; « cAandsbyliörnene.
As Z. s. losem-no
NYTIDs-ROMAN I FIRE DELB
(Sluttet.)
»Ekter hvnd jeg hdrer" —- tog Hans Litsenbroder
0kdet — ,,l)rænder jeg nolt inde med, hvad jeg her hat
« i Lein-nen- Det er et Brevsltab til vor gede, lcære An
L ton. Jeg skulde bragt det pas Posthuset i Dag, og vor
gemle store Brutnbas slmlde have besdrget det sikkett
i Antons Hænder i Morgen tidlig. se! her er detl ster
Ite Delen kommer fra Lise, men kra Jørgen og lcaren
dog ogsaa, paa en Mande, og jeg hat kaaet Los-s til at
fee en lille skilling i Lager. Vi troede, saainænd, du
ver en allerkiereste, velsignet og ganslce ujmærlcet —
stodder. Denne vor fertige Sparebøsse Hader du nu
dog kor, Antonl Vi rige Folk er nu meget for Noran
dede til at tage den tilbagez men du slml have Lov til
F It give den til nogen, der trxenger mer til den."
Anton havde aahnet det tyltke Pengebrev og læ
ete dens korte lndhold: Rejselcasse, efjter ringe Lejljg
bed. til Anton Knudsen, fra garnle, zcde Venner·
Han hørte sammenhængen og ce. rørte ham. Det
blev strslts besluttet, at denne Hjertezave, med et tre
dobbelt Tillæg af Anton. slculde slcexnlces til Fattighu—
set, hvor Anton og hans Forældre navde været under
boldt. Det blev overdraget til Byfox;dens Besøtgelse, til
ligerned et Taknernrnelighedsminde tra dein alle pas
de gamle, gode Mdllertollcs Grav.
»Men dermed er den Historie, slcarn, ilclce udel"
—udl)rød nu Jørgen pluclselig tned et barslc Ansigt —
»her jeg een Gang solgt mit Barn til de døde og faact
Lende igen at vor Herre — saa stlger jeg hende nu
Ue enden Gang til en rig og levende l«andstryger,
hvor lcier jeg saa kan have hern. fordi han nu baade vil
og kan forgylde os allesarnmenl Forstaar l det?"
Alle saa forhavsede pcia den tsoltsende strenghed og
Vesternthed i Jørgens store. Erlige Ansigt, og den smer
te, der synlig var blandet i hans Barslcheci
..Slculde jeg lade vor l«i.—.e rejse l«’ . . . .i Vold
med ham til ltalieland" —- vedsblev Jstrgen —- »eller til
den enden Verden, som Hans kalder det, hvad hjalp os
m al Verdens Rigdom og HerligheclP Nej, der bliver
intet akl"
»Um to Aar kommer vi, mecl Guds Hjælp, tilbage,
es saa bliver vi her tor bestandigl« — sagde Anton. —
»Wer nu dog rimelig, lrære, gsmle Faderl"
.,l)et er dig, der er urimelig og gal !" —- brurnrncth
Jst-gen —— »lcan du ilcke krygte Und og blive i l-an(let,
Iom det hedder i vor BdrnelikrdornP —- hYad skal l
eller noget kristent Menneske der ovre, hvor der baade
I Skorpioner og slanger og Hei-se og Pavst og "1’rold
pat? klar du iltlte længe nolc været i kjllefollcs eller
Ttoldpalts VoldP slcal du nu tege vort eneste Barn kra
o- gsmle, for at føre hende til det Djxkvelspalc i de for
tkyllede Lande?"
Det var iltlce til at tsenlce pag at bringe Jørgen til«
et sowie-, hvortil en Kunstrejse ver gavnlig. Orn han
end gav eitel-, hvad Faren for Trolddonnnen angilt, det
m og blev ham en tubelig og iordømmelig Grille;
nie-n da til sidst bei-de hsns Kone og Lise faldt harn
ern Halsen og leyssede hern, kunde han ilclce lsenger staa
imoci »Na vell" —- brumrnede han —- »saa faar l da
tejse, naar l hat hatt Bryllupl men Mr Mitde lcan
vor Mo’r sagtens ilclce blive fxerdig med Uklstyret. Saa
sel jeg bygge Huset om, mens l er horte, for at tor
elsa "l·anlcerne, og iaa rnig et klein-zehns, som der ilclce
ex Mage til i Verden —- og nnge Blis slcal iaa en Kam
« at, og mine Høns skal kagle, m man kan høre det
Lendet overl Kammer du m hjern, Antonl som en
lästig stor Mand —- ior stort slcal det altid vier-e, nur
der sltal snalclces om os i Verden—saa—nu, ja saa ten
ker jeg —- je, hved ver det nu. lille Mo’r?"
