W
tyme heim-ve- hek m dmskkineJ
lige og kirkelige Levendegsrelsr.
der iDanmark hat fundet Sted un
der den jadre Missions Ledelse
Denne Bevægelse udgik ikke fka Me
todismem den var ikke frembragt
ved nogen fremmed Missionsvikks
somheds Arbejde. Bevægelsen udgik
of feer Folkekirfens Stad. Den sto
re Leder var Præst 1 den af Me
todksterne saa fokhadte danfke Statss
kirke Der Her et Vcerl, srm i Aand
og Styrke langt overgaar Melodifts
kirkens Præstationer. Og Bevcegeli
sen holdt sig indensor Folcekirken
indtil denne Tag og fit Anerkendels
se, og Sjaslp fra Statskirkens højeste
Masnty — ja, fra Mutherdommeng
meft prominente og levende Mcend
i Norden. Denne Bevcegelse alene
er et staaende historisk Vevis paa,"
at Melodismen hat en fiel-v Opfats
teile naar den trot, en Opløsning
as den danske Folkelitle er Adven
diq, for at et lciristenliv kan blive
mnligt. Den Dag, da Metodismen
lan prcestere noget lignende, da Lan
den degynde at tale om jin Ret til
Missionsoirlet Jndtil da jlal den
ikle fidde i Dom over en kirlelig
historisk Institution, der efter i 400
Aar at have vceret det danfke Falls.
ubestridte aandelige Leder og Op-»
drager, i sig selv ved Gnds Naade
desidder Kraft til en faa almindeligT
normal-skriftnnessig og overordentsJ
lig Selvfornyelfe. Kirken i Tun-J
mark trcenger ikke til Metodistmiss
sinnens Oste, og dersom Metodkss
men var i Besiddelfe af den sande
Tit-les Aand, san nilde den andeu
de fin Tid og sine Penge blandtJ
Foll, hvor Kriftnsnvnet ikke er
kendt til Frelse. l
En Kitkctct
J »Danskoren« for 16. VlngnsH
hat Or. N. H. Wind fremsat adslil-(
lige kagsmaal til mia at besvare
i Anledning as min Artikel i samsi
me Brod as 22. April d. A. Jegs
ital, saa godt det ladet sig gere, søsi
ge at sorklare mig.
sog tror ikte, at en Kirceret er
overflødig; thi det er itke, sont De,
Or. Wind, mener, at Administkatio
nen but-de dømmc i Toistetnaal
Dette er uden sor al Orden. Den
dommende Most man være hos en
Tomstol Det knnde jo tcknkes, atj
Administrationen hande gjort enl
Mond llrct Hoem slnlde han saa
henoende sig til? Ellcr stuldc han
bestandig naa at oæro sorurettet
uden at tunnc saa «Oprejsning?
Desuden er der mange flere Van
sleligheder ved vor nuværende Ord
ning. Vi maa husle paa, at en Sag
san ilke komme sor Fokmanden eller
Kirkekaadet, søtend den er under
ftgt as Kredssorniandcn, og han
bar givet Kendelse i den eller med
andre Ord dømt i Sagen. Skulde
det nu t. Els. vceke en Person i
Mensghedem der mener sig ssorurets
tet as Præstem og Kredssormani
des der er Præstens Ven, stulde
komme til at hænge sig fast i den
ene lProestenO Side, hvad vel kun
de være tænkeligt, thi vi er so alle
Mennestet — ikte usejlbarllge, saa
kom Lægmanden so til at lide Uret
hele Livet igennem; sordi han kun
de ikke opnaa at saa en upartist
Domstol og Sagen ordentlig be
handlet Kredssormændene bærer i
san Henseende stokt Anmut-. Det
kunbe jo ogsaa Mutes-, at der kom
usordelagtige Rygtek ud om en
Præst i Menigheden· Een eller an
den i Menigheden snstode Prcrsten
dort. Han bkagte Nyaterne for
Atedesormandem som lom sor at
anders-ge Sagen, men lnttode sor
meget til lese Umstande som in
qen alligevel vilde eller kunde be
vise under Ed. Gan sondt Prassten
skyldiq tstlge Utalelserne og ind
berettede lmledes til Formanden.(
Breiten maatte trcede til Side oa
blev ikke tilladt at prædike matt
san esse-tm lot-lede- al Mensche
den oq detes Candltng stade
of Kredifokmqudem IdmtuMoi
tun san anders-ge Sage-, og det
W
f Angaaende Materien at ,,vi Ie
Iver vel ilke i en Tit-» hvor enhver
skan spre, hvad der iynes godt i
Gans Øjne —- ondt ellet godt«, ital
jeg kun hemmte, at hvor der in
Jgen er til at dsmme de stridende
HPatter imellem, og hvok Adminii
lstrationen afvises af den ene Part,
der er man ved at komme uden soc
Lov og Net; thi der gør enhver, hvad
der fynes godt i hans Øjne. Eller
t. Ets.: En Sag er kommen op
»imellem Praksten og et Medlem af
kMenigheden Prcksten sorger for at
faa iin Modpart fjernet fra Menigs
heden og iiden efter afviier han en«
Undetssgelse i Sagen: thi Monden
er uden for Menigheden oa maa
ikke blive hort. J fliqe Tilfælde er
man uden for Lov og Ret, og der
begaas Bald imod en faadanMand
Hvis han klager, burde han have
Rest til at blive liørt: og hvor det
ncegtcs ham, der gøc man sig sknls
diq i Vold iniod Monden.
