- DWSJMUWL
Ost-Mo Meist-Marsc
0 W Dokankogollfsz
klar er on Moomllclcs zis
UDVMDlG HEDIL AI Retter-kos
. ? www-« Erz-Zudem Du W
s blas-Hamme- (varmere end krick-Is
1 a töd) kxistcr Wetter-, lkko omW
. All Vanqu gnar til Kugan —- h
gen til udvendjg Hode.
Nest-Pet- ection
wtcsi Ist-vix Ist-Apis
Oil colc-stovci
behagelige i ForvejenJa ska Ftdi
selen af. Grillen Forvirtingl Guds
Ord sigek: ,,-Uden Tro er det unru
ligt at behage Gud« Gebr. Il, 6).
Baptisterne siger, jo det er muligt;
thi Bern kan ikke tro, og de kan
dog behage sGud. Men dekes Paa
stand om, at Børn ikke kan tro er
lsen i Vejret. Guds Ord give-: et helt
andet Vidnesbyrd: »Paa dig bar jeg
fast sotladt miq sra Moders Liv«
Sal. 71, 6). ,.Disse lmaa, som tror
paa mig« (Matth. 18, 6). »Han
(Johannes D.) skal fyldes med den
Helligaand alt sra Moders Liv«
(L-ut. l, 15l.
Jo, visselig kan BIrnene tro, det
vil sige, de er i Stand til at mod
tage Gndg Naner ogsaa den frels
sende Galan sont slænkes i Daas
ben· Ja det er ret egentlig kun
Bamency der har den rette passive
Modtagelighed, de staat ille Herren
inmd, Jersor siger Jesus jo ogsam
»Zw- sam ikle annammer GndsNis
ge, sont et lidet Varu, han skal in
genlunde komme ind i det« (Marl.
1«, Um og ,,llden J anwender
eder ag bline sam Vørn komme J
ingenlunde ind i Himmeriges Rige«
(Matth. 18, 3).
Her ser vi altsaa, at er Fall ble
ven vol-Ine, sør de kommer ind i
Hinnneriges Mach saa ntaa de am
vende sig aa blioe sam Bern, saa
samme barnlige Madtageliglsed, saa
de ilke staat Herren imod. Daaden
er altsaa i dnbeste Forstand tun
Vatnedaab, selv naar votsne døbes.
J Tauben er det nemlsg ille Men
noslet, der trceder i Forhold til Her
ren: men det er Herren, der gør sin
genspdende Gerning i Mennesket oa
giver ham den Helligaand (9lp. G.
2, 28).
Tet fremgaar da ogsaa tlart not
as Bibelen, at Apostlene hat haft den
Forstaaelse, at de ikke slulde holde
Verm-ne borte fra den Velsignelse,
som Herren hat henlagt i Dauben.
Peter sagde paa Pinsedagen ,,——- —
lader eder dabe, thi eder og eders
Bsrn hster Forjcettelsen til« (Ap.
G. 2, 38——-39). De, som harte paa
hom, tunde ikke vel saa anden For
staaelle, end at de ogsaa stulde brin
ge dereö Bsrn med til Dauben, saa
blandt de 3000, som den Daa blev
dlbte hat der sikkerlig vcetet mange
Bern. Siden berettes der om flere,
hele Familien-, som de dsbtet Kerne
lius og alle i hans Hus (Ap. G
10, 44—48): Purpurkræmmersken
Lydia og hendes Hus (16, 15);
Fangenagteren i Filipi og hele hans
Hus sm, Mk Synagossorstanderen
Mispns og hans Familie (18, 8)
oa Ztesans Oussolk H. sKor. 1,
16). -
« Tesuden staat dek, at alle Med
lemmer i de apostoliste Menigheder
var dsbte (1. Kot. 12, Isl) ag der
staar tillige, at der var Born i de
apostolisle Menigbeder. J Born lys
der edeks Forceldre i Herren; thi
dette er ret« (Ef. 6, I; Kol. 3,,20,
se ogsaa l. Joh. 2, 12).
Studerer vi Apostlenes Striftf
dpmcertsom igennem kan vi lkke
andet end blive overbeviste am, at
de lige saa vel dsbte Bsrn som
voksne Dette Vidnesbyrd saar vi
da ogsaa as Kirkefædkene Folgende
er nogle saa as deres Vidnesbyrd
sra Øst og Best:
Justsnus Martyr s- 163 sigek
i sin l. Apologi 15. Kapitel: »Da
mange, baade Mænd og Rinden
sont har vceret Kristi Diskiple sra
detes Varndom. sorbliver rene i en
Illder as 60 eller 70 Aar, on W
koser mig af, at jeg- kan fremføre
saadanne ska alle Illaesser as Men
nesler«. Dei Ord Justin brnaer sor
»Disciple» et just det samme. som
Jesus bringet Matth. 28, 19.