»sei- tcnlter du nolt, vor Herre ladet os umles her
med Glcde" —- .
»Ja vell det tienker jeg« —- vedblev Jørgen —
»Den jeg tsenkte mer, end sorn detl Her, Antonl no
ved jeg det! —- nur da m kommer lijem med Lise,
eorn en stor Mund, og du m list-er snakke orn Den
mstks store Hensekrktnmey ligesoin det
hedder om jer Spilleksnter og orn slcrivere og Dukltes
mgere —- m ved du, hvem den Mend erl« Jst-gen
knejsede lidt ved den stolte Tinte og slog sig til Tal-.
»Det er i ein 0rden," —- zegde Kyng alvorlig —
»et enhver hegavet Natur streber at blive det bedste
es selv det stsrste, vor Hei-re list givet heut Evni og
- »Esfo til, og det vil ingen at os hindre Anton i.»
»O! m fsar jeg dog det dejlige Land at se. Horn
Jes m tidt her drjmt otnl" — udbrdd Use. —- »Akl
det er ou alte-atmen sotn vort garnle Børneikventyr i
Zinses-»den — hnslter du, Anton? da ver Prinsen"
»05 do krinsesoenl" —- sklmtd hen hende —- »og
Lende vendt Jeg med det halt-e nge" —
..Men lwor blev den rede Vogn med de rede He
Ue ef?"
»Den vdeblev Jo ikke hellerl" —- sverede lun —
M Eventyret bliver sandbed. bliver sendheden attek
entity-lis- Det rede Hin-. Jeg XII-er dig til. her vi tidt
set et spejllslllede ei pe- vor sitermsssltyhirnmeL —
Det er lcunitens os Kerlighedens Feslot beade i det
W Iulien os her hie-nase. Gnldvegnea us Guld
We her Virtuosen deutet til os ldet Guldets os
Treidonunens Erfinduan jeg sldris mer vil des-se.
Us« —- vedblev tun os Laus-de Lis- Uuad m sit
M—»ekelllixdomesstoksedivnden esse
ptsnos Mkende Eventyr —- Isrlisltedeu et do
- es Und - eeu llalikded Latier Ekel det ex det
«g.IsILp1QthWL-IIIIII IIIMIOIIU
Ismlmlzthwnstetstsdiun
——«Ikviwmektezmsuequh
esse-.-sssounose-WJOIIUIIIM
,
de Ord: silget kjtst Guds Rige og bang Retfætdighedll
saa skal alt elet andet blive edet til Dell"
»Ganslce tigtigtl" —- sagcle Anton — »Carl ve1
eigne liam for det Fingekpegi" ,
,,08 for III-ad lian sagde dig om den giinsende
Paakugl l« -- sagde Knien
»08 om Faustsnas katlige Øjne" — liviskecie
Lise
,,Alc ja! Gud velsigne ham for det altsammen!" —
vedblev Anton: —- ,,om det end hicltil var korgæves
sagt —- ban var knü Livs advatende Proket —- Gud
glæde hans Sjæl!"
»Du skulde were Priest, Anton !" —- afbkød Jørgen
hatn med en dybsindig Mine — »der synes mig næsten,
du bar Anlæg til, hvotvel du nu dog nok ei- en meget
still-te Musiktnester end ser Hin slcade. —- Til Ptæst
duer je g iklce" —- svedblev han —- »til Rigsdagsmand
og Minister ikke beilei- -- men« — han knejsede noget,
idet ban eilst-jede: »jeg et hvetlcen forfængelig ellek
storagtjg, for-di jeg nu et en hovedrig Mand eftet ringe
Lejligned —- men det siger jeg jet! Bykogden hat Retl
— det et en Erlig sag, at enhver, der er begavet
—- hm ja — degavet med Fornukt og kri Villie og be
stemt til — nu ja, livotdan var det nu? — at ethvett
otdentligt Menneslce vil blive til det bedste og største,
vor Hei-ten bar udtustet liam til —- og vil du en Gang
unde mig en Cravsten, Anton! — vedblev han ganslce
røtt — "saa slkal der iklce staa anden Læsning paa ben
de, end hvad jeg baade bar tænlct og sagt i Dag, og
uden at Karen bar hjulpet mig: mit Erlige Navn skai
dei- kun staa, og saa —- jt hvad var det nu, lilleMo’r ?
