»Dan[keren«.
I Wgentlig Ryhedss og Dplyss
längst-lud for del dank Falk
i Amerika,
this-excl
VAleII LVTFL PPBL HOFSIL
slciy Nebr
Dusmlw udgaak bver Tlrsdag og Frevag
Pris pr. Ausgang.
sc Zorenede Stam- sl .50. Udlanbet 0200
Vlsbst tut-les i Fotfkud.
Ulinw Betaling, Adreslesorandring vgl
lasset Ingaaende Blut-et adtesleres:
l
mmlsll LUTH. PUBL. A0U8E, J
Blatt, Sieht. 1
,
Uedaktsn A. M. Andersen.
Ile Bidrag til »Tansteken«s Stachle
IMdlinger, Komspvndancer og Amm
I wilder Ist, bebez sbteslmtz
· A. M. Andetlen, Blatt, Nebr.
Eurer-ed at Blatt Postofflce as Second
III-I mutter
Aclvottlsing Rates made known upon
sppllostion.
J Als-We as Utegelmaessighebet veo»
wiss-lieu bedes man kluge til del sieblige
Hebt-seh Skulde der ikke hielt-h bedesj
m henvende flg til ,,ansleren«s«
thor.
Nur Reserve heut-endet sig til Folt, detJ
MrtereriBladet«enlen m at kjbe hos bem!
Clerii-r at faa Oplysning om bet avettetede,;
W Te altib omtale, at Te laa Ave-russe
Ututet i bitte Blut-. Tet vll være til gen
Ists Nycte.
Jndien ejer slere sorskelligeSlags
Planter end noget andet Land paa
Jorden Botanikere har fundet over
15,()00 Variteter, wedean hele Eu
ropa tun tan opoise 1(),000·
Skolerne i Australien hat en
Fugledag, paa hvilken Lcerere
og Tisciplc tager sig en Spadseres
tut i Skov og Mark for at iagttage
Fuglenes Liv. Hensigten dermed er
at væfke Interesse i Bernene for
de bessedrede Skabningers Foretas
gender for saaledes at omdanneFugs
leforfølgeke til Fuglebeskyttere
J en Afhandling om Præstetrang
i Den sor. norske Kirke strioer Past.
J. N. Kildahl bl. a· i »Luthera
neten«: ,,Men for Reiten er det ikke
sandt, at der er saa lidt Penge at
tjene i Preestegerningen. Tersom en
vil leve for at tjene Penge, bør han
naturligvis ikke blive Præstz men
dersom en vil udrette noget godt i
Berden og saa være fornøjet med
dagligt Brød, saa behsver han ikke
at være ræd for Proestegerningen af
den Grund, at han ikke skulde faa
nsdtørstigt Underhold sor sig vg«
sine De fleste Præster bar det nok
saa godt, hvad Udkomme angaar.
De hat i Reglen et nogenlunde
pænt Hjem og alt det, de behøvek at
lese af·«
Religisst Arbejde i KanalsZonen
«Eanal Record« af 27. Juli meddes
let nogle interessante Data angaas
ende de religiøse Forhold i Panamas
Agnel-Zone Den 4. Okt. 1905 tog
kommisssionen det sørste Skridt i
IIetning as at ssrge for Beboernes
sandelige Belfærd, og den fsrste
Bygning, der blev opfsrt til gudss
Umstlig Brug, var det romersks
Molske M, der begyndtes i No
vember IM, og i Juli 1908 sulgs
te Episkopalerne eftet — begge bygi
jede paa Hospitalsgrunden Nu et
der 39 Küster-, as hvilke de 26 ejes
of Kanalkommissionm Listen vi
sit, at der er 7 katvlske, 13 Misso
Helft-, 7 baptistiske, 8 »von-benom
IatimaP (Lodge Gall Kirker), 2
Ieslysansh 1 symdesDagssadoensz
W- ,
Kirkesptoget i Amerika stlge
Um York »Ein-Man Advocate« but-i
III des 41 Sprog i Kirken i North
IM. 77 Samfund Gewinnen-:
Ins-) hu W sitt-; 25
Wfkssudianfh 22 Noksk Hor
Iidsntliq Dunst Satan-M 21
EdinhurngonfereucenU J
Ei Brit sum-v. :
Af Charles H. Fahs
i »Review of Neviews«.
