Den tabte Fred.
Of Past. Kr. Anter.)
»Bei er fnart mange Aar, siden jeg fik Fred med
Herren; men det er saa underligt, for jeg er sjaslden
alsd. Jeg can ikke vide, hvordan det kan vcere«, fagde
en celdre Minde.
,,Det kommer af, at De snakker for meget".
»Skal man da itke vidne om sin Frelser i Tide og
Utide?«
»Jo, vidne, men itke snatke Lut din Mund, ellers
sliver dit Vierte koldt«. «Mange hat snakket sig rent
fordeervet med kristelige Talemaader «
.,Talemaader? Tror Te da ikke, jeg mener, hoad
ice MAY
»An jo, paa en Maade; men ket lginer for ofte en
staan der er leert og halvt vissen for laenge Fiden Det
et, som Nyoplevelsens Dug ikte kvæger Talen og holder
den var-m og stift« .
»Guds Ord bliver aldrig gammelt, for det er
wigt Liy.«
,,Det er det. Men De og alt i Dem kan not blivex
naar De snakker saa meget og lever saa lidt.«
»Ja saadan omtrent siger min Nabokone ogsaa;
for hun lukker knap sin Mund op. Hvordan det faa
gaar, ladet hun noget ncer syv og fern være lige, og
alligevel vil hun være et Guds Bam Er det saadam
man skal vcere maaske?«
,,Hvad kommer nu egentlig Deres Nabokone Dem
bed? De fagde, at Te sjælden var glad. Tror De, at
det vil hjcelpe paa Tores Glcede, om Deres Nabokone
tm til at snakke ligesom De?«
»Guds Ord taler om »stumme Hunde«; men hun
faar jo nok Medhold alle Vegne som, een af de stille i
Landet«, skønt Herren ved, at hun har nok i sin egenj
Del «
»Med alt dette, faa tror jeg. De snakker for meget:!
og een Ting mere: De bagtaler for meget, hvis man:
ellers kan bruge Ordet for meget her .Thi selv denJ
Mindste Vagtalelfe er jo ikke blot for meget, men heltl
ulovlig i Guds Børns Samfund, og den har taget Glæs
den ud af mangt et Hierte baade af de bagtalende osg
de bagtalte «
»Am jelv blandt Prcefterne gaar det saamcend itke
saa nsje til, det har jeg hørt mere end een Gang.« I
F· »Man vcere Men dertned er De ikke hjulpen Og hvad
di taler sm, er, bvad der hindrer Dem, som siger, De!
engang hat faaet Fred, i at være glad. Jeg trot, at De
hattet for meget og bagtaler en Del. At Te saa at sige
strats bruger Deres Nabokone og Prcesterne til et Slags
,,"«saaen-uden-otn« overbesviser mig end mere orn, at jeg
tkte tager helt fejl af Dem.«
»Wa, jeg trcenger faadan til Trost. Jea er san be
kpsvet inden i, og saa Haar jeg tun haarde Ord. Herren
ynkedes dog over Falt. Men Verden er haard.«
«Som De serv-«
»An, tro: ikke, at jeg oft-.- har bedet Herren onu
at smelte mit aarde Hierte og sætte Vogt ved min
Markt-P
»Jo, men gjorde han det faa itke?«
« »Jo, han gjorde, og jeg blev saa glad, fik Fred,
takkede og fang og ftlte mig saa hjkxloen og trug: men
-· rnen — —- «
»Det tom igen?«
»Ja, og vcerre end nagen Stude, fynes jeg—hvad
sta! jeg dog gere?«
»De ved jo godt, det eneste, der er at gøre for Dem
er at — — «
»Ja mig nu?«
»Ja, De maa sorn fsr gaa til Herren og bede —«
»Du-r De ikke, jeg hat gjort det, ftr jeg gik til
Dem —- rnen —«
Men det var sorn at bante paa en lutket Dir?«
»Da ingen svatede?«
»Nei, nej —- tngen ivarede.«
«Gaa den til den Der igem sig: Aa Herre, det er
Jst-re end nagen Stude, nieset weget verre —- forbarm
M over mig —- luk op! Lader Herren Dem vente, saa
sent: men dliv, gaa ikke bott, fsr Dtren aabnes og
stetige-O safyn tilgivende lyfek imod Dem«
»Ja, jeg vil gaa da. Der er jo ikke anden Bei-"
»Nei, set er der «ikke; men een Bei er jo ogsaa
»L« « k
Dr. Motten Luther
’ Iosle sit-echka vg Takt-.
Af P. .V I g
(Fottsat).
