f!
de l Forsattereng tidligere Bog nedi
lagte Peinen-er — pao set enkelt
Evangelium, »dem-endet sig·« —
hedder det i Fortalen — «til dem,
der uden sagvidenskobelige Foruds
stetninger Insker at lcese det (det er:
Marias Evangelium) i Belysning
as Nntidens Forskning.« Samme
steds opl·yses, at Forfotteten hat
faaet en toaatig Understottelse of
Carlsbergsondet til Studier i old
kristelig Litteratur, altsaa som For
beredelse til Udgioelsen af! sin Bog.
»Bei celdste Eoongelium«, som
Fors. kalder sit Strift, burde efter
min Mening rettere kaldes: «Jesus
Kristus, Verdens Fressen og hans
Evangelium« for Professor Julius
Wellhousens Domstol —- referekei
as P. O. Hausen Robetg:« thi san
vilde Tittel og Jndhold soare bedre
til hinanden. Rigtignok unserer
Forfatteren i sine Kildeangivelser
en Mængde andre tyske Autoritetcr
end Wellhausen, saasom Harnock,
Holtzmanm Heitmüllet, Jülicher,
Wendling, Wrede, Wünsche, Spit
ter, Deissmanm Dalmann, Schiiter,
Gunlel o.s.o. o.s.v men Wellhausen
er Perlen blandt dem alle, »Nu
tidens navnkundigste Bibelsorsker.
Wellhausen« — siger Hausen (Si
de 203). Og det er ogsao af Bogen
kendelig noc, at Wellhausens be
kendte Metode: at afpasse den hel
"lige Historie efter den bekendte Evos
lutions Teori. her, føges bragt i
Anvendelse paa det nye Testamen
te, estek at den hor haaret saa rig og
mongsoldig Fragt for det gomle
Testamentes Vediotnmende» i hoert
Fald til en Tib. Nu ser det rigtigs
not ikke ud til, at den nyeste Forst
ning hat sloaet betcvnkelige Huller
i Teorien for det gomle Testamen
tes Bei-kommende san f. Eis. boade
Abtaham Jsak og Jakob sremstonr
som virkelige Personen det er der
sor paa Tide at sage sin Virksomhed
henlagt paa andre Feltetz og saa
mao da det Nne Testamente, særlig
Evangelierne, holde sor.
Hvorledes lyder da Dommen over
Jesus Kristus og Evangeliet, som
denne Diomstol har fældet2 Den kan
i al Korthed angives fanledes: Baa
de Jesus Kristus, hans underfulde
.Undfongelse, hans Tod sor Ver
dens Synd Opstandelse, Himmel
fakt, Messionitet og Guddom er
staht as Kirken og hat-tun Eksistens
i dens Love og Vevidsthed. Saa
ledes siget Wellhausens danske Re
setent.
Bilde man nu umge: as yvittet
Stof hat da Menigheden skabt dis
se Ting?
« Sau lyder Soaret omtrent som
fslgen Den virkelige«Jesus var en
ikke nætmere bestemt Størrelse, som
Muligvis var født i Nazareth, op
»ttaadte i Galilæa, book han sam
lede nogle, itke nærmere kendte Di
sciple om fig« fom af-«sine nærmes
ste ansaos for at være forkykt, som
flygtede fra Galilæa, fordi Hemdes
var efter hom, kam til Jerusalem,
hvor han blev paagteben, fordi han
viftnok stillede sig i Spitzer for et
Folkeoplsb i Templeh flygtede ud
as Jerusalem ved Nattetide, sticlede
sine Disciple paa Vogt, men blev
Wlet af Jodetne og endelig
Iokifestrt paa et ikke nærmere be
stemt Sied. Saaledes omtrent an
Tsrte Referent. Jesus var bange i
’·f-ethfemane og paa Koriet fortvivs
ide han. Don gav sig itke felv ud
r at vcete Messias, kunde hveks
1 gtre Unbere, forudfe eller for
7ige negat. Tale kunde han, men
1d man dar fra hom, de fau
Hte »Ich-ord« er det ikke let at
Mlle frc den feneke Tildigtning.
Jst-n hvotledes er da den Jesus
om di Im latet om i det nyc Te
«ammte, M M?
