,,Yanfkere"n",
I Wgeutlig Nyhevgs og Dplyss
singst-lud for det haust Falk
i A m e ri Ia ,
adilm as
DANISK LPTIL PUBL. HOPRD
statt. sieh-.
,Dsssttten«« upqår lwet Titsdag og Frevag
Ptks pr. Ausgang.
se soc-nebs- Qtam sl .50. Ublanbet senk
Blsdst umlag i Fptssud.
Mlinw Bemling, Adressefokandring og
III-i angaaende Blavet obtain-eh
DAleH LUTH. PUBL. HOUSEL
Bleir, Rcbr.
Iedaltsn A. M. Andeksm
II- Bidtcg til »Tansteren«s Jndholdt
UND gek, Kotrelpvabancet og Amm
Is euhve Art, bedez adtesietetx
A. M. Andeksen, Blau, Rebr.
Ersten-d at til-it kostoftjek as second
M matten
Advcmsing Rates made known upon
sppllcstiom
Z Tilfclde of Utegelmæssiglieder veo
Msogelsen liebes man klagt til vet siedlige
Dom-im Seutde ve- ikke hjcktpe, dem
sum Verwende sig til »Tanikeren«i
Impr.
Rial- Nrfeme henpenvec fjg til Felt, der
Meteerladet,i-nten m at lobe ho- dem
ellersot at faa cplysnmg om det avmetebe,
siedet De altid minnt-, or Te lau Bis-russe
Ieutettdette Blas. Tot vil ome til gen
Ists Atom
kk
Dt. Johu R. Mott, Ordftyret vedi
Verdens - Missioss - Konfeteucensi
Fortetningsfessipn og Fotmand paai
denke Kauf-teures FortfættelfeskoJ
mite.
Tr. Mott har staaet i nøje For-J
bindetse med keiigiost Arbejde brandt’
Studenter helt fiden han i Aaret
1888 gradueredes fra Eurnell Uni
versitet (Jthaca, N. Y.) Han hats
verret den lebende Aand i UdbreJ
delfen af Unge Mænds kristelige
Forming ved Universiteter, Col
lege’er og professionelle Stoler Ver
den over, —- en Bevægelfe, der nu
omfatter 135,000 Studenter og
Quem Motts gentagne Ture Ver
den rundt i denne Organisation-?
Interesse shar bragst ham i nær For
bindelse med Missionssoretagender i
mange Lande. Edinburgh Universi
tet hat dekoreret ham med Graden
BL. D
« Ediubutgleonferemem
Ei Blit frequ.
clf Charjes H. Fahs
i »Review of Reviews«.
Fra Begyndelsen tfl Enden af de
10 Tages mærkelige Msder i Zor
bindelse med Verdens - Missions -
Konserencen i Edinburg fra 14.——
R. Juni voksede den Overbeviss
ninq Stumm alle Forhandlinger og
Mr, at Tiden er kommen, da
Ufssionsfelfkqbeme inden for den
protestantiste Kristenhed bjr komme
i via-were Samarbejde med hveri
stän- Deum Dmbwisuhcs Eud
M i hu III Im alle de s Kom
W M, m- wo
Si...».—...spy ,
Mitten paa Missionsmarkenf Get.
