Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 2, 1910)
«W H »Gott ligel Eli Past. Kr. Anker-) »Det er mit Blod, min schel, der gaar J hver en Linie. som jeg flaar, Og dekfor gaar den lige.« Det er Digteren, der fhnget saa om iia sehr Hans Blatt, hans Sjæl gaar gennem Liniernez og derfor gaar disse saa lige. ; Men han er DigteL Som saadan lan det jo merk-, at han hat lettere ved at faa de lige Linien Men det Jan ogfaa være, at han er bestulken og derfor taqer til Mc mes det nogenlunde, og at dette nogenlunde her Wes-: ikke alt for kroget. Ti det er en gammel Vane. at Maine-steh isom vil være fornsjet med sig selv og jin Stilling, maaler iig med dem, som de mener er ringere, hat det ringere end de. Lige iaa gammelt er dem-: at Verweilen som vil være missernøjet med sig selv mau ler sig med dem, fom de mener er bedre, hak bedre diaar end de. Men nu vi, som ikke er Tigtere —- itke saadan rig iige Digtere — men fom dog maafle not tnnde have Syst til at faa Linierne lige, i daglig Praktiskhcd, hvor di leder. Hvad skal oi gere? En anden Tigter synger: »Med Krumveje gerne man flaar iig til Taal-:-, «Og de er vel ogsaa de fleste; Dog leerer man snart, naar man skvder til Maals. Den ligeste Vej er den bedste.« De fleste Veje er krumme; men de er ikke øde. En myldrende Skare krummer og bugter sig hen ad dem Selskabet er broget: Kongem Sjooeren: den berømti Maler og Skorftensfejekem Freienen og Kludesamleri sten; sztnanten og Nr. 69; Baronen og Jeppe pac Bjergetdg Nille og Montanus og den stundesløle osv Cmaa Born, der ikke selv kan finde frem paa disit Feie, beeres paa Arm, tages ved Haand af de heiarne der kender hver Bugtnina. Zo, Selikabet et broget not udenpaa: men for inden er det meget ensartet. Te har alle eet til fælles De slaar fig til Taals med Krumveje Med Maalet faai det faa gaa, fom det kan. — Ja Maulet. Men er ika Naalet at trippe og bugte fig, som man kan hedft her ad mevejene2 Er ilke Vejene eller Farten paa Vejes ne Maolet2 Ved Vejens Ende er jo Enden; men En den af Vejen kan da ikle vckre Maalet. Vedft derfoi for fornuftige Falk at holde sig til Vejen. Og for1 nuftige, det er de alle fleste Mennesker alle Dage, der fot den travle Færdsel paa Krumveiene af Falk, der et balancerede, har Ligevægt og ikke faar ubelejlige Hjeri teflag, der nu og da standser det hele. Men Maulet, Maule-U Til Maolet er den liaeftc Hei den bedste. Hat du hørt saa galt? Den ligeste Vej et den bedstel Hoad bliver der laa af al Verdens og dine fiwe Beregninger2 Saa er det jo iandt alligeveL at de M Biw, der kam-mer, fom de er, og gaar lige paa. stiler bedst efter Maalet. Saa er jo det Mennefke, som ·er saa lige til«, at man mesten kan rende Dtre op med set, lige ved at skulle have en Orden for Ligetilhed. Saa Ilidet jo Kaplsbet i Verden mellem Bugtethed og Li setilhed Hvem sejrer2 J Verden vinder Bugtetheden saa godt som hver Tag; men ved Maalet sejrer Ligetils hsden saa absolut, saa al Diskussion er udelulket. Dei er Kaarene Jj Z »Er du tjlfteds med dme Haar Og stoler paa dit Fader :«or,« Im gaa kun trsstig den lige Vei, liae til —-- Mann-U Vi synger om Lærken, den lille Foraarszslwtmden Du fværmer ikke vildt, Du kredser ikke fuildt, Vil intet Nov i dine Brødres Vrjmmel Du flagrer ikke om, - Men frejdig, frisk og from « Du gaak den lige Vej fka Jokd til Himka Det er vist ofte fau, ät den, der begynder med at »Der-me vildt«, vil ende med at ,,kredse snildt« paa Wje efter Nov. Maasse det endog kan ende med, It en faadan lægger sig paa Lur ved en af de bugtede es ftygtede Hulder hvor Rsvme havde Tilhold i samle Dage. Men du? Lad al Flagken fare! Bier-g i Jefu Navn Un Sjæl i etqu Ligetilhed, frejdig, frifk og from! san san i det sammt Navn din lige Vej fra Jokd til Wl Der et Mut-let St under Synspunftet ,,gaa lige« paa Jesus Mi IIQ sou- hau iegues pas Brod estek Brod i den Heilige M. Qq deriom du er af Sandhed, vil du tilbedende »Im til hom, tryglende ham om at leere dig og Hist dtg Meister til fom hsn at gaa den lige Bei fra M til Hin-met » -.