i
,.slanslseren", ;
It Wsentlig Nyhedsi og III-Insil
sing-steh for det danst Falk
i U m erkka ,
IIW as
pslsll LUTIL PUBL. EOU8P«
slalt, Reh-.
«,Iasllnen«« udgaat hvet Titsdag og Frevag
Brit pr. Zugang
It Wehe Ctater Il.50. leandet II.00
Vladet dJsleI karstuL
MINI, Letalins, Wassefotandring og
W angaaenbe Bladet adtesleteb
DANISH LlJTIL PUBL. ll0UsB,
Vlaiy steht.
,
Iedattpn A· M. Andetfem
IIe Bibel-g til ,,Dansteten«s Jndhold:
Müssen-, Korrespondancet og Aktiklr
ss suchet Iri, liebes til-regieren
A. M. Andetlem Blase, Reit.
Boten-d at Blsjt Postotöce as second
sät- wettet-.
Mwmsinx Rates made known upon
sppllostiom
J Tilftklde as Urkgelmædsishedek veo
Mfagelsen bedes man kluge til det stedlige
Mich Skulde det ikle hielt-e, bebst
w Verwende sig til ,,Tanfketen«s
W.
Rost Les-tue heut-endet sig til Falt, der
MUeretiBlabet,enten tot at ksbe has dem
steiler at laa cvlysning om det avettetede,
W De altid pmtale, at Te laa Unwisse
Ieutet i bette Blat. Dei oll være til gen
Dis Nym.
-
En lille norsk Kvindeforening i
Byen Wetaskiwin, Alta, Canada,
bar iflg. »Luth.« i Lebet af Z Aar
tiloejebragt nceften 8600 til en Vor
dende norsk Kirke i Byen. Man har
allerede købt Byggegrund, og det er
not Meningen, at man i en ikke
fjern Fremtid vil give sig i Lag med
at bygge Kirke
Glem itke, Venner, at vi skal
have mindst 500 nye Abonnenter før
Nytaar 1911. Nu er det Tid at
arbejde for Udbredelfe af gode Bla
de og anden god Litteratuk. Som
merens Travlhed er væfentlig over
staaet, og Aftenerne begynder at bli
ve lange, faa der er god Tid til
Læsning. Om en og anden maatte
Infke Prøvenumte sendt til Ven
ner, faa send os blot saadannes;
Navn og Adresse faa fkal Lufkets
blive imødekommet·.
Fortællingen »Landsbybørnene«
er faa sluttet i dette Nummer, og
næste Fredag begynder saa den sidi !
ste Fredag omtalte nye Fortællingj
»Robert«, en Oversættelse fra En ;
selfk af Past. Chr Ehriftensen. Om?
denne skriver Past. J M. Hanseni
efter at have gennemlcest Manuskripii
fet: »Bogen er god Den vil blivel
liest til Nytte og med Interesse ifær
- unge Mennesket. Deus Karat
ierer et ikke storslaaede Skikkelfer,
wen Hverdagsmennefker, sum vil
site Vitkning blandt andre Hvers
Mgsmmnesker.«
Peter Staufen Vig.
Ttinitntis Seuintinuh Bleir,
Nebenstu.
·Sept. 1885.—18. Sept. 1910.
J nørrejydste Egne Ok. Peter Vig
er fedt,
Og Jydernes Sind i ham og ken
des,
Det barske hos ham blandes en Del
med noget blødt,
Som ,,Vestervov« til Havblit kan
vendes.
i8
i
i
i
Or. Peter tjente Melby i Ungdoms
mens Lyft,
Som Hyrde til Aisperup han vanker:
Den gamle Ptcestemand med trck
»M«er’) i sit Bryst
Satte ·Qor i den unge Hytdes
· Tanker.
J Afkoo Skolesale fik Peter en
Plads,
— Der trillede jo Kundftabens
Vove —
Og fiden Foretrcede i Kongens Pal
lads,
Og Lærer i Vesterlandets Skove
Hr. Peter Vig hat taget saa man
gen en Dyft
For Kristendom med Luthers rene
Leere,
Han hvcessede sin Klinge og svang
den med Lyft,
Saa kunde det brifte eller biete
iPaa Liereftolen er nu Hr Peter
i sat,
Sin fsrste Plads vor Kirte bar ham
i gwet,
Og sidder itke paa hatn endnu en
i Dom-war
iSaa kender han vel Kranene for
Livet.