Med Heniyn til Spørgsmaalet
om Pilatus-, og bvad han hat-met
Sagen at mite, da hat jeg vist not
ncrrmest, mens ieg strev min førfte
Artikel, twnkt paa iaadanne Tilfæli
de, hvor Falk er med til at udspres
de falite Beikyldninqer imod andre,
og saa, naar Regnskabsdagen kom
mer, Haar de fra, hvad de bar sagt
eller strevet For en Domftol kan
man ikke fauledes slippe fka det.
Oa Pilatus var da ogsaa saa meqet
af en Mund -— til Trods for sine
mange Fejl og i Modiætning til
Dore Nutids letsnaktende Folk —
at han lunde siqe: »Wind jea itrev,
det strev jeq«.
Julius Vor-et
»- --.—-—--«.-- --——.
Prasiens Bom.
Past. Henrilien lmnde arbejdet
andt i Menigheden. Men de døde
vilde ikle staa op, og de sooende
vilde bline Ved at saue. Saa bleo
Prasstcn trwt og toa intod et andet
Kalb.
Menigheden kaldte Pastor Rosen
dal, og naturligvis var alle cneqet
tilfreds med den Forandrina Man
indrømmede, at Pastor Henrikfen
havde været en god Mand; nnn
»vor ny Prasft«, det var alle enige
om, han var ntageløs. Som han dug
kunde tale for sig og udlæage Gnds
Ord. Og »vor ny Prnsftefrnc«! ja,
og Børnenel Dei var en eneste ftor
Guds Lylke og Velfignelse, var man
Dis paa. Nu skal vi rigtignol flog-«
ne paa det, saa de kan viere qlade
ved at være her, hed det.
Men natnrliqvis gik del Ined den«
ne Begejstring, sont det gaar mcd
alt andet nægte Tøj: Den tabte fig.
Past. Rosendal havde heller ilke
gjort nogen Regning paa den. Naar
nagen vilde hæve ham ved Hentnds
ninger til Past. Henrikfens Mana
ler, lod han gerne som otn han for
flod det slet ikke, og naar det bed:
Saadan skal del være, faadan flal
der sales, og saadan skal der band
leö, det kan da blive til nvget, tasnks
te Past. Nosendal oglaa mer’ end
han sagt-e
Der gis nogle Aar, og man var
for lcenge siden bceven færdig med
at være begejftret. Man havde be
gyndt at fokstaa, at Præften var il
ke kommen fos at tale qodt ,,fok
fig«, han var ikke ester at faa bi
bragt Falk det Jndtryk, at han var
»staatl« til at udlægge Okdet: men,
fom Mk. Ditlev iagde en Ssndag
paa Vejen hjem fra Kirkem Prak
sten er lige frem efter os. Det var i
Grunden sandt; men det tut ikle
ret forstaaet· Mr. Ditlev toq det
ogsaa i ond Menins. Præften lcr
paa as med onde Øjne og er efter
as paa den Maade, mente Inan.
