upanskerewn
I ngttlg Ryhedss oh Dplyss
klug-blat- for det dank Fell
i U m e r i ! a ,
Isslsei us
VANISH LFTU· PUBL. HOCSL
Init, Rest.
«Mnen« udgaat bvet Titel-as og Indus
Pris pf. Aufgang.
se Hosen-de Stute-U .50. wand-i um«
Vlsdet vetsles i For-sind
Mlluz Vergäng, Idresfefotandriag vg«
siedet Ungasende Blavet obtesieresz !
H
DANISH LUTH. PUBL. AOUSE,
Blait, Uebr.
,
Iedaltsn A. M. Unbeden
IIe Bldkag til »Donsteten«s Jndholb:
Ihondliuger. Komipondancet og Unme
I ruht-et In, del-es obteslerett
A. M. Aal-eisen, Blum Nebr.
Ema-ed at Blsjk Postottlce as second
Its-s matten
Atlnktlslng Rates made known upon
Milcstioth
I Illfclbe as Utegelmesssgbebet veo
Wegeler bedes man kluge til del stedlige
WILL Skulde det jkke hjælpe, bedes
M heuvende sig til ,,Tcnfkeren«i
stumm
Wust Lclerne dem-endet sig til Felt, der
MeterlBladet,ent-n vo( at kpbe hoc dem
Ohrfot at lau Dplysning om det avertetede,
W De oltiv omtole, at Te iaa Zwangse
Itutet i dette Blut-. Det sil være til gen
Ists Nym.
—
Retsfsrelse for Jury er bleven en
næften fortvivlet Ting. Menedsfors
brydelse belemrer den med saadan
Uforskammethed, at der maa raabes
Hold. J næsten enhver Procedure,
eivil eller kriminel, hører vi om, at
enkelte Mennefker hat fværget paa
en Løgn (Ohio Stute Journal).
En hel Flok Mennesker her fra
Plain deriblandt ikke faa Dunste,
var i Fredags nede i Omaha at hste
Ekspræsident Roosevelt. ,,Tanske-j
ren«s Redaktør blev ved Jldebefinsi
dende forhindret i at væte med. Men
for saa alligeoel at faa frier Med
delelser dekfra, anmodede oi Prof.
Lang orn at fcrtælle, og det har han
gjokt ret interessant Hans Medde
Ielser findes paa første Side.
J Verden, men ikke af Verden«.
En kristen Kinefer fagde i en Tale
ved en Dis Anledning: .,Skibet maa
væte i Vandet, ikke Vandet i Sti
betc Saaledes maa en Ktiften være
i Vetden, men Bekden maa ikke svcete
i hanc«. Hvor megen Visdom inde
holder ikke disse Ordl Tcenk over
dem, læg dem paa Vierte Er du i
Herden og Verden i dig? Eller er
du i.Verden, men lever i Kristus,
pg Guds Aand bor i Dig? »Luth.«
J sidft modtagne Nr. af »Am-s
oq Sterne« striver Past. R. R.
Hestetgaard on( den nye danske Kir
keministet Jakob Appel: ,,Det er en
mfkelig Opgave, han gaar ind til.
Gans Forgængere hat taget sig
bannt af Skolens Affekt-er og for
ftmi de kirkelige Segel-. Bi staat
soran en Krise. Nu kan der ikke ven
U længete En Præstevalglov og
en Ptæstelsnningslov er lige ntds
baldige hvis Administtationen ille
W Ist-e fast. De to nævnte Love
san W haledes, at man alliges
del ktter fast. Gid Lykten maa staq
Iwel bi. «
Orn den religisse Tilstand i
Frankrig skriver Tr. Leonard
ifjlge ,,Luth.« saaledest »Man spor
ser om Frankrig er en kristen Na
tion. Jeg fvater baade ja og nej —
men med Eftertryk vaa nei. Den
tomekske Kirke hat vistnot gjort meJ
set for Frankrig. Den hat givet det
en Eivilifatiom som langt ovekgaar
Dedenstabet Men den hat ikke kun
nct give Folk et virkeligt Ideal et
let indqive dem Bevidsthed om per
L»E
Et Bessg paa Ehen-Ezer. (
Vetydningen af Navnet EbensEzek
kender rimeligvis de fleste af vare
Læiere J ssrste Samuelsbog (7,
Ist-Z) lceser vi am, at Proseten Sa
muel oprejste en Sten melletn Mispa
og Sen til Minde orn en Sein sorn
Herren havde givet Israel over Fi
listerne, og denne Sten taldte han
Eben-Essen Hjcelpesten eller Herrens
Hjcelix
Hvilket skønt og betegnende Navn
paa en Anstalt sotn Sanitoriet i
Brush. Ønsket med denne Anstalt
er jo dag, at der igennem den skal
bringes Herrens Hjælp til lidende
Mennesker.