Scet af maftinskrevne Svar, som
den havde modtaget fra Missionces
ter Verden rundt, udgjorde en
Vunte paa flere Fods Tyktelfr. At
ter en andren-Kommission Weidede
imed ,.Undervisning i For-hold til
nationalthivs Kriftianisering.« En
fjerde Kommissions Opgave ver
»Kriitendommens Budskab til de it
kestriftne Reliqioner.« En femtess
»Kristendommens Forhold til Reiz
geringer«. En sjettes Nimmt-II
i
Grundvold«. En syvendes »Uddan
nelfe as Missionærer«. Alle disiez
Kommissioner fremholdt som deresz
Overbevisninxx grundet paa dems
Undersøgelfer, at Tiden var kam-:
men for niere forenede Bestrcebelser·
og Udviklinq af større Enighed. J·
Betragtning af en saadan Menings-«
famftemmighed blandt de nævnte syvl
iKommissionet kunde man have ven
tet, at den ottende Kommission, hvisj
Opgave var «Samarbejde og Frem
-me af Enighed« oilde have bragt
det stcerkeft mulige Resultat angaas
ende denne Genstand. Men den nøjs
Jedes med at henstille, at Verdensi
MissionssKonferencen Lkulde fort
»sætte sig ved at vcelge en Fortsæti
;telses-Kommission. For denne Kom
jmission foreflog Kommissionen for
LSamarbejde og Fremme af Enighed
følgende Opgaver:
1) At fremholde Jdeen om Ver
dens-MissionssKonferencen fom et
IMiddel til at sideordne Missionsari
Ibeidet til at drage funde Linier for
Jfremtidig Udvikling, at fremelske oq
.ved forenede Krcefter læaae Veslag
.paa fkiike aandelige Kræftcr til Ver-»
dens Evangelifation. I
2l At fuldende videregaaendew
Undersøgelser oa formulcre UndersJ
spgelfernes Resultaten 5om maatte
lhenstam efter at Verdens - Konse
«rencen er jluttet, og Tom maatte bli-l
»be henvist til den. H
» Z) At afgsre, naar det maatte
anses for suskeligt at holde ncrfte
VerdenssMisfionsiKynfetence oa gøs
re de indledende Forberedelser for-(
samme.
42 At udkafte Planet for Bedüan
holdelfe af den Forbindelie, iom
VerdenssMissions - Konserencen har
fremmet mellem Akbejdere af for
skellige Samfund —- ved Litteratur
eller ved et Korrespondances og gen
sidigt RapportSyftem eller liq
«nende.
5) At stille sig til Tieneste for
Hjemmeielstabekne angaaendeStridt.
som de maatte fsle fig tilfkyndede til
at tage ( i Overensitemmelse ined
mere end een Kommission-s Anbefas
ling) i Retning af ncermere vraktiit
Samarbede
6) At konferere med Selikaber og
Beftykelfer angaaende de bedste Me
toder for at virke hen imod Dan
.nellen af en faadan permanent in
ternational Missionskomita iom
Ronferencens Kommissioner unbefa
lede, vg« med saadanne Selskaber.
fom ikke tog Del i Konterencen
7) At tage laadanne Skridt, som
anfes for snlkelige — ved Dannelse
as Speeialkomiteer eller anderledes
—- til Udstrelfe af, hvad der prak
tift er henstillet i Kommissionernes
Rappe-riet J
Forslaget om at vedtage Resolu
tionen om at udnævne en saadan
Kommizsion vedtogeg as Kante-en
cens 1200 Delegater —- 500 fra
Missiontfellkaber i UnktedStates og
canada, 500 fra Wer i Stor
btäanien og 200 fra Sestos-er m
Europas W, Syd Ifrita de
Australien, MM i alt.
omkrtng 160 Dracnffationet —
uden en endigende Stett-me
CSIWJ
Einem-at og Nigsmsnt
TM A. E.)
Naar en betydningsfuldBegivenhed
rigtig fkal erindres, eller naar en
fortienstfuld Person rigtig ital bee
dkes, et bei fra gamknel Tid Skik
at lade ptæqe en Mtnt ellet Me
dcllsq book enten et Qvtkin eller et«
Vorm-L asslldek des ellet den« der
siac holdes i Wem-neue In fon
dau Im leidet en SW for
Uhutmntllstsdsogissgcli
dtt W s Mllg Mk do M
U, suec- IM Ist Jos- M
wiss-L «
!
Og det vilde falde vanfkeligt at tren
ke iig det daglige Samtvem, den
daglige Omsætning, uden et Msnts
syst-m Denne Stillemønt bærer det
fok ogiaa, betegnende not, Kongens
Billede (eller i en Republit det te
gerende Princips Symbol).
Men nu —- i aandelig Forstand,
ak, hvor vrimler det med Skuepens
gel ,
Thi hvert eneste Menneske —- ab
solut hvekt enefte «- som ikte selv
staar i personligt Hierteforhold til
Helten fra Golgata, iom itte i sit
eget Vcesen og Væten hat fattet Be
slutning om at ville følge Jesu Lee
re ubetinget (n1en Halvhed er i in
tet nmuligere end netop i Forholdet
til Jesu Læte!), hvad er hans ydre,
fynlige Tilflutning til Kirken andet
end en Stuemsnt At han i det ydre
holder sig stil de hellige, kan ganite
vift for Mennesters Blit tage fig
smutt not ud, det er jo ganike i
Overensstemmelse med Skuemsns
tens Beftemmelse: tage sig ad, være
til Stads, hænges paa om Sandai
gen og ellers ved feitlige Lejlighes
der. J det daglige Liv, i Hverdagens
Affekt-en har dette hans Kriitens
domsforhold io aldeles ingen Jud
flydelie til Sindets Omforming ef
ter den Heieftes Villede, ja. kan
end ikte have det.