nej, bi! nu vecl jeg det —- mit ætlige Navn helt ud —
mener jeg —- og saa: Fred med bans sjæH skal der
staa — han var pessima-Ast Its-«- Bilanz-femmeer
Anton rakte sin æklige svigerfadet Haanden med
et kætligt smil i det bevægede Art-ist Lise lcyssede
hans rynlcede Haand. og hans store Kinder
,,Og jeg skal staa Brud føkste Maj, som Elende
pige, lille Fadet!" —- sagde hun —- ,,du Skal se, det er
din egen Lise, din rigtige Dauer, der blev Eventyr
prinsens Brud —- og flyver kun et Par somre dort med
denne Fugl Fonix."
Det var en Festdag i Jørgens Has, og om Eiter
middagen kørte de alle til Høgholrn
vede sig over den hele Kristenhed, og livori liver enlieltrl
Follceaand en Gang skulde mødes med den store, bittre
de og befriede Verdensaand.
Englænderen rejste sig med et ,.Leve" for det
Follc, han her glædede sig ved at viere Giesteven
iljlandh og »som baade ved Livets og Akmdens Bedrjkt
indtog saa bederlig en Plads blandt Europas dannede
Follcefærd."
sundby, sorn den hele Akten liavde set nd sorn en
stille Glædens og Icærlighedens Apostel, bad Pastor
Stier overlade harn den glaedelige Forretning. næstkorns
mende første Maj at vie Anton Knudsen og hans Brud,
hvorirnod han bad nam, samrne Dag at lyse Kirlcens
Velsignelse over et andet, højst, lylclceligt Brudepar —
Pastor stinde og Grevinde camilla strahl, født Høg.
Denne Nyhed, som cammillas Brødre liavde vidst
den heleDag, men sorn herved udbredtes, vakte alminde'
lig Glæcle. Grev Magnns lod Musiklcen bleese etFanfare,
medens han greb sin søster Ved den ene Arm og sand
by ved den anden og første dem ud i den store, gran
smylclcede Dansesal, livorfra Lysningen nu skinnede
gennem de opladte Dere, og hvor mange af Sundbys
sognefollc ventede paa dem· Her lagde lian der-e Hien
der i hinanden og lod den gamle sognefoged køre Or
det. Med rørende simpelhed og Hjertelighed bragte
denne Olding dem Menighedens Lykønskning og Vel
signelse.
Nu file Festen et forhøjet Liv. sundbys og Camil
las Talc kunde næppe liøres for Jubel. Dansernnsilcken
begyndte med en Komposition af Anton, livori den saa
kaldte ..store Kerle« var optagen, som lian ansaa for
vor oprindelige Nationaldans. Han havde lagt den garn
le, bekendte Follcernelodi til Grund, men havde omdan
net den til et musikalslc Maleri, hvorigennern hele Fol
kets historislce Liv, med alle de follceligste Toner, der
havde betegnet det, i den herligste Harmoni var sam
mensrneltet til en stor, gribende Helhed. I denne Kædes
dans. lnsori saa vel garnle sorn nnge og selv Børnene
deltog, gaa han et storartet Billede paa den Enighed og
KrerlithL der til alle Tider har sammenboldt Follcet,
og hvori enhver ny, korbifarende slægt ligesorn sarnles
med alle forbigangne og tillcommende slægter, der kun
forenede udgør Follcet.
Næsten enhver, der liørte denne Musik, følte sig
mægtig greben derak, ser de, der ilclce kendte alle de
Hentydninger til ekldre Follcesange og de derved
fremlcaldte sternninger og historislce Erindringer· Den
kunstkyndige Englænder var benrylct, og de musikalslce
Venner af den garnle Professors Skole lod Antons Geni
vederfarcs fuld Ret. Musikken kaldt endelig ind i glad,
ungdornmelig Jubel. Den store Kæde opløstes i en
hvirvlende Glædesdans, og de gamle traadte nd
Medens (;rev Magnus nn atter svingede sjn Brud
i spidsen for den raslce Ungdom, ledsaget ak sin Broder
og hans muntre Erne, traadte sundby med Camilla og
Anton med Lise lien til de aabnede Havesalsdøre, for at
se den Festbelysning, der til Dels af Grev Magnus selv
her var foranstaltet, i Forbindelse med en prregtig »Ve
randa".
