I
isoanskkkkn" l
I Wgeutlig Nylzedss oh Oplyss
singst-lud lot det sanft Fle -
i Ame-its, ;
atmet si »
leSH LFTIL PUBL. FOUND
sltit, Nept. z
Dis-Isari« udgmu hvet Tirsdog og Ftedag j
Pkis It. Zugang.
It Formede States Il. 50 leandet IDE
Bladst males i Forstad.
Minc, Betaling, Adressefptanbring og
Indet tugaamde Bladet adnsserest
DAlelI LUTH. PUBL. EOUSE,
Blatt-, Iebt.
schalt-n A· M. Andetfew
III Bidtag til »Dansieren«s Jndhold:
Ispudliugeh Kvnetvondancer og Attitlr
U Mr Ist, bede- obre-ferti
Sl. M. Anders-m Blatt, Nebr.
Ente-fes at Blatt Postotsice as second
ils-s wartet-.
Advent-ins Rat-es made known upon
Oppltmtiotx
J Tiliclde at Uregelmæssigbeder vep
Ists-gelten liebes man Plage til bei sieblige
Wird Skulbe bei ikke hjælpe, bebes
III heuvende sig til ,,Tan5leren«t
W. S
Hist Les-me heut-endet sig til Felt, der
Weriklademntm m at til-e bot dem
sserfor at faa cplysning om bei wettet-by
W De altid omtale, at Te lau Avettisiv
W i dette Blat. Dei vil vers til gen
Ists Rotte—
g
Milwaukees socialistiske Bergwe
fter, Emil SeideL har afslaaet at
blive Medlem af den Komite, som
skal modtage Ekspræsident Rosse
velt, naar han den 7. ds. vil bei-ge
Milwaukee. Mr. Seidel mener, at:
Rooievelt hat talt usømmeligt om
Socialdemolraternr. og saa vil han, l
fin An ikuelse tro, ikke vcere med otJ
byde denne Mund velkommen til
den eneste By i Amerika, der styres
af Socialifter. l
Mayor Tahlman tilstaar aubent,
- at det er de saloonvenlige Republis
kanere i Staten, der har hjulpet til
at nominere ham. Han Tiger: »Balg
bsenet vil blive ,,County Option«,
og jeg skal appellere til Republikai
nere saa vel som Demokrater ud fra
dette Wien-« Det vil sige, at han vil
kæmpe imod County Option. For
tvrigt appellerer han, iom de drit
kelyftne Tyfkere altid plejer at gsre,
til Falls Frihed· Han siger:
«Jeg trot, Eounty Option betydek
Ptohibitiom og den her-ver Folket
MS Frihed.««
Tet figes, at Mayor Gaynor i
New York har ladet Vcegt og Maal
Anders-ge og er kommen til det Re
sultat, at Undermaal er meget al
mindelig i New York. Et helt Ton
as Vægtfkaaler skal være smidt ud
i Hat-et Jnspektøren menet, at
Erlig Vægt og Maul vilde spare
New Yorkerne 35,000,000 om Aa
tet. 268 Fortetninger er under
fsgh og af disse fandtes 76 pCt.
Mlige ellet sksdesltse. 2,000 Befe
oq Maoleindretninger fotdømtes el
ler konfifkekedes. Milwaukee hat
ogsaa oprettet et Bureau for Maul
og Vægt
Prcsfident Tasts Benner filer sig
ivært fokuroligede over Rooseoelts
Tut i Besten. Taft selv tager det
sanfte roligt, og det lylkes ikke for
tax-en at lokke et Okd ud af ham
Mangaaendr. Men de fom et oms
hing wr, meneh at Roosevelt in
sen enden Grund kan have for en
Man Tut end at holde sig i Lyiet
for Iolket med Rominationen i
1912 for Die J den Retuiug ty
des ogsaa den Omsmndighed, at
M 50 Rot-lahm for Land-U
M sit-de lebst-set hum. Det er
tust-list for mange Mennesker at
is nd over dete- egen Næsek
i den tilkornmende —: at strabe
Grunker samtnen.