Men det er ikte alene Navnet, der
tiltaler en. Hele Anlægget og Pyg
ningstornpletset er tiltalende.
Ten 27. og 28. August var der
Aarssest og Bestyrelsesrnøde paa
Sanatoriet, og ved den Anledning
sit Daniterens Redakteur m. fl. Les
lighed til at se iig om dernde.
Helft vilde vi give vore Læsere en
Anledning til at se, som vi saa, med
egne sZZjne; men da vi itte kan dette,
vil vi gøre det næstbedste —- sor
tælle am, hvad vi fau.
Ter har rel sør voeret givet of
fentlig Skildring af Anstalten, men
dels glernmes det lceste, og de for
Jskellige ser og sartæller forstelkigt
; Naar man kører fra Brush ud til
JEbensEzen ca. en Mil Vest for
IByem kommer man sørst til Be
thesda, fom er Anstalten-Z Ho
vedbygning.
Det er en anselig Bygning vaa
to Stokvcerk soruden stælderetagem
opsørt af rede Mursten.
J Stueetagen er der Medicinstue,
Kapel og Tagligstue i Vestsiden;
Kontor vg Spisestue i Østsidem og
saa leder en Gang midt igennem
Bygningen til Salværelset tvers
over Sydenden.
J anden Etage er der 4 Patient
værelser, 1 Sesterværelse og l Ba
devcerelse. Tvers over Endenden er
her aaben Veranda
J Kælderetagen er der Ketten
Pigetammer, Klassevasrelse »Zur
note-Normi« og et Pakteværelie
Ten næste Bygniiig, Di karnnier
til, er Valborgsminde et
Telthus, Tom er stæntet Anstalten ai
en as denS "Venner.
Tette Hus er indrettet 5aalede-:
at to Sider i hoert as dets t; Vas
relser væientlig udaørkiz ai Teltlærs
red. Te andre to Eidrr er faste.
Tisse Værelser er beregnet paa
kvindelige Patienten Hvert as dein
er sorfynet med elektriit Lys og
Alarmklotte, saa Patienten ira sit
Leje tan talde paa Sein-ten i Herred
bygningen
Her er ogsaa Badeværelie, og
Bygningen er sorsynet med »Vat
er HeatC
Saa kommer vi til Teltene
As dem er der 10, 8 for Patienter.
J disse er Gulvet af Bredder, lige
saa Væggene op til Venduerne, Re
sten as Teltlærered Te fleste er nu
tcekket med Tagspaan.
Hvert Telt er sorsynet med Sena
Kakelovm Bord, Stol og andet nsds
vendigt MQlernent
J Forbindelse med Teltene maa
nævnes Solsalen, en Bygning,
svrn er aaben imod Syd og sarsy
net med en Stags Liggestole, saa
Patientekne her tan ligge og bade
iig i Solen.
Længere inde i Anlcegaet kommer
vi til Nazareth, nu en ret an
felig tosegagets »Fratne«bygning.
Her bar Anstalt-us Farstander
og Husmpder, Past. Madien og Du
strn, Bude-end almtndelige Patien
ter oa gamle«Folk.
De ftr nannte Bygninger og
W
skellige Træfokter og Blomster i «
stor Variation, Gange, Ast-ever
chesplæner og en Dam med
Springvand. »
Anstalten hat nemlig fotnden Je
rigatiou sit eget Bandværl, lom dri
ves væsentlig ved en Galolimnotor
— ved Mille, naat der et Bind;
not. i
Endnu et Par Vemærkninger.z
Naar man betragter Anlægaet, skmgsi
ner man, at næpve nagen uden en
uddannet Gartner kunde have und
fanget og udfsrt Platten
Og naar det hele tages i Be
tragtning baade ude og inde, saaz
faar man en Foreftilling om, at »den-i
synet til moderne Krav og streng
Økonomi har gaaet Haand i Haar-d.
over-alt
Der var en fvenst Sester fra Dia-,
konissehjemmet i Omaha i Des-g paa;
Eben-Eze: i de Dage. Hun havde en.
bryltfyg Bruder der.