Der var en Mann en Fariiæer.
Hovedhasngeki var ikte en af hans
Lyder. Han faa opad, men itke med
det tnuste, banlige Blit, der intet
godt finde-r ved sit eget. Nei, tvaetts
imodl
Ved at sammenligne fig med en
anden, der stod paa Afftand og i
en vidt forflellig Attitude, følte han
sine moralske Fortkin Men
naar han opregner iine religi
s e Fuldtommenheder, da bliver det
otdenlig til noget Jkke not med at
iaattage Loocsns Forikriit om Fa
sten een Gang om Aaret, folget han
de meit yderliggaaende i iin egm
Sekt, der iastede den anden og
femte Tag i hol-r Uge Og itke not
med at give Tiende af det, Loven
paalwd gav han Tiende af hele fin
Efendom. Og man kan not forftaa,
at den, der udvortes har gjort mere
end iin Vligt, altsaa efter katolft
Elllønsier har gode Gerninger paa
Lager, mennesteligt hat Grund til
at klappe fig selv paa Skulderen.
Men at han havde Synder at
betende, aandelige Gaver at bønfal·
de ani, Hiertenstrang at faa stil
net, derom hsrer vi intet, intetl
Tet lettere i Loven.havde han !
Orden til Fuldtommenhed Tet
sincerem det, der sont det betydeligfte
tommer til sidft (3. Mol. 16, 31),
dette om Ydmygelien, der set saa
nemt ud for det overfladifte Blit
— ja. se det havde han ganfke
glemt at tage i Betragtning, maai
ske i den Tro, at en faadan Smaas
ting itte kunde tillcegges saa ftor
Vcegt
Og hvad var det iaa, han fit stil
let paa BeneneP Stuemtnh Stac
mtntl
Men faa var der det om Nigss
monten.
Ter var, som sagt, een, der stod
paa Afstand. Han forholdt sig jo
rigtig til det fværeke, det betydeligfte
—- til det om Ydmygkyeden
Hatt haride kun eet at føre frem,
og det var nieset langt fta at være
Selvherlighed: det var —- ja, i hin
fsrftes Tankegang vilde det heddet
kun —- en Bin om Naadr. Kun
en Bin om Rande. Derved er der,
mennefkeligt talt, kun ringe Stads,
inm, der egner sig til at fxilles til
Skue.
Men denne anden ftod jo ogsaa
meb nedslagne Zins Qg just i
denne Attitude, med Hier-ten Kna
bjjede Man. B. 11), lau der vcere
Tale am at modtage det, der er
Fortfenesteni nsfagtige Modfæts
trink-, Monden. Meu den, der
bar Rot-dem hat lau tiqtignok vg
Iss den rette Mem-at Thi hoc-,
der lcpek W Unden, soc-staat
med «M W, It Mist-n
W Wiss Wq er at
W W i W Assoc
ktk, des stn TM at bestem-ne
Ist-dies- ss m M tm da sum-»
W
Bat (Gal. Z, 4). Ak, men det me
ner vel dog i Virkeligheden den sto
-re Stare, der takker Gud for, at
de ikke er som — —- denne Tolder.
Jeg ved om et lille Takt der er
baade til at le og græde one-: En
i Tanmark meget bekendt Prasst
spurgte en Mund bekame: »Sig
miq nu, kcere Te, er De et Guds
Vorn?«
»Ja, det fkulde jeg da vcl tro.
Jeg gi’er 6 Tollars om Aarct is
Prwiteløn.«
J Sandhed! det skulde man da
vel tro!
O. lwor er vi Kristne langt hag
efter i dette, at vor Kristendom skal
bekrwftes netop ved dens Evne til
at pmforme vort Sind i Lighed
med Kongens Billede.