Men sor den, der har Sans sor de
hensarne Tider vil en saadan Begi
venhed have særlig Fortryllelse. At
Nemisøen endelig efter Aartusinder
maa ovgive sin Hemmelighedt Hen
rivende Tankel -:
Thi hvad er det nemlis for en Hem
melighed, denne dejlige, lille Vierg
sø bærer i sit Skødk Aa, det er en
hel lille Roman, svm her kortelig
skal genfvrtælles. ,
Engang ssrte Tilfældet siejser;
Tiberius (f. 42 før Ler» d. 379
eft. Kr.) til Seen, der i hine Dage;
var omkranset as rige Romeres Vil
laer, op over hvilke et herligt Dia
natempel ragede, hvorfra Seen fik
Navnet »Tianas Spejl«. Kejseren
sandt«Bel)ag i Stedet. Her kunde
han gemme sig gennem den varmeste
Tid , naar Regeringsanliggender
fokhindkede ham i at sage ti1 Capki.i
Her runde han finde trende Ting
sont han i Lighed med mangen en
Hersker satte stor Pris paa: Ensom-«
hed, Sikkerhed —- og faa »hint;
tredie«, der igen indbesatter en Mel-I
le Venævnelser, som ordenlige Folks
ikke udtaler. Og dette tredie kundeI
han endog til Overmaal finde i«
serv Tempkets Hunng «
Dianas Prcester dersteds var nogsz
le ejendommelige Skikkelfer, idet iI
Felge en garntnel Vedtægt ethvertZ
Subjekt (Vagabon-der, Tyve, Gla
diatorer, Mordeke, Ravene) til en
hver Tid havde Ret til at indfinde»
sig og udfordre en af Præsterne til
Tvekamp paa«Liv vg Død. Sejrheri
ren var Dianaprcest, den anden for-,
svandt. Fiskene i Even fkulde jo vg
saa leve. Saaledes hat da Tiberiuss
mangen Gang siddet paa Templets
Terasse -og motet sig over denne
højst ejendommelige »Embedseksa
men« til Præstegerning.
Om Kejseren persvnlig besad en
Villa her, er uvist. Sitkert derimod
er, at han lod bygge et slydee Pa
lads paa Seen, en Vraktgalej, der
funklede as ædle Metaller og hav
de 400 Elaver ved Aarerne Her
hat han da tilbragt sin Tid med
ovennævnte tre Ting, indtil han en
skøn Tag er bleven pint sordasrvet as
Overmcettelsens Væmmelse, Oder
nydelsens Hunnen hvorvaa ban bar
forladt sit svønunende Elot for ilke
mere at vende tilbage Eiden —
ingen ned hvornaar —- bar en na
taftrvfe sunket den berligc, straaleni
de Galej, og den hor sjden da vasret
i Selskab med hine Priesters af:
gnavede Ben paa Soens Bund.
Men ganske har Stil-et aldrig
været hyllet i Forglemmelse. J
Middelalderen gik det Zagn, at knan
paa stille, klare Tage tunde stimte
et forunderligtKæmpestib dybt nede
paa Havbunden Saanet greb orn
Eig, og i Aaret 1446 gik Seen-I da
vcerende Eier, Kardinal Colonna, i
Brett med en Underspgelie, idet han
overdrog en Bygmester og Matemw
tiker, Leon Alberti, at udforste Sis
ens Bund. Alberti sikrede sig svede
Dykkere fra Genua, og virkelig
btagte disse flere Stykker as Galejs
en sor Dagens Lys. Sagen gjorde .
ahnte Opsigt Talrige Medlemtner
af det pavelige Hof valfartede til
Nemisjen — — men snart fortog
Interessen fig, og Paladset dernede
sluinrede roligt videte.
Et Aarhundrede fenere besluttede
en Krigsingenitr, Frants de Marchi.
selv personlig at ville ned og under- «
stge Stil-et Den lö. Juli 1535,
fluttede han siq inde i et Apparat
der omghv Ooved ad Qverktop, og
Galejer, hvilket fortlarer dets used
vanlige Brei-de Fusconis Plan om
at hæve Süden mislykkedes.
J 1885 tillod Svens Eier-wand
Fytft Otsini, en foretagfom Privat
mand ved Navn Borghi at gste nye
For-leg paa Understgelse Og ham
lytfedes det at optage et Antal
Broncefiguter af vel næsten abe
iegnelig Veerdi.