Frevel-h ssdt 97, s 202 i
Lyon i Feankrig bei-quer gerne
Dauben med Ums-IM- »Was-del
sen«. Dauben var nemlls for ham
det engste Nil-del til Deus-della
can siqu da esse-at Meint-i over
desoq til sim iple Plagt til at
sent-de til I . idet den M
Iaac hin II Ist-r alle Falstllaq
tilmithsttstbetdem
l Mo M, stimmt oq den
schwand-H mm del W
ti larlig der vll les-me Mars- til
ik,hoaddtm sie-rinntde
W, N. Ins-J Jst san le
suc)kmfokatfkelleallevedfls
sein« all-. Hast lot-. lot-i m heut a
M M us til Ind- W
III-situi- IIIII es old-c belo
IIIR stif- ss.- is- lmdi os. situ
fra 100 til 150 Aar efter at den
kristelige Daab blev indftiftet, taler
altsaa om Bsrns, ja Spædsbsrns
Daab, og de mange fom Justin oms
taler, der var gjort til Disciple i
deres Barndom, maa jo have været
døbte i Aposteltiden.
Origenes, f. 184, d. 254,
var felv døbt som Barn. Han siger
i sin Fortlaring til Romerbrevet:
l»liiirlen hat faaet det i Ler fra
Apostlene at døbe fmaa Bern. Thi
Apoftlene, der Vare forftandige paa
Guds Riges Hemmeligheder, vidste
nok, at Arvefynden er en medfedt
Sygdom for alle Mennefker, som
kun ved Band og Aand kan af
vaskes«.
Tektullian, d. 220, siger.
idet han taler am Dauben: ,,.Hoor
for haster den nityldige Alder til
.,,Syndernes Forladelse«? Baptisters
lne vil ellers gerne anføre Tertul·
Ilian til deres FordeL fordi han ivres
lde ftrerkt imod Barnedaab; men her
·til kan bewertet-, at han Joren mod»
Iden beoiser jo netop, at den var till
Stede Hans Joren niod at døbe
iVer-n var da heller ille grnndet pan
iat han tninlede om dens Nigtighed
jog Gnldiahed men han og flere paa
hans Tid nat- lonnnen ind paa den
«Jde, at man i Tauben knn sit For
-ladelse for Arveinnden og de Son
der, iom var beqaaet før Dauben,
der-for flulde man helft swite ud
Knaben faa længe sont muliat Den
samme Betraqtnina hersker sont be
tkendt endnn i den katolske Kitte.
» Cyprian af Earthago,;
Ed. Lös, haeoder paa et Kirkemøde i
Cakthago 252, at fpoede Born flalz
dobes saa snart som mnligt, det var-«l
i Modsætning til andre som mentez
at man helft sfknlde vente til den ot-·
tende Dag lige sont med Omftæreli
sen.
Am bro i i us, d. 397, siger med
Bestemthed: »Barnedaaben har vak
ret i Vrug lige fra Apostlenes Da
ae.'«
A u g uitin, d. 430, figer: »Den
hele Kirke praktiserer Bariiedaab.
Den er itke indført ved noget Kitte
msde, men har altid været i Brug«.
Han beklagek, at han ilke selv var
dienen dsbt fom Barn. »Det vilde
have bevaret mig for mange For
vildelser«, siger han, ,,om jeg alle
tede fom Barn var bleoen overgivet
i min Freliers Vaketægt.« Disse
Vidnesbyrd viser jo klart nol, hoor
almindelig det har været, at døbe
Bern, baade i Aposteltiden og Tiden
derefter, indtil Augustins Tid, da
det var helt almindeligt over hele
Kirken
Hvor tsr man saa holde Vørnene
borte fra Dauben. Det fotelommer
mig, at man paa ingen Maade knni
de wie-S med mindre end et klart
og bestemt Okd fra Herren, hvor
han udtrykkelig forbjd at døbe
LBern; men Striften taler jo som her
.bevift i hel modfat Retning.
! Ja, visselig er det Herrens Vil
)lie, at oi ital døbe oore Born og
jfaaledes bringe dem til Herren
,medens de er imaa: men den anden
»De! af hans Daabsbefaling: »Am-e
dem at holde alt det, han har be
falet«, er lige faa sviatig og nieget
ivasrere at udfsre Dei-for bliver der
»sitkett ogiaa i den Henseende be
sgaaet mange Forssmnteligheds Stin
Zder. hvillet viftnsok er Grunden til
Lat Vaptisterne over Hovedet kan faa
nagen Fremgang blandt vort Falk.