Der-for gjaldt det nu otn at kom
me efter ham iaen
Som der var tre Tim, man ret
tede fine Anqkeb paa. da det gialdt
om at komme efter »den qode Hot
de'«: Hans Leere, hans Person on
hans ncermeftc, Difeiplenr. sauledrs
et det famme gerne Title-they naak
man ital est-r dem, der foritaer at
væke W fande Tlenm o« loni
me Fell til Hitkcp med Fee lfens
Evangelium til le ca Oelliqgsrcls
.-T
Der blev sinkt et Var seit-de
Juki-I nnd M. Basler Nasen
dac It ist ristiq IM. pag-Tod
malt Da la Ut- Me floq an
hat der andre, im kotn tm den an
das Bis-such III-Many at Jan
m ist Mist-R Ia- M cms
M
raade var man heller ikke videre
heldig. At shan stulde vcere ,,sint«,
naar han prædikede, som en havde
udtrykt sig, var so sin Sag. Og at
han itke tom not ,,rundt« sit vel væs
re, naar han dog kom, hvor man
vilde ham noget, og hvor han sten
nede, det var nødvendigt Digteraans
den sra Salme 50, 19——-20 synes
desuden at holde sig tilbage.
Men saa Bin-neue, Præstens Bern,
hdad de? Jo, sør man vidste as det,
Var det lige som soreslaaet, afsiemt
nden Tebat og nedtaget med stor
Majoritet, at Præstens Born natur
ligsvis skulde være de Vaerste i hele
Menigheden. Og det var sørgeligt
naturligvis; 2thi baade sSønnen og
Datteren var gamle not, saa de buc
de have bedre Forstand, og Præstens
Vørn burde jo dog vcere et godt Ets
empel for andres-. Men nn var de
altsaa de vkerste Hvor kunde det
dog svcereP spurgte man-. the fordi
man mente, at man ikte vidste Aar
saqen: men meget mere for at kom
me til at konstatere, at man vidste
det»
Bitte Kristofsers mente da ogsaa
at vide, hvorsor Præstens Born na
Itnrlixwis var de vwrste Hun hav
de aabnet sit Hierte lidt for Mrs.
Rosendal, da denne endnu var »vor
nye Prcestesrue«. Det var om den
ne og hin i Kvindeforeningen Prak
stefruen skal ikke stole for godt paa
dem, havde Bitte sagt, og saa hav
de hnn tilbndt at oplyse om deres
respektive Ekavanter. Men: ,,lad
os heller tale oni noget bedre«, hav
de Miss. Nosendal bedet om, og
altiaa alt andet end skennet paa Til
ncermelien Dersor Vidste Bitte not,
boorfor Prasstens Vørn var de vcers
ste, det var Mrs. Nosendals eaen
Eknld, hnn forstaar sig lige saa lidt
naa at opdrage Vern, sont hun
sorstaar sig paa at omgaas andre
Mennesker, paastod Virte
Mr. Ditlen mente ogsaa at vide
det. Prwsten er ester os, sagde han
kaerne, naar der var Tale om Pa
stor Nosendals Preediken Men at
lsan saadan scerlia havde gjort sig
til Ordfører for den Tante, det kom
,as, at Prassten en Gang havde set
ssia nødsaaet til at sætte Ditlev i
IRette dem selo imelle1n. Og naar
Talen var oni Præstens Børm saa
vidste Mr. Ditlev, at det var Prccs
stens egen Skyld Han bryder sig
aldeless ikke onn, hnorledes hans
sVørn er. Naar bare han kan kom
me ester oS andre, medens han er
«paa Stolen, saa er det godt Hans
jeane Vørn kan gere, hnad de vil.
Dem er han aldrig efter. Ellers haa
de de været anderledes. Der er vist
en god Grund i dem. Men sont man
opdrager Bern, saa har man Bern.
tDet har altid vist sic. Guds Ord
skal ogsaa not-leere det samme. Og
derfok er Præstens Born de værste
Mennesker i Menigheden. Det skuli
de da viere, om de, man paastaar
han hat omvendt, skulde vaere end
nu værre. De er da værre, end de
var spr, synes jeg. Man bar ikte
Fred for dem. Og det bryder Præi
sten sig heller ikke om.
Disse og lignende Oplysninger
havde Mrs. Bitte og Mr. Ditlev
vceret til Tjeneste med tidligmg
sent, indtil det havde slaaet an, at
Præstens itte alene havde de værste
Vøtm men at det var detes egen
Skyld det bele. Og paa den Humle
blev der brygaet itke saa lidt.