.l en smuk Opktilling at· alle de Blomster, der kun
de skakkes fra Haven og Drivlrusene, stod Danmarlcs
Rigsvaaben i en glimrende Belysning, omviftet af et
stort danslc Flag mellem begge de andre skanclinaviske,
hvortil. maaslce for Englænderens Skyld. lidt usyrnmes
trislc var føjet det engelslce. l Rigsvaabenet var Nakldes
blajlet og den ene slesvigslce Løve dog overlclinet med
Hort, gennemsigtige Flor, som efter Grev Magns’S For
tollcning kun slculde betyde saa megen sorg og For
trydelse over 0prøret, som Tiden og stemningen tillod.
slcjoldet holdtes, sorn sædvanlig, at· de to Vildrnændz
men de var nreppe kendelige. skæggene havde de be
holdt. dog noget moderniseredez rnen de havde faaet
Klæder paa. Den ene var lcliedt sorn Dissens danslce
Landsoldatzslian liavde sin Bdsse ved Foden i siedet
for Kølven, og holdt med begge Hiender paa skjoldet.
Den anden Vildrnand var lelkkdt i en fantastisle garn;
meltyslc Dragt. der dog var i Frerd med at falde af. og
havde ligeledes Sin afelcuclte Bøsse ved Foden. Han
holdt kun løgelig med den csne Haand ved slrjoldet og
stralcte den anden lien for sig i en Retning. sorn gjorde
det wish om det Gar efter bang Kammerats Haand
eller den nedlagte Besse, ban ndstrakte den. Undek
dette Billede stod der en korandret Linie ak: Dan
rnark. dejligst Vang og Menge
»Leck! kam n« i· Latr-P
Til Æte for stinde og camilla, saa vel sorn kor
Anton og Lise, var der i Hast blevet opsat Begyndelsess
hogstaverne ak dere- Name, ak store Vidiegrene og be
hkngte med knrvede Lampen Under hvert ak Damernes
Nevnebogttaver stod de smuklteste Blornster ornlcring
et Per Mde Duer med rede Bund orn Den og Vinger.
Under sunOys Navn stod der en stor opslajren Bog.
Under Antoni- Nevn stod der over Kor- en lille Hyldes
fløjte og en Ase-selten Und-strikten linvde Lises Fa
der veret behjklpelig med. Ded stod rned lcridt bang
gnrnle Former-ins til Antonq
Erst-Im tos- DsierX — m sen I« ACTUAL
Das smdby sa- Dekorstionen med Vubenet. sag
de ban- .,nn jsl Mag-Ins hu Retl fide-e er vi like
kommen W Dos. med Gvds lljslp. der vil klare-P
— vedblev hu, os lan- Auyn lyste. — ,,l.sd Verdeta
danderns Leide Its, lind de vil — Ntdundiglredens
Mir stille-Ins blast-r — stsnide eller solt-and —
Vidmkthilhrknnu—desblslletonnsmceas
insects-Ists- AMICI-daselbstle
ossve den M. du Jo osm l Ins-Miso for-mer
Mate- os sich t den stets-. esti- Iskttsssm —
kscsn ox cessllls gutem-du Anton es Lin-.
UND-um« ..savot"—rudtslmr
»Im M MI es bej. du Ietdinsndl korn lus
MMOMMIWIMUTMSIU
—ellevsisssssl—ssssvilkholtlsfelek’
Unsi- It W W M III- n — Ists
use III-II »s- Pls III-It es t- slh M
unge og gamle, der mente det zedt og gjotde lind de
Runde, livad enten de var store ellet M1"
Hunaraabet rungede gennetn alle sale, og gladete
Ansigter hat« næppe været set i Danmakk bin syvende
Januar 1852, medens Jotdslcygsen om Motgenen gan
slce liavde formøtket den tomantislte Manne. og sa
mange indre og ydte Formgtlcelser endnn gjorde Glat
den i Danmark blandet, efter de tke metkeligste Be—
dklktaat i vor Historie.