G. T. Leöiing (d-d 1781), Nationalismens
stne Iotkæuwer imod den luthetske Oktodoxi. udtalte
Wende: ,,Luther, Du store. misdsmte Mandl Du
It list di fra Traditionens Aug; hvem vil ltse os fra
sagst-weiss Welige Ang! Hvem vil endelig give os en
W, senden fom Du vilde leere es nu, en sau
, III. Ism Kristuö selv oild elære!« Schaff auf Skr.
Ist NR
- J- E. Doederlein(djd1792). »Ah-small
Misomteudckqudeuipnwwdpg
" IdwsdleM,M-Mo
I
—«—l
s-— —
givet vaa Dansk. As dennne 438 Sider store Bog hat
Danish Lutheran Publishing Hause ksbt Restoplaget
Bogen, der Tælges for en ren Ubetydelighed, fortjener
den stjrste Udbredelfe.
Dr. J. M. Cra mp (død 1881) figer i sin »Pap
tist History« (Side 151): »Da Luther blæite den reli
gisie Ftiheds Trompet, htttes denö Lyd vtdt og dredt
og Baptisterne kom frem as deres Skjulesveder for at
tage Del i den almindelige Glcede og Del i Kampekr
Gennem mange Aar havde de levet i Skjul, tilbedt isudl
i Stilhed og udført en Krissiens Pligter,« iom de tunde;
dedst under Omftændighederne o. i. o., o. f. v. i
i
4. Historikeres, Digtetes og andres Dom-ne am
Luther.
Girardo Bruno (brændt som Kætter af denJ
romerik anuisition den 17de Febr. 1600), Domnika
nermunt« altsaa af famme Orden som Tetzel og En
nermunk, panteistifk Filofof, siger i et af fine Stkifter oml
Luther: »Tag, hvem har jeg fordigaaet med Tavshed?
Da hin vceldige, vcebnet med Nøgle og Sværd, med Be
drageri og Bald. med Hytleri og Trods, baade Rcev og
Lade, Hexeikabeis Fyrftes Statholder, da han med over-!
troifk Kultus og mer end dhrisk Uvidenhed under Navn!
af guddommelig Visdom og gudvelbehagelig Enfoldigs
hed iorgiftede hele Ver-den og inaen vovede at modscette
sig dette alt opslugende th, —- hvilten anden Del afi
Europa eller af Bei-den kunde vel have frembragt os!
hin Alcides, der var faa langt fortrinligeke end
Herkules selv, iom han med mindre Møje og ringere
Værttøj har fuldbragt noget langt starre? Og naar Du
nu ier et starre, langt fordrerveliqere Uhyre, end noget
tidligere Aarhundrede saa, feeldet, »iP-rg da ej efter
Kellen mer: thi Pennen gjorde linderet«. Fra Tyikland
stammer denne Ali-ide, fra denne Elvs Bredder, fra den
ne Kildes Fylde Her saa J Heloedhunden med de tre
Hoveder den tredobbelte Krone draget frem af Afgruns
den; den maatte se Solen· Her har Eders Hei-titles
triumferet over Helvedes TemantsPorte over Staden
med de tredobbelte Mute, som indefluttes af den ni
Gange omslyngede Styx. Du saa thet Luther, Du for
nam Guds livgivende Aande, Du fulgte hans Bud.
Værgeløs traadte Du den Fjende jin-de for hoem Kon
ger og Fyrster basvedei Du bekcempede ham med Or
det, flog ham tilbage, holdt Stand, seitede og oprejfie
af de overoundnes Baaben et Triumftegn. der naar til.
Himlens Bue". -
(Se Rudelbach: »Den evang. Kirkeforfatnings Op
rindelle og Princip«. Side Sö, Note 1.).
A nm ærtnin g. »Alcide« er et Tilnaon til den
greeike Sagnhelt Herakles eller Herknles. Styx er
ifslge den grceike Mythologi en Flod i Underverdenen
«Heloedhunden med de tre Hoveder« (hvormed her me-.
nes Paven) —- er ligeledes taget fra den græste My
thologi, hvor Hundens Navn er Kerheros.
Den franjte Filosof P i e r r e V a y l e (d-d 1706),
som var født af reformerte Forceldre, men af Jesuitters
ne vundet for Katolicismen, fom han dog fnart igen
forlod og blev Protestantbetendt som steptist Forfatter,
Banebryder for Nationalismen, siger i en betendt hi
storiit Dictionaire om Luther: »Selo hans værste
Fjender kan ikke ncegte, at han besad udmærkede Evnet,
og Historien ved ikke om noget mere forbavsende end
hvad han har udrettet: at en ringe Munk var i Stand
til at give Papismen et saa voldiomt Sted, at der kun
behøvedes et iaadant til for helt at omstsde den romers
ike Kitte, —- det er hvad vi ikke notsom kan beundre«
(Se Krauth auf Skr. Side 51).