Hun fortalte os, at hun haades
vætet paa flere Sanatotier baade i;
Denver og ellers i Colorado. Men«
hun lyntes bedre om Eben-Esset end
noget af de andre, dun haode be
spat.
Eben-Eier des-ges ogfaa mellein
Aar og Tag af baade danske, spen
ske, norfte og ameritanfle Patien
ter, færlig da brnftfnge
Aarsderetning og Forhandlinger
ved Bestykelsesmødet skal vi ikte be
fatte os med. Tet ladet vi Sekte-«
tasten om.
Orn Esndagen var der Fest paa.
Eben-EIN !
Menigheden ved Brufh med dens«
Præst var indbudt. Mødet doldtes
i sthyttem
Ved Formiddagsmødet talte Red
skkiveren over Dagens Evangelium
— de ti fpedalsle, af hville tun den
ene, Samakimnen, vendte tilbage
at give Gud Æren Past. L. Jen
fen, Rufkim talte ved samme Msde
til Bornene om at bevare Guds.
Ord i Hiertet s
Om Eftermiddagen var der at
ter offentligt Møde i Løohyttemi
bvor Past. NLÄ Jensen og got-m mden,s
Pakt G NChtistianlen talte.
Humanden sluttede sin Tale med
in Lvsordring til at lndtage til Jus
bilcrmnsfundet, hoorpaa der blev
lendt en Subflriptionsbog ud i For-:
samlingen .
l
l
!
i
o
l
l
Tet blev os fortalt, hvor meget
der var tegnet men da vi ikke neds
ffrev det, fan vi ikke meddele det
neiaatigtx men det git i dvert Fald«
over Forventning. Tet fokekommer
os, at Summen var omkringk
Sis;««()s), og man venter, den vil
Vokfe betndelig.
Mandag Akten var der Msde ude
i Kisten. Kott fsr Alten hat-de det
ftormet og regnet en Del, saa For-?
samlingen ikke blev stot. Her talte
Nedftriveken vg Formanden.
Nwite Dag skulde der viere Mtde
inde i Byen Brush. hvor Past. L
Jenskn nun-e ist«-, wen vi matt-«
teile Ratten forud, faa vi intet lan!
meddele fra dette Mtidek1
Det hat overhoFedet flet ikke vie-; (
ret vor Tante at tefekere fta de.
offentlige Feftmsdet —- kun at for-H
tælle om Sanatoriet og laa i Kart
hed omtale Msderne f
Kcert var det at iagttagr. at dani
de BarmhiertigheWtklomheden vg;
Menigheden dekude vokler
Range gamle Bennev og Betendtei
mjdtevtderude, fomdetvarosen
»Im-jen- at hin- wa. i
Det er alttd laa fett at le, atl
bandegamleognnahlmmanhae
kendt for manse Ilat siden staates-»
t Indi Hut da m Cuds qus
III-the
Jst M- M et list til swsd
In at M deckt W, hat
W III-d de list-. i
SIM M W M sen-.
gerne der-de i
legeblink.
Leser, set dis; for enganq at htt
opmckkkfomt eftet, thd det et, der
dann-r Emnet for Somme, Bittqu
beder es Mdninqer. naqk du fei-l
st Flok ung- Nænd inmlet m Ga
deu, pas Irdijdspladsem ved Tat-E
Mich-eh ste. —- oq hvis du lett-»
bot sont for nur-M Ums-ed oqz
fiel-III UMiobed. It its euren-;
W
—- Enten maa flige Emnek viere etc-Jl
solut nedvendige for unge Nenne
skets Lykke, eller ogsaa staat Ung
dommens Moral stagei iaadan i det
store Hele, thi Undtagelierne er for
holdsvis san og lanqt imelleni) paa
det laveste LavnmaL f
Kan vi gtre noget til Bedring as
den Sag? Gut vi nagt-? Thi ai vi
med Væcmnelfe vendet os bori fta
dem og lukker os inde i vore egne
bedrøvede Tankek, dei er ikke
n o f. J hoett af disse unge Temp
ler bot der jo en udsdelig Aand,
der staat Guid-Herren i samme Pris,
femme Pris som »vor egen.
