Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 20, 1910)
s-— H. -.Uansluren". I Muse-Illig Ushedss oh Dplyss singst-lud for del haust Falk i staats-, Idsbet ss DMISU LUTL PFBL HOcsL statt, Nebr. «,Vsustten«' ubgust dort Titsdag og Judas Pris pr. Zugang. « It M States Il.50. Udlandet Illle « Vlavit mal-s i Form-. Ists-h Betaut-D Adreslefotandting og M enge-ruhe Bleibet obre-send DAleH LUTkL PUBL. HOUML Malt-, Iehr. Rede-tun U. M. Anderer. III Abt-g til ,,Daasieten«s Jadhold: IMliaget, Konelpoadancet og Anim II ruhet Irt, del-ei til-teilend s. M. Anbeklen, Blan, seit. Boten-d at Blair Postoffiecs as second Ass- matt-en Atlvomslng Rates made known upon : Mllostiom I cilfslde as Utegtlwcssighedek veo well-n liebes man kluge til det sttblige Iet» Skulde der ikse HEle heb-s III Verwende sig til ,,tansleten«s stim. Rost Lesetne dem-endet sig til Felt, der Merktisladeyentkn sit at lobe ho- dem jstrfot at faa cplysning om det avemtede, Ists De cltid omtale, at Te lau Amt-title stuttt i dem Blat. Der pil date til gen Ists Nym. Hvorfor gør Folket Busole For bi de ,,snskek mere,« siger Filosofen. Ogsaa fordi de ønsker mindre — mindre Korruption, mindre Gruft, mindre llærlighed, mindre Humbug i det offentlige Liv. C. R. H. Lad enhver Kristen bede til Gud for Landets og Statens Velfcekd; wen lad tmm samtidjg ikle glemi me at være Gud behjælpelig med at besvare hat-is Bøn ved at stemme samvittighedsfuldt, naar Balgdagen kommen »Luth.« Kardinal Vannutelli oil aflcegge Omaha et Bei-g. Menge gætter paa, at hans Besøg har mere end social Bewdning, og det er vel time ligt not. Der gættes paa Oprettel set: af et ærkebiftoppeligt Sæde for Pavekirken i Omath Glem ikke de 500 nye Abonnens Okt, vi fkal have før Nytaar. Ven ner, J som elsker Bladet, det hat stor Betydning, at «Danskeren« can klive red at vcete baade den eneste dalvugentlige og den billigste danske cvis iAmerika. At er th Tid nu at gjre et kraftigt Arbejde for at sum Manlet. Tet er farligt at nd feette for længe. Se vort liberale Tillmd andet Steds i Bladet. Den spanske Konges Dekret an Iaaende Religionsfrihed gaar læns cete end almindelig arm-get Te Xretet giver ikke alene Frihed fra komerftskatolfk Konttol og Jndblani » sing til Protestantet, men ogsaa til » Oder og Muselmcend Lad os haa sr. at Alphonfo den Trettende hat Mr Hjetne og Mvd end Nikolaus im Anden. Tænk paa Lutheranerne i Mustprovinierne, Finland og H Möge Ausland Ehe Luth.« L At den, der gsr ondt, hader Ly fet det leverer den feuere Tids Be givenheder i dette Land nye Beviset « for. Der betales Tusindcsr Og atter » cusindet af Tollars, og de bedste teilend-r employekes for at holde Saul-heben stinkt Te bedfte men Itsktlige Evner og Midler forslaar J Akte til at ftre al Sandhed for Ly It Under faadanne Omstændighes ! - m me de opkigtige i Landet med « sortktstniug se fremad mod deute-C de alt. bvad der er skjnlt i Mittei, ; Ist Me- fkem for Lyfet -8td et Var Ord vil pi heut-de . s H F Hat Tcit gjpkt sig sen nmuigi UTJ længere Tid hat man ikke kun net frigsre sig for en Folelie af, at Taft er i et under-list Dilemma. Han hat oillet indfti Pattietswg sit eget Valgløfte, men paa iatnme Tid har han ikke twng villet ken des ved dem af sit Parti, som egenti lig gav Valgprogrammet af 1908 dets Jndhold Ved flere Lejligheder hat Prcefis denten tiliidesatx de saakaldte Jnsurs genter og Progkessive i Hus og Se nat