FortiættelsessKomiteen holdt MI
de i to Tage umiddelbari efter Kon
ierencens Slutning og valgte Dr.
John R Mott til Formand og Dr. ·
Cugene Stock og Tr Julius Rich
ter til Viceformand Mr Newton
W. Rowell, K ,af Toronto nd
næontes til Kasferer. Det besluttes
des, at disie iire Embisdsmænd sam
tnen med Sir Andrew Fraser, Rev.
R. Wardlaw Thomas-Im D. D«
Nev. Artl)ur J Vrowm D. D»
Rev. Jus-. L. Bartom 'T. D.
og Grev Molkte skulde udgore den
eksekutive Komite. Fortsættelseskos
miteen oalgte Mr. J H. Oldham
som fin Secretær og anmodede ham
om at give heles in Tid til Arbejdet
Der oil ftraks blioe gjort Slridt
i Retning af at tonferere med Mis-»
sionsselskaber i Europa og Ameri
ka angaaende Muligheden af at
danne en Organisation, gennein
hoilken der kan fores Underhandsj
linger mellem Missionsjelfkaber og
Regeringer i Sager vedrørende for
scellige Missioners Fællesinteresser
paa et givet Dmraade· Fortiætteli
feskomiteen agter at føre llndersl
fogelser, fom Kommissionerne hat-:
begyndt, Videre og paabegynde ansl
dre, som Konferencen aniaa for
nødoendige Med dct for Lje er derl
udnæont ni Epecielkomiteer (rned
Medlemmer af Fortiættelseskomiss
teen til Formcrnd) til at undersøgo
og monortere ongaaende forfkelligeI
Genitanda deriblandtt
1. Uoptagne Missionsmarkec
2. Ovrettelfen af »Voards« til
at gøke ndkast ti1 uddanueise as«
Missionærer.
:3. Udvikling of Trwneringsfkos
let for Missioncerer.
l Kristelig Underoisning pna
Miss ionsmarken
5. Kristelig Litteratur.
A· Opnaaelfe af Ensforniigknsd i
statistifke Antwortet
T. Udncevnelie af en internatio
nal Fiomite ai Jukister til at sam
le anerkendte Princioper, Tom liq
get til Grund for Iliigiioners For
hold til Regerinq.
8. Den bedite Munde til at iikre
Missionen ftørre Plads for Med
deleljer i den nlmindelige Preis-XI
9. Tilkaadeligheden as at publi
cere helt eller deloiö Bett-minnen
Tom Kommission-In modtagcr im
Missionen
Mr. Jobn R. Mott, Rornmnden
paa Fortsættelfesssionmiissionen.
var Ordstyrer under alle Verdiens
konferencens Debatter og liqesna
Zormand paa Kommission Nr. 1,
der haode til ngaoe »Evangeliet—5«
Udbredelie til hele den ikke-kristne
Verden«, og iom manike forelogde
Konserencen den bedst udarbejdede
Newport
Kommissionen fremlagde —- sont
en integrel Part af jin Rappott
— et statistist Atlas over kristne
Mission-H der ved statististe Tabel
ler og vel udarbejdede Kort viser
nærværende Stab, Arbejde og For
deling of Kristenhedens Mission-z
stytke, omfattende den protestantis
ske, den romerskikatolfke og den
russisk ortodoHe Kitte. London
»Times« sagde redaktionelt ved Kon-»
ferencens ·Slutning, at denne »inn«
te- at skylde den Melige Pet
sonlighed af en ung Amerikaner,.
hvem den offentlige Wening anvistej
Famnudspladim matt· Mr Jst-us
R. M vil bereitet vcere anerkendt
sum den ftdte Nester for its-re For-Z
Wr. Selt- et stodickt qF Cor
Ieä Mit-i hat hcm lett ais
set-Oe Wer es at Mit-e tendt
har skabt en Atmossæte, en Stem
ning, en Tendens, en Aand, en kri
ftelig Disposition, en kristelig Bil
lighed og Determination til at nd-I
finde Guds Villie og til at get-ei
den i Forening.« 1
Henfatne Tiber.
