Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 6, 1910)
«psu-.lmen" is the Only sEM1-WEEKLY lumsu NSWSPAPSK Published in U. s A lt is owntsd by »An UNITSD DANtss m-. t«(«T«. can-ecki« Mnskere F »Don-leeren« er det eneste hauste Blut lllmerila, der udqaat to Sange om use-I ndgives as ssslsfl Als-,- P»s. JMMIC « Uhu-. »san«-u II Da tät-l , :- Etl lllil LFETJ kxåu se , h.".Nf:i-tns.aei1.;:ek.lsngmtt ...... s Jck 70 II Blair,Nevr.. Tirsdag den 6 September 1910. I 19s AUUO o. zIMMEN Theovore Roosevelt bei-get Nebraskas Metrapoliö. Flnqdcns Jokdomsejling og Pano mnkaualeu fkaber Astelfr. sxsk Z Vredags svar der Højtid i Onke ha, — - Roolevelt var der. Det var en Zelvfølge, at ogsaa en stor Flok fra Blair tog quangsbillet og stasxncde niod vor store Noboby. Ex pmssidenten var dog kommen us i Forkobet; thi allerede W. 7 Morgen var fiait ankommen og havde ladet sit iernøjeligsglade Sinil lyje fra Perrconen til den store State, sont havde givet Møde for at tage iniod yam. og trceffende havde et af Tsagbladenc gengivet denne Scene ved et Billede of »Oniaha i :llc’ørle«, over lipilken Solen swd op i Glansz on Inkedte Merket; men til en For andring havde Eulen faaet Brillen paa, og de bekendte Tasnder fra det RooseveltfyfiognomL som - nu er kendt Ver-den over, dannede en dobs belt Nackte af hvideSolpletter. Jeg forbigaar Begivenhedekne Dagen igennem til Kl. 4 Efm., da Roolevelt skulde tale i det store Anditorium Det er ikke Hoerdagss mad at lytte til en Taler soni Or. Rooseoelt og Lasset-en tnaa derive undstnlde mig, at jea tog den For-l siatighedskeqel at mode i god Tid.» Kl. 3 sknlde Derene til Anditoriet aabneij og tre Kvarter før Tke stil lede ieg mig op blandt de deuten-de uden for- Deren og ventede tanlmosl dig til Tiden kom. Jeg ved qadt, det var barnagtigt, men jeg tunde virsl kelig ikte gøre for det. Til Gengceldl havde ieg jaa den Trost, dels at deri var mange andre, der var lige laut barnnqtige, og dels at ieg fik sikretJ mig en Plads, lwor jeg kunde han« de Te oa bere, lwad der git for sig.1 Sitten en Sturm da endeligJ Terene oplodes, og Staufen blen» taget af Foltemængden Der var et; Kapleb om de fersste Sædek, som; vismok var tilgiveligt, og lcenge va tede det ikke, spr det vældige Au ditokinm var fyldt as en broget Stute fra Gulv til Tag, ja selv uden paa Tagen fvimlende højt oppe ved de sverste Vinduer, stod Falk i Klnnger og ftratte Hals for at fan ge et Glimt af Taleven og et Ord of Talen. Nu begyndte Notabiliteterne at melde sig og indtage deres referveres de Pladfer paa Platformen foran Forlamlingen Der var Statens Guyean Shallenberger, Omahas Borgmeften DahlmaiD Senatorerne Brown og Burkett, Senator Dollis ver ita Iowa og mange andre En eftek en anden blev de hyldet, da de tkaadte ind, vg ikke mindst blev der applauderet, daGnvernøren og Borgmesteren hiler hinanden og tog Sæde iævnfideö, thi de var je Modkandidatek ved Primærwlget for Gnvernekeinbedet oq Striden dar været bitter eg er endnu ikte aflluttet, laa der kunde not tiltrcens ges lidt Solsiin Endelig two-die He. Roofevelt on hans Fthe ind, og nu reiste