Du hnsket Motten Bann-, der løb
fta Bonde Hors
— Block et enefte Eksempel blandt
flere —
Han siden «tugted’ Pilte til lcetde
Mcend i Rats-,
Sau steg han fra det mindre til
were
Og saadan er Hr Peter fra Pras
stens Hyrdedreng
J Teologien bleven Mesterx
Han fsr pasfed’ Kvæget i Prieste
gaardens Eng,
Nu taler han Ved tirkeljge Festen
Den attende September i femoatyve
Aar
Dr. Peter Vig til Præft bar viet
været
J Neenah, Wisconsin sin Tjenefte
hnn faar
Af Nielsen — »den Gamle« titu
leret.
Vi Insker dig til Lytke som Præst
og Professor
Gud Herren til c.-Velssignelse dig sætte!
Naar Jesus ved sin Aand i dit
Hier-te blot bor
Vil din Geming bcete Frugter de
rettel
JvatMariuSHansem
Staplehurst. Nebr.
Smag. Hvokdan stulde det ste? Ved
heilte MidleriZ Ovewej biet, hvckd
et Publikum er fammeniat af. Hvor
mange er der i en fyldt Herefah
Tom forftaar Musik, eller Tom i det
Oele beskceftiger fig med den for
dens« Kunsts Skyld2 Overordentlig
fau. Det store FlerstaL hvor kom
mer det fra? Fra Kontoken Butiks
ker osv. —- eller i de mere bemid
ledes Tilfælde im en Eftermiddagss
te. Derfra goar de i Opetaeni —
De allerflefte er trætte as Tagen-s
Arbejde eller Ørkeslsshed Og paa
slige Jndivider skulde man tunne
gere dybere, alvotligere Jndtryk?
Det er at tot-lange det umulige.
Nei, det højeste man kan opnaa, er
at leite nogle enkelte ud af deres
Oaglige Tanker: faa Pengemanden
til et Øjeblik at glemme sine Bets
spekulationer og Selskabsmanden
sine soeiale sllheld Ter nma vi vcete
tilfredse
Al Kunst er uiand Manhar
maaike fortalt Dem, at Kuniten er
evig, fordi den er sand. Tet er en
Fejltagelse Kunften er den fkønneste
af alle Lsgne, men dog en Lsgn.«
Ovenansprte negative Kritik pas
set vift til Punkt og Prikke paa et
uhyre Kvantum of det, der i vore
Tage tiltaqer sig Betegneliem
Kunst Og det er jo terende
smukt af Kunstnerem at han saa
aubent betender iig at fidde forskans
set midt i dette ftore Vedrag.
Stønt nu viitnok Flertallet af
dette Vlckdski Lceiere itte tan antages
at have synderlig Interesse af, hvad
der fremicrttes, hat jeg deg troet,
at nogle Vemcrrkninger itte ganike
vil vwre kostet i tom Luft.
At masma nl Kunst at være
Lexm --- dertil er nor guten Franiks
mand itanet lidt for ient op. Hsjft
kan det da gcelde, at han aldrig
selv hat modueeret eller haft Saus
iot fand Kunst — der just i Kvalitet
af Eondbed er ewig i dette Ords
endelige Betydning: uforqængelig,
saa lcenge der jindes rene, ufori
dcrrvede Sjcele under disie Stier
ner.
Alt det i liunftem der er grebet
nd ni Foltets dnbeite, ædleste Be
:1idithed, og hvori derfor just Fol
kets Zjasl erkender ok; genkender
Eine mne Nie-reisen er fondt og ufoti
geengeligt.
Eføm her for Pladiens Skyld
ifte egentlig er Stedet til mere
indgaoende at belyie dette, vil det
ikte viere as Vejen at anfere enkelte
Etsenwler.