Thi hvad ka n enhvek Kristen
gsre2 Han kan undgaa moralsk
Dusbrodetskab med dem ved ikke at
le ad dekes splede Vittigheder. Han
kan lade dem fokstaa, at den letfcers
dige Skæmt er en Fætdighed, der
ttækker fra.
Binde dem for Kristi Tjeneste?
Ja, nat det blot lige iaa netnt gjokt
som sagt. — Jeg oed det: det er
det egentlige Maul. Men der hen
imod ister dog ogfaa antydede Beje
Medens Faktum desværre viii er,
at knn et forfvindende Mindketal ai
Kitkens Medletnmek engang bekyms
ret iig for at flaa ind paa dem.
. . .
To gode Venner — Naboer for
Reiten —- stod en Tag og samtalede
om, hvor haard en anden Mand i
Byen var mod sine Vern.
»Ja, det er ikke alene dei, at han
hugger og bider efter dem, for vi
kan vel alle i den Henseende have en
Rom as Huden Men at de desuden
maa ilide og inyre i det fra Mor
gen til Aften, de er jo dog kun saa
smaa endnu, det er rigtignok for
galt-«
»Lg du mener, vi alle tiltaler vo
re Vsrn for hitndsk?«
»Ja, jeg ved da i al Falk-, at ieg
gsr.«
»Weil, jeg bebt-ver jo ikke at stille
min an — jeg hat taget mig selv i
det imnine men naar ieg iaa rigtig
har faaet det over-tiefen bar jeg stam
met mig fom en Hund, skammet mig
over mig felv og fanget det For
sæt at asstaa derfra For dei bli
oer mig stadig mere indlyiende, at
nil ieg have mine Bstns Kerlighed
naar jeg bliver gammel og affceldig,
faa maa de have andre Minder end
Skcelden og Smcelden De maa have
Minder og Foriiaaelfe af virkelig
Ifcerlighed den Siags nenilig, som
ikke faker pp i Vtede og Hidsighed,
nen iom vitkelig værner oni dem.«
i . s
Tet- var engang en Prasst Gan
Iar bleven ovfordket til at holde en
Tale ved en eller anden Stegs Sinn
Fest.
Hvad hans Emne egentlig vak,
busker jeg i Øjeblikket ikke. Not er
Det, at han bl. a. ogsaa kom ind
Iaa Prohibitionen og hvad dermed
fslger —- sotn han nu saa paa Sa
gen.
Han viste sig at ocere en erklaer
Nodstander af nævniex Bevægelse
dan ssgte med Skriften at bevise, at
naadeholden Nydelse af Rusdrikke
ikke var deki forbudt, medens ban
samtidig lagde Tilhsketne paa Sin
be, at han felv personkig da aldeles
ikke brsd sig om Øl ellek Brcendes
sin, san hvis han i det hele kunde
zutage, at Gud san med Mishag
oaa de bekufende Dritte, var han
Jden videre Prohibitionsmand
En vejkbidt oq folbarket Slesviger
qu i Forsamlingen Han havde nu
fin egen Mening som faa mange
Indrr. Nam- feg, ræsonnekede han,
tagek en Ting ellet en Sag i For
fvar, faa gtt jeg det, fvrdi jeg
fynes am den —- selvfslgellgt Riner
ieg ned paq noget. da gsr ieg bet
fotdi ieq ille gab lide bei — na
kntth
Mtsken nn resean Blei
oigeren,videte, at da han s Stand
punkt var hol-des, W andres
nsdvendigvii vgfdc vers dei
Uedeni kræsim da m fein bebst
I sung M sin- IW: at
M M fotbsh s.f·v., It day
Ists Ue tot-d Ia its-. cic» W
Ist Im III W i sing
nnd W
Its
I Et Par Bemerkulngcr.