Desvcetre pasier Brorfons Ord vift
alt for gadt:
I
l
(
«
l
l
f»Af dsbte vtimler Stad oaLand,
IMen hvor er Troens Brand«.
P Bienene, fom vi- dsben ftal sa
Haa hfcelpez til at votie ap t Dan
,bens Rande, i Trom, laa de tan
«blive ved Krime lige iom de ved
ITaaben er indpodet i ham
Spitaet vi nu, hvoikeoes Daai
ben ital udftkes for at viere en ret
oa anldig Dank-, da lvarek Gad
0td: »Das i Raimet Inder-ens
Cotmens og den Mtqaands«
.(Iitatth. IS, 19). Ost dthe, hvad
vil det its-? Det bewdek at renie
med entwand lomMiddeUslt denFoks
Isaria-s er-rigtig, vil hver iom can
cis-it indes-one Jen tan oaiaa let
flist-ti- dst- min det vil tag- tlte laa
Iltdt Its-U es ten hat aller-de tagt
W M tun-neit- ineqet Spal
Hin-m
Ou- N M Wes eint Land
M M Wiss-W i Cad
W Os W III M
·Okd«; men der er intet sagt i den
hellige Strift om, hvor meqet Band
der ital bruges. Er der beugt rent
Band iForbindelse medGudssOrd og
Befaling, saa er det en ret og gyls
dig Daab, hvor Gud selv ved sit Ord
og Aand har virtet Genfødelfe.
Det er en stor Vildfareiie, at paa
staa, at der ingen Daab er stet, hvor
Neddyppelse ikke er foretaget. Guds
lsOrd figer ikte et eneste Ord om
Neddyppelses Daab, man faar snas
Yrere det Jndtryk, at alle de Daab,
der er Tale om i Bibelen har været
ndførte ved Overøsning eller Be
fteentelse af rent Band. Læs Cz.
36, 25, hvor der profetijt tales om
den Daub, der skulde indstiftes i
den nye Pagt: ,,Jeg vil stcente rent
Vand over eder, og J skal blive
rene, —- —og jeg vil fende min
Aand inden i eder«. ,
. Fior. 1(), 1s—:2, lwor Paulus-»
taler om den Tand Jstaeliterne fitl
til Moses i Einen og i Havet som
Fordillede paa den Daub, der nu(
var gasldende i den nye Pagt Herl
smar, at de ,,git igennem Hund« vg»
»nur under 3t1)e11«. Ter staat ikke,
at de bleo neddyppede i Skyen og i
Havet Det var fnarere «.’C«gt)ptcrne,l
der blev dyppede ned i Hovet
I Pet. ti, Zu 21. Her talers
Peter ont Noahs Art, sum Forbillede«
paa Dauben. Den blev itte neddyps
pet i Syndflodens Bande, inen den
hlev uidfelia bestcentt eller over-Jst
med den Guds Regu, som blev en
Tom over de »genstridige«, saaledes
bliver ogfaa nu Taabens Bande enj
Dom over den medfødte genftridige«
Natur, den gamle Adam, som be-i
graves i Dauben til Døden for at
den kan gaa til Grunde ved daglig
Anger og Bod. I
Matth. Z, 11. Her figer Johannes-l
Dsberem »Jeg døber eder vel med
Band: men den, om kommer efter
mig, sfal dnbe eder med den lEdelligs
aand og Jld«. Altsaa ikte engang
han, som, Baptifterne regnet sont
deres Forbillede og Stamfader,
døbte med en Neddyppelsens Daab,
han dsbte med Band. Dette bli
ver aldeles klart, naar vi mærker
os Tilføjelfem »Mehr eder med den
Helligaand og ch«.» Da Jlddaaben«
kom, blev de itte neddyppede i Jld,
men over-sie med Jldtunger paa
deres Hoveder.
Det er aldeles nntuligt at finde
et eneste Sted i hele den hellige
Skrift, hvok det er udtalt eller an-.
tydet, at Daaben stal foretages ved
Neddyppelse. Vi finder snarere Be
viser imod den og kan derfor trøstigs
Tige, at denne Daabsform er nbi
beist.
