s II
,.Yanskeren«,
U hawugeutlis Rohedgs og Vplysi
singst-lud for det dank Falk
i Amerika, ’
gdsivet as !
DMlSH LUTXL PUBL. Bot-SE
Blait, steh-.
III-steten« usgaat bvet Tit-Mag ogFtedog «
Pris pr. Vorgang
II Ecken-de States Il.50. Ublanbet stoss
Vladst mal-s i Institut-.
ItIiIiuC, Betaling. Adressefokanvring og
met angaaende Blut-et adressmh
VANISH LUTIL PUBL. HOUSL
Blatt-, steht.
,
sledaktsn A. M. Andetlem
Ile Bidtqg til ,,Tansteren«s Jndholb:
sihsudlütgeh Korrespondancn og Amm
xf ther Art, liebes adteslaen
Fl. M. Indessen, Plast, Rein-.
Enkel-ed at Pilz-it Postoktice as second
obs-matten
Artus-Min- Rates made known upon l
schwur-vom Ä
J Tillslde at Ungelmcessighedu vev
Mgelsen liebes man kluge til vet stedlige
Wie-» Skulbe bet ikke hielt-V bedes
M heuvende ssg til »Tanikeren«s
W.
Ast Besinne henvmbet sig til Felt, der
Maikladet,enten « t at kjbe hos dem
tlttfot at san cvlysning om bet avenetebe,
W De altid dumm« at Te lau symme
Mttt i bett- Blad. Du ml von til gen
MRyttr.
s
Den nu paa Grund af jin Udviss
ning fra Ilesvig saa oel kendte H.
V. Claujen sluttcr en Artikel i »Kr.
ngl.« af d'. Sept» hvori hatt rau
det til Maadehold over for Tysters
ne. med folgende fornuftige Ord:
,,Uketfærdighederne er Tyskernes;
jeg raader til, at vi omfider overlai
der ogsaa alle Tumheder til dem.«
Kære Ven, hat du skaffet »Danfke
ren« en af de 500 nye Abonnenter,
vi fkal have før Nytaar? Eller hat
du forsøgt at gøre det? Det er til
Rennen vi henvender dette Spørgss
maaL Vi kan ikke felv rejse ud over
Landet og udføre saadant et Ardejde.
Qg det var flet ikke saa let for no
gen een Mond at gere. Men vi gør
Regning paa, at Bladet hat Venner
i hver en Ktog, og det forslaar gan
ske anderledes, naar de mange ta
ger sat.
Alkohol og Tuberkulosis. En
fransk Liege Dr. Roubinovitch, si
ger detom: »Man taler om den ftvre
Plage Tubetkulofe, fom affolker
Frankrig. Den stsrste Plage er
imidlertid Alkoholisme Tet rsr den,
der opgiver Nøglen til Hufet og til
lader Plyndringen Der er intet me
re brændende Spsrgsmaal end Kri
sen imod denne Aarsag til alle an
dre Plagen
Dr. Helme, sont spurgte 7 Hun
drede bersmte Læger om Alkohols
isme og Tuberkulose, modtog Svar
fta 552 eller 80 pCt.., som gik Ud
m, at Brigen imod Alkoholistne
Hut-de betragtes svm Basis for alle
elvotlige Bestræbelfer imod Tuber
Inlase«.
En Soeialists Bedsmmelfe af kri
sielig Mission. Dei et en bekendt
Cas, at den socialiftiske Litteratur
Ofte hat mdet Had imod den krist
Ie Kitte» Des qleedeligere et det
at finde noset i modsat Retning. J
Sozialistifche Marseill-ein« striver
W Bildebtand om den etstras
stdineen Udviklinq as kristelig Mis
Wtsomhed i des sidste Time.
Hm sie-, at denne Bittiomhed ikke
Xidt om Hvinderne i Humme, Japan.
Nn vi forlader stumme-, oilde jeg
gerne jjge de Venner hjertelig Tak
der har bedet og arbejdet for Japan
missionen da det faa jmaat og fims
pelt uo. Herren har hort ederg Bon
Ier oelsignet Arbejdet og flaaet os
bi paa mange forskellige Maader
Der er baade Sorg og Glæde i vore
Hierter ved at flytte fra oor knore
Kurume; oi har nu oæret der saa
mange Aar og faaet mange af de
kcere Japanere inderlig lær, og nu,
da det ser saa lovende ud, vilde oi
gerne have bleer og glcedet os ved
Hosten sammen meo dem, der saa
trolig har holdt uo i Llrbejdet og
Von for deres Landsrnænd. Vi glas
der os ved, at Paftor Mel-send Vil
vcere derf det er ifke alems dem-, at
Euds Ord ital tales herude, der
skal noget til at drage dem, ou oet
tan Udlcendinger bedre end de Ind
fødte selo Japanerne oil gerne lcese
og synes at have Interesse for alt,
der er udenlandst, de yngre vjl get-s
ne leere Engelfk .