Den store tyite Digter Joh. W. Goethe (død 1832)
iagdes om Luther nogle faa Tage før sin Ded: ,,Vi ved
næppe, hvor meget vi skylder Luther og Reformationen
i det Hele. Vi er bleven iri for det aandelige Snaevers
syns Lænker, vi er, som Feige af tiltagende Kultur-, sat
i Stand til at gaa tilbage til Kildespringet og ertende
Kristendommen i fin Nenhed.
Vi har igen faaet Mod til at iaette vor Fod fast
paa Guds Jord og file os selv i Besiddelie af vor guds
dommelig udfthrede menneskelige Natur-. Lad Aandödani
nelsen ikride frem, lad Naturvidenikaberne tage til i
Tybde og Omfang og Menneitaanden udoide fig saa
vidt den kan: den vil aldrig komme ud over Kristendomi
mens Hsjhed og moralike Kultur-, iom den lyler os i
Msde i Evangeliernr.
Men jo mere vi Proteftantet itrider frem i vor
cedle Udvitling, desto hurtigere —vil Katolitkekne islge
eftet· Naar de feler fig omringet af Tidens altid tilta
gende Oplysning, maa de gaa frem, enten de vil eller
ej, til det Punkt naa«, hvor alle er eet«. (Schass. auf. !
Skr. Side 739——40).
Den zitotste Moraliit og Hist-weiter T h a m a B E a r«»
lyle (d-d 1881), en af de meerteligitexSkrihenteh der
nagen Sinde hat levet. hat mer end en Gang udtalt lia!
amLutheU Jenaffinecdiaac Meinunqu »So-n
delagtig i ag Uddeler af gnddommelig Jndflydelie viier
han fig i Mennesteltvet iom et iandt Iordindeiiesied og
synligeSendedudWWvgJeth hattet
M du seit W at alt M sidss W
Jene-Den one-Wittean neue-r
OWNER-WORK Ins-Meter send-ists
kjm «- ms W s- oi sc W
J It C W »O- M and M
WJIIWUIiMitM III-i
r—
H A
»Juki-merke sie-Mc
Pastor Oli. Ricatds Foredrag ved
et Studentermsde.
Efter »Kr. ngl.«
Mine unge medftuderendel De vil
vist alle have htrt om DrengenMars
Etin Luthers Lærer, der altid gjori
de en dyb Kompliment naar han
kam ind i Klassen, med den Be
mærtning, at der kunde jo ogsaa
gerne blandt Eleverne sidde en vor
dende Dommer.
Tet er med en dyb Følelse as
Sympati og -Ærb-dighed, jeg staat
over for Tem. «
Te fidder jo nemlig indc med de
Tusind Muligheder. For hvert Aar
leg blioer ældre, spler jeg mere og
were-, naar jeg taler med angre, at
de har Net. delvis da.
Hoad fkal man sige. naar man
staat ooerfor en Stare Ungdom med
Muligheder for en evig llngdomö
Ret?
Ved en Fest for den franske Kunst
ner Nodin, da han fornylig fyldte
80 Aar, fortalte en af mine Ven
ner mig, var Rodin den yngste, da
han arbejdede med Evigheden forI
Øfc
Tet kan De alle-samtnen komme
til oasaa Ethvert Menneske kan det,
men for en Kelner eller Flyttemand
bliver det dog indirekte.
Te derimod direkte. Her sidder for
haabentlig ikke faa vordende Præs
ster. Til Lykkel Te kan i en Alder
as 30 Aar ovnaa at blive residerensI
de Kapellan i et Sogn paa 18,000;
Mennester, og faa en Aarsindtæth
paa 2,250 Kr. Og saa hat De endda
Udsigt til stadig at maatte blive der
fordi Te ikke kender noget Menigs
hedsraad
Togt Til Lytkel Thi De saur
bver enefte Tag Lejltnhed til at bli
ve til Velsignelfe for noale af Deress
Medmennesker, ag det Stof, De ar
befder med, er det fineste der givesc
Mennelkesjcele on Taa tfener De jo
den bedfte Messer, der kan findes.
