M flk M III
ledesttcvtteovoq ORDNUNG-W
Hvilc en Kro. book somit Linn-n M It M
oq MrRGMMWMIMMI
Wsommudoqlulledestlwis
Armes-o boodedssudiosmmoisesh
nons Drob vor giesst
si
—