.Conan Tonle, der, fern mange
ded, har ,,created« en genial Op
dager, turde have tigget lidt i den
ældre Tids Historie og deri fundet
Etsempler, som hat givet hain
Jdeen til sin starpsaniede Sherlock
Holmes.
Hvorom alting er, det gamle
Ord figer, at der er intet nyt under
Solen; hvad der er nu, hat været
førx det samme hasndes alle: Men
neskenaturen bliver alle Tage fig
selv —- med flere eller fcerre Af
vigelser.«
J vort Fædrelands celdre Histo
rie, lceser vi om en Stikkelse, der
var ftok i Krigem stor i Freden, en
bejsindet Herre, en cedel For-sie en
omsorgsfuld Regent —- fom ved
Siden as disle bereiste, konstrui
tive Egenftaber yderligere besad
deagergeni i ikle rinae Grad, som
efterfelqende oil vife
Tenne højtbegavede Heere er in
gen ringere end Fjerde Kri
stian, »med Guds Naade Dan
nemarkis, Norgis, Vendis, Gotis
Konning, Hertug udi Slesoig, Hol
sten, Stormarn og Ditmarsken,
Greve udi Oldenborg og Delmens
harft«.
— Den 25. Mart-J 1610 blev
Or. Cljriscopher Rosentrands hals
hugget paa Slotspladsen i sieben
havn Hans Forbrndelse meddeles at
hænge faadan sammen. Han havde
gjort den Paastand, at Christen
Juuls Ente styldte ham 5,000 Ring
daler. Oan fik Dom imod hende og
vilde til at udpante sia Esel-bet
Fruen svor højt og helligt, at No-«
ternes llnderikrift var falfk, fkønt
den lignede liendes aidøde Monds
ganike nsje J sin dybe Nød fsgte
lnm jin Tililnqt hos Kongen Han
Icegrede siq først Ved at høee ben
de. da jo Signaturen lignede godt
not. Men Eulen blev laaledes ved
vaa sine Knie at bede, tigge og
trngle, at Kongen bevægedes til at
tro pan bendes Ret. Han lod site-J
ietifrandsks kalde og bad harn medsi
taqe lssceldsbeoifet Ester et langtl
Koth-m der intet Resultat fik, das
Tom Konan iad med Dokumentet i?
Saandem sit han Øje pas Paviretsl
Vandmærke, og en Tanke sprang
lmm i Banden Dog lod han sitz4
jfte maskke med noaet, men iendte
Junientrands bott, lovende, at Do
kumentet inakt ftulde blive lendtl
eftetri 1
Han iaa nu strale at Papirmøl
len Var fat i Gang efter Doktr
mentets Udfcetdigelfe Lod da fores
femme om Fabrikanten spr havde
ladet Papitc Nei, det havde han dai
itke. Dog indrømmede han, at veds
kommende Stykke Papir var hans
Arbejde, sksnt han ikke kunde for
staa, at Striften derpaa kunde viere
celdre end det.
Kongen lod nu atter Rolenktands·
tade, og idet hcm helft vnde ga-?
lempeligt frem, opfordrede han den-«
ne til at lade sin Fordring falde.
Men detom vilde Rolentrands itte
hske Tale, gav Trods af sic, liges
sont han siden lod falde ufotdelags
tige Bemcertninger om Kongenl
Da blev han nappet som den Malt
han var, og sat i Hullet, og hansi
Gemmer blev omhyggeligt eftekig
ltgtr. Man fandt deri flere fsskei
Biene. «
Pan Herredagen i W i
M Aar dsmtes han fra Ere
Liv ei seh-. «
— M san altes den Meers-«
sinc. st en Meinst Revellists
M. ISIW bät sitt-et en For-v
tissim. W Dinkel- ek sagt-vers
l
! IT
E E
»Ja-!
Ists
II
IF
IT
:
c
77 l
ill
Fritz
Ikekk
S
it
I
c
l
sokurette i nogen Monde, dq stulle
Vi Alle og Enhver besynderlig for
lIOvervold og Uket beskyttei og
Ihandthævef
Thi Ære være hom, Kristiam
Don vaka sig en Heere Mdl »
Den fattige var han mild og huld,
Text rige ofte kolb.
At Ratten flink kunde ginge
Ein ubefvcergede Gang,
Terpaa drev Fjekde Kristian
Sin Levedag saa lang.
