-: -
.,panfleeren··.
II Mentlig Uhhedss oh Dplyss
singst-lud for· det haust Folk
i I merika ,
new as
UANISH LUTE. PUBL. KOV8E.
bleisc, steht-.
Denkensw- udgaat hvet Tirsdag og Ftedag
Pris pr. Ausgang.
It Fpteuede States il.50. Udlandet ID.(I)
siedet mal-s i Fersen-. i
Its-ins Vetcling, shresleiotnndting og
Dei nngaaende Bladet adtesseres:
vnisrsn LUTII. PUBL. g·oUsI-:,
Maik, Rest.
Debatte-: A. M. Andetlem
Ise Lidrag til ,,Dansteren«s Jndbold:
Ispndlingeh Koteelpondaneer og Antrie
IF eshver Urt, bei-es unstet-en
U. M. Undetsem Bleir, Rest.
sutemä at Blaik Postofliee as See-and
cle- matten
Acksemsing Rates made known upon
sppllmtiom
Z Tilfclde ai Uregelmteösighedet veo
Msgelsen liebes man llage til det siedlige
stimmt-lesn Stutve ver ins hie-spe, bede
IIII henvende sig til ,,Tan5keten«s
Inst-k.
Hist Meine heut-endet sig til Felt, der
Wikladeyenten tot at lebe hol dein
eseriot at san Ovlysning om det avettetede,
W De allid amtale, at Te lau Amt-title
Iestet i vette Blut-. Det vil met-e til gen
Idis Rette.
Leserne bedes bemcerke Tit-sind
strænkningen for Missionsmsdet i
Staplehurst. Det svil kun blive holdt
Lskdag Efmd og Sendag,
sda det glippede at faa tilstræckelig
Præftetjeneste til en Rækte Moder.
Prof. P. S. Vig vil tale ved de
tillyste Medetz
Muhamedanismen spkeder sig jflg.
,,Luth.« med Stormfkridt i Afrika.
Den tæller i Dag ncesten 60 Millio
ner Tilhcengere, omtrent en Tredies
del af den hele Befolkning· Paa et:
Landomraade 4,000 Mil langt«og
2,000 Mil bredt holder Koranens
ist-re Magten. Det paaftaas, at fle
re Hedninger er vunden for Maha
medaniömen i de sidste 10 Aar, end
de, der er vundet for slristendoms
even de sidste 50 Aar.
Tennessee ,,Claflin« fortalte for
sylig, at amerikanste Piger havde
revchtioneret Europa, saa at Ga
det, der fer var usikre for Kvins
der at pasfere, ester at det var ble
jet merkt, nu var san sikre som de
Famerilanste Amenuer. Hex-til bemkeks
set ,,Chi. Rec. Her.«,« at der er ame
jkanske Avenuer, hvot vi ikke vilde
wve at sende unge Piger, som er
es »nære og trete « Maaske de ame
tikanfke Piger vil komme og revolu
tionere disse, naak de er færdige i
Europa
J ,,Lutl)eksk Kirketidende« , skriver
V. H. bl. ap: ,,J Ksbenhaon kcems
per Prcesterne mod Vantro og Ugus
delighed med en Begejftring og Dyn
tighed, der kan staa som et manende
cisempel for os i de svrige Hovedi
fis-der i Norden. Man har erkendt,
« i de state Menigheder med det
spervældende Arbejde trænges der
til Folk, fom er i deres bedste Al
det. Der et derfor beordret væsents
lig Were Præster til Kwenhavn i
den senkte Tit-, og mange as de æls
dre, fom er gaaet træt, hat stgt ud
pag Lande.
-.-.-.. --
J et nylig udgivet ,,.Educattonals
Mber« asf »The. Christian
IM«, law udgfves as Metodist-"
Mem fremhæves Bethdningen aff.
M Undewisuing meget ftærktz
»Dosten W, hwk deu tm las-;
s- W m- omstkkudighedkk, m;
sitt-steter eller Wenig-s
sey-»vie- ..som det Aar-VI
r —
velt ikke skulde blive midlertidig
»Man-now sved New Yokkg Stets-;
konvention eller gjort det ringefte
for at forhlndre det, et aldeles
usand Jeg havde aldrig htrt Mk.