1. Tag Malerkunsten. Ja
at der i den Afdeling desværre fin
des megen Iliandhed megen Forvils
delie, two vil itægte det. Men et for
underligt Mennefke maatte bot Urk
re, fom intet Steds i fin Sjcel bæi
rek tlingende Minder og lysende
Jndtryl fra et eller andet Maleri
Forreit blandt den Stute af, Sub
jekter, her kundes vielges iblandt,
nænnes Krigen (denne Mennes
skehedens urgamle Sindsiygdom).
Her hat Pensel og Kulster ogAand
frembragt noget saa sandt, saa
sandt, at ethvert Menneskes bedre
Selv ubetinget vil tendes ved det
— netop som Sandhed Tænk paa
Veteitsc-hagin, lom mistede
Livet, da »Pettopavlovsk« rsg i Luf
ten i Port Arthurs Farvande. Han
havde fattet til Liosopgave at afbils
de Krigens Rædsley sanfte dogstavei
veligt eise, at ,,wat is hell«, for dek
ved at modarbejde Wenn-stets med
ftdte Rovdrift, Ktigilystew Om den
Wbmdige Sekir. der gengivek
Napoleons March til og fes Mastda,
et der fast, at den er Wssiedens
Mit-nd Kvinder vg Vern, njgne og
"med Fadens Gru over der-es Trieb
«det er Prisen paa Aar-hundre
dernes Fred, alle disse dsde. dis
fe dsde!
Men de uovervindelige Mestre be
sværes Me af de mange stirrende,
glansløle ·Øjne, eller de aabne Mun
de med deres hvide Tandtækker.
Nei. Mestrene ser lige ud. Kolde,
sknntxselløfe fpejder der frem under
spcrndte Vryn —- efter hvad? Aa,
efter den Vate, der i note Tage be
tegnende er kaldt Kanonfede
Tet er Kunst. Og det er ier
Løgn «
2. Tag Skulpturkunsten
Det nsande og uberettigede ufortalt,
mon noget Menneske med mindste
Gnift af Kunstfans kan ftaa foran
Thorvaldfens »Kriftus« og sige, at
dette herlige Kunstwerk er ufandtP
Seit ophøjedesllkodsætning til Nov
dyrisdriftem Krigenl O, hvor det
aander, itonet med Fred ud fra
den bvide Skikkelsel Det er Kunst
endog for den kunstelskende Hed
ninzx Men det er dette og uendeligt
mere for den Kristne For den
Kristne er det tillige en Vifnclisas
tion af Maulet for hans Sjæls len
ligfte Lcengsler og dnbefte Trang —
on as bint rinc Treftens Ord:
»Kommet til mig . . . ieg oil give
eder .Hvile.'« Og dette hele Sankti
.den-;·— nedbrydende Kritik til Trods.
Z. Tag sluttelig det, hvormed vi
bennndte, Musiken
Jeg kan jo godt sige at jeg selvs
felnelig ikke ved en Tusindedel af
lwad der kan vides um ds her
stemdraane lkønne Kunster men
nnsxner lnn noqet af, lwad seg selv
tm Tnlt, sei-stauen oplevet og er
Ekendt
Lsed enhver betndelig Lpfindelfe
da Lisdngelscn Imr een laut, staat
link-J to Faddere til Rede for at
holde den over Tauben: en En
gel og en Tcetnon Den Tanke
ler der beknnderlig billcdlig Mening
Ii. Men med den er det sandes Mu
liabed i Kunften jo ogfoa givet.
At nn virkelig bin Dasmon des
«vasrre alt for oste udvælges til Fad
Yder Ved Opfindelsen of nye Tone
svcrrker. er vift kun alt- for sandt.
Cerom aflægger da ogsaa Debusfy
Vidnesbyrd, omend maaske nok mod
sin Villie.
’ Han sknlde helft itte befatte sig
med at tritilere den ftoke Wagner-,
hvis Kmnpeværker altid nma have
en ganfte Ilwregen Tiltrwkning for
dybe, nordiste’Natuter, som ikke helt
hat glemt de Fortidsindtryk, der er
dem i Blodet baaret. For dem hat
saadanne klassifkeStykker som »Göt
tetdömmerung«, »Die Walküre"
ganske naturligt en anden og hsjere
Mening, end Tilfældet (og Mulig
beden) er og kan vcere med Debussy
sog hans ligesindede.
