Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 16, 1910)
Er det jkg euer —7 f i , ! Of Post Kr. Anker-J Do Jeppe poa Bjerget er bleven Baron. kan han Ue were finde Rede paa sig selv.. Minderne om, at han vor Jeppe, der stulde ksbe Sæbe, drat Pengene op, Krabasken og Rille o. s. v. strækker sig lige til i Gaar. Men i Dag er han Baron. Alt omkring ham talek til Bot-men, saa han maa Oel væte Baron Men inde i hnm er der noget, der taler til og om Jeppe, saa han moa vel vcete Jeppe alligevel Han forspger sig som Boten, wen af og til falder det noget ubehjaelpfomt ud, — bitt-er til Jeppe, men saa farer Baronen i hom. Under disse Brydninger er det faa, at Jeppe prøver ot lodde i Dybden ved at sporge »Er det jeg, eller er det ikke jeg?« I I I kagsmaalet fik not ingen rigtig Afgørelse, før Livet som sædvanligt maatte fvare der paa ved at lade ham sove ind som Baron, omgiven af Baronherlighed, oq vaogne op som —- Jeppe, omgiven af Jeppenedværs digelse En flygtig Drøm om Baronen —- hvis ellers Jep pe havde Tid og Raad til at drsmme —- kunde maaske i et taaget Nu foresvæve hom; men borte svar borte, un det i det hele taget nogen Sinde havde eksifteret. Nu behsvede han ikke at granste mere paa det spr hu uudgrundelige; for nu vidste han, at han var Jeppe. Itiineligvis faldt der noget af en velgørende No over sam, tun nu og da forstyrtet ved Tanken om eller Its-H lelsen af Krabasken Mange Lattermuskler hat rsrt paa fig ved at læfe om ellet se Jeppe. Og dog er Jeppes Stilling tra gisk not. Tcenke sig ham uden for Kroem Benene vil ind i Ktoen men Ryggen, som er bange for Krabasten, vil; dort fra Ktoen. As hans Kommandoraab til sig selv. der er der noget af Benenes Lyst og Ryggens Ulyst, san Jeppe hat væket dett i to, Icknge f-: han hiev baade Jeppkog Baron paa een Gang. Asllerede ved Kroen kunde Jepve jo godt have spurgt efter sig selv: »Er det jeg, der vil ind i Kroen, eller er det jeg, der vil bortt fko Kroen2 Thi baade Ben og Ryg er noget of mig, aH bette- som jeg leder efter.« - . . I Nu, Jeppe blev nak i Vildrede med sig se1o; men mange, mange kloge Falk, som ler ad Jeppe, bliver i det samme Vildrede. Jeppe er endog faran mange af disse smaa ag state selvkloge, for han kan dog under visse Forhald sparge: »Er det jeg, eller ikke jeg?« Det er mete, end mange af disse nagen Sinde bar gjart. Og dag stulde man synes, at var der noget Spørgsi mal, der berettiget kunde ligge nær, i alle de Stjllini ger, man indtager i de mange Forhold til Mennesker oq Sagen saa maatte det verre dette: »Er det jeg, eller ikke jeg?« »Er der nagen her, Tom kender mig? Er her in gen, som kan sige mig, hoem jeg er?« fpørger Shakes Haares Kong Lear. Kannen-Z nur foarer horn: »Lear’s Skygge!