-: Dr. Motten Luther-, VI ast- W .- M. tssa S. vis. W bekendt som historisk og æftetkfk Fdrfatteh der i 1804 gik over til den katolske Kitte. J sin ,,Literaturen3 Hi storie« (1815) rofek han Luther-s tyfke Bibelovericetteli se sont et Bolværk mod Barbarismen Tethyldes den, · at saa mange bibelske Udtkyk og Vendinger er gaaet over i det tyjke, met end i noget andet nyeke Speck J sine Fremdrag over den nyete Historie siger Schle gel om Luther: ,,At Reformatisonen fra Begyndelsen af ikke blev en Revolution, hat vi Luther at tacke for«. J sin ,.-Lsistokiens Filosofi« (fra 1829) Einer Schlegel: ».stad Refonnationen angaar er det for det forstc few indlysende, at en Mand, fom fuldbyrdede en faa mægtäg Omvceltning i den mennefkelige Aand og i fin Tid, maa have verret i Besiddelse as ikke almindelige Forstandss evner og csiarakterstyrke.« Grev Fr. L. Stolberg (dsd 1819), der i Aaret 1800 med sin Gustru gik over til den katolske Kier liger om Luther-: «Efter Luthers Person vil jeg ikke kalte med Sten. J ham ærer jeg ikle blot en af de ststste Aander, der nogenfinde hat levet, men en ftor Religisfi tet, som aldrig forlod hom? A nm.: Angaaende disse Tomme tillader jeg mig at henvife til det udmcerkede Værk »The Couser active Reformation« af T. P. Krauth Side 45 slg. — Men de nyere popistiske Historier i Tyfkland bar navnlig siden Lutherfeften i 1883, noget ganske andet at sige om Luther. Det tyske Folks Svar paa disse Angreb synes at fkulle blive en ftørre og stsrre Overgang til Protestantismen. - Angaaende de Herret Jansnes, Majunkes, Eveks og andres Angreb paa Luthers Person henvifes til an førte Skrift af Fr. Meler En katolst Tom over Luther er vel ogsaa den «Kendsgerning, at Paven, saa vidt jeg ved, aldrig vil tale Tosk, fordi det var Luthers Modersmaai. Med tyske Vespgende tolek han altid nennem en Toll. 2. Nefokmette Damme om Luther. U l r i cl) S w i n g l i, den bekendte ichwcitzeiitH Reformator tded läsle siger om Luther: »Gennem et Aartufinde er der ikke ovitaaet en vceldigere Ilianiager of den bellige Skrift end Luther. Han lmr ille iin Lige i det mandige og ubøjelige Mod, lwornied han nn greb Pavevæfenet. Men hvis Vertk er det? Guds ellerl Luthers? Spørg Luther og ban vil spare: det er Guds Von-L Han fører iin Lcere tilbage til Gnd og bans evige Ord. Sau vidt jeg hat lætt bans Skrifter ljeg hat ofte med Forsæt afholdt nun dame hat jeg fun den dem vel grundede i Skkiitem hans enefte soc-ge Punkt er. nt han giver for weget efter iot de romerslc i Swmsmaalet om Sakramente-me det private Eli-if tenmal da Billederne i Kirken Er han end ikarp og bide i jin Tale: det kommer ira et fromt, wrliat Hier te og en brændende Kærlighed til Sandheden . . . Andre hat naaet til Erkendelse as den lande Religion, men ingen bar vovet at angribe. Goliath med den sma teliqe Nustning, og kostet Stenene, opiamlede ned den nimmt-like Verk, —- som en fand David, saloet af Gud —-— med iaa ftor Snildhed, at Kæmpen ialdt til Jordem ioa lang ban var, —- uden Luther alene. Derfor lad os altid snnge med Glæde: »Sanl flog sine Tuiinde, men David iine ti Tusinde!