Mens vi taler om Wagner, kan
lher nedtegnes, at Thon felsv med nd
lUneetstet Dngtighed og litetcertSkarps
’syn sskst skkev Listener (d. e. Tet
Elten) til sine Operaer og derncest
»Was-ihn Dei-til tonfiner. at han,
’ene lom han var, men ogsaa ved
sfuld Bevidsthed om de Evner, der
boede i hom, ganste bred overtvært
Imed den dengang gcengse musikalsfke
jSmag og Udtryksform. Egentlig
san vift den wagnerske Musiks bli
lvende Bærd bedst betegnes fauledes,
let der kmveg Setvviknomhed hos
kdet Sind, dek vix have vikeetigt nd
Ibytte afden met-w som man tan
,sige, at den, der i Kirken tun vil
juyde sokfejtek Procent-ne HHWM
sidet uden alverlig Hengwelte af
——J
Sind og Villie — men det er netop
Imsmkugeuve —- Fsckyndenku m
bvtrker hvetten det ene ellet det an
lsstx Neu sendet m pok Tit-«
»Mit-c et Arm-et etc-Ir. Tran
Iqsi eit, da pas-ende- det Wende
! des er edlle ise cf det gede.
I. kk sue-mer« ukptig, tidek
fes W meist ei- Me
HMechfvrlMssseth
sum- OW, sm- i
lese-ass- iit Im s- ites-, spit
Ists-I
; Js- nutn s-. s- - Just-«
b
III-W U
s: P
.de over det ene, perenniale Emne:
Forholdet mellem Mund og Minde,
Hitw Elstern der fslges af Dsd og
Zordckrvelsr. Dei er dog hardt ad
ntroligt, at Folk aldrig kan faa
not as det Vaasede Kærlighedssludi
der. J Londongives for Tiden
»Habanera«, en Opera, der simpelt
then lebet over af Rædfelsfcener. Og
at det i al Fald helft skal tage en
tsnde med Forstrceklelfe viser følgeni
Ide Eksempler. J »Hugenotterne"
dor Helt oa Heltinde sammen J
!,,Troubadour« dliver Helien henkets
tet, og Heltinden tager Gift, J
«Traviata« dør ngeltinden af Mitte-.
ren. J ,,Rigoletto« myrdes HeltinJ
gden ved enMisforstaaelse J ,,Othel-«
.1o« mntder Helten Heltinden og ta
·aer derpaa sit eaet Liv· J ,,Lucia
von Lammermoor« mykder Heltins
iden sin Mund og dsk as Gkæmmelse,;
cmedens Helten ftikker sig ielv til,
dDøde J »Fauft« er Heltinden Aar-.
sag til Broderens Tod, bliver von-l
«vittig, drasber sit Vorn og dat. Den-d
des Elfter bentes med Hud og Haut-i
las Satan. J ,,Aida« beqkaves Helt
og Heltinde levende. J ,,-Lakme« ta-!
sger Heltinden Gift. J »Rorneo og«
l
Juliu« taaer selten Gift og Heli-:
Tinden stikker fig. J «Vajazzo« stiksi
.ke—5 Oeltinden da hendes Elfter nfi
;Helten. J »Mein-ne Butterfly« er
der endelig en Nyhed: den forladte»
Ton bedragne Heltinde beaaar Hari
»lari (eller HarnkirL det er: Maue
IoosprcetninN efter japanesisk For
Ibillede J »Tosca« lægaes Helteni
iførst paa Pinebcenken oa bliver der-;
.paa findt. Etyskets Sknrk faldek
Jfor Heltindens Tolk, og hun styrters
Hia ned fm et Brnswærn J »Car
imen« bedraaer Heltinden een as sinek
ists-me og hqu stirka hende ihjets
lOa faa videre, o s.v., o.s.v. .
; Naar man nn erindrer, at det joi
lhonedsagelig er den faakaldte sinc
Werden-J Folk, der besøaer og alt-z
sit-a opholder Operaen, kan det da«
silke nndre, at faa mange nf dem«
,efter bedfte Evne Wer at indrettes
Ideres egne Affekt-er efter allerhsjfti
jfamme Monsten Havde den unge—l
ICndahy fidftleden gjort SkridtetA
zfuldtud og. flisket Bank-ten holt»
kihjeL ja, sandelig, om der ikke hav-«
lde ligget et ndmæxket Stof rede til»
en nn Opera. i
I Det er Wagners udsdelige Ærei
med den nordiske Mytologi at have.