« Altfaa en Skygge af sig selo var Kong Lear bleven Det var tigtignok kun en Nar, der paastod dette: men kloge Falk er faa ofte Narre, hearfor kan Narre Jfaa ikke agsaa en Gang imellem vWere kloge Fall-? Naar man kostet sig selo bart og ikke mere kan fin de sig selb, hvad bliver der iaa tilbage? Man skulde sy nes, at faa blev der ja intel; men det gør der alligeoeb den bljver en Skygge as en selv. Jeppe paa Viel-get kaldes agfaa »den foroandlede sande«. Men han er ikke den eneste Verden vrimler cf fakvandlede Mennesker. J denne Vrimmel findet Um alle Slagö Falk ag i alle muliqe Stillinger lige fta Kangen, Prælaten til Negetapvarteren og »Sa Imm« holdeten Men et hat de tilfælles: de er farvand lede til en Skygge af sig selv. Og netop dette sidste, at de vedbliver at væte en Skygge af fig selv, bedrager dem; thi Skyggen giver ja dog Omridiet af det gamle selv i mangt ag meget, am end Jndhaldet er harte. Blat et Par Antydninger: Kan du nagen Sinde Mindes, at du rigtig for Alvor var vred, saa Vreden sit naget nær over alle Grændfer. Kan du huske, hvad Du iagde, gjatde ellet tcenkte i faadan en Stund? Maa sse du bog eftet saa bitterligt forttød baade din Vkede ig alt, der fulgte med. Men naar du nu ser tilbage paa seite, synes du saa ikke, der kunde viere Brug for at diese dig seit-: var det mig, der var faa farfærdelig Ind, ellet var det mig, der saa bitterligt fartttd det? - Is, hvem kan fvate Erlng uden at liste uden am til en L d Oder-ne Nei, Falk et saamaend ikke kommen ud over W Spitgsmaal Gadt am de var naaet det ag Mist gaaet fast, faa Spskgsmasalet sit Kang Leatsl III-m »Er der ingen, fam kan fige mig, hvem jeg et?'«7 Our du last Mærte til, at du sammetidet kanj see en M Guin, sam —- ja, jeg ved ikke hvad; s W Tiber san du viere gar-mild, meiden flat, maas ·»W.Iieuhvemetdigenten6nierenelletden Mk Lende-.- du den Melige Mighed andre-alt Iady felv am det sinkde gaa nd Z felvf as sendet du den ande Uönndelfh der Wandre,falvamdet,demadtaaeritkestadet s san impe- svet, attaadaumistekligs p- M san W dst W sinkt-· Dr. Motten Luther- i koste sidneihrd es Taster. As P. S. Vig· (thtlat) En as disse Herren en Prcest, som nylig har.skte Yvet orn Luther, kalder ham en Kjætter. og det en Kist ter, som passende kan sættes i Klasse med — ja, hvem tcenker J? Med Joseph Smith, Mormonernes Proset2 Joseph Smith og Luther, saaledes er Sammenstillins lgen, ioin nu prcesenteres os. Bogen, hvor denne merkl vcerdige Sammenstilling frenilom, skcenkedes af to Bi skopper til Bispernes Convorotion Den blev med naas »dig Anerkendelse modtaget as Ærkebispen as Canters bury og hensat i Bibliotelet som Haandbog til Tjeneste for den lcerde Forsamling. — Ligeledes var der en Pros fessor i Oxford, der sor kort siden omtalte Luther som en Filister. —- en »Filister« er det samme som en Fjende af det udvalgte Falk, en Fjende as Kultur, Op lysning og as selve Professoren« — Blandt de engels ilske Herren som har talt særlig nedsættende om Luther-, stan nævnes Historikeren Hollane, Pavelnægten J. H. Nevman (død som Kardinal), Præsten Win. G. Ward; Dr. Mill og den ikotske Filosos, Sir Wm. Harnilton Dis-se Herr-er fik imidlertid med en Mand at gere, sont iad inde med baade stort Kendskab og inderlig Kost-liq hed til den store Reformator Denne Mand var Ærlesl diakonen Charles Julius Hare (de 1855). J en Note til sine beremte Prædikener for Universitetet il Oxford, ,,The Mission of the Comfortere« gil han i en Note til 2den Udgave (1846) i Rette med Luthers An gribere. Denne Note votsede siden til en Bog »Vindica- l tion of Luther« (1855). Heri siger han bl. a. om Lu-« ther: »Hvad Luther har sagt