Shermans Navn antyde som mid
lertidig »Chairman«, fsr jeg faa i
Aviserne den 16. Aug» at han var
valgt af Komiteen.«
Anmætkninget til
Edinghmgh-Artilleu. ,
Man vil maaske erjndre at Provft
Ussing sluttede sine Meddeleljer fra
EdinburghsMødet (je »ka.« Nr.
61, 5. Aug.) med at sige, at ,,dette
Møde vilde faa verdenshiftorifk Be
tydning«.
Tonne lldtalelse kan man godt til
stemme, naar man hat læst og
mærket sig Jndholdct af den Artikel,
vi hat meddelt efter »Review of
Revietvs«.
Vi mener ogsaa, at den verdenss
historier Betydning, Medet vil faa,
vil blive i god Retning, til Kristeni
dommens Fremme og Menneskers
Frelfe og Velfignelie for Tid og
Evighed.
Der er tre Ting, vi fcerlig vil
pointere — 1) Alvotet i Arbejdet
for at eitel-komme Herrens Befaling
om at gøke alle Folkeslagene til
hans Disciple, L) den praktifke, for
retningstnæssige og grundige Maa
de, der tages fat paa, 3) Bestræbels
ferne for at opnaa Enighed paa
Missionsmarkerne.
Disse tte Ting var karakteristii
ste for Verdens-Missionsxlwnferens
cen i Edinburgh, og de er vcerd at
lade sig anspore af.
At der er Alvor, Var-me og Jn
derlighed i Missionsarbejdet, det
lieh-ves, om der skal komme Fart i
dette Arbejde, og om det flal fort«
scettes ester stedse starre Maalestok.
At der tages fat paa den keifte
lige Mission med samme praktiske og
forketningsmæssige antighed, jom
der tageö fat vaa andre verdensbes
tydende Opgaver, det er ikle merk-,
end der spmmek denne Mission.
Og Beftræbelferne for Enighcd
et ogsaa Pris umd: men over for
dette Kataktertræk ved Edinburgl)
msdet Iynes det os, at der den-ves
et Par orienterende Vemcerlninaer.
Det er alletede naakaldende at
If Modets 1200 Teltamsre var JW
fta Amerika, andre 500 fra Stor
britanien og tun 200 fra Europas
Fastland, Syd Aftika og Austra
lien. ,
Derfra ka- vi trygt slutte, at den
lutherske Kirke ikke var liqelia re
ptcesentcret. (Vi har itle haft Lei
lighed til at se, hvor its r den-;
Reprcesentation var).
Msdei kunde vel nok med nagen
Mk kaldes protestantifl,
men det var dog langt overvejende
reformett.
Og ddt forundter os slet itke, at
Medlemmer as de forslellige refoti
met-te Samfimd kunde komme til
den Slutning, at der burde være
Enighed i deres Arbejde Lan Mis
sionsmakkem ,
Dei hat forundret os langt me
ke, at de refakmerte Samfund ikke
hat sluttet sig samtnen for længe
fiden. Thi det er dog i Birkeligheden
tun periferiske Spjtgsmaah tildels
kene sag-stellen der stiller dem ad.
Dei entste, der fynes med nogen
Grund at kunne holde dem adskilte
ca fw fom en Dis-bring for Som
steuslutning, det er Mfternes
Wlfe af Wut- ;
Inder-lebet fes-holder det fig, nur
MlMeMtagesmediBew
Wing. «
Luthers og wr, estet ham neuntei
II
?
Es.
It
U
!
I
i
i
e e
I ji
!
O
III
.».·· sp»
—I— H
fut, — og lad oS glæde os over, at
den reformerte Kirte gtr et gon
Arbeitse, saa længe den dog holder
fast paa Troen paa Jesus Krtftus
fom eneste Vej til Frelse.
En lnthetst Trattat.
Saaledeö tan efterfslgende Frem
stilling med Rette taldes, idet den
nemlig er forfattet cif Tr. Luther
selv (i 1834).
Den ydre Foranledning til Trak
tatens Fremkomst har, iaa vidt jeg
lan finde, ingen Rede paa.