Ianvendt et Stof, der er saa uendelig
»von-ist over det ans-rie, runde man:
Lnæsten sige, sont Himlen er over
Jorden —- dog at der jo ganske visi»
lhist og her, fom f. Els. i «Tann-I
Häuser« kan findes nogen Tilnckri
ntelse derben imod.
Ovid ethvert Spur af Forholdet
mellem Mond og minde fjernedeLU
af enhver Libretto og ethoert Teateris
stotte, vilde rimeligvis meaet snatt»
alle Sluepladfe staa tomme. Og det
Var vel itke utænkeligt, at de joz
kunde btuges til det, der var bedrqi
end StuespiL Sædelig Kraft henJ
tes nu ikte paa de Siedet-, trods al
overlegen Pjat om det hjjnende, for
ædlende, der findes i «det bedste i’
Teattet«. l
Dei ttækket ved nærværende Tidgsk
punkt lidt i Langdkag med disse:
Bemætkninger. men lad mig dog
endnu neevne ert.
J »Cavalleria Rufticana« er det
Mit-filen, der er del fande, det for
ædlende, navnlig da Forspil vq Jn
tetmesso med det milde, teue, index
ligsgribende Tuns- Libkettoen, der
imod, er blast et Oploa paa den
samme qamle Ptlsepind Turiddo
er first Kærelte med Lolch Men
han er i Kongens Tjenefte, gifter
hun sig med Alsia Eiter sin Hieni
komst findet Turiddo sig Inart en
.nn Flamme i Santuzzm oa de toI
sit langer-, end fotlavede burde.;
»Hm gqu mutig-pet- tit Loh
vaagner tmtdlettid lam. Redens
zgctfip a m Arbeits-, pceiek Lptqs
iSarnkvetn med Tnriddo. Dei faak
quutuzzq at »id- pg inwe- keat ika
Hob-let over stillt-sann hun et l,
W fis M- MomtnnnM for
. s W. pu- ftwislst la
,
IF
I
Z
E
e
II
Ei
If
E
s
ff
Z
zk
ff
Sz
TPZ
i
g
F
M
l
c
Z
EMIDII
sortjener Musiken al den Anerken
delse, der nu i over en Snes Aar
er den beskaaret. Men Librettoen
—- —— ja, se nu vilde seg jo rtke
missorstaas: den almindelige Stils
dring er saavist sand not, stemmer
vist alt sor godt med Virteligheden
baade blandt Rustikaner og Bysolk.
Men at den moralske Æressolelse er
saa stor blandt Jtalienerne, at en
sorsprt Pige stulde sordomme sia
sein«-sont Santuzza got-, det faar
destm der tun. Formodenlig hat
det veeret dette ene; Punkt, et For
sog paa saaledes indirette at højne
det seedelige Ansvar, der soretom
»den hellige Fader« at sortjene Tak,
selv om det ikke ligner Virkelighes
den mere ,,end Firkanten Cirklen«.
Jeg har lcest et Sted, at Poesiens
Opgave er atvætkedenideale
Uro. Dette Udsagn rammer, ogs
saa sok Musikens Vedkommende,
lige i Centrum. Netop dette vzl og
skal og kan den Musik, der i Cor
hold til Menneskets Sjcels Trang er
sand. Sjælens Trank-? ——— ja, seg
ved jo udmærket godt, at der er ad
skillige, som betatker sig saa meget
sor al Slags Musik. Men dette et
nu ikke deres egen Styld, og de san
ikke gnre Fordting paa Ret til at
snatke med. Det er med en godszxel
oirkelig, bogstavelig Ret, Luther can
oille wem-, ot de, der ej har Saus
for de skønne Toner, er som Stot og
Sten.