Nu ville vi alle danske Mænd
Hans Winde hæge i Fred.
Gud give os altid Konser, der
Vil holde Landet i Led·
Thi er det vor Bm han stande maa
J konseligshviden Skrud
Histoppe og love idelig
Ten alsommægtigste Gub.
P. V. A.
IHvotsok dtivet Metodisietnc
Mission i Daumatk?
For .,Dansteten« —- as Joan Lotsen.
Euørgsmaalet kan ogsaa stille-L
’ia.1lc-drs: Hvokfor bevilger Meta
distkirken Pcnge til en Missionsi
ririfomhed i det tristne Danmarh
medcnii der er mange Millioner
Hisdninger i Werden, der endnu
aldrig har hørt det frelsende Bud
skals? .
Betragtet ska vort Standpunkt
sont Lutheranere, er det ganste ufok
sxsarligt at ødsle Tid og Pengc paa
Propaganda iblandt et Falk, der er
w Vol iitneret med Heninn tilGuds
Erd oa Naadens Midler, som dct
danske Falk er. Den luthcrske Flirle
turdcs ikke paa denne Maade mis
bruge Herren-I Ganz-r oa lade Hed
ninzusrne do i Mist-te og Elendighed.
Tufindcsr af trocnde Mesnneitcr be
tmgstrr da oqiaa Metodisterncss Op
tmsdcsn i Danmark som hofft paa
saldende.
Ta Metodiiterne saaledes er kom
men til at'staa i et mækteligt Lys
for dem blandt Dort Falt, der bar
besoaret den bibclste Ovsattelie af
firiflentiriem saa er det her stilledc
Sporgsnsaal høist berettiget; og
da der muligt kan findes dem, sor
hvem Metodisttirkcns Motiver i
denne Saa ikke staat saa klare, iaa
kan et Par Bemærkninger here-m
maaike ikke net-re aldeles uden Nytte.
Spørgsmaalct er for længe siden
besvaret af Metodisterne, og pag
deres egen Monde. De bar ikke sagt
at skjule Grunden til bete-S Nekr
oærelse i Tanmatk. Sparet er de
ielv ansvarliae for. Vi stal her be
tragte de Grunde, som de paastaak,
berettiger dem til at henvende sig
til danske Kristne.
Paa mit Bord soran mig liaer
et Wirth hvis Titel er ,,Dødsdøcnte
Neligioner«. Tet beitaar ai en
Række Attitler, strevne as ni meget
fremtagende metodistiske Gefstlige.
est-er Opfokdring as Missionsselstai
bets Sektriær i Metodistkirken Det
niende Stykke i Bogen behandler
»Livlsse oa fordcervede Kriitew
domsformer«, og det er under denne
Overskrift, at Metodistetne giver
deres Mening om den lnthersic
Mrie tilkende.
Forfatteren begynder Stytket med
den Paastand —- eller Oplysning
———, at Metodismen er til for at
sprede eller udbrede »bibelsk Helligs
yet-". O g medens han selv indrsms
met, at der findes mange Meta
bister. som itte besidder denne Hel
lighed, itte ,,Ievek op til Privile
giet«, som han taldcr det, saa la
det san dog ikte Dommem udtalt i
Zittem kamm- Metodigmm Denne
ene Retning i Kristendoimusn er
ikke djdsdjmt Den Stillinq, som
Forsctteren her stras Mit-Its- la
det ei all-rede ane, bvad htm vit,
as bund vi tun vent- as han« og
M det Mc for den Mc Stilliuw
— — IIM —
»Ist-III
IMMIU
—IM—-s?
«let. fiStatskirkesysteniet«, Tiger den
lcerde Doktor, »er den værste og
mægtigsteKkistendomsijende i Slcegi
tens Historie Dei er Djævelen ielv
i en Lyfets Engels Stikkelse«. —
Side 421.