W W: Ved Hjcklp af
Wis- Hist Messiasfoks
HW Msnpendelfe andsagn
W M Wenn og til Zot
1 sr M II Menge Jsdet, son
i US II — Disciple paa Klin
g.s« M It endelig sinds dei
qwks II M Ismene DER-d ow.
e- but-m yumde Max-»O
diqmlnj Form hat vi l
UW Mai-Ink- er M
set-Ists II M bot- kedc gem
su w Wi- i Ren Its-den«
M soc Zins lade-tust
W sicut-Mk Im dsn fu«
NR spldcsi i sin Nod-Mk
Usu — Wtea o- W II
I — I Wo: IMMM M
Hm. — Inang soc dass
I
I
I
Leerekes Vedkoinniende et det sket"
i Ryberg Oansens Bog.
J det saakqldte Markusevangeli
um hat vi imidlektid Messiasdigts
ningen i Begyndelsesftudiet.
Markus ladet saaledes Jesus bli
ve salvet i Dauben, sorMessias skuls
de salves Men han kender endnu
ikke »Mytherne om den overnaturi
lige Avling hos Matthceus og Lu
kas« (Side 7)· »Der er i Markus
evangeliet ikke Spor as disse Le«
gender« —- hedder det senere (Side
39) Senere bliver Legenden igen
til en Mythe (Side 64). «
At Jesu Fortlarelse sinder Sied
paa ei Bier hat sin Grund i, at
»Gudekne tænkes boende paa Vierg
toppene. J den jødiske Mythologi
aabenbarer the sig paa Sinaj«
(Side 101)»C1iasmythen sindes
i den tanoniike Skrift, den tiisvasI
rende Mythe oni Moses i et apokas
lyptisk jsdisk Skrist »Mose Him
I.melsart« (Side105). »Legenden om
den tolvaarige Jesus i Templet«i
. (Side 148).
Fra først as benægtede Jesus-, at
han nedstainmede sra Dao (Vevis
Markus 12, 37 siger Rye erg Han
sen). Men »man kunde i Længden
Iikke nndvære alle de messianske
Spaadonnne, der knytter iig til den
ne Forudscktning. Forestillingen af
sodte esterhnnnden forskellige Stam
tavler og Legenderne otn hans Fed
sel i Davidstaden Vethlehem« (Si·
de 164) Jesus spisie ikke Paaskes
maaltidet, sør han dode Nes, »Den
isromme Digtning og de kultiske
I«.Seninn bar overait grebet stærki
Eint-A (Side 180 s
lNeidmerordene
Jesus bar sorrnodentlig ikke ind
stisiet den hellige Nadvere; thi om
hedder det: «Soin
adskillige andre Ord i Evangeiierne
Pforndscisiter disse Vendinger altiaa
i
I
I
I
I
I
I
I
I
Jesn Død, ja endog en besiemt Tyds
ning as denne som Ofserdød Es-.
ter vore Vegreber er de da ntcenkes
lige i Jesu egen Mund« (S ide
190) I
«De. natlige Forhør i Synedriet·
er da sormodentiig en Konstruktion
as den krisielige Fantasi« (:2.04).i
»Den Legende, som Markus paa en
noget srvatsom og fainlende Maade
indssrer, yngler mere on mete. Den;
imsdekom en stærk Trang i Wenig-;
beden. Esterhaanden trwnges de
Ignlilæiske Kristnsvisioner tiibage
sor de jerusalemske Opsiandelsesles
gender«. (Side 223). I
,,At Apostelkredsen ester Jesu
Korsfæstelse har ment at se ham i
himmelsc Lysglans, er en siendss
gerning, — ja, den Kendsgerning,
hoorpaa den kristne Menighed over
hovedei er bygget op.« isSide 105).E
— Der er saa alligevel Mulighedi
sor, at de tog sejl i denne Mening,I
og at altsaa den krisine Menighed er«
bygget paa en Fejltagelsei Jesu·
Fokudsigelser er noget, MenighedenI
senere hat tagt ham i Munden .
,,Og at lade ham selv fortynde
dettex (det er: om Guds Riges
Komme, hans Dsd og Opstandelse)
er naturligviö en naiv Anakronigs
me « (Side 11). Saaledeö iigerI
nemlig den store Wellhauseni —»
Og saaledes slere Steder«)DeJesus’
tillagie Undere er dannet efter de
qummeltestamentlige Spaadomme
Hans Vandrinq paa Sten, hans
Fortlarelse og Peter-s Bekendeise er
Opsiandeiseivisioney der er tagt til
’bage i Jesu Jordeliv. —- Saalangt
Tom Bogens Jndhold.
Vi hat nu hart om Dommen.