Den køkste Maj stod det dobbelte Bkyllup. —- Anto
og Lise begav sig samme Dag paa Reisen til ltalien.
»Na ved jeg, livad jeg skal i Verdenl" — liviskes
de Lise, da linn stod rejselclædt og rache Anton Hm
den, for at følge med liam til Rejsevogncn — »jeg sksl
udsynge din og min sich fotenede i fnlcle. klare Tonet
— jeg sltal Ined dig søge de Grundtoner, livori selv de
fjendtlige sjæle i Verden kan samles i Gud."
Jørgen rystede paa Hovedet, men fqndt sig i skils
missen, siden det nu ilclce kunde væte ginderledes
Alle deres Vennet tog kætlig og hevæget Aksked
med dem.
Da sundby rakte Anton Haandeu til Afsked, me
dens Camilla ttykkede Lise til sit Erz-st. var det soc
hele detes samliv stod for liam i et mangefakvet Bille.
de livori ogsaa en skøn og kig Fremtid afspejlede sig
,,Hvad du sie-get langt borte i de dybe Kirke-"I’oner fn
en korsvnnden Tid, kæke Anton l« s-— sagde lian — »der
vilde du søge korgæves, livis du iklce med Guds Hjclg
havde fundet Okdet og Hannonietnc dertil i dit eget
Livstema, i din Kerliglied og i dit eget Follc. De gean
Livets og Aandens Grundtoner, hxsis Fremdragelse
gennem Kunsten blev dit Livs 0pguve, er de samme
paa anden Maade for os alle. Det er Yingesnsen ak den
evige sandbeds ug Kietliglieds Aar-d Den svsever end
nu —- som camilh en Gang sagde —- over etlivert
Kaos, der skal bliic til en Verden —- ()g, visseligl den
rørcr sig i hver Follcenatuy der slcal liøre til Guds
»
lilge
Da man ved det store, follcelige Änden-Dags—Bryl—
l up paa kløgliolm havde drukketAntnns og Lisesslcaal,
som Grev Magnug havde udbragt med en fynclig Tale
pua seks Ord, rejste Magister stær sig og føjede nogle
høthdelige Ord dertil i eine gamle, nu saljge Forældres
Navn Deres kærlige Aander, sagde limi, glædede sig
nu vist med liam og Vilhelmine over deres elslcede
Plejebarns og den unge, højt begavede Mands Lykke,
sorn en Gang havcle været hans lcæreste Discipel
Anton følte sig gennemtrængt af «l’alcnemmelighed
for al den Rigdom af Hlsedcn Fred og Velsignelse, der
ver udstrømmet til hetn ng Lise fra der uudtømmelige
Kærligbedsvæld i saa mange trofaste sjikle. llan tmlcte
baade paa de døde og de levende. og livad lian kun
troede at kunne urltrylsclce, som han følte det, s Toner,
søgte han nu dog ogsaa at give Luft i Ord. Han næv
nede det betydelige lndtrylc, hine ærværdige Garnlesl
Liv og Personliglied, selv ved deres Tilværelse alenek
og gennem andre, liavde haft paa imm. og lian glemtes
ika iwsd de cis-kde skiige Wiiekkoik hsvdc gjoktl
for liam og Lise. Hen erindrede de mærkelige DageJ
lian bei-de oplevet med Grev Magnus og hans BroderJ
saa vel som livor mægtigt stinde og Grevinde camille
liavde indvilclet paa» lians indre Liv. Hans Hjerte strøms
mede over et Taknemmelighed og Gliede. idet lien talte
ltil Kyng, til Villieltnine og til ster, livem lian lylcøns
«slcede til liens nylige Ansættelse sorn sogneprcst i Lun
deby, og lian glædede sig nu ved et have set det Fre
dens og Kerligliedens Fristed, midt i det uroligt bes«
vegede Verdensliv, com dette de velsignede GamlesE
Hjem altid havde veret og nu kremdeles vilde bliveJ
Hsn liilsede og ttlckede for sin Lyldce ilclce blot einel
nierrrieete Venner —- livorved den niltkede til Hans
Litseubroder og Lises Forkldre —- men liele det Falk
es det chrelench som ver det bang stoltlied og Gliede
et eilt-ske. Plan tekkede enliver trokest Land-manch derI
med Dud, 0rd eller med Tenlte, hsvde bidrsget til et!