og foretrukket de Reguiære el ler ,,"Standpattek«ne. . iSaa faa han sig for en Tid iiden nødt til at give ilip paa Joe Can non og ilere Iigesindede, men alligesl vel —- han gav heller ikke da efter. længere, end han faa sig tvunaens il. s E Men iaa kom det republikansikeH afgørende Neberlaa i Staten iiiai11e,j der hidtii bar været aniet for en» republikansk Fcestning, oa JnsursF genternes Seit ved Primærvalgene i flere Statek. « Disfe Udtrvk for F o l kets Me nina om Tinaene fik Preesidenten til at lukke sØjnene bøjt op· Oa bvad iaa han iaa2 Jo, han faa, at Partiet var i Fa ste, oa dets eneer Daab om Seit oed Balgene til Efteraar netop itod til Jnsurgenterne, iom lian bavde pro vet at sætte i Krogen For noale Tage siden cirkulerede et Rnate i Presiem at Tait siulde have opgivet al Tanke om Gennos mination i 19l«2. Men dette Rngte modsiges tiu bestemt fra Beverin Men faa i Fredaas — offentliai gjordeth Brev im Præfidentens Privatfekretcer, Charles D Not-ton, til en unavngiven republikanik Le der i Iowa Af dette Brev fremaaar, at Prie sidenten har gjort Frontforandrina: det erklæres. at ban bereitet nil be handle Jnsuraenter eller Progres sive ou de Regina-re ligedan, taae liqe Heninn til dem oaiaa ved Tit-Tast telie af «Tillidsvoster. J Stedet for at fiae met-e am dette Brev ioretraskker Vi at nieddele,. kwad det unsere Vtad »Ehi. »wes Herold« editorielt figer om det. Pia-I det ikriver: J ,,Prtksidenten ved Wie-Dissen. Eu- ynkelig Foreftilliug. » Et yderft pinliat Jndtmk nil deti Brev gøre ioni Sein-rast Ticorwn hat ftrevet til »en reuubliianik Le der« i Iowa for at fortlare Pan-« sidentens Handlinger oa Henfigt i For-hold til »federal patronage«. Btevet indeholder en Veiendelse af, at Jniuraenterne, »som ihntes at modiætte sig Adminiitratioiieiis« Beftræbelsek for at indfki Lofternej i Partiets Platform« hat vier-et bes? rsvet ,,pattonage«, og en Amde ning otn, at Prwsidenten nu hat la det sig pier ,ti1, ved Jnsurgenternes Seite, at etklære iig villig til at dele Sol og Vind lige. » lJdet Pkæiidenten forplumrer iin Hierne med Sptrasmaalet, om of fentlig Begunstigelfe er en Kilde til Styrke eller til Svaghed, og ofrer Bestikkelfe for lav Pris, fommer dette Brevs Ssvaghed klart til Syne For det itrfte »modsatte visse Re publitanere fig den Lovgivning, iom var fokelagt Magresien«, fordi de mente, at den ikke var Jndfrielie ai Lsfterne i den reprälithfxe Plat form as IM. , Man kan M fig en iaadani Wighely at det kunde Mc und fkyldeligt at W offentlig Ves· Wlft fpt It usde visie Politi-; sen til at M et Primit- cf Links Mi. sen Meist-me ask seen-« sen for M w Gnaden«-? is- W.M M Blick M Petti ca M. stille, burde være glad ved å«t glems me det nu og væte den sidste til at avertere det, efter at det flog fejl. For det tredie maa Forsiktingen om, at Adgangen til ,,The pie coun ter« nu er nahen, vække Foragt hos dem, Tom hat kmspet for Prin cip og vundet. Sekretær Norton but-de for sät cget Navns Styld have nægtet as tjene fom Agent i denne Affekt-e Tot set nd, sont han bat beredt et Vaabem som Præsidenten var be stemt paa at sbenytte til at begaa politij Selvmokd med." Sau langt det nævnteVlad.