Underligt at tænke sig,-om dette
Stykke Oldtid, der nu hat ligget der
under de 40 Meter Vand saa lange,
lange Tiber-, virlelig attet skal træs
de frem for Menneskeks Blik som en
Rsst fra en fvunden Tid. Tets
Lcengde er i Fslge Marchi 140 Me
ter, dets Bredde 70 og dets Osde
8. — Man ved, at midtskibs reiste
sig et Miniaturtempel til Jupiter
as uhsrt Pragt og Rigdom og Sue
tonius fortcellet, at der fandtes
-store, luksuriøfe Sale, Badeværels
fer, Frugttræer, Blomsterhavek, ja,
selv Vinbjerge, kort sagt nceften en
lwer tcenlelig Lukfus. Og naar man
bufker paa, at i de Tage var Ar
bejdskraften billig, samt at Mennes
fkehjertet med dets rasende. vilde
Lidenskaber var det fannne dengong
fom nu, og endelig, at der i den
Tid ingen offentlig Mening var,
som kunde holde igen paa den Inn-g
tiqe Kefser fkunde nemlig en Leo
pold II i vore Tage leve saa rygs
geslsft et Lin trods en offentlig Me
ning, hvnd bar da first for Alvor
en Tiberius ikke kunnet, der abso
lut ikke behsvede at fpsrge andre til
Naads end sine egne Lyster!), da
bortvejres alle Jndocndinger om
Overdrivelse i denne Befkrivelse
Hvem der kunde være bes, naar
dette Svemmes og Trammepalads
atter trceder frem for den gamle
Soll
,,Jeg kender cdcrs I
Redebonhed« !
streo Pauan til :!I-’enjgbeden i vio-«
rjntb ongaaondo Jndsamlingen tilj
en Gom- til »de bollige« s2 Kor. 9,«
L-. For denne deres Nodcsbonbed
lmode Paulus roft dem End-:- de.
:I.1lakedonicr. Og lmn vod ogfaa, atz
Derei- rlledeltonlnsd eller Olaonmildsl
lnsd bar »tils«tyudt numqu natur-«
ljgoiits til ogsna at yde deres Gave.’
Lotto dejliae Kop. om Gaomildhedf
bor alle lasse. der staat i Begreb
mod at give til Herren-Z Sag.
Ten, der folget saa nogenlunde
mcd i Und-Z Riges illrbejde i saa
stor lldstrwtning, 5om man nu er
km nogenlnnde kendt, kan ogsaa vi
do noqot om Mennefkers Rede-bon
hed ollcr dlarrighed til at give til
Wind-J Riqu Fremme
Tot hat vist vceret en ftemningss
fuld Etund for »Den formede Kit
ke-:s« Formand, da han sit den Tan
fe, at der but-de indsamles en Ju
bilasumsgave paa 25,000 Tollats
i Anledning af, at det i Oktober
1911 er 25 Aar, siden den førfte
dankte lutherfke Præsteftole i Ameri
ka blev indviet vg, aabnet.
Naar Formanden tænkte faa hsjt
lom N5,000, laa hat han uden
Zvivl ogsaa ment, at der var en
tilsvarende Redebonhed i »Den for
enede Kirke«.
Tanken flog dog itke helt igens
nem i Aarsmsdet Det var jo virkei
ligen ogsaa en stor Tause. Jkke un
berligt, at mange syntes, at den var
lovlig stor. Jblandt dem var jeg.
Blatsmtdris Behandling af, den
paatcsnkte Jndfamjing resulterede
i, at der indfmnles en Jubilæutnss
gave san stor, at den mindst dætkert
Samfundets Geld og det eventusk
elle Overskud bruqes til at danne
kt Fpud spk »Amt«-m Semina-!
eins-C l
J Sammle med en Mond forj
nagen Tid fiden faldt Talen M
Jndsamlimen of Jubilæmnzgavenl
—- jeg hat nemlig »ingen Tingl
sinkt« —. Dq da del-kommende be-«
met-de »in gis-sm- imk Ins-»
It IIIIO se III-Oh soc M«
III M Un W- der er for;
W W, fM los MS
Ist. di M sk M It der et
W s »Den fort MS M
M du W M
.
kartigt. Det flal ogfaa not kendegl
ved Jndfamlingen as Jubilmnnsss
gewen. Alligevel i Sammenligning«
med, hvad ,.andre« indsamler,
faa er 825,000 jo itke saa meget..
Jgen i Sammenligning med hvad
»andre« indsamler. faa er det jo
en stok Slump Penge. Men selv om
man nu inne-T at man lender Sam
fundets Redebondhed til at give og
betsoivler at den Redebondhed er stark
not til at lasgge de 825,000, saai
stulde det oære en glædelig Overs
kaskelse som man, eftersom Jud
samlingen foregaar, maatte sige:
»Dette Mennefke eller denne Wenig
hed er alligevel langt mere redebon,
end jeg tænkte.