En Uftem da en Del var samlet
has ,,gamle Knudsen«, og Ordet
ivak seit, sites at Bitte mistoffeks
sog Mk. Dittev hat-de uns-n rig, tit
lod Monden i Huset sig at bemærs
Ete: Jeg kunde ogsaa have Lyst til
Iat sige lidt om det, men jeJ er i
somit-en irre km dkistig ved det.
Alle saa paa ham, han maatte vist
Ivide noget særligtx thi han plejede
Hkte at sige noget, som han ille vid
Liste, og endda itte nær alt, hvad
khan vidste, sit man at vide. Og
iderfon Sig du tun stem, gamle
Jlnndsem du er jo Monden i dit eget
Heus. oa det vilde vers stamme
Iliqt, om nagen vilde dringe det til
lPræsteIt Her er da inqen as dem
til Stede, som render og fortæller
al Ttna for dam.
Dei et flet tkke det, leg Mist
ingen Mening i. Sam J ved, har
vi so haft Prasftens Sen til at
hjcelpe as i den Tid, Anders laa sog
og jeg kan ikke andet end sige, at
han var baade flittig og befkeden,
vi kam til at holde af sdet unge Men
jneste Og med Henfyn til Datteren
:fom har tjent hos flere respettable
IFamilier af og til, naar Maderen
.kunde undvcere ·hende, saa bar man
Iværet overmaade tilfreds med heu
de, ved jeg. Men er det da ikke star
lSVnd at de to unge Mennefker
Igøkes tir Syndebukke sok the Me
lnighkdene Tet er vist ogsaa sak
»liat saadan at udraabe andres Børn
Isom de vwrste: før vi ved as det,
lkan vi, iom oqian har Barn i den
Alder, gerne faa Munden stoppet
spaa en meget smertelig Maade. Thi
»hven1 kan indeftaa for sine egne en
Yeneite Dag? Og hvad man faar,
skal man hafte.
; Terjom jeg virkelia havde set no
’get has Præstens Vern, som betet
tigede mig til at mene, at de Var
cherre end andres, da vilde jeg hvers
ten Heere med at udraabe det, ej
heller vilde jeg befatte mig med at
klandre Præftens for det. Baade
Prcrften selv oa hans Kone med gør
ja alt nmligt for at hjælpe nore
Børn on unge Mennefker paa den
gode Vef. Og vore Bern, som for
ftaar dette og merkten at Prceftefols
kene mnfatter dein med Kærlighed,
de holder jo af Prasstefolkene Bør
vi da ikke skamme os for at tlandre
dem for deres Bern ag øve Ukcerlias
hed mod deres Bern? og før vi ved
af det, har ni maaske laert vore egne
det samme, faa de vender sig bort
baade fra Præst og Menighed oa
Gudsz Ord og det hele. Og det kan
heller ikke vcere andet, end at denne
Uvillie, som Præstens Vørn maa
føle fra Menighedens Side, har øvet
sin Jndflydelfe paa dem, liae som
den ogsaa niaa made sit Anwar
Ter er ogjaa en anden Ting, fam
maa øue sin daarlige Jndflydelse og
Vanskeliaaøre deragelsen af Vørn
i den Stilling. Det er nirsten en
»Stat« at tililaa det, men ncegtes tan
det ikke, at vi, som gaar ud fra, at
Vi har de rette Ordets Forkyndere, i
Almindelighed lønner dem daarli
gere end andre Fiirker lønner dem,
der blander Evangeliet med Parie
paafund og Menneskefornuft. Og
alle ved vi, at vi her i Menigheden
har ladet Pastor Rosendal betjene
as for en Lan, som vi ikke holder af
at fortaelle om, naar nagen sparizer
as. Jeg er vis paa, at det lige
frem kan have jin daarlige Betndi
ning i det, fom her er Tale om.
iAldrig kan jeg glemme, hvad jeq
l,var Vidne til for en Tel Aar fi
»den. Præstens Tatter var vel tun
Lan halv Snes Aar den Gang, on
iSønnen et Par eeldre De legede
Isammen med min Nabos Datter i
Gauen uden at lcegge Mærke til mig.