« — san er Hei-titles, Tom dræbs te det rommerfke Vildsvin . . Jeg bar altid været taknennnelig mod mine Lætere, hvor nieget mere da mod den udmærkede Mand, iom jeq aldrig lan vente at naa up til enten i Æte ellet Fortjeneftel . . . « lSe Schaff: ChurchiHistory, Vol. 6, Page 668.) Johan Calvin, den bekendte Reformatokäi Geni, siger i et Vrev til Bullinger: Vom disie Ting i Hu: hvor stor en Mund Luther er og ved hvilke store Guyet-, han udmærker fig, med hvilken Sjæleftyrke og Bestandighed, udmcetket Sprog og vitkiom Lære han indtil nu hat arbejdet og vitket for at omftyrte Anti .lristens Rige og udbrede den faliggsrende Lære. Jeg hat ofte sagt, at selv om han kaldte mig en TjæveL vilde jeg anerkende ham som en udmærket Guds Tjener«. Videre siger han paa et endet Sted: -»Vi bevidner alvotligt. at vi betragtek Luther sont Kir kens herlige Apostel, ved hvis Arbejde og Tjeneite lEvangeliets Renhed er bleven gendprettet i vor Tid.« lSe Krauth auf. Skr. Side 56). Den franske Teolog iJean Claude idtd i Landflygtiqhed i Hang i 1687) siqet i sin Bog »Juki-var for Reformationen« om Luther: ,,Vi findet hos ham man-ge og «herlige Sing, Heltemod, stoe Mer lighed til Sandheden, brandende Ridkærhed for Guds Pre, stok Fette-strittig til Guds Forsorq, ualmindelig Lord-sen i en mirs Tib, dyb Ærbtdighed for den hel lige Skrift, en Mig Rand — samt W andre og stoee Egmstaber.« OSQ W, Side 57). Til dsle BMMd fta den reme Kittes Todequ der tut-de Mfoldis lot-Ies- lksl litt MS ftheude fes den use-e Bd i W. Red den W OrforMelle, Pulsyismen ellek TM Im m emaiwa fleudt mäs- W W III es M M i WM If- W is m M. Deu I W III II W U II W, W VIII-ANDRle »Um-s If W III w s- W h M its-I Isssxsslssdwspnuipvtnw W II III M U — II It GU. M I D — I II-« « · s« www-INDI M Jndtcyt sra det 10. midee Stolemsde i Stockholm. Af H. O. Frimodt Misller. Det tan itke nægtes, at en Sam mentomst, som det i dicseDage (skti veg der i»Kr.ngl.« under 13.Aug.) asholdte nordiske Stolemede former sieg som en storslaaet og impone· rende Begivenhed, der uviltaarlig setter inange Tanker i Bemgelse Meuem 6 og 7000 Lærere, Læs rerinder og stoleintetesserede Men nesker er stævnet herop sraDanmart, Not-ge Finland og Soerrig selv. Det er jo en Stare, soni ikke kan rummes i noget Lotale i Byen. Man hat derfor maattet anscette Moder i 4 store Lotaler samtidig. Paa en Maade er det ganste vist et Tab: for saa vidt som det natur ligvie vitde vcere snstelig, scerligt ved Trostelserne, om alle Modets mest fremragende Deltagere havde Mutighed for at give Jndlceg i Ve handlingen as de Emner, soni dis kuteres. Men paa den anden Side giver de Ved et Mode som·-Stoct holmmedet foreliggende Omstceni digheder Plads for en indqaaende og knndidebandling af en Raitte SpsrgsmaaL som itke Vitde tunne naa ireni og blioe forelagt end sige drein-de, oin tun en enkelt sortiat Krede ai Moder kunde holdes. Heroed saar de nordiste Stole møder, der asholdes hoc-r 5te Aar, en lanqt starre Vetndning end de ellere nitde tunne have, idet Me dernesrs Veretning vil give Jndblit i lld.1itliimen vaa hele Etolevkefes nets Ltnraade, fom den foreligget paa det Tidspuntt, Mederne holdes. Med andre Ord, de nordifte Stole møder btioer sont LIEwrtepæle on Modeberetningerne bliner distorifte Totnmenter for kommende Tages wedmoniike studerende. Tet er da en selosagt Sag, at et Mode iom dette bnder den entelte den rigesie Lejlighed til at modtage Jndtrnt og Impulsen