Men Zormanden trot, at Sagensl
gode lldfald bevor for en stor DelT
paa Præfterne, og deri har han ab-l
solut Ret. Tersom en Prwst f. Ets.
synger paa den Melodi der lyder
omtrent faaledes: Her hat vi not
at gøre med os se1v, faa fkal »os
selts« vift ikke give ret meget.
Jmidlertid tror jeg ikte paa, at det
sotn Regel er heldigt at hver Præst
i fin Menighed eller Kald selo di
rekte fotetaaer Penaeinidsams
linaer. Det være sig Jndsamling af
denne Jubilæumsgave eller andre
Jndlamlingen Men det fkal jeg it
ke komme nækmere ind paa her: jeg
vil blot jige: at en fremmed burde
som Regel kunne gøre det meget
beim-. Tet mente Formanden vel
ogsaa, naar han vedrørende den
Sag udncevnte en Neprwsentant for
hver Kreds· sDerfom Revrwfens
tanden itke fkulde foretage Jndsams
lingen, hvad mon i Alverden han
da 5tulde repræsentere i den Sag?
Forlorne Embedsmænd er det ikke
værd at have »en hel Mængde« af
Derfcsr — med Past. J. M. Han
sen byder vi Reptæsentanten vels
kommen og ansker bam Held og Lyt
ke.
Tot er aus«-: den 21. Okt. 1911,
at anilæumsdaaen kommer ind.
Hvorsor ventede de gode lutb. Fore
ganasmænd dog itle 10 Tage lern
gete med at indvi Trinitatis Semi
nar? Men hoad gar det, at Festen
ikte holdes nævnte Tag, dersom det
tjener Sagen bedft, at den holdes
en anden Dag. — Lad Festen fal
de samtnen med Aarsmsdet i Blair
og Seminariets Aabning 1911.
Tenne Tanke er oprindelig itte min.
men jeg tror den er god, den blev
bkagt fkem af fsr omtalte Mand·
Nogle oil maaske indvende, at
Plarsmsdetiden kan itke for-andres
Hvorsor ikkeP ved ikke, at der staat
l·aaledes flrevet
Ring saa samtnen af alle Liv
sens Atæfter til et tigtigt ftort
Aarsmtde og Jubilceumsfæst 1911;
It kirkeligt Stiel-ne der langt over
gaat alt andet man hat haft i ben
farne Tiden Vi lider jo de ftore
Reden Lad Jubilæumsfesten faa
et Par Dage eller tre af Aatsmss
det. Ved denne Lejlighed lægges
eller fremiendes der scktlige Fest
zaver paa 25 Dollars der —- fan
7ynligvis —- vil naa del 25.000
tollen-T W. C. N Zellen.
W
Makkelign
J Højstolebladet««s Nr. 29 fin
desås Meddelelse om »Valgmenighes
dens Mindefest i Holftebro:« Ded et
1f Moden-ne der forhandledes der
Im ,,.Hedningemissiouen«. Saavel
Indlederen som Flertallet as Tel
cagerne i Forhandlingen —- næsten
alle Ptæster —- mente, at «Tiden
crods Plads for llndtagelfer i det
!nke1te, ikke var en Missionstid; Li
:et maatte fsrft være rigere her
ofemme:« »vi fkulde fskst drive in
Dre Mission« —- 2
Det er doq hist enestaaende i vor«
Zid, hvor de levende Ariftne Beiden
over uden Oensnn til Konfessionet
Ia Kitkejamfund, mobiliseter af al
mqu for at udnytte de rige Aulis-» ·
beder og gqa ind ad de aabne Dire,
It finde keliqitfe end sige kristne
anestek. der flet kkke hat sagst
Dinmopfor.atvileverien
Mist-usw« —
Weu tu den- mskeeuqs ais-s
sen-tm des Wdwistmems er
siksnt Ums-l m todte Mission
M M Mino. Fest den ftkfl
m W mai sei-is- ji«-I
W
s
I
!
Z
«
J denne Grundtvigianernes Man
gel paa Saus fot«indre Mission
findes uwivllomi ogsaa Grunden til,
at Samarbejdet med ,,Kirkelig For
ening for Juba-Mission« san at
sige altid er umuligt.