Deus Udfald er altsaa denne, at oi
Jfanr Lov indtil videre at beholde
baade Jesus og Evangelium Well
hausen og Referenter hat bare vit
ilet belaste os om, hvorledes disse
IStsrrelser er bleven til, og hvad de
irr i dem ielv. Vi faar jo faa væls
»He mellem Apostlenes Bidnesbykd
iom Jesus, baut Liv, Dsd og Op
Iftandelse og Frelse ved Trocn paa
hom, —- og san det Vidnesbykd fra
tyfke Mathem-e og Studerekamkr.
fom nu flyver nd over Herden —
og iaa pktvr. hvslket of dem der
stemmer bebst med Livet oq Arte«
liqbeden oq hvilket as dem vi tsk
·) Saul-des f. Sti. side lssk
.Vet er en matt-Selig sanfte-umne
atladeWMeomdentha
»Mit-i Wes over den del
« set-den« — Uck aqat man W
knn at »Wennle er Min
ssms o- MW Aktie- M ei Ov
",flsudellt.« —
leve og de paa, for det er not der
tilfat Evangeliet er oö givet. —
d O .
Rybergssansens Bog er meget
interessant for den, som Infter Be
fked om, hvorledes den saakaldte
moderne Bevidsthed tænker og taler
om de hsjeste og helligste Ting.
Den er dygtig itrgvet fmukt nd
«styret og itke dyr. Den vil kunne
faaes gennem enhver skandinavisk
Voghandel her i Landet.
Blair, 26.»Anguft 1910.
P. S. Vig.
--
Danville, N. Dak.
28. Aug. 191().
Vi er mange her i Danville, fom
føler Trang til at sige ,,Danfteren«
Tak for den Dygtighed, som den i al
Stilfærdighed har vokfet sig op til i
de senere Aar, Skridt for Stridt,
og hoorved den virkelig er bleoen i
Stand til at lese den ret vanftelige
Opgave: at være et g o dt Efterrets
ningsi og Nyhedsblad paa absolut
kristelig Grund. Tat ogsaa for den
frie Diskussion i »Danfkeren«s
Spalter; men Tat endnu mere for
den aandelige Ligevcegt, hvormed
«Dsk.« i fornødent Fald plejer at
»forsone de tamplystne Kræftek i
famstemtnig Trang«. Dette gør —
det ene med det andet —- at vi faar
Agtelse for og Tillid til »Danfte
ren« , og, soin betendt, er, mennes
stelig «talt, Agtelfen Kærlighedens
Fader og Tilliden dens Moder. Med
andre Ord: Vi elskek »Danfkeren«,
som den er, og sont den tommer til
os to Gange om Ugen. Vi ønsker den
slet itke i nogen Henfeende reformes
ret, allermindit, »paa Hoved ogLems
mer«, men vi ønfker den en saadan
Guds Velsignelse, at den i Fremtis
den maa faa Lov til i Fred og Stil
hed at bruge sine dygtige Krcefter til
at gaa Bud til vort adspredte Falk
paa sann-ne Maade som hidtil, og vi
vilde hellere end gerne vcere med til
at flaffe den nogle af de omtalte
fem hundrede ny Almnnenter, der
som Forholdet heroppe itke var det
te, at hver eneste Landsmand allere
de er Abonnent i Forvejen
Angaaende as sclv heroppe kan vi
ineddele, at Gnd har velsignet os
rigt baade i materiel og aandelig
Henseende Medens ,,Nordvesten«
som Helhed ja ellers har en usaeds
vanliq fattig Heft i Aar, belgede
Agren her i Settlementet med den
finefte Sæd Tesvoerre blev nogle
kcere Venner paa Sydfiden ramte
af en Hagelstorm ved Hvedehøftens
Begyndelse. For enkelte af disse,
fom ikte«havde assureret, er det et
meget føleligt Tab, da de miftede
hele Gesten, baade Kærne og Strau;
men Gud, som har ladet vokse not
til os alle, vil sikkert ogfaa lade
Guds Berns Offervillighed vokse iaa
meget, at den her bliver ftærk not
til at bcere over Tabet, hvis dette
ftulde vise iig for tungt for den en
telte at bære alene.