om St. Pauli Ord, gcelder ogsaa hans: de er ikke dsde Ord, men leoende Skabnins: ger, der har Hcender og Fødder. Det forundrer os ikke niere, at en Mand, der talte og strev som han, stendt kun en fattig Munl, er bleven mægtigere end baade Paven og Kejseren med alle detes Heere, kirtelige dg« borgerlige, at Floden med de levende Bande fkyllede det halve as Tyikland, og i Tidens Leb Hooedparten as det; nordlige Europa, ud as Mørlets Rige og ind i det evangeliske Lyer Egne Jngen Fomarsdag, da Lioet synes at bryde stem sra hver en Knop, og strsmme sras alle Poren er fuldere as Liv end Luthers Strifter: og er de end itke sri sor stærke Binde Tom Foraaret, iaa har ogiaa disse deres Del i Renselsens Arbejde.« ——— Videre siger Hake: »Hvor langt itaar hans Udlæg-» gelse as Stristen, med Hensyn til levende Erkendelse as Evangeliets Hovedsandheder, ikle over de bedste as Kir-; tefredrenes, ja selv Augustinusl Teksom vi stal Das-re retfcerdige mod Historiens Hovedmcend maa vi samtnen-i ligne dem med deres Forgasngere Naar vi nieder disse. Zandheder hos Luther efter at haoe vandret gennenn de soregaaende Aarhundkeders Tusnwrle, saa sorekornsj mer det os ncesten som en ny Aabenbarings Frembud,·· eller rettere som om Solen, der gik ned, da St. Pauli blev borttagen sra Jorden, plndfelig var ftaaet op igen Sandelig, man seler godt, naar man, ester at havel vandret blandt dem, som tun har dunkle Gætninger on1, hvor de er og hvorhen de gaar, som holder stille og seri sig tilbage eller til Siden oed hoer andet Stridt, — at. ie en Mand tage sit Standpunkt paa den enige Klippe« og med stadigt Blik og aabent Øje vendt mod Retfoerdig-. hedens Spi.« I Hake, der havde det størite Luther-Vibiotet og det; mest indgaaende Kendstab til Resorinatoren i hele Lan-. det, ilutter sin Vindication af Luther med folgende Ord: »Det ioretotnmer maasle nogle as Lceserne, at vi hat« talt med overdrcven Beundring sor Luther-. Der hart aldrig levet nagen Mand, hvis hele Hinte, Siæl og Liv er bleven lagt saaledes stem for Mennesteslægten — iom hans. Aaben sorn Himlen, modig og srygteslss sorn Stormen, gav han alle sine Fslelsen alle sine Tanler Udtryk. Gan tendte ille til Reservatiom og Jndtryktet, han gjorde paa sine Tilhsrere og Vennety var saadant, at de med aengstelig Omshu opsamlede hvert Ord, der saldt sra hans Leber eller Pen. Der«er dersor ikke en Mand, der hat været prevet saaledes lom han, maaske« ingen, der har levet under san vanfkelige Omstcendigi ledes tom han ud as Prsoelsen Ved Troens Magt og heder eller hjemsøgt assaa manga Fristelser. Men hvor hans himmelsle Herr-es Omsorg blev han bestandig ind til Enden; og endnu«staar han og vil vedblive at staa stærkt grundsæltet i alle deres Kerllghed, smn virkelig sendet ham.« (Se Kræush auf Str. Side 77 og Schafs. aus. Skr. Side 739). » i i Juden jeg flutter denne Tel af VidneforhsreH Insker jeg at heulede Opmætkfomheden vaa det ans-riet 6te Bind af Dr· Schoffs Kirkehiftorie, sont indeholders den tyfke Reformotions Historie. Den er, efter min kin ’ge Mening, en Ære for den protestanttske Kirke i Ame rika, etfmuktVidnesbyrd om proteftantiskLærdom og te ifokmert Ærbsdighed for den store tyste Reformator Z. Uninters, MutisterQ Biwme Dis-me m Liede-. Dr. Anton Banctoft(djd1839),m Uni totpmft fra New-England og Fadet tll Osstorlleren Georg- B. siqek i en Mit-n out Luther: »Wenn WurmMoudmedmmægtigMoqafen userwa W. sont trofast holdt nd i Forsvatet fvt WII IN II Wie Umde II Itd sub MWMMCIRIDW MM CIMMMMWMUDMMMW WWIIVUMMIIWMM WMUQJUWJWUIQ MMUWUUW.