Hvor tør faa Bantisterne fast
slaa, at en Daab er ugyldig, paar
den ikte er udført ved Reddyppelselt
Dei er en syndig Laste- me fører
denne store Synd eftxr sig at sure-l
tage Omdaab. Tet er en ftok Synd
itke langt fra at kunne kaldes Gudss
bespottelfe; thi det er det samme
fom at udfordre Gud til at gøre sin
Gerning om. Det Inaa væke en gru
lig og forniaftelig Misbrug af Guds
Nava, at knytte det til en Omdaab
eller Gendaab. Lad os høke et Ord
af Luther i denne Forbindelie: ,,Det
er ikke nødoendigt at man lader sig
døbe onl. Ja, det er en« stor Sond.
thi at lade sig døbe ocn igen er netop
iaa meget, sokn om man befkyldte
Gud for, at han ikke vilde holde det,
iom han en Gang bar lot-et os i
den første Daab«.
sen faa vil ilntte med det ovkintige
Inite for Baptifterne eller Gendø
herne, at de maattte blioe önwendte
fra deres Vejs Vildfarelie oq flaa
ind Pca Guds Ords fande Vej til
Snligbed
Lad os Luther-were vTom bar den
rette bibelske eller evangeliite Leere
i alle SpørgsmaaL prøve os selv
om vi nu ogiaa lever oq indretter
es efter denne Laste, laa den ikke
blot er dsd Kunikab for os, men
Lin oq Rand, faa vi i Sandhed er
evangeliik Winker Kriitne
N.P. Simonfen
—-.«-·..- - -—.«
i
Ptsstiss Ansehn-z
En of Samfnndets Præfter stri
ver:
»Der-s nur Taabcsmindc ti
Beqform et Must« og im ital. om
alt quat- vel. not ter 100 as dem
men isg hat- eudnu ca 50 Attestrt
pas Optqu
Partjvris ovakves M Fortun
sende
Dqsr. Luth. Inst Conf
i Ny Anmut-je es esqszs
! ..... Sender Betaling for
«Danskeren« og »D. l. Kbl.« Min
bedste Tak medfølger for al god
opbyggende Læsning, som stadig
bringes, samt for den regelmæss
fige Modtagelse Ønfker meget, at
.et faa godt kristeligt Blad maa faa
mange Abonnenter; det burde fast
lig læjes af alle Samfundsoenner.
Bed ikke, om det, jeg ftriver, kun
;de bidrage til, at en og anden Las
lser kunde forftaa vor aandelige
Drang og føle nxed os, hvor haardt
Hdcst er at være uden Præst. En tro
Iendess Bøn formaar meget.
Nylig har vi sendt Kaldsbrev til
Past. Fr. Andersen, men han kan
ilkc modtage Kaldet her. J Decem
ber sendte vi Kaldsbrev til Past.
N. P. Simonsen, men ogfaa forng
1u-—5. Vi er nu borte fra Episkopals
kirt"en, og det syness umuligt at gaa
tilbaqe Haaber dog, en Prasft flic
de føle Herren-Z Kald og komme.
Tot er altid opnumtrende at l)ø1«e,
bund Zatnfimdsuenner bringet frem
om firkelige Forbold i Tansferem
Auster meget, at herfra Menigljeden
tmine bringein den glasdelige Nyhed,
at zii hat-de en Priest. Sitart er et
TIlar svundet, siden Past. A. P. Han
sen forlod os. Et Samt er følt iidm
TM bar ui meget at »Ja-re tafnenI
lqu jur. Past. L. Larien, Falirioutl1,
ou Post. Chr. Cliristenlem West
brnof, hat begne Dienst ber, boldt
flun- Møder her oq i Funlelnxth
Hast· Larien var her i Nun. ogPasL
Christenien i Marts. Ogsaa dem
har vi at takle for, at oi itke bar
savnetGuds OrdsForkyndelse iblandt
osZ i Sommer, idet vi iMaj fit Stu
dent same-Z C. Petersen her, som
kom fra Filadelfia En stor Gerning
bar han optage’t, ogsaa faaet Naade
og Kraft til at udføre den. Handel-,
Herizen vil lægge Velfignelse til, saa
Arbejdet maa fes frugtbkingende.
Hver SIndag har her vceret Guds·»
tjeneste og —S—øndagsskole, om Efters
middagen i Foylebrook. Mandag hat
han haft Religionsskole for 26Børnj
desuden Sondag Aften Møde beruhe
Onsdag bar han haft Undervisning
for 12 Konfirmandek her. Unqdoms
mode Torsdag Aften. Bed alle Me
der mange lamlet. Lørdag her Ne
ligionsfkole for 25 Baru. Konfirsd
mandsUndervisning famtidi,1. Stu-»
dent Petersen taler altid et Ord till
Opbyggelfe i vore Kvindemøder, ger»
masge«Husbes-g, glemmer ikke at»
se til de fyge med et trøftende Ord«
til dem. Snart er Tiden, da Peter-J
sen foislader os. Den imødefees ikke
med Glæde Om vi iaa dog kundey
faa en Præft til at fortscette den«
Gerning, fom Student Petersen har’
begyndt.