Medens Luther felvftlgelig itte
vilde nægte, at der kunde gives
Sjælstilstande, hvor Ensomheden er
at anbefale, for at Mennesket«sret
kan famle sig, komme til sig selv,
gør man dog vel i at læqge sig
disfe hans Tanter paa Stude, saa
meget mete, som man sjælden eller
aldrig ellers moder dem i Tale eller
Sktift
Overskriften er:
»Hvorsor ital man und
fly«Enfomheden?«
Naar Folk er alcne, begaar de
flere, støtre og tungere Syndet, end
naar de holder sig til Kammerater.
Djævelen fort-ne vor første Mo
der, Eva, i Paradiset idet han tals
te med bende, da lmn var alene (1
Mos. 3).
Roof Mord, Tyveri og al Slags
ondt flcr almindelig, naar der in
gen Zoll er ved Haanden Thi da
er der Aal-sag og Anledning for
Satt-n til at hidse og drive Nenne
stet, at det begaar alle Slags Syns
der og Udyder. Hvor derimod Falk
er fammen, maa en Ugerningsmand
frngte, eller i det mindste mkre sky,
og afftaa fra det onde, som han
haode i Sinde at udsve, for-di han
favner Anledning til sin Udaads
lldførelfe
Ogsaa den Werke Kristus fristei
de Dfævelen i Ørkenen Videre blev
David Morder og Ægteskabsbrys
der, da ban Var ene og ørkeslss
l2. Sam. Hi. Ogsaa ieg bar oftk
Jrfaret at jeg netop da, naar jeg
Fiasde unstet ene, faldt i store, svæs
re Anfwgtelfen TvivL etc.
Tesuden hat Sud stabt Mennes
ltet til Zelfkad ikke til Ensomhed
Tet bevsier den Omitcendighed, at
Jan bar flabt baade Fornuftvcksener
Jg ufornuftige Dyr i tvende Kon.
Vderligere hat han ogsaa Wrdnet
Okrresemlsedet Sakramente-me og
Vrædiken i Kirkem at Folk der can
komme kommen at here Guds Ord
m i Menigheden holde Bsn for
Illebaande Nod i Akiftenhedem fsge
Trost ved Vod og Absolutiom o. i.
I. Da vor Heu-e Ktiftus siger2
.,·-0vor to eller tre er foriamlede i
mit Nonn, der er ieg midt iblandt
dem«.
Entomhed detimod, giver Sorg
Ig Tuanind Der falder een al
Slags ondt ind, svm er skadeligt
for Sjcel og Legeme. Der betragtet
Mennefket ogsaa med itor Flid,
hvad dndt er. Er der en Ulytte, der
kngster eller trytter ham, da fors
stiller han sig den saa fvær og far
lig, at han san henfalde til Tanket
som: at ingen er saa ulyktelig fom
han: samt at der ingen Mennefter
findes, hvts Gewinn sanledeZ gaar
tilbage, saa alt maa tage en daars
fis-Ende, sum netop hvad san
taqer sig for og hat med at gtre
Kett, et laadant Nenn-sie tade
det ene til det andet og tydek alt
M dst M. Ned alle andre, bil
det hin sitz ind, staat det vel til.
det baut- st det gaar
sanfte ester dekes·stllte, Ine
M sltid U nIM W hom.
Decier hat de mle sm: kaput
Warum ckt Mlt matmn
M. fct M M er
It W Und M MI.
seh I. k.
Stolehsget og
Studagssioleiekster.
M bla- ved fassmsdet windet
sm, It vi tret-mer til as Stolebts
sek, da de samt- er folgt eller
braucht Tut-u W de ovtwfkes
kam tllsk not ques ellet for
;
»g
T
II
Ists-» M Ists W Unda
s- f I
:
kan viere svcert nok endda at vcekke
deres Interesse for. —- Ja, de bed
fte er fikkert ikke for gode.
; Men Spsrgömaalet bliver faa,
hville der virkelig er de bedste, og
Thomqu vi skai sag dem Pest Hap
Zfen raader os til at faa dein fro
iTanmarL da han ikke trot, vi mag
ter at udatbejde noget. der kan ftaa
sMaol med, hvad de hat der.
s Nei, hvad Sprog, Udityk og Jud
-hold. der færligt er afpasfet for
Bernenes Tankegang og Interesse
sang-ne kan vi sikkert ikke fketnbrins
ge noget originalt, der kan taale
Sammenligning med de moderne
Stolebøger der hjemme.
f Men der er en onden Side ved
iden Sag, fom heller ikke ber over
fes.