Musiken kaldes den Kunst, der
taaer Lyden sotn et Medium for
saadanne Kunstudtryk, som ligger
over Msaleriets, ·Stulpt11rens, Dist
ningens og Arkitetturens Multghes
der L- paa en Maade altsaa den
største as dem alle. «
Og denne skonne Kunst stuide
være en sjælden smuk —- Loger
Men at denne Kunst staar : et
usokkqukigf Jndkktighedsfokhotd til
det ædleste og bedste i Menneftet
(og det bedste i det naturiige,
uigenfødte Menneskc er jo netop
Trangen ester Gud), synes bl. a.
klart at indlyse ogsaa deraf- at end
nu sør Teori og Harmonilckre var
ndviklet, var der Mænd, der saa at
sige uden Kompas og Nordstjerne
oed Hjælp as det gudgivne Instinkt
skrev Kompositionen som indtil i
Dag vinder den fuldendte Teoretis
ters udelte Beundring ved deres
umiddelbare, geniale Jndsigt og
Forstaaelse as de bøjere —- dengang
endnu itke kortlaate — Harmonien
som der-es Bretter bcerer Vidne om.
For den Kristne, der so i dybeste
Forstand er sremmed i denne Ver
den, maa Kirkens Tonekunst ftaa
som det hofeste Og han ved det,
han ersarer det, at naar de hellige,
listende Melodiet bietet hans Sjælg
Lovsang under Kirkens Buet, findet
han deri (-oed Siden as Trosten) een
Bestyrtelse mere i sit visse Haab om
det evige Liv.
Endnu var der at tale om det san
de i
4. Digtekunsten
Gid en dygtigere Pen vilde strive
deroml Gid jeg seit kunde sige, hva
seg i denne Fordindelse tænk
paa! — — Ja, seq vil siqe det
gid Pastor Anker vilde sktive orn
den Sagt
Tilstuer.
Trænger til en Luther. »The
Luth.« ans-net folgende Ord af
Spaniens Fjrsteministen ,,Vor Po
litik er hverken antikatolsk eller ret
tet imod Dogmer. Vi angribet ikke
teligitfe FAUer Men hvad vi ikke
snsleh det er at Farisæeten skal
fette sig i Vesiddelse af Tempelet.
Hi mfker at frigsre Spanien fta
den Most-sinds som tmek dens
Kraft, og at oprette Lovlighedens
strenge Princip." Dertil fsjer Ma-l
det sm: ,,Spanien trænger til en
Luther Sammenlign det protestans
tistr Mund med det totaler
Spanien M Sammenligning med
W til Handel- Judustki, Only
sing og caudelighed.
Om sendeter i Bkowneiagen
Iris-r »Es-L Rec. Her« bl. c., at
En Judtsmmelfe —
og lädt mete.
—
En baade mærkelig og betyds
ningsfuld Jndrømmelfe, Kunssen be
træffende, gjorde nylig den franfke
Komponist, Claude Debusfy.
»Der vil altid, sagde han, være
en uhyre Asstand mellem Knnstnes
ren, fom han virkelig er, og som
han udttyfker sig i sin Kunst. Tag
f· Ets. Wagner, en Mand, hvisMw
sik fynes at væke Udtkyt for en for·
underlig hsjmodig SjæL men dog
til daglig var i htj Grad urimelig
og nmedqtklig. Sandt not, Kunst
neken afbildek sig Telv i fin Kunst
men tun en kinge Tel qf si; Held
Jeg iste- tydexiq Fuss-neu mal-m
Mist-u Wo ca Nenn-M
Wis. Sa- De vil fe, sc i stu
W stand se Kanstrn infund.
Hyrden og Lamm-L
Lammet fo’r vild og var træt instil
Dulden,
Hyrden opisgte og fandt det i Ni
den.
Pan sine Skuldre han bar det til
Hjemmets Sold
Frelft fra Ulvens List og Vald
erlft fra Ulvens Bald.
Yndige Eben, hvok n u Lamm-It hvis
let
Bladt mellem Blomster. fom duftens
di imilert
Smaafuqle kvidker i Livius-s Swa
· get-ems
det a Lkv oq Sommetianm
Her er Lin es EIan
sitt-nd- Me Wir-Man sinds-.
time-»n- dek fom sum-tin WIN
dik.
Ovid-n Ia Me- scs smt me Lam
met mä
sksnek M m himmlka
Ohne U und W.
Manns-MI
www-»Meis