Der er tun faa ifar as de hoiere
Klasser Kvindetx der oil komme di
rekte til en Gudstjeneste, derfor har
vi forskellige Kvindemøder for at
drage dem. Hveranden Uge har oi
haft en Tel Kvinder komme for at
lære udenlandst Kogning, og hvers
anden Uge hat vi haft -Syforenina,
hvor vi hjalp hinanden med Haands
arbejde; ved disfe Moder har oi saa
Sang, Von og Guds Ords Lass
ning og Fortlarinszange af vans
derne har saaledes ved at here lidt
nu og da faaet Interesse for Ordet
og med Tiden oglaa faaet Mod til
at komme til Sondagögudstjenesten
og andre Moder Forleden bleers.
Nielsen og jeg fotograferet samtnen
med 25 af de Kvindey der ftadig
er kommen til de forskelliae Moder
Jeg sendet Fotografiet til »Dan
steren«2 Redakttr. men selo om
det ikke kommer i Bladet tænker jeg
at de, der er iwieresserede, kan al
ligevel danne fig et Billede af de
forfkelliqh efter sont jeg bestriver
dem.
Af de 25 er 11 dtbte; de tre af
dem, som Atti Nielsen skreo om i
»Dansteren«t Nr. 25, er ikke paa
Acad-F- Den gamle Mes· Kuma
M II cis-lebet BRUNO-its var
MAatformcatilattommemed;
de Iev til Wldninq, at de vlls
Imle nd ved Siden at de
F
F
T
E
IT
som de tun transporterer de aller
daakligfte Minder her i Japan.
Staffel-s lille Tutuyama vidste nu
ilet ingen Udvej selv; men hun fandt
ogsaa, at hun ille var overladt til
jig felv; nu hat hun faaet Naade
til at forlade fig paa Frelferenz han
oiite l)ende, at han formaar at lede
Hierter som Vondbække Slønt Man
den, de vilde hun flulde gifte sig
med, beugte mange Kneb for at fau!
det til at se ud, som oni det var?
en Nedvendighed for hende at gifte
fig med hom, iaa bsjede Herren dog"
Broderens szerte saadan, at han i
Postkn- Yonemnrag og en of Seite
rens iorrige Lan-ers Poch-r looede
at give Afkald vaa Pengene Da vi
reiste til Viergene, var hun, den
lille Tunmama, gemt i Hufet tin-J
Icn gift Veninde: de 1nente, at hvis
hun bleo holdt borte fra Familien
en Tid, vilde Zagen nok falde bott.
Er der ikfe en eller anden, der feler
særlig Trang til at mindes denne
lille 18 Aars Pige daglig ved Naak
distrouen'.- Hun staat ganile ene, af
kmaniq ai den omtalte Bruder.
Pan Villedet hat vi tre Melker
minder, de bagerste staaende, de
midtetste siddende paa Stole, den
iurkeite Nælkke er unge Piger, der
iidder paa Knæerne, saadan som vi
altid sidder, naar vi gaak paa Be
sen liess Japaner-ne J bogefte Nerl
fe ved Mes. Nielsens venstre Side
staat Pastor Yonemutas Huftm
Stent huu hat 4 imaa Bsrn hat
hun dog hjulpet udmætket i Ak
bejdet; hun forstaar rigtig at oms
gaas Minder af de hsjere Klassen
Dei er ikke fjcelden, at man hin-ek,
at de sndfsdte Priesters Hustruer
hindrer Arbefdet i Siedet for at
hjcelpe Det er slet ikke faa let for
mange af dem paa Grund af den sto
re StandsforfkeL soin de holder laa
meget paa Pkcestefamilerne er i
Almindelighed ille af, hvad der oil
blive laldt hsi Stand.
Menge af dem, der nedftammer
fra den gamle Adel, er nieset fattis
ge Falk, vg det er her lom i andre
Lande ,at det hjcelpet ikke stm,hvad
Feder ellet Bedflejsdet hat verei.