Beile, 15. August 1910.
Joh. J ohansen,
Liege
»Kr. ngl.«, fom meddeler ovens
itaaende, tilføjer, at eftcr Referatet
hævdede Valamenighcdsprcest Wulff,
Valleiilde, ved nævnte Msde — men;
var owtientkene dekom — at »vor;
Tid netop var en Missionstid, thi!
nu var der steckte Vrydninger, na-«
tionale og kulturelle, i mange he
denske Lande —- oa at den Opgave»
ikle flulde deute-, til de hjemlige var
leiste-, men gaa Haand i Haand med
dem.« Red. «
Den gode Hytvr.
Jesus, ved dit Frelierhjerte
Er der Lindring for al Smerte, .
Er der Bod for alle Savn.
Jordens sival og al dens Msje
Bliver let for os at dpje
Naar vi tager dig i Faun.
Du er Horden god for Hjordem
Eom er spredt udooer Jordm
Se, den samles i dit Nava,
Og dit Navn er os en Borgem
Du et Trostens Inn i Sorgen,
Du os vogter til· Dort Gaun.
i
i
i
(
i
(
· l
Tu har, Tom den gode Hyrde «
Baaret al vor Syndebytde. l
Og forløit os med dit Blod. ·
Jesus-, du er vor Sagfømsk l
Selig den, fom Ordet heter; ·
Thi han sendet-, du er god. l
l
l
l
l
l
l
Taly du kom os at betjene, —
Traadte Persekakret ene, —
Drak Guds Vredes Skaal for os. «
Her er Sammet selv du jagde,
Lg dig under Dort Aug lagde,
Had og Haan og Spot tiltrods.
Jesus, du hat Korfet døjet
Og det Skilte sammenspjet s
Som vor Midler, Tilsynsmand
Med dit Blod i Helligdommen
Hat for os du fjernet Dommen,
Som vor Ven og Bruder sand
Terfor vil vi dig lovprise
Og i Livet her bevise,
At vi er af dine Faar.
At vi vil dit Fodspor fslge
Og for Werden ej fordslge,
Hvad din Kcerlighed formaar.
Send osAandenMraft og VarmeJ
Mntlets Aander om os lame
Satan listig et og inu
Styrk vor Tro, o Frelser kæke;
At vi Visdmn af dig leere, —
Komme Loths Hustru ihn.
F. C. stller.
W )
Ei Mindeord.
,,Bedstemoder er dsdl« Saadan
lod Vudskabet i Tenver d. 26. Au
gust. Hvem var Bedstemoder2 Jn,i
hun er kendt of mange baade i Den
oek, uden for Tenver og i Danmark.
Bedstemoder var Mette Maria Joha
son. Hun var født i stng SognC
paa Fyn I. Nov. 1827. 1847 blev
hun gift med Jens Hausen. J detes
Ægteskab fsdtes 8 Birn, 6 SInner
og 2 Dtttr. Begge Dstre og 2
SInner døde i Vorwort De 4 Sin
nek, Hans Johnson, H. J. Johnfon,
N. P. Johnson og N. Johnsom
bot her i Denver. 1888 kam Bedftes
moder til Amerika, og sra den Tid
as og indtil hendeö Dsd hat hun
boet has sin Søn N. P. Johnfon,;
hvor hun hat haft et godt Hiern, og
has ham dsde hun. Heut-es Mond
djde, da det mindfte Born var 8
Mapneder sammelt Dei var treu-;
ge Tage for Bedstemoder; hun hav-«
de S Sinnes at opdragex men Det
reu visit asiat- her, at hcm et de,
scheel-fes Feder vg Entst- Forsc
qer. J As llck fad Bei-Modus
Institut
Oft-r s Das-s Mel-je M M
i tust M III stelle-. Den R
August blsv hun beng frq W
nio M· Im its Vli- M
4, O: »Im-s et da III
W M for M Zeiss Is«
es III-M Its-W ists- m
M. u I CI- stimm
Wmä) Ists-I
W M M U MU
M W W m—
net Hat hende til hendes sidste Hviles
fted, fulgt af en stor ·Forsamling.
Bedstemodek var icke blot tendt fom
en flittig og ftrcebsom Kvinde, hun
var ogsaa tendt lom et Guds Bam.