»Men ligesom ban, der kaldte
eder, er hellig, værer J ogfaa fele
hellige i al Omgængelse.«
Mod dette Sprog blive Herrens
khellige ikke faa snatt færdige. Thi
der staat jo: i al Omgængelfe.
Ak, saa staat vi nok alle endnui
paa Afftand og bør ikke mene os
zsaa vidt fremstredne, at Tolderens
Attitude ikse mere egner sig for os.
Tet er vor Skyld, at Kisten-«
dnmmen for saa mange kun er tenz
Sturm-at
! —......—
F Om Salmkbogsftiitet
I
As Joar Mai-ins Hausen,
; Staplehurst, Nebr.
J »Tanjteren« for 12. Aug. hat
Mr. Chr. Jenseit, Audubon, Ja. et
Stoffe, af hVilket det fremgaar, atl
tmn itte tan vcere glod ved et Sol-;
nimmst-Kiste Noa, enther nma jos
se med jine egne Ler ogsna paa«
denne Sag; »der intet ladet sig"
ifrcmwinge«. Ton or jeg vis paa, at
.:11.’r. Jensen i sit Jnferat tager feil«
»Na adftillige Steder on ifte delekk
,,Eol og Vejr ligc« mellem de to!
Enlmcfamlinaec nemliq ,,.Cionve1n-i--c
,snln1eboqen« og «Zalmebog for Kir
te m Hjem'«.
IULV J. siger, at Kirteministeriet»
si Danmark har handlet oiltaarligts
ved at forandre Salmebogen Men?
sden Vettagtning tan nrwpe vwre
«retfærdig. Thi »Talmebog for Kir-«
zke og Hiern« fremkom ikte ved no-'
eget Ministerbud, men ved en Trangl
i den danste Menighed til at fau«
sin Iiirtejalmebog og Kittesang for-F
bebt-et Og denne Trang, denne:
Ertendelse, ledte til, at Mænd med?
et stort og godt Naon i den danske
Menighed sit Sagen i deres Hat-nd
og samlede «Salmebog for Kirke og
Hjem«. Af disse Mcend kan nævnes:
Stat Rsrdam H. Stein, B. Schaus
boe, V. Gøtzche, Fr. Nielsem C· J.
Brandt.- R. Volf. Hvad man end
kan mene um« dizje Person-Its kir
kelige StadeI dere Jndsigt, Dygtigs
hed og trofaste cmdelag mod den
Ilutherske Foltekitke i Danmark er
hævet over knhver Tvivl. Men det
er dem og Tilere andre ligesindede
,vi fkylder den ny Salmebog, og itkes
’et vilkaarligt Minssterbud. Selvspls
,geligt maa Bogen være approberet
af Kirteministerietz men jeg trok it
te, at det kan siges med Rette, at
den et fremkommet ved et ministeris
elt Metall-nd
H’ Hvad siger Foltet til den ny Sal
mebogP fpsrger Mr. J. Og han
spat-er, at han hat bitt, at .mange
hat udtalt sig ugunftigt imod den.
Ren hvad Betydning hat saa det?«
Fort-u Rsst ek vikrerig ikke qui-H
M og Sandhedens Dom over en:
he Sag. Ofte tan Folkefnatten væsf
es blottet for endog fund Fornuft.»
Maanoldige i »Folket« mangler
Fundsætninq til at tunne bedtmme·
en Salmiamlings Verdi. :
Ren Fokkets Rtft httes paa en
enden i denne Sag, nemltq
sed Bogens dbkedelfe i Daimqu
VI den Rtft er vtst fuldt san malt-«
W spat noget anbet. Det M
f
s
I
«
W
nye Salmebog. iaa er han dog in
de for at faa en Salmebog, hvor
de rationalistiske og indlkoldslsie
Salmer er luktet nde og nogle aode
ny vedhæjtede i Stedet. Dei farste
af disse Øniker er jo efterloinmet i
den ny Salniebow og det andet for
saa vidt ogsaa, at adfkillige af de
sprandeede og ndvandede Salmeefek
fort tilbage til deres oprindelige og
renere Skiktelie
Som et Eisenwel mod den nne
nn Salmeboa ncevner Mr. J. Nr.