der vil kun ne oirte bestuntende paa den dag tige Gerning, og derigennem vit Medet direkte bidrage til at fremnie det hele Stolevæsens heldige Udoits ling. Den allervigtigste Virkning, et saadant Stævne tan have, er uden Tvivl den, at det tan styrte den pac dagogiste Interesse i sin Almindes lighed i Laster-standen Thi der er saa Ting,sder er vigtigere i en Lasters Gerning end netop dette, at den predagogiste Interesse holdes vaaqen og stift, og at der i Tideni Leb bestandig tilsøres den nye Jms milser og vcettes nyt Initiativ. Hvor den pædagogiske Interesse tscrer ind og der hen, bliver der intet an det tilbage til at bcere Undervisniw gen end —- Rutinen. Det er da ogsaa en« stor For nejelie at se, need hvitken Interesse Foredkag og Fokhandlinger folge-« ai Deltagerne i Medet i disie Ta ge. Man faar et glædeligt Jndtryt as, at denne ftore Stare as Mennes iter omfatter deres Gerning med Al oor og Optagethed, og at det netop er dersor. de 1ytter, som de ask. Men hvor taknemmelig bliver man itte, naar man toenter paa, at den Ger ning, sont saaledes tan beslaglægge Mennesket, er viet det dhrebakeste som Slægten ejer, dens Born og dens Unqdomt — Lærergetningen sves ille as en Stute paa nogle hundrede Nenne ster her i Norden. Stolevcesenets Arbeidere dannek i de notdiske btjt oplyfte Lande en mtegtig Hier as soede og dygtige Kræfter. Be mdiske Stolen-der er med tllatdsum«Slau-den«idennehær. Thi paa Dase som diese W In bcdsfsielten from se miser Ia stets. w et Ftlelsen as W i W »So-u sur to Haue Insekt I. J sit Foredtsg om »Etikken fom Zog under Recipisnsundervisningen i Gymnaslet« udtalte Licentiat Kra rup sra Sor- bl. a., at vi i vote Dage lever under et Sammensttd mellem to Livöanstuelsen den krist ne og den moderne naturaliftisksmas terialistifke, saa voldlomt, at det «5laar samtnen Om den unge, »fom naar to Haue mødes«, pg —- sagde Taleren —- .,den unge føler, det er; mig, dcst gaslder.« Fra dette UdL qanqsdpnnft sorfasqtede Taleren med megen Dugtigbed Betydningen af, at Scedelceren blev det fafte Fug i everste Gnmnafieflasses Neligionsi tindervisnitm. Men dette Udtryk om et Sam men-d, ,,som naar to Have met-ess« fandt uoilkaarlig Genklang hos Til .l)ørerne, sordi man paa Mødet net «op paa to Omraader hat mærket sVslgeslaget ska et forestaaencde eller jallerede stedfindende Sammenftsd I Tet ene Omraade er jeloe Stole Toassenet Tot er aanjke aabenbakt, at nyere Synspunkter, der ganske Fvist er Velkendte on ostc fremfatte, Ha forte ud i Lioet i Eksverimentets jForuk nn er Dei sont en vasldig sVølne at inan sig ind over den Yoasdaaiknjiske Ungdom Hoad der er ved at fke, er en Omlasgning as Kur fen, der paa Medet er bleven nd ztrnltd Hidtil har Stolens Maal kvasret at meddele llnderuisst1ing, i zFremtiden vil det vasre at meddele :«Lpdrak1elfe. ! Dctte er foranlediaet oed hele «Nntidens3 realistisksempikiske Frem iaanqsksmaade paa alle vidensfabelige Otnraader. Tenne medfører uund gaaeliat, at man ogfaa gaar under »5egende til Vasrls overfor »Barnet« ·oq bncmer sin pasdagogijte Frem gangisinaade paa de ad saadan Vej lindvnndne Erfaringer. " i Fint oa dy,1tigt, paa overbevifens Ide Maade oa i en glimrende Form jmødte denne Strenming en alle ,rede oed et as Aabningsmsderne .iaennem Stockholms Stoleinspektor, Professor von Scheeles Foredrag. .Bl. a. peaede han paa, hvor faraks teriftilk det er, at den hidtil fulgte chedaqioaiks Fmdre ofte fremfatte Ideres Lcerdommen i Nomanens IFokm og ftadig beraubte sig paa, l at de nu ,.l)avde den Anstuelfe