»Hvad fik du til Julegave Anna?«
spurgte Naboens Dattel-. «Denne
ny Kjale,« svarede Anna. »Au, ikke
andet,« hed det faa: »og det er ja
heller ikke uden en gammel Kind-,
som min Moder har givet din Mo
der, ag fam hun har syet am til dig·
Nei, jeg fit — og faa regnede de-:
;lille Tss op. »Ja,« sagde Anna med
Taarer i Øjnerm ,,men min Fader
Jagd-h at han kunde ikke faa Penge
til nagle rigtige Juleaaver.« Straks
Hefter kam Nabaens Sen med en no
Iaet ældre Fyr fra Byenx og dal
Jdenne harte, at det var Prceftens
;Søn, gav han sig til at spotte:
;»Saa du er en Prceftesønl da er du
nieset gudfrygtia, kan jeg tcente.
»Det er vel Synd at le ag at flejte
oa saadan naget. Prcefterne er de
vwrfte af alle de Menneiker, »der er
til. Skal du«ogsaa viere PreeitP
»Da kam jeg til at trenke: Prceftens
Born ital døje Spat frem for an
dres Bern: de fkal favne og here for
det til. Oq derfom de dertil ftal
marke, at vi hat et ondt Blit vaa
dem, teentet ag siger alt ondt am
dem, faa durde det ikke und-e na
gen, am det virtelig var faa, at de
nar vcem end andres Bern: ag da
burde vt like give as til at klandre
HPræftefallene derive-, men etcende
rar Skyld ag rette derma.
I aus-ne mai-u tap, Die-v ink
kede as Bitte suckede Der dlev tkke
Lust mec- om We seien den
Atten, II nd fka de M, Iam
her m W. html-te man at
se med sm- aiss m W
seen as W m
jhans Børn arter fig, er der da slet
Morslkahsbøger los· horn.
Dyrebicledkr. Digte af Ehr. Richard-L Med Tegninger af danske
Kunftnere. Jndb. 36 Ets.
Bis-neues Leg. Gamle danske Sanglege. Tekst og Melodi med Kla
verlodkslsu Legemaade og Oplysniuger ved S. T. Tycegod
og O. Thyregod. Jndb. 81.00.
Historie-c om Mosis Paudekagr. Med Træsnit af A. Blum. En
Bog, der fcengsler de allermindste faa vel sont swtre Birn.
Jnle 20 Ets.
Eveutyrbogem Udvalgte Eventyr samlede fra alle Lande, rigt illu
streret. Jndb. 50 Cis·
Lækketmnudeueö Land. Tegninger for Børn af Lorenz Ftølich med
Vers as Anna Ersletx Jndb. 40 Ets.
Dante Solstin. Tegninger af Lorenz Frølich med Tekst af en Fa
der. Smukt Jndb. 60 Ets.
Flut-set Eventyr as H. C. Andersen med kulørte Billeder af
Hans Tegner· Jndb. O Ets.
En Tut til Zoologifk Habe( Billeder og Børnetim for be mindste
af Hans Nik. Hausen. Jndb. 40 Ets.
Dau. Luth. Publ. Deus-.
Blair, Nebr.
IIIIIOOOIIXIIOPXOIIFWBWPM
. sie
c « sie
. Ho Uyc V
I . . » V
: Illustrerede Gaveöoger :
: for Zöru og Auge :
s- vil i Sommerens st udkomme paa vort Forlag. zk
I- Scerskilt Prisfortegnelse over disse og andre Gen- Y
: stande, passende som Gan-er til Børn i Søndagsjkole :
Y· og Hieni, vil forcligge omkring 1. Sept. »
z- Opmærksomhcden henvendeö imidlertid paa oore F
Y- Annoncer i Samfundets Blade. «
ais as
: Danigli Luth. publ. Hause :
sie as
se
IWQIXPIPIIIWWPIWXIIIOWESei-e
Sjæledannelsesnmdc.