— Ists-tm Om Foreuiug mellem de danfte evangelisc luthekfle Kittesamfuud. (Af Past. J. K. Jensen. (Sludtet.) Men tilbage til Spsrgsmaalet om Engelst og Dansk, og saa stal lder strals salge noget mere med· EDet set nd til, at der er dem der imenen at vi burde hellere se at sluts te os nærmere til et engelsk luth. ESamfund end vi burde sage Sam Tmenslutning med det andetSamfun.-. lMen er nu en saadan sTanke rigtig? jEr vi færdige til saadan med det samme at gaa over til de engelske2 ;Jkg Hng Of Hiertet nei. Hvis ikle seg maatte gøre dette, saa havde jeg selv nu staaet i et saadant. Og hvors ledes ier de engelske Samfund udZ Te er uden al Tviol en Blandina af Tysk og Engelsl. Hvis vi nu sluttede as til eet af dem, vilde vi altsaa tilsætte en Vlanding as Tanil og Engelsl. Dettetunde vel i og for sig ilke vmre noget galt, men jeg tror nu ikke paa den Ord ning for det sørste: Jeg har vceret paa en engelsk Præsteslole i over eet Aar, og ieg hat der hentet noget. som jeg scetter meaet itor Priss paa. Men jea besad oqiaa noget, scsr jeg kam der. ag dette noget oil jea nøs dig give Aflald paa, eller jeg vilde nsdia omhytte det sor noget andet. Dernnod sandt jeg mig beriget ved uden Selvovaivelse at niodtage ag tilegne mig naget fra den Leit. Og her mener seg, at vi«som Samfund ber blive staaende i det mindste so relelsLL og jeg tror saa lasngcn at jeg Jener ikle lænae nok til at se noaet andet. Vi er ikke nwr saa en gelsle sorn det andet Samfund be skylder as for at verre. Det andet Sanksnnd er heller ikke nekr saa danils iom det gerne vil have sig’ selr da andre til at tro, at det er.l Holz det var, saa vilde det iklel overlade sine Vorn-Z deraaelse tils de alt andet end danske eller arundts vigiansle, men ilærkt nationale,ame-l» rikanike Stolen Hvorsor sølger det. ikke her Forbilledet sra Tanmarl, den arnndtvigike Friskole? Hat-de det trosast afort dette i de sorlebnex Aar, saa vilde de nu have været hedre stillet med det, de nu as al« Magt læmper sor, den grundtvicstl ske Hajskole Den poetisk historiskes Side ved dissetoSloler er virlelia enl ndrncrrletTina, og den kan godt medl nogle Madisikationer ornplantes pan amerikansk Jordbund Men de har4 deres svaae Silber Dei er meget be-. teqnende for Grundtvigianerne, at; de ikke lan taale Lærebogen Det staat vist i det mindste i indre For hindelse med »Opdagelien«· Man er bange for del fcdoktrinasre Men det vil med andre Ord sige, at man er bange for del objektive, det besl stemt givne. Deritnod ynder man» det subjektive, sam dette giver sigz Udslag i Tanke, Felelse og Villie.. Der msdes de saa for Resten med en anden Netning, jeg ilke her stall nævne, men som de gerne vil mene sig hast haevet over. Nu, det subjek tive hat sin Berettigelse og sin Plads, og det ital ikke glemmes elier wekseä Men det objektive har ogsaa sin