I
)
)
Lige kommen hjem fra min Dan
marksrejse i Forbindelse med Del
tagelsen i Edinburgthonfetencen er
)jeq, ved at gennemse de Nummer-e
iaf ,,Danskeren«, som er udkommen»
siden jeg reiste, truffen paa et Par
IArtikley fom jeg tror at, maatte
»gøre en Bemcertning til. Den spr
ste er Nr. 56, og 58 af »Danlke
ren«, hvor min gode Ven Pastet(
J. M. Haufen fra Staplehurst,»
Nebr» i iine SantfundsbetragtninL
ger isaer at lægge et godt Ord ind
for Missionen iblandt vore Lands
mænd i Australien, mindende om
det makedoniske Raub »Korn over
og hjaslp os«. Tet har glædet mig
meget, at dog een Mand »Tum
fundet har sagt at faa os vaagnet
og manet til Arbejde, ferend Barnet
der. Thi ital Hjcelp sendesz saa
lmaa det viere snart, da der hvert
Aar gaar Inanqe af«vore gamle
Landsmcend deroore ind i Evighes
den. Tet er rigtigt, hvad der re
fereres til i Nr. 58, for 26. Juli,
:at det er ieerlig fra Australien el
ler rettere fra Oneenland i Austra
«lien, at Raabet og Kaldet scerlig
Jhar lydt: og fra en lille Menigbed
Ei Vrisbane er der for Aar tilbage
iendt Neisepenae til en Preest, men
«inaen bar iaat ja. Der er Danikere
spredt overalt i Australien, oa i
Queensland er der qanste betndelige
ZSettlementec Jeg bespgte 12 for
·st’elliae iaadanne, bvar der var
.T"rana til at here Guds Ord. Jkke
len eneite itandinaviik Prceft findes
;i Australien—med Undtaaelse as en
.fvenif Semandspræst i Melbourne,
,Victdria. Ta iea fom her tilbage
lfor faa Tage siden. laa der et Brev
ttil mig fra en Mund i Queensland
TJ dette siger han: »Vi bar ventet oa
Iventet efter en Vrceditant fra eder.
sSkal vi aldrig tnere here en dansk
FMissioncer eller Pest-M Bare der
Ovar en Ansvarsfuld Mand, iom dil
sde aere noget i Guds Kraft for vort
Fels men oi faar vel aldrig en
Haadan Jeg vilde gerne viere med
til at gsre noget for at faa en
Somrejsende Missioncer eller Prkrsft
«l)er i Queensland »Da jeg hat en
’god Avl i Aar, vilde jeg godt love
sat jeg og min Broder vilde yde til
en iaadan L 50 Sterling (250
jDoll.) for i Aarsx Vedtommende, og
senere som Herren aiver Velsigneli
ie.« Er det itte et godt Tilbnd fra
et Var Vrsdre, og han lcegaer til:
»Broder, du bebt-ver ikke at viere
bange, at Hedningemissionen skal
lide Tab for det.« —- J Brisbane
ved jeg, at den lille lntherfke Me
nighed, iom der er, bar bedet og
ventet paa ijelp herfra nu i flere
Aar, holder det vedblivende gaas
ende med Lcesegudstjeneste oa Sin
dagsikole Er der da ingen, der
tør bryde op af de gmnle Priester
iaa maaste der tunde være nogen
af de unge, der ikke sidder for fast.
Eller en af vore Studenter, der
lcenges efter at komme i Wirksam-«
hed for Herren paa Missionsmars
ken. Det stulde helft veere en Mand,
der har nogenlunde Færdighed i
det engelsie Spros, da de unge kun
kan naas i dette. Det er ille en
Linn-eise- og en Mand, der er ban
ge for Arbejde og Hindringer ja
Stuffelke, bsk ikle gan. Men med
Ben, Villighed og Lydighed mod
IHerrens Ord, da er der en Veksigs
»nelle deri. Jeg lelv bar faaet enl
fanden. Jeg header-, at dort Sam-·
fundz Formand vil lade »Pensio
;ren«s Læsere vidr. hvoeledei det«
kgaar med denne Sag, om der man-I
Este allerede hat meldt lig en Mand,
,til Geer-ringen —
H Den anden Bemærtning, som jegi
lftler mig drevet til at stre, er til
." Unmerkntnaerne til Edtnbutahs
Jlrtiklen i Nr. 67, hvor der sises om
Incevnte Mtdei 1200 Deltaserr. at(
»der var 500 fra Amerika oq 600s
«fra Starrheit-knien da Inn 200 fta
ä?
g
?
;
IT
s I
? cis
. Es
- Ue J
EEZZJE
WEI
II
!
Ei
ix
Z
I
l
x
Jndteegt til HewingemiMoM. Jeq
har foran miq Missionskonferenoens
Harmde oq liqeledes den sidst nd
komne statistier Atlas over den kri
stelige Mission, der giver en Pant
plet Statistik over enhver Missionsi ,
mark, som den hat tunnet indhente X
Oplysning fra.