Den Rand, der for Tiden er den
randende i Dannmrks ledende Sko
levwien, kremper for at komme helt
bort fra Kirer og dens overleverede
Troeslærdomme Flere of de le
dende Stoletncend derhjemine agi
terer højt og lndt derive Mon Sko
lelitteratnren kan undgaa at viere
nickt-let dems?
Vor danike Stole herovrc ·cr der
imod helt igennem en Kirkes og
Menighedsskole, hvor der tilligemed
Undervisning i Modersmaalet gi
ves Religionsunderoisning og ones
kriinslig Jndflydelie·). Derfer maa
oore Begier ogiaa oasre prægede as
Krisiendommens Aand, selv oni de
ilte just fkal være religitse
Desuden indeholder de danske
Lassebøger en Del, der er saa ejen
dommeligt for danfk Folkelio, Scr
der og Skitke at det er i hsj Grad
somiikeligt at gøre det forstaaeligt
xfor Vern, der er opvokiede her i
zLandet Dette maa ikle forstaaes,
gsoin om jeg var imod at under-wiss
Ivore Born om Faderens Liv og
lFcrsrd: nien iaadan noget, iom f.
;Els. de gamle Fehler om Nisserne
Ioa Viergtroldene, der i vor Born
»dom fyldte os med RasdseL tror ieg
Lille vi but-de oovarte oore Born
:·nied: og der er vift mere eller min
Edre af den Slags Læsning i alle
:danske Sacke-hegen
l Sau er de nyere dansle Lceses
zlwger i Lighed med de amerikanste
i Reglen delt i 5——6 Bind. Det er
mete, end vi faar vore Menigheder
eller Familie-r til at kckbe Der bli-.
Ever heller itle Tid til at gennems
gaa dem alle i nogle Ugeks Feries
skole. Bruge kim et enkelt Bind lan
nnan heller ikke godt, da det lun
bliver iom et Stykke of ·et Hele.
» Naat vi har een god ABC for
Vegnnderne og san een god Læsebog
Taf lignende Sterrelse som den, vi
Inu hat — maaih lidt større (men
»ikke dyrere) « faa lieh-ver vi itte
Intere.
. Endelig burde vi dog ogfaa give
oort eget Forhgshus den Smule
Jndtregt, det lan have as felv at
forcægge vore Stolebsger
Fotsvrigt smaa vi jo overlade
Iden Sag til de Mcend, Sainfundet
her ealgt til at foreftao den« De tan
’io san anders-ge Hjælpekilderns
baade fra Danmarl og fra andre?
Samiund herovre Men Leg tror flet
site, det er ude af Besen, at den!
bliver drsftet i oore Blade, iaa Ko- ’
mitten kan faa lidt Rede paa, hoad
man miter: thi det nyttrk jo ikke
at ndgive Beger. sont Folk lkke vil
)W·
’ Jeg can faa sige for mit —- og
Tnogle andres Vedtomniende, at oi
juster en ABC efter den ameri
Ikanske Wen-de san Bat-net strakg
ten begnnde ot læie imaa Ord og
Sminger. sont det kan forstaq
Wink-en af. Os iaa eniket ni en
Webog med et sundt moralikt og
»Wigt Jndhpld i Lighed med
des-. ei has-; men med et noget let
teee Sprog især i den feesie M
del.
T Det er vilt oglaa indva at
idelerer degotisiesogltever. dode
ellers tkte er i Stand til med no
!senlssde W « hie des M
I-, II hie fee M laut Im
esse Sieb-.
I
EMMW
—
«) Je- hqt endmt qldrig bskt om
m entst- Isrksthed udensok
W, der du Ijoet noiset for
Wust Weibl- hn l san.
sti. M om des- m Ist-im
nasse-es us fa- sset-It for vor-i
Uebers-mit seyn-ell- bot
um« c
F f —
Unsker jeg ogsaa at sige et Pat Ord.
Den semantsge Dekstrække er ja
nu udltben ved Slutningen as Kir
teanret, og -jeg ser, at baade Ko
miteen og Samfundet snsker Sen
dngsskolenrbejdet drestet ved Krebs
møderne — vel sagtens for at san
lidt nærmere Oplhsning am, hvoki
dan man Insker dem ledede, og om
man tnsker en sælles Tekstrække.