636: »Hu dia, Frelier og Forios
nee«. Men den Salme er med alle
sine 9 Vers aldeles nfokandket i den
no Salmebeg. Der er ikke gjort det
mindite oin ved denne gamle kkere
Saln1e, linilket iikkert heller ikke be
bøvedes, nden det da fkulde have das
ret Orditillinaen i det iidfte Vers’s
to førite Linien Den misforftaas
ai mange.
.?aar der ogiaa tales am ,,Bern
hardtsmelodien« til denne Salme,
da ved jeq ilke, lwillen Melodi Mr.
J iiatek til. Salmen er skeeven as
St. Vernbardt en ovekiat af N. F.
E. Mkiittdtviq: at der oniaa flnlde
viere en .,Vernliardtsmelodi« til
den. bar ien aldrig besit. Men iea
frnqter neeiten sor. at lian twnker
naa den almindeliae Melodi. iom
nmtalte Ealme innnes nied on fom
Noderne finde-Z til i »Zangeren« Nr.
ZRI tlii itnlde det Mere Tilfeeldet
da kan jeg ikke dele Veundrinq med
Mr. J. der. Tet er nemlig en tyii
Viietone, inni Einiges vaa tyike LI
stner, on den lmrde aldrig beuge-T
til en Zalme Tet er nocerdigt at
beimtte denne Melodi til nogen sont
helit Salnie, iiie niindst til onttalte.
For ikke lcvnge iiden gan Organiiten
Ved den danike Fiirke i Flensbokg sig
til at spille »Die Wacht am :iil)ine«l
eed Gndstjeneitens Zlutning til For-—
liitrelie for Kitlegængerne, der ind
gad Klage over Organisten; men en
lignende Jndiigelie but-de frenikoms
nie hos det dnnike Kittefolk, naar
neennte preegtige Snlme iynges nted
en Lirekassenielodi som nkevnte
Hvilten Melodi Bieleseldt hat til
»Hi! dis, Freliek« ved jeg ilke; nien
Varnekoiv bar i sin Melodiiamling
til Tillkeget en vasrdig og ndtryksss
iuld Tone af C. C. Hoffman til den.
Btng den og itte den anden. Joh.
Beet hat i »Vill). Beks Messe« vg
iaa en god Tone til denne Salt-te
Pan Mr. JZ Spsrgsmaak »Nein
ivi beholde den gamle Salmebog?«
ital jeg spare-« det vil jo blandt an
det beror paa, otn den blivek optrykt
niere. Thi den er not fnart udfolgt
baade i Danmark og her i Amerika
Alle de fterotyverede Plader, sont
«Daniih Luth. Publ. Haufe« havde
til den qamle Salmebog, blev ede
lagt ved Vranden i Fior, saa vort
eaet Forlag kan ikke aplaegge Bo
gen uden en ganite betydelig Udi
aift oq Risiko, idet den Fare truer
Foretagendet, at Hdet nye Oplag af
den gamle Salniebog aldrig vil bli
ve udfolgt, da den nye nok vil for
tkeenge den gamle alligevel inden saa
ret mange Aar.
Men faa skal vi have den indfert
fra Danmart, siges dek. Ja, det er
godt nat. Men iaa vidt jeg hat for
staaet, ec- den gamle Salmebog i
Fædrelandet »en Saga blot«. Paa
vort sidste Direktionsmsde for D.
L. P. H. oplyste Direktionens For
mand, at man havde fotesputgt i
iaa Henseende des Fort-engere i
Danmart og faaet det Spat: »Bo
gen optryttes itte mere herhjetnme;
men Instet J at faa den aplaqt, vil
vi not paatage os det; men J maa
indsaette 1,000 Dallats i en Bank i
Danmarksforud iom en Garanti for
Oplaget. Men det vil slet ikke vcete
iaa ltlle en Udgift at lægqe paa
dort Islagslnts i et tesikkert Fore
iagendr. især da det allekede Im hat
state Bin-der at dekre. Mon· Chr.
Jenseit under disfe For-hold vtl qaa
i Kantion for de 1,000 Delikte-, der
loni man vitde foeanftatde et iaadcmt
Dplaq i M af W
lalWi
see seit M Im its
flos- It its Ist M W M
III-i M en ny M.
iec M t Neu
?