For lamlinaen fig, og han« iom er ble ven det amerikanike Fclls ertlærede Yndlina, hilstes med en Jubelklom ikke var til at taqe Hl af, — det var Rai-et 1912, der fis-ges l Hart koka used band Ipka Mdet Urian-edel sf Ot. steter Rocke-users W as Wie-Ost »Du-also NR on estet at M baode was-set ils-des bädt M But-fett en kokt Jndledninqsstnle os pro-leistende Wes-einholten sper lamlinaen , sit-. Neolevelt Inn halt-, m bat kqn calc- vcere Mist-. es W We few l Tale-ei W III- If den Flog-T der faar ham til at viic Tænder, og dette bar ikte mindre end Smilet gjort, at han yar svnns det Folkets Vierte Der var intet Sinil hos ham, da han rejste sig og begyndte iin Tale, tnen en mandig Illvor fortalte Zorianilingen, at ui der stod Ansigt til Ansigt med den fiore Senkt-, sont der oel kan frette-J saa manne Nuller lsag ded, sont det ital merk-, nten --— l)an—:- Modiiande re ved det godt --— det er ifke Null-Er alle dein, der staar bag ved hanc, — « Rooieoelt er for Tiden den størsie Faktor i nur Politiske Werden llden Qtnineb git linn lige til Sagen Talen dreiede jin oni de to state Forelagender: F l a a d e n s J o r d o in se j l i n n an P a namatanalens litraoniIHL J liegqu Tilfælde paaoiite l)an Be ltydninaen der-If, samt nanitelinlies »denn-, der baode onst-et at oveioinde, qu derud fra fik cJan iaa rineliq Lei: I linhid til at otnt le lmade M asnd on ,»orl)old paa Politiikinz Ltnmade jcwdr han haude unstet i lldlandet, ihaode det været diJse to Begiven Ibedetz der baode tonnget de frennne de Magter til at lnkke Øjnene op for, at de Forenede Stater var ble ven en Magt, de maatte renne med. Andre Nationer havde aiort Ture med en Del as deres Flaade, men tun vor Nation haode hidtil vovet at fender sin Flaade Jorden rnndt, og derved hat-de vi faaet den Saat flaaet ihjeL at vi kunde bygge Skl be, men oi iorftod itte at bruge dem. Verden havde faaet at ie. at vi kun de sende vor Flaade der. hvor vi In ikede at beuge den. Og endmere,-med sUntagelse af et enkelt lTilfcelde fom var begrundet i, at der var udbrudt smitsom Sygdom, haode Flaaden paa hele sin Reise holdt den bestemte « Tid Det tan innen anden Nation opiiise et Sidestykke til. Som Proesident haode han oaiaa der haft iine Modstandere i Non gresfen Dis-se fande: »Flaaden ital ikke feilel« Men med et af disk-je ty piste rooievcltske Grin, sont er iaa sniittende, føjede han til: »Den sei lede alligeoell« Modstanderne havde truet nied, at de itke vilde bevilae Penge til Flaadens Jordomsejling, men Roosevelt havde Penge not til at iende sFlaaden til Stillehavet, og Esaa lod han dem selv om, om de ivilde bevilae Penge til at faa den hjem iaen Saa faldt de til Feie. »Don ier nn en Gang itte et Nul, han set den store Een’er blandt Politi )kekne, og han er den. der mere end Inogen anden nnlevende Mond har »bidraaet til, at vor Nation er agtet og respekteket blandt Nationerne Som det var med Flaadens Jord omseiling, iaa var det med Vanas makanalen. De mistrsstiae havde ikke undladt at indfinde iig, og leer lig da Arbejdet var begyndt, og Banikelighedserne meldte sin. Gan ncwnede itke Manne