-- Tet kan ille nasgtes, at Taste outlende Soldning og Stiftendstandpunkt er stiktet til at vætke alt andet end Agtelfe og Tillid. Hans Ætlighed og Velmentligs hed et der fan, iom winlck om. Hans Dygtighed i mange Netntm get indkømmes ogfaa gerne. Men hvad der er faa ejrndommei ligt for Roosevelt — klart Snn for Tidens Brøst og Beben afgjorte Standpunkten et aldrig svigtende Mod, ingen Ganenspaaislkkord in gen Personsanseelse —— det mang ler Tast. J Stedet for at kendc og led Folkeoillien opgsr Taft førft sin Meninq, naar Folket har lagt sin Villie for Tagen. « Dette er alt andet end heldigt for en Negeringschef. -—-——...-.-—— Lækt —- »og glemt ich. sAs A. Ei For en Tel Aar siden kam en Tag en troende Mond og dankede paa hos sin Prasst »Ist-g -lommek. saade ban, i et ganite mærleligt Ætinde, idet seg nemlig butde hanc Rede paa, lwad jeg nn Vil spsrge om.« »Nim, det maa da iikkert Umrc et befnnderligt Tilfælde«, tnente Brit-sten. »Ja, dem nn selv derein. Jeg traf i Gaar inde i Vnen til at kom me i Snak nied N. N» der, som Te «vcd, linker til Vaptisterne. Tet lte Samsnnd har netop i disse Tages » Slaqs Tllarzmøda eller Konven-’ limi, som de kalder det, og han vils de da liane mig ined hen at here en as deres Prædikanter. Naa, jeg nimte sa, at dette næppe kunde gøs sie miq noget qodt, da vore Anskueli set var saa grundsorskellige omeas ben· N. N. selv er nn endda ikke saa umedgskliq,' men hans Kone traf «at komme til, som Vi stod og talte samtnen gxeg havde netop udtalt, at for iniq var den Daub, Jesus dsber med, væsentlig sorskellig sra .«1)batiiies’Taab.Saa saldt Mes. N. N ind: »wer-for skulde den være sorskel lia? Da Jesus blev sedt Julenat i Stalden, da var det det fsrste as hom. Linn er ssdt as en Kvinde som vi og dersor et Menneske som vi og som Johannes den Daher. Dersor er deres Taab ogsaa den samme, blot et udvortes Tegn, en Lydighedshands ling.« »Nej har, Mes. N. N» deri tager De rigtignok sejl. Jesus Kristus var so hjemme hos Gud sra Evighed ai.·« »Ja, der gaar du da ogsaa for vidt, Karen,« indsksd N. N »Jeg v e d, jeg hat Ret. Jeg ha r New stieg hun op. ,,-Jeg selv blev saa betuttet, at da jeg vilde til at ans-re et Sktiftsted til Bei-is for Jesu evige Guddom, knnde jeg ikke huste et eneste. Og imidlettid trat Feu Haken as med sin Wand es Iad mig staa der til Stamme Nu vikde ieg saa bebe Dem am at sige mig alle de klare Striststedey der visit-, at Jesus et og var fand W fra Eviqhed as. Det et liatirem en uhyeeetia Mat dermbaiatlligtsanatisksmew tilstraskkelig sont Te nu straks Vilj ye.« Prassten fremtog Balsleos Unsre-! bog. »Ist et altsaa otn Mrjftus og hans Pers-um vi nu sagt-r Ilndcroiisning, Andcri—. Altfao flaar vi om til Ei de M ber! Her ital Te sc! Her er un i Par. 72 det Zpørgszmaaü Hut-m er Jesus stristusP Tet er ganske vist trntt med tem melig fmaa «Typer, mendens dct ek» faa vigtigt et SpørgsnmaL at dctI fortjente dem femGauge san store. Tet hcsdder da her under Nr. l,1 at Jesus Kristus er fand Gub, Fadenan enbaarne Son, delagtig med Faderen i det enefte Guddoms melige szen og i alle guddommes läge Egenskaber —- altsao ogsaa den, at han er fra Evighed af. Dernæst er san, som De set-, flere Skriftstes der anfsrt fom Bevis for det frem satte.