Ved Mes. Yvnemuras venstre SI
de staat Mes. W. Ped Tars
msdet blev det je W til Kein
defereninqer CI nahe-holde hinde;
hun et en M Minde, arbeitet nd
incerket litqu Bei-neue oq da hun
hat en sod Uhdemnelle fiel dmi not
pna Guloet; de ipillendc sidder for
an det paa deres Ihm-. Jnfttumentet
kam-s Fioto; det ligner mest en«
Darm-, mcn indtaacr her den sam
me Plads som Pianoet i Besten
Inn Hat fanledes tmft det menet
bis-Gastlng og har jkke haft Rand
til at kobe nye Kleeder, saa hun hat
fett sig lidt generet ved at komme
sammt-n med de fine Futen men ef
terskom hun kan faa lidt owns-re Klas
der, falder det not bott. Mrs. None
nmm fande. at det var Grunde-n
til. at yun itte fik det naturlige Uds
tryk paa Billedet.
nelcrderne og de bedste Midler til
at fminke med er desvwrre et sinnen
de Emne blandt japanfte Kvindet
Vi header og beben at det maa
falde mer og mer bort blandt de
Kriftne: den Aand fkader en hel
Del.
Ooem der hat fulgt med i Arbei
dets Gang betude, vil maafte min
des en Tommer, Yofbida og Ou
stru. Hun sidder vaa Stolen foron
Mts. Jwaya. Vi 5ynes, hun hat
sine chkdety og dog stod det haakdt
at ovektale hende til at komme med
paa Billedet ,da hun ikke selv synes,
de er fine not. Hun bar to Sitte
kjoler paa og en stor Silkeslsjfr. ak
kurat som de fleste andre, dog maas
sie ikke san kostbare som nogle as de
andres.
j Da jeg siger to Kjoler, bsr jeg
imaaske bemerkte, at deres Kjoler er
Ialle fyede efter samme Monstey san!
de kan tages ovenpaa hinanden Om
Binteren hat de ofte 4 a 5 paa.!
Name det er koldt, er det et ftaaende
Spsrgsnmab Hvormange Lag har
du paa i Dag?
Hende, der staat yderft oed Mks
Jwayas venstre Side, er en Kone,
fom tjende en lille Tid hos Miss
Johnfen, da hun var herudez hun
blev dsbt, da oi va; hiemme. Vi haa
der, hun hat det godt med Herren,
fkjnt hun desværte itke syneg at have
fckkligTrang til at komme til Gudss
tjenesterne: hun er kommen til Sy
foreningen en Del for at leere at
fy en scerlig Stegs Syning, da hun
under-offer i Haandardejde oed en
Stole. Da vi kam tilbage fka vor
sdjemkejsr. gleedede det mig at se
hinde saa glad og fornsjet i ben
dei Hiern; hun var bleven gift, me
denö vi var dorte, hat-de faaetsen
meaet pcen Mund med god Sttlling.
DetsmkiCUI Spdtudidetydre,
oq vi M, at han ogfao vilde
wetgivestgtiltdetkenkllkensasen
sites Das bemerkst-e Mes. Zone-nu
m, at maan- nu, da de havde en
lille Stu. Kinde de dlive rigttg gift.
se
Es
gä
—
IS
Es
IT
y
-FI T IT XII
z.kx»,z-;Ek z
J Z IIIA II H
Isifxiäxz zg
YZZZH EZJTI
IF ZIZETEZZE
EICZZZFT.ZZ.
i
Dotter, cn dcjliq lillc Pige: hun er
kommt-n baadc til qucklasjen og
til Syforcsningem eftcsr at hun hav
de hørt en hol Tel, hdode hun ogsaa
nok Lyft til at komme til Kirkem
lmn kom site Sondage til Jndgans
gen, men hat-de bog ikke Mod til
at komme ind. Da vi fik det at vide,
blev det bestemt, at Mrs. Saeki, iom
blev døbt i Paastem stulde mode
» hende ved Jndgangen Flere var ind
viede i Sagen, iaa da hun iaas
nasfte Sondag ved Jndgangen, blev
der gjokt Tegn til Mrs. Sack det
bleo ajokt to SondagU men nu
kommer hun nok faa frimodigt, og
vi l)aaber, at det ikle vil vare lam
ge, for han faar Naade til at tilegs
ne sig Jesus som jin erlfeix
De yderste to er Lckkerinder, der
samtnen med de unge Piger i forte
stc Nackte er kommen for at lære
Engelsl. De er alle kommen stadiq
til Moderne. Der er dog to i forte
fte Nackte sont itke er kommen til
engele Klasse; det er Jnadomis oq
Tsuboiles Saftm de er begge bebte
Man vil maaike mindes, at min
Mond har itrevet om, hoordan Fa
deren bragte Jnadomi og Ssiteren
til Sondagsskolen for 9 Aar iiden.
Onn iidder yderft til højre Paa det
Sandagsskolebillede, der var i Bir
nebladet, staar Broderen aller-Dem
og holder Banneret, og paa det
iannne Billede er der tre mindre SI
itre, som lommek til Sondagsilolenx
vi haaber, at hele Familien fnart
vil komme med paa Himmeloejem
de hat nn et privat Mode i Hjems
met en Gang om Uan .