Plads og sin Berettigelse,« san heller ilke maa glemmes eller overses, og det har, naar alt kom mer til alt, sei-sie Plads, thi det ei ikle as, der feist spart Gud men det er Gad, der i Aabenbaringen sarst seger os. Dei er endvidereGud, der igennem Aabenbarinaen kalder, lamler. oplyser, bei-arm ltyrer aa retleder den hele Kristenhed paa Farben. og opholder den ved Jesus W i den eneste rat-»Tro. Ren der er uendella mange, baade i aa udensot den grundtvigianske Leit der tunde have aodt as at satte slg ordentlis ind Mut Fortlakins iat sige, at det er bedragekisk mer end alle Ting, hvo tan kende det? Men nu kommer vi tilbage til Tansk og Eitng i Amerika, og til voke Kirkeiomfimds Arbejde. Man havde besyndt at oprette Bornestoi ler i Mentghedetne trint omtring, men i Siedet for at gare positiv Undervisning i Kristendom til sin Hovedopgave, saa gav man dansl »Sprog og Danikhed første Plads, iog derfor mistede man baade Sto Ylen og Tanskheden Men det set nd til, at man i Siedet for at blive kloa af Stade vil til at gentage Juki-get ikke blot ved Højstolem hoor man jo siadig har gjort det men endog ved selbe Preesteskolen zi Des Moines. Jea tror nu, at en Staas haltende Fremgang kan nol paa den Maade finde Sted, saa llcenge Jndoandringsstrsmmen fra grundtvigike Kredie i Danmakt er Fitækk nok til at holde saadant noget Fgaaende men heller ikke ret meget Tlasngere Det vil for ellet siden kom Ime dertil, at man mister Stolen kog saa gaar Danskheden sig en Tut lmed. Men der er ogfaa en anden Hi storie, som foregaar i vor nmiddels hare Nmrhed. J flere baade tyer og norfle Samfund hat mange givet positiv Undervisnina i Kriftendomi men første Plads, og derfor hat man bevaret Stolen, Lutherdommen aa Norikheden eller Tystheden Og alt dette hat man naaet paa en saadan Maade, at man ikke blev et fremmed Falk i et fremmed Land sont stod uden nogen rigtia For-staa else af det Land, hvori man bot-. Man hat aiort det saaledes, at man itke blot beoarede gammel Kraft, men man producerede nn Kraft, som blev en positiv og vcerdifuld Tilssrs iel til dette Land-, hoori man danne de siq sit Hjem Men iaa hat jea antydet den Vei, iom im trot, der er den eneste rette for oc- at flaa ind paa. Ja, vi er i Grunden allerede inde paa den. Finn bnrde oi stedse tage mere haandfast paa en og anden Ting, og oi bnrde tiltage i Kraft Vi, den for. Kirke, er jo et danst l. Samfund i Ame rika, og Vi har, om end en kort saa dog ikke desto mindre en virtelig Historie-· Og denne Historie har baaret og bcerer stemdeles Beista nelien i sit Stød for Tusinder baade af Jndoandrete og Jndfsdte oa dis se gaar hver Sendag og til andre Tider Side om Side til Herrens Hins, hvor hans Ord ikke er forsvuns det, men hvor det lyder i sin gamle evangeliske Kraft til Sirt-les Frelse. Da dette findet Sted i over hun drede Kirker hoek eneste Sondag og Helligdaa Aaret igennem Og Or det lyder paa den danske Tungel — Ja. men saa er der alligevel en Del Engelft oed Siden af. —- Ja vist er der det, jeg prcediker ielv paa En gelit hvet Sendag eftek at have prcediket paa Daan, og jea under viser llngdommen paa Engelsl, hvov jeg ’kke tan faa den til at læke det danlte Spros. Men jeg