men en Del as dem vil We i Minde fra den Tid, og man kunde være taknemmelig for-« at man itke var blandt dem, der fik de Rat-. han delte nd i den For-bin delie Der san ingen Tvivl være am. at det var de ledende anenisrer, han reieoerede til i en Lignelle, hdori han lande: »Nam- man ital ndfsre et Stykte Arbde vwlqer man fia five Reditaber. ca det ster at manqe af dixie drodes ita« ist Urbeidet er fulddnrdet: laaledes ee det aaaet ved Mittagen at Pano »was-Indem Rasse Oeer duet iste Ia vi kaitet dem til Side: an dee bar en Skavsnk Man-) de dtys Ides itu oa vi kastet dem boet men Emdeiiq sind-r pi d- Rednan vom ek af sendet Staat. oa da fuldime di Ikbtidct I si Instit at en ei de leere kan W var at iiude den rette ists-w du pas-« im ism ehe-. fee W Mk masti vrages sont ubrugelige. Men saa lom den anden Vanskelighed; en efter en anden, naar de havde været i Arbeidet en Tid, blev de købt af de rigeJernbanekoinpagnier, ved at der blev budt dem mange Gange iaa nteget i Lan, som Rege ringen gav dem, og iaaledes foraar sagedes der Standsning i Arbejdet. Rooievelt indiaa, at det var newsle liat at finde en Mand, iom ikke hav de den Sfaoant, at han knnde Leibe-? fdr Penge af de mod Panamankanns len fjendtlige Jet-nbanelompagnier. Nu søate han saa til cherens Jnges niereiz og der fandt han Reditaber of hierdet EtaaL og nied dem sknli Wnalen fuldføres. Fortdlkningen as Elspræfidens ten-I Liqnelie er min egen, og Læfesx ren kan saa ielv om, oin han vilz aodtende den, men fanledes tog jeg den nn. san gav oaiaa en Fremstilling ni Arbejdets Gang on Tal og Data desangaaende, nien hvem bar Lyit til at tænke paa Tal, naar man kan nyde en iaadan Tale i sin Helhed? san havde lovet det amerikanske Falk, at Karmen ilnlde være færdig til Nytaar 1915,«men nu vilde han love dem, at den vilde vcere færdig lcenge før den Tid, sksnt mange havde betragtet det første fom etLufts kastel Der var nn gaaet tre Aar siden Ärbejdet pijabegyndtes, og tre Femtedele af lldgravningen var fnldbnrdet, —- det er intet Luft kastell Da jea ille var der nede for at refereer iaalsdes isteshar andet at gaa efter end Hukommeliem flal ieg nøjes med at tilføfe, at Taler-en lagde iærdeles Vcegt paa, at naak vi fknlde bygge Kanalem maatte vi ogfaa befreite den« derfom vi ilke oilde aøre os selv til Nat blandt de andre Nationer oq opleve den Dag, da vi fandt nd, at vi havde givet Landets Fjende Vaaben i Wende imod os felizi. Talen paahsrtes ined den yderste meærkfomhed, og da den var til Ende, var der en øredøvende Ap plans. Dereiter talte Senator Tolliver fra Iowa, men da Toget til Blair fnart skulde afgaa, forlod jeg Andis toriet oa hsrte iaaledes ikke, hvad han fagde, men han er en af Nonse velts perfonliae Venner og baade til ham on de andre to til Stede vieren de Senatorer udtalte Rooievelt en vorm Tal for den Stotte de honde ydet bam fom Prcesident. Kun faa meget vil fea sige til Slut: Saa lænae det amerikanike Falk bar faadanne Mcend til at inne Hat-nd i Danke i det poliiiike Liv, er det nmnligt, at Politikken kan belt foriumve, thi ban fører en iaa umiddelbar Frilkliedmed