Der sidder formodentlig ogsaa vor
dende Officerer. Oglaa Dem ensker
ieg til Lytta De fqak maaske chkig;
den Stagmark at se, lom De har
indviet Dem til, og faar Te den at»
Te, saa blfver den Dag Derez FædresI
runde myrkeg Dag, sokdi der et spkJ
get faa slet for Kamvvilkaarene 3
Men mod alt har De de mest
glimkende Chancer til at vtfe de un
ge et MandöideaL de ikke faa let
skal glemme.
Antagelig er her et Mylr af Los-«
ger, og saadanne set endda Felgerne
af deres Vtrkfomhed, naar de faar
sjernet Saat og «Smerter. Tilmed
hak de ja god Lejlighed til at vife
hen til den store Læge og Frelser.
Nimeligvis sindes her enTel vor
dende Lærere, der maafke hemme
ligt sidder og misnndet deres Side
mand, Forstmanden, idet de mener,
at her er for mange Mennesker og
for faa Træer. Det stal de nu iste
thi en herlig Opgave venter dem·
Noget vansteligere falder det for
mig at lntenkte Jukifterne og skildre
deres Lykke Men fkulde en herver
tende Jurist blive Justitsrninister
i en Alder af 30 Aar, iaa kan De
jo gsre iom en engele Jurist med
en glimkende Karriere: begære Me
nighedens Farben
Nu skulde her jo imidlertid tales
itke faa meget om Mænds Fremtid,
som am Fremtidens Masnd Og
Fremtiden er ikte den, De sank-, men
den, De skaber.
Og jeg mener at det er det rette
Sted, overfor denne Forlamling af
atademifk Ungdom at kalde vaa sta
.ben·de Meend Hidtil har De melt
tænkt paa Dem fett-, lwiltet er til
»givelict, nu stal De oglaa til at
tænte paa andre. .
Deres Land spirger eftek Frem
tidms M. Dei er vel saaet Dem
l
Historie? Den er til Tidet ret be
skæmtnende Port Sprog? Det er
det nemmeste for os, ja, men er der
ellers noqet M det? Vor Mad? Ja,
den er naturliadis lfte Klasses, men
hvad ellersf
Bote Naturfksnheder2 Ja, men de
er jo ikte afhængige as Follet Vor
Nationalkarakter? Hvordan er den?
Er vort total-ja ligeglade Leben
sErlig dansk? Og vil vi paastaa det,
bvad siger mon laa Vill). IlndekienP
Han forstaar sig jo dog ogsaa paa
Tanik og tan tilnied fammenligne
det med Hollandsk og andet· !
Nei, det er ikke saa let at fortlare.;
Men rejs blot med Færgen over til
Malniø, saa nicerler De For-stellen
Det meet-les paa mange Nuancen
men mest paa Folketypen Og lige
meget, hvorhen Te tagen De kam-J
met altid til andre Falt, sont hat-i
Fædrelaiidstmlighed. Det gaslder
her met-e om at være grebet end at
begribe.
Som et Jndivid i Liiennesteilcegs
ten bliner til større Velsignelie, jo
mere udprceaet det er, faaledes kan
man maaite ogfaa sige, at den Na
tion, der meft finder siq selv, sit
ejendommelige, den bliver en af de
ypperste
Zorn Kriften kan nian sige: Gud
hat« beitenit Grkenserne for Folkene,
on derfok liar jeg mit Land fra
hom.
Tet aiver as stcerte Motioer til
at forsvare det: nien vi kan itte
oderlseniieandre dermed
Nei, overbevisende er det, naar
man nieder Mit-nd der bringeerre
for deres Land. Den Slags Elstere
trcenger Danmart til.
Tet er Fremtidens Mcend
Jeg har liest det tidligere Fioreas,
nu Cho Sens, Historie udfsirligt,
og de tre Aarsager, der gør at det
nn ikke mete elsisterer, er: siidbyrs
des Uenighed, Ulyst til at bringe
deOfre, der trævedes, og naivTiltro
til venligsindede StormagtersHjaelp
i Reden
Ogsaa Deres Medmennester men
ger til Dei-es Hjælp. Det sociale
Spørgsniaal er ilte last. Naat jeg
tcenler paa det, faar ieg altid Bille
det af noget Garn, der er komniet i
llrede. Tag niaa De studere det og
hjælpe, hvor De kan. Lces Historie,
baade den ftrevne og dem-Te op
lever.
Jeg tænter tidt paa det studieren
de Fdejreparti. Hvad er Grunden til,
at det er gaaet saa mcegtigt til
bage? Er det Uret fra Provijories
tiden, der nu hwvner fig? Eller le
ver Principperne videre i de andre
Partien saa det blot er tilsynelas
dende, at det gaar tilbage? Eller
hvad —?