E
m
?
ji«
ei E
«7
isääxz
s
I
23
s e
O
I
n
i
Mem
Its-«
W
sit-se
Wittwe
is
—
z
e
c
X
I
k
bvad man end kan Unste, tren
ke, synes og mene, saa tror jeg,
at et Salmebogsfkifte staat for
vor Dor, og da dette Skiste i alt
væsentligt er Fremgang og Farbe
dring paa Kirkesalmebøgernes Om
raade, faa lad os ikke ved ufrugtbar
Stckdighed lægge Hindringer for
Sagen, men gøte os fortkolig med
den og forbetede Overgangm faa
den san foreaaa lsaa let og usihder
liat sont muligt.
BE
Japan og Korea.
Af Missioneer
J. M. T. Winther,
i »m. ngl.«
Et Spsrgsmaah der for Tiden er
meget levende herude, er: Summen
flntning as Japan og Korea til et "
fælles Reiter-dumme (altsaa omtrent
iom Østrigillngarn). En Del Blade
innes at vcere lidt utaalmodige, for
di det ikke sker hurtigt not. Blandt
Koreanerne har der været nogle,
sont uafbrndt har sendt den japanske
Negering Andragender i den Ret
ning: det har dog hørt op i den
fenere Tid, af hoad Grund vides iks
ke: at de anfes for lave Spytslikkere,
er jo en Zelvsølge Den foreanske
Kronprints er her i Tokio for sin
Opdragelfes og Uddannelses Sknld;
der paastaaäs, at den japanfke Kejfer
Verfonlig tager fin af hank og leder
bans Studium
J den Forbindelfe er der talt kne
qet om de koreansfe diriftnc og de
rests antijavanfke Fasrd Missiomrrers
ne sank ogiaa deres Lsnmang. En
as dem er i nceften alle japanfke
Avifek bleven beskyldt for at være en
Erfefjende af Japan, en Agitator
iblandt og Opbidser af Koreanerne
Ta jeq forleden nmdte en af hans
Nennen-, toq jeq Anledninqen til
at ndfritte, ont der oak nagen Sand
hed deri: det blev bestemt benægtet,
medens det blev indrømmet, at Tun
bavde ndtalt fig uheldig ved en Dis
Lejlighed, faa hans Ord gav An
lednina itke alene til Misforstaaelse,
men oafaa til en meget let 1td7ørt
Fokvansfning.
En almindeliq Beskyldning ret
ct mod alle Missionærer i Flæng
er, at de hverver Koreanerne for
Kristendommen ved at vaaftaa, at
det er for del-es Synders Skyld, de
nn er komne under japanfte Overs
højhed, men at nonet værre fiktert
foreftaar dem, dekfom de itke fores
bvcmer det ned at blive Kristne
De, der udslynget den Befkyldi
nina, lovek deres sterr. at nu kan
de bake vente, til Sammenflutnins
gen hat fundet Sted, da vil Korea
nerne opdage Bedraget, og saa et
det fokdi med den kristne Mission
der.
Andre prsver at fremstille hele
den kristne Bevægelie i Korea fom
en Ubetydelighed, der eksisterer meke
paa Papitet end i Birkeligheden.
En Apis sagde saaledes, at det var
ikte mere end et Haar i Summen
ligning med ni Okser; men lidt læns
gere henne i fannne Artikel fagde
han lige godt, at der var en Kri
sten for hver 32 Koreanere.
Nogle foreilaar at begynde en
Mal-mission ved at uddanne budds
hististe Præster til at drive Mis
siongarbejde blandt Koreanerne og
kaaledes gsre dem japanskssindede,
men Bladet vedgik cerligt not, at
as den Slaqs Buddhister var der
inaen i Japan oq heller ingen, der
havde Quiqu eftek at blive det.
Der eures ellers en hel Del for
at bringe den gamle Buddhisme paa
Fode tgen· Dei er bleven gennems
fett nu. at innen can blive Buddh
istpeæft, der tkte hat Mellemskolaekss
amen —- den fass efter 6 Aar l Ill
cnuestolen og s Aar i dens Fort
fættekfe, Mellemsiplen
Wetioetftottstfam
Mienetmdnoqleackdsu,dun
se Its-lieh telv ein man ts
Islde det et M M.
K
g
III
F
»T
:
XI
-««s