sin, at den nsdvendiavis virker smittende N. P. L a n n. Roosevelt om . Tariffskommissiom Heu sivet Taftö Plan fnld Anerkeudelfr. Siour Falls, So. Dak» Z. Zust. J Tag bksd Eksprwfidcnt Nonse velt fin Tavshed i Zorbold til Tafts Adminiftration. Don anbo falode hier-Mig, hoad Tast bar gjort « for at gennemfsre Prinkippet at re qucere Tarissen gen-Dem en Kom mission, og band heldigellndektmndi linqek med fremmede Muster an qaaende Any-Dudeler as den must Tokdloa Mr. Roofsvelt gav ogsaas et klart cmridz af sit EsitcmdmuiktJ i Foehold til Ioldsvsmstnaalrt. »der qentoa han Ein Teo paa at re gulete Tolden ved en Kommission ss W etM at Toll-en Milde: vkke i Ursein-weidend og Mc i de who-deute m Wiss-ad- Junke se. Han ertloerede sin Tro paa Be-’ fkyttelsestold i Arbejdernes Interes se. W Blandede Meddclelfer W Der spaas, at Conservationsstons gressen, som holdes i Et. Paul, Minn» i denne Uge, vil blisve en nortnfuld Affære paa Grund af Zvørgsntaalet, om Statsrettigheder on fna PinchotsBallinger Kcevlet I lvrover Elevelandss Ejendom i New York anjlaas til 885),C)65, og fiele hans efterlndte Ejendom til «'2l)l),l)««. Cleoeland teftanienterede sllwsm til hvert af sine fire Vern livoraf Moderen ital have Reuter-ne indtil de er 21 Aar gainle . Fra Montreal,Canada, nieldesnns der —l. ds» at den pancstigs»s Nevroesew tant Cardinal Vincent Vanutelli fik en niesten tongelig Modtagelse der Tagen forud. Det set lyiere ud for Pavekirken blandt de fmnite Katos litker i Canada end i gamle Fran trig. I Haardt iniod Minister Ballingers Villie har Præsident Taft udnoevnt Joseph A. Holnies, en intim Ven af Gifford Pinchot og Jan-es A. Gar field, til Chef for det nye Grube dnrean i Washington Bureauet fkal lwre nnder Vallingerg Departement Ballinzier Inaa i dette Tilfælde fin de sig i at dide i det l·ure Akble « . Senator Xa Zollette har af Hel liredslyensyn inaattet afjlaa Jndbys delfen til en Recevtiom fom »Wil tvaukee Preis Clnb« oil give Rooses oelt, naiar han i Morgen (7. Sept) beføger Vom Senatoren ndtrykker iin Vedrøvelie over at sknlle give Af kald vaa den Fornøjelse, som det vilde vasre for lmni at være til Etede . :).Ii’an er fdrbavset over Greater New York-S Væfst de fidste 10 Aar. Jfølge sidfte Folketasllina hat den 4,766,883 Jndbyggere mod 3,437, 202 i most Foregelfen i de 10 Aar er 1, :3:29,h'81 eller 38.7 Procent. Itun London er større (7,323,327), og næst efter kommer Paris med 2,763,393. Foruden disfe har Chi cago, Tokio og Berlin over 2 Mill. Jndbongere l)oer. . Opftand paa Philippinerne. Fra Manila meldes under 1. ds. om Ovi lTand mod Rom-ringen i Provinsen Mucor-r Vi.3caya. Der er sendt Zot dater derben, og et Sammenstød kc«t Jentes. Heft-r forhenværende Gn Iernør over Proviusen Jlocos Nor w; Simon Mandoc, der leder Ou rsrsbevæaelsen. Lan blev i Marts Anklage-i for Mord, affat og oft-er Forhør sat under 85,00() Bands-. Butdselig forsvandt han, indtil hatt æu er dukket op sum Ourørsleder. « Eidste Eftorretnina lyder paa, It ban med sit Folge er spat til Biergetm . Poftdcpartementct i Washington dar fm Poftmesteren i La Haine, dawaii. modtamst