om Barnet,« at det var faadan og laas dan. og derfor fkulde behanle paa jfaadan og faadan Vis. J Medic-t ning bertil er man i de lenere Ti der mere og mere inde paa at sper ge: Hvokdan er Bat-net? Saa gaar man siden til Vcerks med at opdraae det. Hekved hævdede Taleren, vil Undervisninaen blive mere naturlig, virkelighedstw og anfkuelia, og den pædagogifke Fremgangömaade maa i Overenftemmelse hermed under gaa en ftor Fotandring. Som sagt, man fokftod gennem det overlegent dygtige og paa folid Saakundskab bnggede Fotedrag, saa vel fom paa den tusindtalliae For-» samlings tilsluttende Hyldning, atz sttrre Ting er i Frembkud paa det« peedagogiske Omraade og — at des vil betegne et Fremskridt. J en helt anden Form og paa en Ihsjlt ensidig og agitatorisk Maade jmsdte det nye en attet i eand. mag kBillx Radmuilens Fokedrag am hat«-miser i Optik-»genau Deo-H sei-« For Dunste et denne Taletst HAnskueller io ikke ukendte. Hans HFoklvat for »den rationelle Opdtaig saelle«. lom hem Weise sit »du-« sgogilke Ideal, indeholdt vel fandez koa dygtige Banærkninger. men som. Heil-ed blev Standpunkt-i forføqteti spaa en sanfte letvmorderist Iaade,· kidet Taleten karattettfeeede alt hids til tvet Skolast-beide med Usdtwc ,fom, ai del var J Bund oq Grund jkafeflek o. deilsp Vitknnsqen af, bvsd W der Meist shv fes-II ftrt- sik W emsi- tll M idet vsstuot diakletstrsie allerede das-« Ist ists des M- lsm m M I re Etsempler.- Man «,ovsetsprang Bi belens andet Bud« og «iyndede dag ligt mod det i alle Kircer.« Man forsalstede det fjette Bud, iom om der i det taltes om Kyikhed i Al mindelighed, og ikke ene og alene om en Monds ulovlige For-hold til anden Monds Hain-u. Men otn, at det fjette Bud var et almindeligt «Kyskhedsbud, stod der ikke et Ovd i Bibelenl —- Efter disse kraftige og »ve! begtundede« Udtalelser er det af mindre Interesse at rund. V. Rasmussen fluttelig oplyste, at de 10 Bud ikke var givne ved Mo ses, men langt celdre, og at det der for ogsaa var »mod Sandheden« at leere Bernene fligt i Stolen Da vor Landsmand paa Iaadan Vis havde dokumenteret sine Anlæg for den eksakte Forstning, forefaldt et ret starpt Sammenstød idet Pro sfessor v. Scheele følte sig tilskyndet Itil en kraftiq Jmsdeaaaelfe Ta leren erklærede, at han ikke med Tavshed kunde here paa, at Stolen beskyldtes for rent ud at vae Tor Birnene Ganske vift kunde der paa det religiøse Omraade gøre sig for sskellige Auskuelser gældende, men Fligesom Taler-en respektercde andres »Overbevisning, for-langte han ogs Hoa Respekt for sin egen.« — ) Alle VIadene heropve fremder-der ! dette -Optrin. — —- Det er ikke just csscnsngssss Las-»I mus quirlt-z This new, a11-’round cleanser in handy sitt er can, takes all the hard work out of keep ing things clean. It’s much qujcker t00. Pol-ehs Pots. paus. kettles. womi work.i100rs, sbelves. pairncd walls, windows. met-Is. cur 1ery. in the bath work-. pati try. kitchen. in Lact through out the hause Painted woodwork and walls require care in cis-ging —do it æsily and sately with Old Durch cleanser. Ists Us« Is spriakk s very M OU Dateh clesacet on cloth or s right-ob easily, time with net cloth satt Iipe dy. No ein-tin or seid. Avoid eben-. (Not s tosp pas-dek) Just Vot- Ttsy st DREI-ins M EZOHL The Most Postulat Bock ZEIT) syfhe Most Popuiar san . «,»·oa» Gast-no frass civu Ia sus- Iicm w sum-OW « cum Inm- mi Mo sinnst si II — »Nun Inst V , ALLENTS WAHTFU NOW ss ist-f ci». Tom- usd VIII-. u du«-I colasel Unmivolfo Cmt N du«-M VIII-»O VII III f— W · Is- fort