Det samlede Bidkag for Aaret
1909 til Gedninge-Missionen var
s·24,676,580, og naar man regnet
samtnen Bidragene fra de lutherlke
Selflaber og Foreninger i Europa
og N· Amerika, bliver det en Sum
af 83,1-46,687. De svrige Ell-g
Million Doll. er altsaa fra den re
formerte Kitte. Ovor manqe lu
therske Delegater der var paa MI
det, ved jeg ilke F. Ets. fra Dan
mark var der 10 Delegaterp rigtigs
nok var Pastor H. ils-sing under
Bredremenighedem og Paftor Log
strup og Munch undek det norer
Missionsselftabs Lister, da Dan
mark tun kunde sende 7 i Forhold
til deres Jndtomst. Mcond Tom
Warneck, Werneiz Wilde, Julius
Richter, Herring, Hasse, L. Dahi og
Henry Ussing vare der tiStede De
er jo alle vel kendte iblandt luthets
ske Missionsvenner For isvrigt at
kunne forstaa Modet og dets En
hedsbeftrcebelser maa man have over
været det, hviltet er noget helt an
det end paa anden Haand og i Fra
stand. Medet bragte kig Velsignelse
til min egen —Sjæl, oa jeg tænker
ilke, at jeg mere skal komme til et
»lignende Mode paa denne Side af
»Forheenget. Jeg skammede mig paq
mine egne Vegne og paa vor luthers —
ifteslirtesVegna at vier faa lidt med
li Nutidens og alle Tiders vigtigste
Arbeitse, Guds Niges Komme til den
lgansle Ver-den« Slal vi rolig, halv
lovende se paa, at en Verden innrer
uden Redning, naar vi er i Beiw
delse af Redningsbsjer og Liner til
at redde dem med? Skal vi rolig
se, at Muhamedanerne ekolner det
ene Folt i Afrika efter det and-et
for deres djævelfle LærdomtneJ
Verdens Døre er aabne, og ttænger
vi itle ind, faa er der andre, der be
n,tter Lejliaheden Djævelen socier
ilke Nu er det Tid, og gaar denne
gunftige Lejlighed dort, saa er Iet
vor Styld. Unge Mænd og Windes-,
Bredre og Ststre i Herren. ber er
en Opgave for eder, herligens end
nagen »anden. Herren msnftrer sin
Krigshær. Slal Vi ikke veere med?
Lad Selviflhed og Mageligheden
ilke bedtage os eller Frygten for
Vanskeligheder holde nogen tilbage
Vi mindes Franz af Assifis Ord:
»Brsdre, lad os nu beaynde at
tfene Herren, vi har hidtil intet
gjort«.
Jens T i ren,
p. t. Brorion Oeiikolr. den W· Angr.
1910, Kenmare, N. Tal.
—
Bosaumeldelir.
P. O. Ryberg Hausen: »Bei ælds
fte Evangelium —- historiik trittst
belyst« —- Ksbenhavm Gyldendakske
Boghandcsl 1910. —- 229 Sidec —
Pris 81.50.
Zorfattecen of dette moderne
Skrift er baade paa Fadets og Mo
ders Side af gammel danit Præi
steflægt, idet hans Bedstefader, Kon
sistorialraad Peter Hausen (d-d
1859) var Præst i Stangerup, be
kendt for sin Lærdmm og hans Fa
dek L· C. Haner var Sogneprwst,
fIrst i Olsker paa Bornholm og si
den (fra 1881) i Ramlsse og Ar
mire paa Siælland, bekendt som
Ovethttet af Hagenbachs Kirkchis
stotte, Luthards Apologettske Fore
dkag o.s.v. —- og Moderen, Marie
Charlotte Mshl var en Prcestedats
ter frq Ølsdykke paa Sie-ellend, men
ftdt i Trankebar i Indien, hom
hendes Feder, Pastor Kund Efkild
Mthb var Ptæst og Missionæk, i
mange Aar Danmarks celdstePkæsp
P. O. R· Haufen er theol. Kan
dibat siden 1883 oq hat i mange
Im- met theologisk Manns-W i
Athen-kam Don er tidllgete M
ttaadt fom soc-fasse of »Moti
iitae km Kitdec sf M Lip«
W 1900 nnd III-W
»Ocvedtkæk of den um M
um«-. Denn- soi habt m for
hold-III velvlllly IW i
»Mit-Mk tWik M- IIIU
If W c. U Inst m Il