Og det er, som sagt, itke en al
mindelig Lægmand, der her udtaler
Dom. Forfatteren, hvis Navn er
Rev. C. »H. Fowler, bcerer Titelen
D. D» L. L. D Ten lasrde Mand
lender bevisligt ikle Dlabenbarins
gen-Es Historie: bar aldrig faaet Øjet
opladt for, at Herren i Slæntens
Evangelijation henvender sig baas
de til Nationer og Jndivider, og at
endogsaa de store Epocher i Herrens
Viert nied ,Folkene oftest var en
Frngt af en Nationalbevægelie, en
Hennendelie til et Foll iom Nation
betragtet, i lwilken Jnitiativet ilke
var en speciel Henvendelfe til den
enlelte Tet er nu hejst forbaviende,
at Metodistkirken her, ligesom Mor
nionerne, gar sig skyldig i en For
ncetelfe of Historiem for at berettige
sin Propaganda i allerede lristnede
Lande. Og Historiens Dom heri
rannner Metodisterne lige saa
haardt, iom den ramrner Mormos
nerne, i det de historisle Kendsgceri
ninger er faa klare, at felv en U
lcerd ilke kan nndaaa at opdage
dem, hvis han da i det hele taget
lwier de bellige Veretninger on
leefek dem med Forsiaaelie Eelv i
den gamle Paats Tid Var Herrens
Fremgnngsmaade den samme. Dei
var ved en Henvendelie til Israel
ioxn et Folk, af Abralmnis Sied,
at Herren ved Meies beredte sig sit
ferste Ejendemsfolk. Tet var Kitle
on Etat i eet liae fra Vegyndelsen
J Illkoies var linade den aandelige og
den timeliae Longivnina forenet,
og den gamle Pagts Grundlceggelie
m erning heilede ilke Vaa det
enlelte Jndinils Onmendelle ira
Æanvtens Kødgryder og Ægyptenss
Stifte, til den levende Gild. Tet
var inennem et langt og møfsami
meligt Arbejde med. erdrene som
Nation, —- soin et seerililt Folt, —
at Herren opdrog en Slægt, soin han
kunde give det imijeettede Land til
Veiiddelle Teriom Meiodistlirlens
Tom ever Lutherdommen Tom-Etuis
lirle iknlde anvendes vaa Jstaels
Kirle i Trlenein iaa havde det nee
ret ude nied den store Plan, lom
·-.serren netov den Gang var i Færd
imed at virleligaøre til hele Sirt-g
lktens Frelie Men det var nu ilke
IHerrens Tom.
Ln ligeiem den itore bistorifle
lBegyndelie var en Nationalbegynz
Fdelie — en Aabenbarina til et»
Folk iom Nation, iaaledes fortiatte
den iannne Ordning og Quiattelie
iia, eiter at Ejendomssfollet vari
bleven andist Plads i det iorjættede
Land. Der var uden Tvivl Indivi-«
der i Titusindvis i Israel, fom illej
verionliat bavde ilnttet sig til Her-]
ren Panier med iaadan valdelegT
Hengivenhed at de lunde væte Aa
benbaringsinftitutionens Verm-U
og dog var det netop ved dette Fett«
at Herren, gennem en itcerlt natio-;
naliserende Centralmagt, ved iin
Aabenbarings Lys forderedte den
Freliers Komme, der ikulde fort-se
alle Jordenö Slægter. Det er ser
geligt, at en lutheril Lægmand ital
blive tvunget til at heulede emiiz
nente Metodistlærerez OpmærkiomsJ
hed paa iaa indlyiende Kendsgætsl
ninger.
Men ogsaa under den ny Pagti
dar Herren fuldbyrdet UdvælgelienT
»gennem Henvendelie til Nationers
Ene. Betragter vi Evangelieti Gifte-(
Irie i Slægtem iaa er det ret for
bavsende, hyilken Rolle det natio
lnale bar ipillet i Kristendommens·
Udbredelie, —- i Freliesplanensj
Realiiativn. Herren har gennem alle.
Slægtled visi, at han med Almagt
holder Verdensrigetnes Tuns-tschi
pag at han holder Follenes Hinter is
fin Hat-nd, ledende og ltytende alt
og i Norden fandt Sted paa- femme
historisle Mande, og at Herren, gen
nem de nationale Beitemmelfer.
fandt de mange Tusinde Jndioidet,
der gennem Aathundreder hat vo
tet den danike Kirtes Pryd, —
hvis Liv hat vætet et Liv i Sam
fund med Gud, og hvis Ded hat
vætet en Jndgang til det evige Liv.