J denne Forbindelse maa det væs
re mig tilladt at sige: De flefte afz
oö har nu boet her i 4IA Aar, vg;
indtil Dato kan vi sige med Sand-»
hed: Det er i materiel Henfeende’
godt at bo i Danville Vi vilde fsle
et tungt Anfvar, om vi fmykkede paa
Fokholdene og ssgte at drage Lands
mænd herop med Løfter om ,,Guld
og grenne Stove«. Men J behsvet
itte at viere bange for at komme
hetop. Mai-lerne betaler den flittige
Farmens Sved meget rigeligt, og
Jordejendommene stiger jævnt og
iundt i Pærdi for hvert Aar. For
Tiden er der itke saa faa sine Aren
ler paa 160 Acres eller derunder til
Sala. Unge Karle og Piger. som
endnu feler Trong til at lette Vin
aerne og flyve ud over Landet, toa
disfe ,,Claims« for iem Aar siden
og vil nu steige for ca. 82,000 —
lidt over eller lidt under — pe. 160
Arres. Vi tnlket meaet og bedek
Gud am, at troende Landsmann
dygtige, flittige oa iolide, maa ttbe
diese fine Forme, ist fremmede Na
tioner ellet trifteliqt ligegyldige
clementer af voet danfke Fall tren
ger ssa ind iblandt ot. Den derive
nagen. fom letter M, kommu- der
ap for at sehe, vil vt take tmod bam
»Ist-d Muth so die-the dcm M
HRette efter dedfte km es Leiliqs
shd
Neu tlle bist i W sen
Ieendeeedetsedtatdoidapwillr.
sGudöfOrd paa Ssndagene og vedn
særlige , større Msder vidner her
om, men meget mere den Aand, der
gaar som Understrømmen gennem
det daglige Liv heroppe, gennem
Arbejde og Hvi1e, gennem Medgang
og Modgang, gennem sGlæde og
Sorg, vidner om, at mangen Mand
og Kvinde i Danville kan synge gen
nem Smil og Glædestaarer med
Brorfon: »Den yndigsie Rose er fun
den«.
Kom og bo iblandt os. J alvors
lige, sunde, besindige og flittige
Brddre i den Herre «Kristus, J, som
hat eders lHjerter sikkert forvarede
i Himlem mens eders Hcender er
flittige paa Jorden. Synden slaar
os jo Saat alle Vegne, ogsaa i Dan
ville, og doq —- af Guds -Naade, til
Guds Ære —- her er godt at være'.
D. 11. og 12. September bliver her
Hostfest og ftørre Fællesmøde med
de to andre Menigheder, som be
tjenes af Pastor Kjøller. Paftor E·
Andersen, Fremont, Nebr» hvis For
celdre bor her i Settlementet, hat
givet Løfte om at komme til denne
Fest, og Pastor «Gertsen, som snart
forladcr Nord Dakota for at optage
Guds Niges Arbejde i Council
Bluffs, oentes ogsaa at komme til
Stede Vi beder Gud om at velfigne
ogsaa dette Møde.
Hør os, vor Judex-, du som er i1
Himlem
Troner i Herlighed over Stjcernes
vrimlen.
J Jesu Navn for Dig vokt Knæ vi
wie
Gud i dct høje.
Helligt dit Navn fra Enighed hat
været,
Herligt det vord e, lovet, priset,
æret.
Hjcelp os at leve og dit Ord at lære
Dit Navn til Æke.
Komme dit Rige med Retfærdigs
beden,
Freden og Glæden, Livet, Selig
heben.
Udsend din Aand! Da fkabes der of
Øde
Liv i det døde.
Ske faa din Villie, som den sker i
Himlem
Sau og paa Jorden, midt i Vorne
vrimlen.
Hjælp os af ganske Hierte at for
sage
Synd alle Dage.
Giv os vort daglige Brsd i Dag af
Naade;
Sign vore Amster, over dem du
made.
Takkende tager vi af dine Hænder.
Hvad du os sendet.
Faden-, forlad, forlad vor Skyld og
Btsde,
Som vi forlade levende og dsde.
For Jesu Krifti Kors oq Blod og
Bunde-:
Gar dette Underl
Fader iHimlem vi et Stsiv og Aste;
Satan og Synden vil os let for
raste.
Mod Arvefjenden og mod thets
Same
Du os bevorel
Fri fra det onde dine Bsrn hernede.
Tag os ved Gesundem lud din Aand
os lede.
Og naar vor Prsvestund paa Jord
er omme,
Heut dine frommes
Thi dit er Riget, Kraftem Herligs
heben
Ned gennem Tidem ind i Evigheden.
Amen med Tat og Lov oq Pris oq
Ære
Evigt dig met -
—e.
Saxeville, Wis.
Til »Danfkeren«.