« Anders havde hele Tiden gjort ftore Øjne til denne overraskende Opdagelie. Han Iæfte de fire Strifts stehet-, hvor netop det, han favnede Tagen spr, var klart og bejtemt uds talt. »Ja, fandeligL det er rigtigtt her kan man felv Ie det. De Siedet hat jeg lækt fom Born og glemt igm Men Spargsmaalene og Syarene lod de os ikke leere. Det bukde de bog shave gieri. De er jo paa en Munde ligefaa vigtige som Strifts siedet-NR »Da se nu fremdeles der længere nede under Anmærtning 1. Der fal ger en Del Striftsteder. sont start udtaler den uendelige Fotsfel mel lem Jesu Mennesiliv og vort. Dei er nemt at werbevise os om Sond: det km- vi endog felv stre. J vor Mund findt-s der oft- Svig. Vi er ikke sagtmodige og ydmyge af Hier tet, det vil sige efter vort inderste Wesen De Siedet passet hverkeu paa es eller Johannes den Biber — gsr de ve1, Ander57« »Im pr. Pester sagde Anders, idet han lukkede Bogen i, men be boldt Hin Begefingek inde mellem Side 40 og 41. »vi ældte bukde sonst-merkt nagst tim, een Sang ers-ruht Dekughmssstrt dens Rigdon1, men da kan der, jo vwrc san man-sc Slags Forhindrins ger. Jntidlertid vll De nu sittcsrt selv — hm! « —«« »Ja, del vil jen, Pastor An dcksemä mcn jeg hat inqen Stett-bog Har De nogen nye'. Flan Te saa mig end-« »Jo, se her — ver-Agnel Der bar de en.« Anders betalte den og mente nu at skullc of Eted igen. »Don, oent lige et Oft-Mit kæte Ven! Siden De nn ved dette Tilfæls de inde i Vnen hat faaet sasrlig th teresssc for dcst Sporgsmaal om Je fu Person —- -—— vi maa jo under Forberedelscn til Præftegerningen studete disse Ting grundigt —-- her er min Uns-leere- tag den med Dem hie-m. Dis vil dcri finde endnu fle re Etristfteder til Bevis for Jesu, vor 'Freliers, Guddom, samt se Stä detne anvendt mod Vranqlærerne. Jeg skal blot her lige vife dem : lad os se — lo! her er det, Side 105. .,Efter Arius er Kriftus blot Mermisfo skabt af Faden-m »Mi- født af- hom; ikke evig, men bleven til i Tiden: ,,af Baser er han altsaa fokskelliq fra Indien« Sau her san De se, at Mrs. N. N. er intet mindre end en ægte Diskipcl as denne gamle Wetter-, Arius. Monden fættek Fluge-ten mal-Set det on begynder at læfe neulich-in »Am Arius et Krisms . . . " »Nei, det udtales Arius, Tone-n paa »i« —- sktnt dem er jo dog en Biting,« oplyste Ptæften »Na vil jeg snfke Dem Glæde og VeMgnelse under Its-dich Anders. Ja, jeg ved, det maa blive Dem til Nym.« . Monden stak fin leere Lctebog i Vetteln-unten Treus-ten beholst han i venstre Haus-d Sau bsd han Farvel og gä. Et Var Form-H Eftor de Lplygninaer. Mr, Jesin Tiren i »Dan5keren« Nr. 70 given-, om baade Trangen til oq Udstqteks ne for Mission-n blandt vor-Lands mænd i Australien-, tillader im mig at fremlcegge ftlgende For-flog for Nebraska New ansmndende delegetede Mtde i Nuskin Grill-L ieg Tandkynligvii Mc fast Anleh ninq til at W i. Rettqu M« deleqetede Ntde i Rufkim Reh-» ls.-16. Os. 1910 Alls-der fis at foteslsq for Den form-de hauste ers-law M Indus-de i steil-, sieht-. 1M1, at Den Oste. M IIW UW IW W i W. W s M taus, is M Its sit W en Missionspræsc til denue Gemmg i Labet as Summe-ten mil 2· Deriom ifke Den forcnede Kir ke vil optage nævnte Missionsarbejs de, foreslaar Nebraska Krebs at Aarsmsdet i Blair udvider Nebr· Kreds til at omfatte Australien zog New Zealand?), og at det giver sit Minde til, at Nebraska streds Ina test muligt udfender ou i Forbindels se meb de dansle lutherfke Mentglpes der i Australien opholder en Mis sionspræft der Stediu Jvar Marias Haufen, Staplehurft, Nebr. »Am og Adspcedelik.