bevere det Aandens Liv, der med Gad- Hjslp eldrigs
skvlde glatte-. Han hilsede og takkede de unge. braves
Iris-nich lien etter lier sea, os Horn lien vidste liavsl
de delt Æren nied de unge crever og med m stor en
Del ek Dnnrnarks Ungdom i Ichmpen for den Frilieds
ogf kred, vi nu gledede os til, livorvel der endrm lumgi
skyer pas vor Himmel l det lieu rekte Am Litsen-s
broder og Use-i Forældre Hunden tilligemer de ungeI
Bonderlurlq de stod iblnndt, see lian mange. der havsi
de kendt lism l deres fielles Barndom og no kom liatnl
jahlende i dee Heu m flere Poreldre. m hanl
vidste liude tsbt sjnner i Krisen, wen livis Øjnes
stmlede ved livert Ord, de liørte ow. hvsd der i den;
sidste Tid linde givet Fsdrelandet en kleinstng
Uden et opløfte sonder- over nagen enden brav disde
i Lendet. priste lisn dog ein Lykke ved It viere ksdt i
den Rinsbech livori lmn tidlis kunde te og Lende del
sende. uslebne Ædelstene l vor kalten-tut es W de«
Toner. der Use-am åjalte cis i solkesjielen es venteq
de pe- Iekriels Heu Its-keck en Guts It kanns vite:
gis tin Herkom- mdis. om im som lrlser eller«
10kddyrker. see des m en W Tolk Io- den«
Ausd. der sur kenne-i Fels-link m vel i den ein-,
plesu lcsmpevtsum m l sei-engen es l sowie-«
as- Klus. ldet endelis Im- Me teldt ps- Inst-ri-l
Onn.deerybkmäyU-Msimhm»
samtnen-n- et Miso-dalag fli! dir esse i hea- Uns-H
Usstemaissubsworddllimusbsmmds
Neides as cito-Ums heil-sied- IW tin-ins
MUMMJMMVWZ
SMIMUMMIAeM.UeI-hu«
WIUIUOIMMIIlUIk»
Höndaggskolekort
med haust Test
Wis
B I.
72 Striftspwg (T-ickets) alle fokskellige.
Stsrtelse 11,-2X21-4. Trykt paa qodt Karten
i fire Kulsrer. Ry Udgavr.
V 2.
24 Gyldne Belsnningskort med ligesaa man
qe forstellige Skriftsprog oq Bett. Trykt i
Guld paa forskelljgforvet Karton. Ergr
teCse MAX-US
B Z.
12 forskellige Blomstekkott med udvalste
Scriftsprog as Joh. Ev. pqa IMM.
Sttrrelfe 2Z4X284
V 4.
Stimme Kott fom Nr. B s og med femme
Tekft paa Fotsidem men med Salmen »Dis
Guds Baru, hvad skader dis« pas Bassidem
Eet Vers paa hvert Kett.
V ö.
10 fokstellige Blomstekkort LMXOIA Tom·
mer. Tekften er udvalgte Bett as l. Joh.
Bren, alle forskelligr.
s C.
Summe Kort som Nr. B s pq med W
tiekst paa For-idem men med Salmen »O
al den Ding, fom Sud hat Gott« m
sag-idem
s 7.
10 Imukke Blomsterkort hver med set-stellst
cekst fra kau Vierme os used sal
mevers bog paa. Stjrrelfe RGO Tuc
met-.
s s.
Its. Cis-set Tekstbrt 100 Laus-stoss
billedet med Videcteksi. Thron-T W
se ZXUC Sommer
s O.
»Okt- Ited«. 12 bibelike Wort und
somit-r og Fuqle i kamt Mk. sitt
relle 3X4 Tpmmw
s lo.
»Gott-ON 10 Hort i M W
used lemstet as Luni-stoben M M
M km salmemei soc. M MX
st-« Sommer
sil.
«IsUO-IULUM M. II Ists
WMVWOIWIIU
MuM MsX4W.
III.
»Ist-spukt QIMW
UUMIIIIIIIIIIMOI
UMQXXMM.
UUUMUU
Hals
.ls
.10
.10
.1I