et Bren- bvori hatt Wer Ordet for Poftspakebanker i cerritokiot og fortæller. bvad man spnaaede ved et saadant System fsr Innektionen. Bancerne hlev indisrt i IM. og Kong quakauq var den firste Jndstyder. Da de i 1898 blev Pfaff-H oak der lass-IS Jndfkydeke II en fomlet Jndfkudskapitql af PRINT-M At Syst-met visit sitt It vix-re iaa heldig, skyldtes delvis Dei state Amt Udlctudtnaer i Oa mitce stein- af disk sendet km W spat-muss til de Wi- Lun de hk at deponem i dere W. Horden rundt. Et engelskstysk Underitøtteliesiond er oprettet af Englcenderen Sir Er ueft Cassel paa 200,0U() tvPd. Sterl. til Hjælp for trængende Englasndere iTyskland og do. Tyskere i England Flyueren Warehalowski fløj den IR. Aug. i Anledninq af siejser Franz Joseph-J sskxllaris Fsødselsdag im Wien Neustadt ind over Wien og tilbage igen. Turen uarede hals anden Tinte. I I Præsidenten for Verdensudftillins gen i Vriicssel har telegraferet til den tyike Ztatsiekretær Telbriicch, at det, der er ødelagt ved Branden, kun er en Tynendedel af Udstillin gen. stolera i Zuditalien J Taranto er der indtil den 17. Aug. forefals det 12 «Tilfælde, deraf 9 med dødes lig Udgang, i Andria 5 med Z Dødsfald, i Trani 15 med 12 Dødsfald, i Margherita di Savoia 15 med 4, i San Ferdinando di Ruglia 3 med 2, i Trinitapoli 9 Sygdomstilfælde oa i Ceriguola 4. Brændt Domkirke Nat-banne, Frankrig, 18. August. Den hervæi rende Domkirke er i Aste-S fulds eftckndig nedbroendt. Branden uds brød bag Hovedalteret Kirken inde holdt bl. A. Marmorbilledftøtter af de tidligere Ærkebiskopper, samt pragtfulde Glasmalerier fra det 1—l. og 15. Aarhnndredex intet heraf reddedes. Maiedonien Sofia, 18. August. Fra velunderrettet Side meddeles,s at en Gruppe makedoniske Flygts ninge paa 1896 Fcellerss Vegne har cmerrakt Magternesz llssefandter et Mentorandum, i hvillet de proteftes rer mod Tyrkernes Chikanerier ved Afvwbningen af sVefolkningen i Makedonien oa beder Stormagters ne foretage Skridt i Konstantinopel til Sikring af de makedoniike Flygts ninges Lin og Frihed. Stor Flyveprwmie. Pariserblai det »Jonrnal« har udfat en Prcemie paa 200,()0l) Franks for en itor in ternational Mnndflyvning, Paris — Verlin — Bryssel —- London — Paris. Den fkal .finde Sted i No vember 1911, og Schwere fm alle Lande skal opfordres til at deltage i den. Skulde det vise fig umuligt at faa den omhandlede Rute an vendt, skal Præmien anvendes fom Prænkie for en Nundflyvning gen nem Frankrin. Den sman Luftflaade. Paris, ZU. August. LIkarineminifter Bone de Lapeyere har over for en Med deler til ,Matin« udtalt, at den franfkc Marine vil aøre alt for at blive den fsrfte vaa Luftfkibsfars tens Omraade. Der er alleredis nd dannet 7 Stofficerer fom Form- as Flyvemafkincr, og i indem-Ende Aar vil der dlive nnflafsct Saa manaks Flnvemafkinen fom do for boandenværendc Midlcr tilladcn J· Most Tot-lon. Eherboum og Mak ritz vil der blive siationeret Luft fklbe og Flotte-nannten Helfer Franz Juli-obs Lasters Its-losband Mit Undene i sie-n nd« Saite den M. Ism. i Uns-dalag c thiler Franz Jltvds Osmia Iidlelsdag. den Milqhed