« Hnor er der dog mange, sum än der Hvile i den-s Aulis, noglc ethog til den Yderliqhed, at de tilbrixejer nasjten lnsle derei« Fritid nted at Ind suge Bladets Jndlwld Lg naak inan skal unsre wklig, saa er der ogsaa aandelig saa Oel fom legemlig Hvile i at sætte sig ned efter Tageer Byrde on lasse en.god Fleis. , Aviser ooeritrønnner nu alle de kkiitne Lande (ja, nogle af de hedenske med) og da ilke mindft Dort veloplyste Amerila Dis-se er Zog hofft Anstellng hvad Jndhold an gn.1r. Nogle anfarer alle Smudsigi beder uden noget som helft Henfyn til dem, der er mere smfslende, end den ftore Hob i Almindelighed er. Nogle Blades Medalttkeks eneste Maul er at saa en talrig Ade-unents lisle. Og det er jo ogsaa rigtigt For saa vidt, men saa vælger man soo dant Stunde-, som kan tilfredssftille den state oulgme Hob, og saa maa de andre lide bekundet-, disse, som i Sandhed gerne vilde lasse deres ARE-, fotdi der fandtes gode Rohe der i den, oq fordi den indeholdt belasrende, opbyggende oa onlyfende Læsning. Haben tnsker en Apis, sont er tidslvarende, og det er jo ikle at fortænke den i, men saa vælgek den en. som nok bringet gode Nyheder og numkaf oqfaa belwrendr. set Fra et litterar-l Standpunkt men Tom haamsr og bespotter Præft, Menigi hed og alt kristeligt Naar der kom m Mal-G am Priesters eller andre. fom priva- vaa at leve for Z T Z - Z s L Z sind· vor arm Wie-Ida sinkt t I ! « ! L Til min gamle Ven i Ver-den — Vildfatne Ven, Hook kommek du fra? Hvor er din Daabsnaade hist fka din Vuksf Ost-er du EIer de klagen-de Satte, Vildsame Ven? Sorglsse Ven, Hvor hafter du ben? Dvor skal de ende, de gudlsse Brit-? Hvor ital for eoigt du rede dit Leie, Sothøse Ven? Sovende Ven Lwad drsmmer du om? Trok du, at Dtømme kan Salighcd bringet2 Hører du Himmekigd Kloster de rinmy Sovende Ven? Fredløse Ven, Hund higer du mod? Trot du, at Verden kan stille din MAer Løfte din Ei.ccl over Møje og TrwngseL Fredlsfc Ven? T"nngede Ven, Hvad sfuer du hist? Eer du Guds Son, den forbarmcsnde Sorde? Ved du, han kom for at bære din Bot-du Tyngede Ven? Herre, min Wid, Zom fkelste min Ein-L Rat-n ogsoo alle de ufkelste andre. th vi som Vrødre til Himlen kan vcmdm Herre, min Gud! Taneville, N. Tak» Sept. 1910. -—c. Strevct for ,,Ta115keren«. — — E —- — Jesus er qum Jesus er Daten til Himmerigö Mist-, Jesus er Osten til Faderkns Dus; Op fra de stelste ital Laufen-gen stige, Dis-ne saa mægtigt som Bilgecnes Brus Tone en Tat fka de hjemvendte Jungen-, Klinge en Sang gennem Grund, gennem Anger Jesus, til digl Tejlig er Toren —- og vidt fiaar den gaben Føker dig ind til Gitds Hertigheds Hal; Abgang du fik genuem crdet i Tauben. Fulgte du Herrens livsalige Raid? — Eller, min Ven, ck du endnu demde, Ude i Markst, lwor Ulvcnc tade, Ønfkcr din Sirt-II Spørg dem, der lcvrr i Rigdom og Volke-, Sptkg dem, der gransler i Visdommcns Land, Spsrg hvem du vil, om de menek at bygge Roligt og tkygt paa dct glidisnde Sand — Nej — for de ved, at i Dødgstimcns sSkygger Svinder drt alt, del-es Liv, den-S Lykkc, Alt, i et Nu! Er du som Tiqgeren hist ved Gudis Tempel Eller fom ham vcd Barmbjertiqbcds Tom, Fsler du Syndeniz og Sygdommens Stempel tllnugendc tynge dia, gørcs dig lam; Han, ioin hat niægtcst at reife soa mange. Blinde og holte oa wage og bange, Lever endnul Toren » naht-n — - løft frejdigt djt Lie, Fremad i Jcsu vcslfjgncsdc NavnT Glcmt dinc Rinden din TmsngscL din Mszx Glæde dn faar for hvcrl one-sie Sonn! Kunde du rigtig af Hjertct det sich: Jesui- cr Toren til Himmcsrigs Rims, Jesus-, Und-J lEan Povl Holinstruu Taufe-r over en Pnrdilcsn Ul. Zøndag eitek Tri nilatiåJ as Poftor P. L. C. Ämsen- Zan Franck«-C Cal. — « q