Dei er lcenge, siden jeq bar set nosj
get i »Musik«-M hersta. Det hat
vwret ttrt her i Sommer san vel
fom andre Stedek. Vi fis en god
Negn i Mandags Nat. Dei regnede
hece Ratten og blsdte qodt neb. Dei
var meqet qodt for Kartosiernr.
M hat haft Religion-floh her i
Sommer. Student I. Wien hat
vwret vor Stettin-ten J Indan
den 28. Ins» havde vs Statut-mi
feft for Ckplm R ist-dies i Mkkeu
am Imidlam til Wins of
stetem-. Das cMiddagen hade
’vi OMWE mir-. Im
hnffssks sein« st lllle IN sei
ftp M. VI M m Ists
Madkurve med og spiste der i Gro
ven. Kl. 2 samledes vi alle, og Stud·
Hansen tillige med vor Præsi, Pa
stor E. M. Nielsen, talte til VII-ne
ne. De unge sang nogle Sange, og
Hans Jensen fra Poy Sippe, fom
er blind, spillede for os paa Violin.
Vi har været-g·lade ved at haveStud.
daner iblmidt os. Naar Past. Niels
sen hat været fraværende, san hat
lHaner ptædiket her om Søndagen.
Han bar sikkert ogsaa gjort meget
godt for de unge, medens han har
været her, for hvilket vi er meget
doknemmelige. Hausen er nu rejft
til N. Dak.
Willie Verismus-few en af de unge
herfra, er rejft til S. Dak» Carl
Johnson har købt en Form i Saxess
ville, 72 Mils Vej fra vor Kirke.
Dei er vi Rade «ved. De har før hørt
til vor Menighed, saa reiste de til
Poy Sippi og var der nogle Aar.
Sidste Foraar folgte han sin Form
der og rejste til Nebraska i Befän
nu er de altfaa kommen tilbage til
Saxeville. Sau vil jeg slutte for
denne Gang. Kærlig Hiler til alle
Vladets Læsere.
Korr.
Bekendtgstclser.
Missionsmside
afholdes, vil Gud, i Verona 9——11
September, og i Cordova 16— 18.
September
Alle veltomnel
Chr. Veterfen
Missionsmøde
afholdcs, om Gud Lil, i Oyens,
Ja., fra 9. til 11. September-, your-«
til herved venligst indbydes.
, P. Rasmussem
Mgh’s Præst.
Nebraska Kett-M Aarsmjdr.
Nebraska Krebs afholder, om
Gud vil, sit Aarsmøde i Rufkin, i
Dagene fra 13.—16. Oktober 1910.
Følgende Emner vil blive forhands
let:
1. Den hellige Nadvere.
2. De Helliges Samfund.
Z. Sandagsfkolens Betydning for
den opvoksende Slægt
Alle Krediens Præfter bedes give
Mede.
Alle Menigheder i Kredien bedesi
sende Delegater.
Mødet begynder med Hsjmesfe-«
gudstjenefte Torsdag Aften d. 13.l
Okt. m. s· l
Pan Nebr. Krebs Vegne !
Lars Jensen, Sek. I
.
)
Bethania Menighed ved Ruskin,
Nebr» indbyder herved Bennersfrw
noer og fjern til at samleö med oöj
til Msde de ncevnte Dage. Meld»
eders Komme til en af undertegnede
seneft 6te Oktober.
Pan Bethania Menigheds Beque,
Peter H. Peterfen, Form.
Sarg Jenseu,'Pkk-st.
Mission-wider
holdes, vll Gud, i vor Frelseri Me
nigheden i Staplehukst, Nebr»
Lsrdag Eftermiddag den 10. og
Stndag den Il. Sept
Meniqheden indbyder venligft til
dette Msdr. Tilrejsende hedes om
at melde sig til undettegnede lidt
ftk Mtdet
Jvar Max-ins Hausen.
Stuplehurft, Rest.
Iowa Kred
asfholdeh om Gud vil, sit Aaksmsde
i Ebenezer Menighed ved Audubon,
Jam, fra lö. til Is. Sept.
Alle Kredsens Menigheder bedeö
sende Delegater.
Præstemøde Torsdag Aften d. lö.
Aabningsgudstjeneste FredagFors
middag den 16. Kl. 101,-2.
Sinnen
Medfens Emne —- Luk. Kap. 2,
34.
Menighedens Emne —- 1. Kor.
Kap. Z, 16.
« Forslaget fta Menigheden i Nek
nah, Wis» ongaaende SamW
Sturms-de
H. N i e lfe n,
Kaufmaan
Ebenezer Menighed inddyder het
ved Samfuudsvenner til nennt-put
Mund-.