(Sluttes paa Side 8.)
Oktober-offner
Zorn nian vil erindreher den forste Sendag i Oktober Tign
lagt til en iæklig Offerdag. Hvot et Kald omiatter ilere Menigäiei
der, knn Offerdagen naturligvis henlasgges til de efteffølgende Zen
dage. Anledningen til denne Offerdag er vel kendt iblandt os.
Tet er »Den intenede dansle ev.-lnt.h. Fiirke«s Etifteliessdag
eller Fødicliestsdag.
Den anden Oktober 1896 det er et of de store ufotalemmeårqe
Lieblikke i vort danike siirkelivs Historie-. Til den Dag knytter Der
iig for nmnge af os Minder, der endnu ever Foryngeliens og For
nyelsens Jndflydelie paa vore HierteL
To kirkelige Organisationek eller Sanifund opløste sig og Tor
enede sig til — een Kitke under Navnet: »Den forenede danske ea
luth. Fiirke i Amerika«
Hovedpnnkterne, hvokom vi enedes, var t) den hellige Skrift
som Gnds ufeilbarlige Ord, os Mennefker til Frelse og Saligheo,
og 2) Troen paa Skrifternes Kristus som Vejen til Fred
ined Gnd, ianit J) en kirkelig Forfatning som en Rettesnor for vort
kirkelige og missionerende Alt-beide
Ved Antagelfe af disie Hovedpunkter følte vi os overbeviite
am, at vi var i fuld Overensftemmelse baade med Oldkirken og dens
Bekendelie og vor dykebake lutherske Kirke og dens Bekendeliesikriis
ter.
Lg ligeledes med Heniyn til Antagelie af vort Navn —- »Den
forenede danske ev.-lntl). Kirke i Anierika«, tænkte vi, at det kunde
beitandigt minde os om Opgivelse af vort eget (Egenkasrligl)edenj
og fremdeles minde om, hvad vi troede var Guds gode og velbes
hagelige Villie, nemlig at vi skulde væce eet i Kriftus, eller den
qioe os i den fande Kcetlighed til Gud (-.Kristuskærligheden).
Vi var ogsaa af den Formening, at alle fande Lutheranere ei
terhaanden kunde finde sig et —- aandeligt og kirkeligt Hjein i
den forenede danske Kirke, baade med Heniyn til —- Læren, Trom
Livet og Aanden
J denne Ovekbevisning og i disie Fokhaabninger er vi heller
ingenlunde bleven ikuffet.
Siden den anden Oktober 1896 hat Herren gjort mange un
derligeTing iblandt os. Med Salniiiten hat vt atter i Aar pau
Stifteliesdagen rigtig god Grund til at udbryde: ,,Store Ting hat
Herren gjokt imod os; vi bleve glade!«
Sennepskornet er vokiet ganske betydeligt i diöie henrundne 14
, Aar· Storligen kendes baade den indre og ydre Vækst blandt os.
Samfundet hat haft en ret betydelig Tilvækst baade med Heniyn til
Fortgelie af Arbejdere, Menigheder, Missionsvirkfomhedeh faa
vel sont en ftadig Forsgelie ai Offervillighedens Rand, den Rand,
der med Rundhaandethed og Glæde fremd-ever Gaverne paa Hee
reng Alter-e
For alt dette oa nieset andet btr vi med Rette pkise og tatke
Herren
O, kære Venneti lad Tak, Lev, Pris og Ære gaa lanat for
ud for Klage, Mismod, Knuk og Foeiagthedx det ftrste bevirker nnt
Mod og Lyit i Heu-end Gerning, det sidite magtstjceler os, saa vi
intet formt-at at udrette i Hean Cerning i Beiden
Sskriften betegner Glæden lom en Livsmagt Allerede Ne
hemiaö udbryder jublende: »Gott-en i Herren er kakel« Og den
tout-e »angeme- ekiqking sigek as viere-i hektii Amm.
Den kongelige Sanger tilraaber Gnds Meniqhed nied Kraft
on Jubel: »Tjener Herren med Gliedes«
Betragtning af »Herrens Nandegerninger« ftemtnet Hier
iet til Pris, Tat os Gliede oq til en strdie ltigende inervilliched
tot Gerte-It Sage stumm pas Jordan
Osmhenaidekisstrsw derbflligqeosalletmefth
Muslaadtwrtesetssll TildenneIIMimetdet OW
MM, delliIstbpldslUMicMiMedMss
Cis-IMM
MMMUMIIIMUUM somitil
UMUMIUW MMMMUIWINM
Waise-Minnw. Wiss-a Ist
M til W. Ists kssl Mit IM
e
;
;
i
i
O. I. steifen-fes
«k