Det shnes mig en sken Tnnke, at
ligefonk Menigheden samles am en
sasllesti ·Tekst, sanledes kunde Bornene
i de sorskellsge Sendngsskoler sum-s
les am det samme. Det man sikkert.
ogsnn kunne væte en Hjælp for Læs
rere med mindre Ersaring, am de
hnr en bestemt Lektie at nennemi
gna med Verm-ne og en at give dem
sor.til næste Sendng, samt muligs
vie nonle vesledende Vink om, hvors
ledes de kan san bedst Udbytte as
sdlnssetimen
Pan Spprgsmanlet am, enkn
man snsker at benytte Bibelen ellek
Balslevs Lcereboa on Vibelhistokie,
shnes de alleksleste nt vælge det«
.sidste. « ;
Men de to Lekstierækker, vi har
hast, hat ikke rigtig kunnet slna an.
FDe serste var for lange, de sidste
Isar korte Dei kan vist ikke nytte at
Ifortsnstte lamnere med dem.
iSkal vi fremdelcs have sælles Lei
tierwkken hvad jeg mener, vi bar,
san man vi nift have to —- en for
jde mindre on en sor de stsrre Vern.
jTet er ogsaa uheldigt med den
"femanrige Naskke nden Dato, da der,
sns on til blev en -Søndng sor mange
ng det stundom uden at Læreren
»lngde Mærke dertiL on, man snnledes
kom Pan Vildspor.
Pastor A. Kirkegnard kam ved et
Ins vore Moder frem med en Plum
der tiltalte mig. Lad as san en Leksi
tierwkke for eet Aar ad Gangen
trykt pan et Stylke Knartpnpsr, sna
hvert Varns knn snn den og have den
i sin Bog. .
Hvordnn vilde det san were at
inddele Sendngsskolen i Z Dele, en
ten san den hnr pn eller mange
Wasser-:
1· Te smnn, der lasset ABC efter
Laster-eng Anvisning.
De mellemfte, der lasset inden-.
nd i Bibelhistorien ester Komi-:
teens Plan, og san mnaske ved;
Siden as lærer den lille Kote-·
kismus eftek Leerernes Anszs
ning.
Z. Te starre, der san lærer Bals
leos Lærebog efter Komiteens
Plan?
Te konsikmerede plejer jo gernej
at danne en Bibelklasse, der gen
nemnnar Tele as Bibelw
Saa burde vi ogsna have et stel
les Striststed som Gnldentekst hver
Sendng nt snmle Tnnketne om til
SIUtninn
Chr. christensen
I
I
I
!
Ic
Om Salmebogsftiftet. .
Mene det samme?
— —- mene eet. k
("Pbil. 2, 2.) f
Jeg gav min Mening herom til-!
Lende, figer Paulus. (2 Kor. 8, 10).
Og han hat sagt: »Vorder mine
Efterfslgere«! Sau er det da ogsaaI
i sin Orden, at en giver sin Mening«
om en Sag tilkende. Dei var bette,
jeg gjorde, naar der var Tale um«
at faa indfsrt en m) Salmebog, jeg»
sagde bare min Mening om Sagen,
og at mit Ønske, dersotn det var
muligt, var at vi Bunde beholde den
gamle eller nuvcerende Sacmebog
for »Mrke og Husandagt.« Men
ester Past. J. M. Hansens klare og
omfattcnde Fremftillinq af Sagen
ser det ikke nd til, at det er muligt,
naar ikke den Qamle kcm opttykkes
mere hvetken her ellek i Tonkunst
Men faa man vi jo qlligevel væn
taknetnmeligc, at vi kan faa den nye
at fange i. Vi mqa jd lære os til
i Lin-i at lade os btie fta dette at
Z
Z
g
II
Z
s
F
Z
W
Slal bei væte lau, lau lab bet oces
re son, og faa vil jeg- ikke viere meb
til veb ufrugtsbar Strebigsheb at for
hinbre den nye Salmebogs anfss
relse Chr.Jenien,"
- Audubon, Ja.
Link, Wie.