Ille er hinteliq voll-nimm
Jndmeldelltt til Its-L man vo
ke Ists i Haud- fenslte ts. MI
1910.’
Is- Neniqdedeus seku- I
c. s. cdtlitluiut
Mission-insb
afholbes — om Gub vil — i Rol
fe, Iowa, i Dagene fra so. Sept.
til 2. Okt.
En kærlig anbybelse til alle.
Paa Menighebens Beque,
Frits Anberfen,
Mah.s Priest.
Aar-insbe.
Wisconsin Krebs af Den forenes
be banske Kirke afholber — vibGub
— sit 6te belegerebe Aarsmtbe i
St. Maria Kitte, Kenoshm Wis» i
Dagene fra ben 22.—25. Septbr.
Krebsmobet aabnes med Gabs
tjeneste Torsbag Aften Kl. 7,30
Krebsens Priester maa enbelig
give Mode og Krebsens Menigheber
bedes paa det inbstænoigste om at
senbe Delegater.
Paa Krebsens Vegne,
N. J. Bing.
St. Marie Menigheb inbbybei
herveb venligst faa mange fom in
fke at beltage i Krebsmobet De be
bes inbmelde Esig i god Tib til un
bertegnebe.
Paa Menighebens Beque,
A. S. Nielfen,
410 Granb Aue» Kenofha, Wis.
Kreissmsdr.
Om Gub vil, holder Jllinoii
Krebs sit belegerede Krebsmobe i
Emaus Kirke, McNabb, Jll., fra
15be til 18be September
Aabningsgubstjencste Torsbag b.
15., Efterm. Kl. L.
Forhanblingsemnek:
I. Alle Herrens Ord, »Kom
i Hul«
lI. Retfærbiggørelsen
Ill. Hvorlebes .fkulle vi bebst be
vare vore unge i og for Me
nigheben. .
Menigheber bebes at erinbre be
res Ret og Pligt at ienbe Delegatet
til Msbet
L. Peberfen,
Krebsformanb
Emaus b. ev.-luth. Menigheb,
McNabb, Jll» inbbyber herved Jl
linoiö Krebs af ben fore. Kirke til
at holbe sit ovennævnte belegerebe
Eiteraarsmsbe i bens Mibte· Bitt
hiertelig velkommeni
Tilrejfenbe bebes inbmelbe fis
til unbertegnebe inben to. Sept.
Fra Chiran tages Rock Island
Banen Kl. 7 Morgen til Marquets
te. Derfra meb Sporvogn til co
we og vibere berfra meb Toget til
MeNabä Sybfra tage- Toget over
Jll· Central saa man er i Lostant
Kl. 7,46 Morgen. Tog berfra straks
til McNabL
Pan MghQ Beque
A R a öm u Hier
ngdomdmtde
afholdcs — om Gud vil —- i Me
nigheden ved Callender, Iowa, des
7. til 9. Oktober. Baade« unge oq
gamle indbydes paa det venligite
til at væte med oö i de Dage. Til
rejfende bedes melde detes Komme
til Mr. William Haufen, Callenden
zJowa —- Route l. De, fom kommst
jmed »T. G. Pf Bauen, afljentes l
i«Sometö«, og de, fom kommet met
I»M. 83 St. L.« Bauen, afhentes i
Callendet.
Paa de unge og Mgh. Vegwe
Fritz Anderfen
Parific KredM Nessus-da
Pacific Krebs af Den formcde
danske ev.-lut·herfle Kirke afholdet
I— vi1 Gud —- sit Aaksmsde i ve
Jthesda Menighed, Eugene, Ore.—
Past. P. P· Thorebys Kalb — i
Dagene fra 23.—26. Sept.
LEmncr til Forhandlinq:
Kredfens:1,Joh.3,16 oq Il.
.,Vel«fignelfen i at qrbejde i
Fællesstab i Herrens Lin
ganrd."
Menighedens: »Wer di
Omvendeliens mdiqe Fass
ter« Matth. Z, s·
Kpm Jupiter-. Wenigstens-JO
tek og manqe bei-sende. M II
velsigne Msdet
il. O. Jenseit. W.
BeheidaMeniqhed W Us
ved hin-tells til Wet- M
tutququ World-Ists
detteqam lmädt Initi- iudsu i.
15 Seht
Im III-W Ists
p. I. tin-ds.
Wiss-IV
l