Folletitlerne hat voetet en Magt i
.Vetdensevangelisationen: og v i
Imaa fiktert af Hjettet takke Gud
for den danile Folkekitke, felv om
vi not maa indtsmme, at det i den
fremtom meget, der ilke vat, hvad
det ikulde vcete.
«Statskirkens Præstefkab«, siget
Dr. Fowlet, er ikke i Eycnpati med
Idet aandelige Liv, der bor hvot der
fet Ydmnghedsoa Helligbed« . . . .
»Det baster Kannen paa begge
Stumm og synter gradvis ned i
Ien flev Liaeayldiqhed.«
I san siget videte: »Ptcesten bli
IDer en blot Polititet, og det kristne
lMennefke en blot Bergen At ocete
bfødt under Nationens Flog blivet
i
ensbetydende med at veete født paa
»nn.« . . . »Resultatet bliver, at
Friedens man holder sig til de ndte
Formen san synler Nationen ned i
en aandelig Ded. Ved Deren til
dette Hass, fuld af dede Ven, staat
Jesus on siget, liqeiom han fer
dum sagde til Jedetne: Det bit
eder at jedes paany.«
i Fet- Forfatteten ilridet til Be
.handlingen af de respektive »dede«
Tritten samlet han i een Sætning
iMetodismens Stilling til hele den
ne Side af Missionsptoblemet Oan
fixier: »Don som helft der er Statss
»kitle, der er aandelig Tod« Der et
Jnoble individuelle llndtagelfer. Den
Nest, der kaldte Wes-sen on talte
Metodisme til det lvtotestantiile Liv
i England, kalder Medeas Tillicens
gete og Discinle ind i hnert enefte
Land, der et san ulntteligt at have
Statslirle Wesleys Finld dtejer fig
ilke om Geografiem men om Liset«
Vlandt de ,,døde og fordcetoede«
siirlet neednet Dr. Fowlet den lu
thetite, oa lian henkegnet den til
den statsetabletede protestantille
Om denne Kitke siget han, at den
awede sin metisme oq aandelige
Død fra den Kamp, der gav den
Lin: at dens Fotmalisme og deng
Coniubftantionslcete er Anstødsitene
fot den ametilanlke Proteftant: at
dens HietarlL — skønt det snatete
er oliqartiil end deinotiil —, er en
ftngtdar Nod til alt ondt: at den
ikle iotdret noget nyt Liv, person
ling Tto eller nandeliat Vidness
bnrd: at den not hat fætte falfke
Lastdosnme end Nomertitten, fotdi
den er ynare, men at den paa den
anden Zide lidet as en langt starre
Grad af Nationalitolthed, fordi den
fanilet sig i lotale Staterz at den
vel holder Bibelen højere i Æte end
Pavekitken, men at den hat liden
Kraft til at stelle dem, der ttcens
get til Genfsdelie —- Side Bis-—
432
Jeg fremsættet itte her disie
utetscetdige og uiande metodistiske
Vesinldninget for at komme ind
paa en Behandling ni denne Ret
nings slæve Leere og SynJ men tun
for at besvate det Spttggmaah der
dannet Ovetslriften til disse Be
mætkninger. Naat man tendet Me
todismens Standpunkt saa kan
man tage sig i Agt fot den. Hen
sigten med dens Mission er at op
lsle den luthetfle Kitke og i Stedet
at seette det Sammensutium afIils
fældighedet, baade i Tro, Leere,
Pratsis og Metoder. fom Wes nd
btedt under Ravn af Metodisme
It. Fowcet givet os al Vished i
denne Sag, naat han Ali-sen «Maa
Gud fremslynde den Dag, da den
ne eoangelifke (metodiftifke) Kraft
ital nennemtrænge hvet eneste lu
thetike Mtle i Vetdenl Men ittst
maa den; luthetsle Kitte oplsles.«
Maasse di et Øieblit lan dveele
oed Netodidmens Dom over var lu
thekste Kiste Det et ille alene en
nfand ·-g utetfeeediq Denn men dst
et en haatd Dom, ndtalt al et Sack«
der leider sie Kristi cMiIsen
Den dvilet vaa et mit-n M
tiat M de udtitotilk Sen III
Winken-en i Taumel