21 de August, 1910.
lieu-re Rebattøk Andecsen, Gubs
Naabe og erb i Jesu Navnl
Nu er bet jo inart længe siben
»Danskeren«s Læsere har hart no
get fra Vor Frslsers Menigheb her
i Luci. Dog, pi etsisterer enduu og
hat bet ogsaa, Gub viere lovet, me
get gfodt baabc timeliqt og;«aanbe
ligt og vel at merkte — bet kunbe
vscere bedre paa begge Omraaber.
Vi hat jo ogsaa heroppe fslt libt
til Tarsen, men vel næppe san slemt,
fom Folt er tilbejelige til at tro« og
tale am. Men om nu oi hat solt
Tørten paa Ooke Agre, faa haober
jeg, at Vi man faa Naabe til at
føle merk af vos Guds og Freliers
Raube-Neun paa note tørre Gerte
agre; O ja, Vennety ub over Dort
Zornwut-, vi har haft stok Anleds
ning bertil i bisie iibste Dage, der
ivanbt, da vi nemlig bar haft Mis
sionsmsbe her i Vor Frelsers Mgh.
den 19, LU. oq 21. Aug. og i
Cufhing den 12., 13. og H. Aug.
As tilrcjsenbe Prceftek Oar her Pakt
Venfen fra Clinton, Wisconsin (Ef
ter hvab Max forftaar, var Past.
Venson paa en kliekreationsrejse vaa
et Par Ugers Tib meb iin Familie
og Bei-get gjaldt nærmeft hans
Soigerfokaslbre, som er bofibbende i,
Cushing, ea. 9 Mil fra LucU Ja,
leere Pastor og Mrs. Bensen, Tat
for Bei-get hjektelig Tat baabe isaa
egne og Menighedens Vegnez og
vi Inster san blot, at J inart man
gøre Tut-en om igen.
Oq ina liqelebcs Tat til Vase
Croqti for Ovewækelsen of Mtdeks
ne Frebaa og Lskbag og Vibnesbmss
bet, iom blev aflaat baade as lwn
on Past; Vensen.
Ja, trete Venner ud over voct
Samfunb, mn enb vi lever lidt ube
i et Hitrise for os selv, saa can vi
bog not have en Taborstunb here-se
nu oq da.
Vor Kvindeforening havbe san os
faa en Bazak om Lordaaen tillises
meb Moder og veb benne LejlW
talte vor Forstander for Luther
College, Racine, tilligemed Pckltor
Bensen. Vi havde ogfan der i set
frie en itøn Stund, og Kvinbsme
sit vistnot beres Sager gobt W.
Jea vil san Iermed Takte bat-de
Milltown Menigheb og St. Petevö
Meniahebs Befolkning, fotbi J II
og var meb os i bisfe Dage, M
alene for at nybe, men ogsaa Kot
at ybe « .
Tet var saa bet sibste Nyt, neu
her er jo pasferet meget, fiden Nu
sibst lob hsre fta fig. En Del et
gaaet i Forglemmelfens Bog, sen
nu ital jeg gøre mit bebste for at
kalbe noget tilbage til min Habs
melse igen. ’
M hat i Sommer haft Religionis
skole, fom«blev lebet af Miss Elst
menlen (tvsor Præfts Datter). Den
var temmelig godt besagt, bog um
vi tænket os, vi bot i et bansk M
lement, laa tunbe der jo have ve
ret flere. Men bet gaak jo i Rese
len meb Religionsfkolen som meb
Melebeftget Vi kan bebe bem kost
me meb, men be vil like.
Sau lau vi jo nu inart begytbe
at glæbe es til vort Krebsmsbe fett
ja skal vcete her i Luck i bette EI
teraar. Og faa vil ieq tun sige b
te, tære Staub-abi- og Drebsvennm
kvm nu rigtig mange og ver sieb
os i bigle Krebzmsbedage vg, seu
net, heb kistiq meqet baabe for es
osmbos,atbetbogmqatteblbe
et meqet vellignelleirtqt Webe. et
ne i Meli- Vtk Iph- i set U
sterb. Ja, km same es I
W i Ists Mk
Mist til W es I
bcs W
sci·
m Lands-beut
Wki e Uoutans lau
Frei-Im
24 Zett. - slv Im ist hm fou
domestns. II ask-me has Von-us
ausm- Iisiqtcmai I ein
IIOQUMWb Iy