Det var et Aftenmøde og Ung
domsmøde med Liv og Lin-straft
En enkelt Sjæl kom listende langt
bog eitel-, fom livinden i gamle
Tage til Simons- Hiis. Gid J alle
var, fom ·jeg undtagen disse Læns
ker, siger Paulus-. Her under Vin
duerne i en gronere Dragt (dct uari
dog ikke Kameelhaarsdraatj lnttede!
jeg spændt, dog ikke i den Taufe at
opskrive noget, men det hele gjorde
mig faa godt. Her var ingen fine
Hatte eller noget andet, der forftyrs
rede, uagtet jeg for et Øjeblil kom
til at tænke paa Smeden, som
mente, at Prwsten talte altid til
ham og derfor en Dag krøb bog
ved Kamineth da Præsten faa til
hans Bestyrtelse fagde midt i sin
Tale: »Da faa dig Smed«! Men.
det vor altsaa dette Sjceledannelsess
møde, hvorover jeg blev faa glad,
at jeg løb hjem med Glcede uden
een eneste saa mig i min grove
Dragt; jo — der var een fom saa
mig, —- han, der hat Øjne som
Jldsluer.
En Pastor J. talte først fra 1
Most-. 2, 7. Hatt sagde, at Gud
havde dannet vore Legemer, men
skabt Sjælen. Videke sagde han« at
det ftod til os Mennesler at danne
Sjælem vi kunde faa dannet den,
som vi vilde; men fkulde vi blive
dannet til at ligne Jesus i hans
D-d, Fil. 3, 10, iaa maatte vi selvs
følgelig ikke vcere Modstandere. Og"
derfor lød der ogsqa en venliq ogl
indtrcengende Jndbydelfe til de unqu
om at tage imod Naadens Kald og
Jndbydelse for de blev faa vant
til at ftaa Kaldet imod og sige,
nei, laa de ikke længere knnde here
Kandel ·
Og com de ilke hen til Jesus og
fis ham som Mønfter at blioe dan
nede efter, laa vilde en anden Her
re, Satan (fom Hovedmodstandeken)
bliver deres Msnster. Mange er ble
ven dannede efter bang Mtnftein
det beqyndte maaske lidt lau fmaat
i Ligegyldighed men Modstanden
mod Herren og hans Ord dlev estets
daqnden mere nahenden Ren Gad
Billie vat, at vi lkvlle give os over
til liam med Rette, sind oq Sjæl
oq lade of damit efter han« Villedr.
Den M toter act-ded- m, et
fom vi bad om Aanden og gcw oz
Gud i Vold, saa vilde det resultere
i 4 Ting.
Zørst vilde vi i denne hele Oveti
qivelse vcrre frelste Mennefker, og
dernwst Vilde Aanden føre os lcens
gere frem, saa vi for det ander blev
clskelige Sjæle. For det tredie maats
te Vi blive virkfomme for Guds
Nige, naar Kristi Kwrlighed tvins
aer os. For det fjerde vilde vi blive
frigjorte Sjæle.
Men for at det maatte gaa ad
denne sikre Sjælcsdannelfens M,
var der andre 5 Ting, som det
maatte blive os meget magtpaaligs
gende at gøre. Dkt første var at
bede — man bør altid bede og ikke
blive trcetl Det andet at læse Gudc
Ord. Salig er den, som læfer.
(Aah, hvor det gjorde mit Hierte
godt dette, »Saligt«.) Stadig sam
le Honning paa Guds Ords Marker.
Det tredie var at se og blive ved at
se op paa det Guds Lam, fom bee
rer min og din Synd. Det fjerde
var saa at tro denne Jesus, tro pas
det Navn, som er det eneste givet
under Himmelem ved hvilke vi kan
vorde frelste. Og det femte var at
elfke ham af et rent Hierte og en
ftadig Aankx Vlivcr vi ved i dette
Spor, saa fkal der nok foregaa
den rette Sjæledannelfe, faa vi til
fidst kan blive fkikkede til at ind
tage Pladsen, fom er beredt til os
derhjmme i simmelm
S. F.
Lommctcstamcnt
Ryt Fotmst —- lauqt og sinnst
Det danske Bibelselstabs Udgahi
Ny Ooerfasttelse. Lrr.kinike Typer.
Nr. Il. Mo almindeliqt M.
Jndb. i Chaqrin med Guldfus
og runde Hjsrnet Stil-tells
ZIAXZM og ni SekW
Tomme tus. — — U
Ri. 12. Pan ania Papst W
med Ovcrfald. Ouldfuit satt
me For-mai sont Nr. U, mai III
XBmmetyk —- — —.I).
Denn- færdeles M es ichs
me quqve vll M et III
ftlt W W W
straft
Du- SIQ M M
M, —. 4