undervifer iamtidig 30 a 40 Born i det danske Spkog Aar-et igennem, og jeg har, »baade ist og siden jeg blev Priest, lundervist Hundteder i dette Sprog. sMen noget lignende get manae om kitke alle Praester i den forenede d. Ie. l· Kirke i Amerika, som man fka sen vis Side vil give Udseende af at ocere form-berste mod det Danske. —- Men hvorfor saa itte helt lade det Engelste vcereL —- Hvorsor stut de oi det? Jeg anser det for en me get daatlig Taktik at bevake Spro ;get oaa den Maade, at vt taber lSjælene Hvis jeg kunde vinde en ISicel ved at bringe den Guds Ord Ii det Spros, ymi den sit hske IM, iaa vilde ieg gerne pktedike paa iTytiiih am jeq var iStand der-til Zog hvotsoe stulde jeg ncete Uvillie Vmod det engelfte Sprogf Jeg hat oed det Spec-a iom Medium mod taset veget, soin ieq tkte sot alt i Versen vade mitte. — Ja der hat videt-dinMde-atenmes var villig til at brtzge 4det enseliste Sprog,faa var der vkkfeFolL der blev meget mete danske i Sind, end de fsr hasvde verrei. Hvis dette er dig en Gnade, faa skal ieg isge at life den for dig; naat Hiertet gribeö af noget, san bliver man meget mere loekenem, end man ellers var, og san kan mangen en lcere at hsre paa en dansk Prædiken, faa at han faar noget ud of den. Men til Slut dette: Vi hat vor Nod i gamle Dnnmark, og den kan vi ikke faadan oprive med det femme uden at visne Det vilde ogsaa være uhiftorisk og urigtigt. Men nu hat mange af os i en Række as Aar skudt en Del Rødder i danskiameris kaan Jordbund, on dem bsr vi fe at fæste lidt dybere, hvis vi snsfker at Ieve og virke herovre Og hvis san nogle af dederne skulde lebe helt over i den amerikanske Jordbund, san tillader jeg mig at mene, at der er meget fund Noering at heute hos et Falk som det omerikanfke der gennem flere Hundrede Aar hat faaet et ftadigt Tilfkud af Frisched og Kraft fra Jordens dygtigste og mest fremragende Falk. Men jeg vil ikke siluges of nogen eller noget. Jeg vil have Lov til at fortsætte mit «eget personlige Liv, derved at Leg lZiege-r at bevare, hvad jeg findet ’Vcerd at bevare, og derved at feq 7 H l »so-s « »ou- Amt satte- Wap- To see- »Ist-ge cis-It Avoid dmdgeky in the kitchev in chaniag p(-u. heule- snd pun« is sembbing Rock-« cis-sing vom-! work, huh-tubs end keeping things denn throughout the hause. Old Dutch cleonset hu tevolatioaiæel hause work. Thi- vew, bsnch tu 't0uncl claim-et dot- the Iotk of s« oU-iuhjoned deinen pur los-them Oltl Dutch cleanser clcdnss scmbssscou rö and Polishes is the bitt-den« pas-try« cher both rooms. Nimm-, patlot and thkou boat the konse. It keeps ins dem and sparte-h ttom mild-paid and states w wood stock-, paart-wo- . doch Lob-, etc. The Zuse- sss Vlies-I- Wsy. Wet the Mitle, Ipriskle Old Durch Cis-met ou cloth or Wi- svci mb well, tin-e with cluu Iater Iad fipe dy. Äsoid ein-sc satt seid claim-. Wird this m cis-at- yoa cu thtougb you-I Wtk in III s time sud sitt IIIII Ih- Ist-os fotmeth setzan Uscs Moskau-s owii soc-IX « « x Ende Mosthausaksan E Ast-scat Garn-frass I I mm tu sus- hkss II sein-ist« swa W U- uss W sc II »Hu-s Wut « Aue-OT w Amt-) now Is- svssy city, Tot-a soll VII-II s- stack coims IMM cml M cIum W-«I m. ...,——m o Mvsfs