Hun elfkede Bethania Menighed,
hvotaf hun var Medlem. Hnn elftes
de den Daub, hun fik lom lille Bise
da Herren msdte hende og genfsdte
hende til zet Guds Born og gav
hende Del i sin Frelsernaade Vel
lom hun dort fra ham ud i Verden;
men den gode Hyrde legte efter det
tabte Haar, og han fandt det. Hun
elskede Herrens Nadvekbord; derfor
gik hun derop Gang efter Gang for
at Ins-des med Jesus og for at blkve
ftyrket til Livets Kamp for Kronen.
Hun elskede Herrens Ord, derfor gil
hun til Guds Hus Sendag efter
Sendaq for at here-, hvad Herren
vilde tale til hende. Menge Gange
var det svært for hende at gaa der
hen; men jeg maa derben, saalænge
jea kan, sagde hun, og hendes Plads
stod heller aldrig tom, undtagen
name hun var syg. Hun elskede Hek
tens Feld derfor var hun glad oed
at samles med dem for at dele Guds
Niges Goder med dem. Hun elskede
Herrens Gernin . Tet glckdede ben
des gamle Werte naar Mennesker
blev dmvendt til Herren. Men ferst
og sidst elskede hun Jesus, der ferft
havde elftet hende, og som havde fat
sit Lin til for at frelfe hende. Og
hun længtes efter hom. Det var no
get as det sidste, hun lagde til mig:
Hvor ieg lasnaes efter Jesus. Gid
han snart vilde komme at heute mig
hjem til fig, og ferend vi rigtig
tænlte detpaa, kom Herren og ben
tede fin trwtte og tro Tjenerinde
hjem til Sabbatshvilen hos Gut-.
Hun knnde sige med Suamitindem
»Jeg bor midt iblandt mit Zoll.
Hun boede midt iblandt sine Vorn
og en Del af det danfle Falk: men
hun boede frem for alt midt iblandt
Gile Folc; der havde hun hjemme.
Hvor var det steckt, at hun lunde bo
midt iblnndt fine Vern, og at de
kunde plefe hende paa det sidlte,
hvad de giorde med Gliede-hatt
som bavde gfoxt saa meget for dem,
medens de var finan
Bedftemoder vilde favnes baade t
Hjemmet, i Mker og iblandt Guds
Falk: men Herren flal have Tal for
den Tid, vi hque hende lblandt os.
Nu er hun gaaet ind for at nyde den
Sabbathshvile, der er tilbage for
Guds Falk, fog lom hun lau haardt
mengte til.
Velfignet viere Bedftemoderg Min
de! A.E.Wetgmann.
220 Millioner Bibler.
Tot britijke og udenlandsle Bibel
selskab bar nolig udsendt on Aarss
beketning, hvoraf det fremgoar, at
der er sendt over 1 Million Vibler
til Kinn, hvoraf ikle mindre end
99 Procent er bleven folgt.
J Korea er der afsat 355,000
Eisemploker. i Japan 806,000 og
i Indien, i Blrmo og paa Ceylon
er afhændet i alt 780,000 Bibler.
J dot foregaaende Aar blev der
fra London affendt 2896 Kasser til
en lamlet Vægt of 293 Tons, udei
lullende Bibler.
Hidtil hat det engellke Bibellellkob
foranstaltet Usdgover of Bibelen paa
424 forskellige Sprog, lwotaf 75
er paa europæifke, 152 paa asiatlsie,
108 paa afrikanske Negersprog, 32
l omerikanske og 62 i austrolske og
polynesiste Spros.
Siden Aoret 1804 hat Sellkabet
udgivet 220 Millioner Elsemplarer
of Bibelen.
Fru Karoline Bjsrnson fkal
have besluttet sig til at scelge Tin
Gaard Auteftad·
Den bekendte Socialistsprer Enge
ne Debi er atter ude som Agitator
For en Tid fiden mqatte han under
kafte siq en Operation, men han et
nu konnt-et fig, Iaa dem den l. ds.
kunde beqyude en Fondsqu og
reife oq holde Taler aufhendt ice
at sige hvec eneste Das indtil den
is. ds.
Des-M Kniffe-.
»Wind OW« ankern til Chri
sthntimä den Os. Ina» vil eher
asseiledeemdeumcevtosveus
tei se til M York den W. M.
»Ach che- ek Meile-i ft
Tbksfiianfsnd met IRS MW
pI W M I- N den s. sent.