Og Te ital mere end læie, De
stal vcere med til at skabe Fremtis
dens Historie Jeg ncerer den Tro
at den kristne Studenterbevægelie
ital yde et start Bidrag til det so
ciale Spørgsmaalö Lssning.
Lad om nogle Aar en Flot trift
ne Jngenisrer gaa ud og itke blot
slaa Bro over Bælterne, men til
lige llaa Bro mellem Arbejdere og
Arbejdsgiverex lad Lærere, Læger,
Officerer og Priester gaa ud med
et kristent Brodes-sind, faa twr jeg l
det sociale Spergsmaal vil vise sigI
at vcere for en stor Del et perlonligtl
Spsrgsniaal 1
Guds Rige talder paa Mænd.—s
Lad mig fsre Dem tilbage i TidetH
Tet er det 4.——5. Odium-. Der er
Grund til Pessiinismu thi Gotherne
vælder frem og truer med at em
fttde den gamle, tlasfiste Tld Men
da var der fokinden midt iblandt det
fremdtagende Folt freniftaaet en
Mant, som itulde fsre dem srem til
Sandhedem ja lede og opdrage dis
ie Tufinder at Barbaren Det var
Kristendoinmem der med Pulfila5’
Oversættelle var lommet ind blandt
I
s
O
Tcsm seh-, for de lvage oa inw, og
fordi De skal stille Dem paa den en
somme Post hvor ingen andre vil
staa. Men det er en lykkelig Past.
Thi det et sandt: Den, der vinder sit
Liv, «5kal miste det, men den, der
sættet det til, stal vinde det. »Glau
me sig selv vg tænke paa de andre«,
det er Maalet for Fremtidens
Mænd f
Dog eet endnu: Træning maa der
til, og med Træning mener jeg
Flid ved Deres Studier, Fsling med
Dei-es Tid og »Komm Og det bliver
maaske lværere at være Student,
end De trot, forkaft derfor ingen
Hier-la Men hvek skjnlt Seit firer
ogfaas nærmere Mai-ten at blive een
af de Fremtidens Mænd, der hat
Evne til at fsre andre fremad
En go Statt maa der til. Tag
den enan i Akten. Se ikke meaet
tilbage. Halvfjerdsernes Studentet
legede — de havde Tid der-til men
vi illa Firfcrnes var Nihilister, ag
et derfor ogfaa forbiqangne. Læk
af Nntidens Mænd faa meget fom
music-L men bær nat-Tom De ZIefte
er i bedfte Fald Overgangsmennes
flet.
Sold Dem til Fremtidens Mand:
Uovervindelig er han« befjcelet af
en stor Glæde, fordi sOfret for ham
er en Fest, han skaber Lykke for alle,
overka ins-n. —— Haus Navn et
Jesus Ninus-. Han bydcr Dem Bel
kommen, og drt var vort Ønfka idet
vi bar boldt dettcs Mode at byde
Dem Beisammen sum dun, dort-Noli
og Guds Riku denn-r ffal blive
Fremtidenks :l.lc’a-m.«
Eu god Stilling
kan opnaas of enhver fremadstraks
bende ung Mand eller Kvinde i
Jeknbanens eller den tkaadlsse
Telcgkafs Tjeneste. Eiden Laden
om otte Timeks Arbejdstid traadte
i Kraft, og som Folge af den til
tagende Brug af Traadlis Tele
graf er der Mangel paa henved
10,000 Vorrat-ten En Begander
kan tjene 70 til 90 Dollars om
Maaneden. Vi arbejdcr under Til
fyn af Telegrafembedsmmud, og
vote Graduenter garanteres Stil
linger. Striv om neu-more Duns
ning til den af voke Skalen dek
ligger Dem met-most
Ratt-mal Telcgraph Institute
Einrinnatti. O» Philadclvbia, Pa«
Memvbiå Tenn» Columbia, S. C..
Triumper Ja» Portland, Ori
lnThe kam Melken
l- ths graste-i help ad music-ca
» cis-»O somit-,
somit-, Polizist-G
Pol-» Z.’-I««-s. j-««s, ,»-szkf',
sinks mai jl-«-»««.«,s »Wie
»in-« CMI »Juki«-»for; Ins-!
ji«-»so, est-» »Hier-, ist«-sh
UM MAY-.
Some cleanets are harmfui.
Jst-ost- caustic and seid. Use
this osss handy. all-"round
cleanset for s« your clecning
—- timc and labot stvet
throughout the housc
sc cuss FMssss
Womi. Uaoleum or stott
Wet-—-s AU- Isied Ost
M - M wd mh
with t sent-M