og Up Mlgded. lsm Musik-Umn- sc splknlng W for dem Hals-t som paa den niest ftraalende Maade har legemliggjort Rigsideetr J hele Monartiet blev der afholdt Tatkegudstjenefter i Anledning af Fødselsdagem Ekolerne var lutkede, og rundt om i Landet bleo i Da gens Anledning oprettet talrige vels gørende Stiftelser Oteologijk .5iongre-3. Den il. inter nationale geologiske zwiigres' hei tidelige Aaabning fandt Sted Tots dag Efterniiddag den 18. Ang. paa det musikaljke Akademi i Stockholm Blandt de tilstedeoærende var Kon gen og Kronvrinsen " Kronprinsen bød Velkommen pack Engelsk og bad Kotigen aabne Kon gressem hvilket derefter stete. Der paa holdtes korte Taler af Aquilera fra Mexiko, der var Praesident for den l(). siongres i Merilo, af Dido ne3, Generalfekretær ved famme Kon gres, Professor de Geer og Profes sor Gunnar Andersson Derefter holdt Professor de Geer og Mr. oan Hise fra de Forenede Stater Fore drag. O Flugt fra Djæoleøen For en Doinftol i London verserer der for sTiden en Sag mod en Franskmand, der for et Par Aar siden flygtede fra chevleoen, og fom den franfke Regering nu fordrer udleveret. Cappellina bleo i Aaret 1903 i 20iAars Alderen dømt til liosvarig Deportation til chevleøem fordi han havde skudt en Medbejler. 1908 und kom han fra Øen tilkigemed 15 an dre Jungen De 16 Forbtydere hav de sparet 80 Franks sammen, for boilken Sum de lejede nogle Fifkere til at tage dem med ideres Baad. Efter 12 Dages eoentyrlig Nejfe over Oceanet Iandede de i Brasilien. Der tog sCapellina Hure fom Knldras ger paa en Damper og naaede paa den Maade til Europa. « . Kreta-Krisen Berlin, 19. Aug. — »Nordd. allg. Zeit.« skriver: Jfols ge en fra Wien udsendt Meddelelfe skal der i tyrkiske Regeringskredse gaa Rygter om, at Planen on« en Konference angaaende Kretas Auto nomi atter er dukket op, og at der endog er Tale on·1 en danfke Prins’ Kandidatnr. Herom ved man intet her. Det er heller ikke godt at fe, hoad en faadan Konference skulde foretage fig. Den kunde kun for handle om en LEndring i Kretas statsretsliqe Stilling. Og dette kun de kun finde Sted, hvis Proviner Kretas Besidder, altsaa Tyrkiet, stil lede Forflag deron1, boad næppe oil viere i Tyrkiets Interesse London, 19. August. Til Reuters Vureau telegraferes fra Kanem Fjendskabet mellem de Kristne og Mufelmcendene pasa Kreta er til tageude Udosiqtcn til Foroiklinger vokier fra Tag til Tag, Muselmæns dene har begaaet forskellige Vole gerninger J Retlmmo og Suda bar de imkfet Jld paa flere Hufe, til borende Minne, bvoroed et Mennes fte indebmsndte Te Krisme bar der eiter lmsvnet iin oed at everfalde flere Muselmasnd. Rediietter Oliepriseme »s- New York :’-. September —— Ztandard Qii meddelte i Gaaty at det hat nedi fat Prifeme oaa alle Grade-r af renset Petrolinm med is Point ten ivenfke Minister i Washing ton, Lagercratits. hat iqast tin M iked Selv iiqer dan, at Ists-di udeluklcnde Huld-s hanc perftnliss Gaste am at trad- tilbaqez met an dre vil oide, at den dar sin Md c en Takt-. sont IWM hilf-» holdt i M part ist W" Maori. og bvori M M have via-out denn- ient M II Hdentksndidat