Den 28. lkal her være Konfirmas
tion, fom Past. L. Larien, Falemouth,»
oil udføre Derefter reifer saa StuJ
dent Peter-sen til Stolen i Blaer
Mange gode Ønfker fra Menigheden
lier vil folge hom.
Ærbødigst,
Mrs. J. Jeppefem
Salmonhurft, Viktoria County,
New Aruns-nich Cauada.
Ststste og liebste Udvals
as
BilledsBrevkort for
enlsver Anlednins
Oratulations - Brevtst
med dansk Tckst Mange fet
skellige Staat, sorteret per Dnj
25 Muth
Brevkort med Bibeltekii
Dunst flere Slags med forfcellise
Test. Sorteret, per Duf. Asc.
Prospektkokt fra quit
oq Saus-h Jndäefattet Sam—
fundes Stole og For-kaqu
samt bin dunst- Kikke Sei-ter
pet Duf. Löc.
Prospektkokt fka Das
ntatk. ca. so foritelliqe ford
. IS Inmit- quvetkykte Kost fr
iksnnestr sgae i Landet. Judi
famk manqe bekxndte M
Sorte-et per Duf. Löc.
satt-rot Junos-IN s«
alle W ye. W. tsc.
VIII-TM
M,—.
gisr del-. helt at mml Ubohugplighrsdr vcd Kogning Slik un Tiscndstik Ul, og Ovneu
er sluks rede. l u Nu Hund«-s on ersktixx lltstlss op moc] Polte, Fande, Kecklsn Ol
lcsr Dcholdor, ok; ulligpwl ssr dcsr lagen omglvende Rede - lngen Lust - lnsitl
Rös. Arm-DR Funll den «N(«W Pisis
ltscllon 011 Cu()k—Sl»v(.-" us deosnskixluslig
og pmkljgk fulMsnilL M-tn knn ikkis bru
gD for nnsglsn Vgl-gis —-- ils-l kunkrollprssr stu
lomnljsk Man min- itl Hoden-— ins-U Iiljzzz
Hr.-s·«-l«-risn isr Umkpr IsJI Sirt-u- mwl ssn
Kluil rtsnspr til-n —-— fiilgrlisx jnkjssn LugL
lnsn "N«sw I’·«rs«(:li»« «i1 Svm-·«" ists
HlorJrlosl li--1·« Acmsl Hin-h. ins-n isnsr Am
sunnuisnsik l-««n.—· Turm-— Zuzu- njsnli Inml
Hin-Im l'·-11-- »Als-« Kuh-L Ins«n Mk« ins-I
«ll( y- ()nik-j1,g.; lixtn lgj brugps lil ul Vir
t-««- ·«n Nu«
lsssn liur l(.llsjn·«l Tujs nnd li)"ltls« lil Jll
I«--llls« TJHI Iks«1-«·l« »F Full-· VJHWU
lsssn lmr limqss lutskisl(-l)lu:l ·«1-s:-illo-I·i-«l«-.
CJHQU 1«·ut«nH-;Ilt-L(«·n lillszcs ku( (1 Ul.!.«4.s"·«n- S
LI.-s-. liluxt Faer »Ur Unn-« anllx «L:
thH -l—.li--n(l-. 1«1«»"v.«-«««—-1 l, J ukq IT Urspu
«l-1«-. ·li- 1ns·l : tig U kle Lucis niml ug
Hils kI Huldan
Overalt hos alle Handlende7 hvis Des «
res lkke har den. Saa skriv esse-« beskri- ·- Ist-I CHOR-« UHI —
vcnde cirkulære til der næssmeste Agentur F« Es· XIV-» islsHlssn
for Il;jk»·1’«N4-W 1«t·1’fcu
In .
stand-nd Oil company.
slI1(«·-kI«-l«ul,·ssl.)
AdvarseL IRS pau
;
?
sit-st- JBWÄWXHHNWJXT HEFT-Vä- WWIEVX XII-IRS XWWW
Billigt men goclt.
Nebenstaaende Bøger er væsentligst Restoplag, opløbt tilmeget
lave Priser hoorfor vi fer os i Stand til at byde vore Kundcr denne
sjældne Anledning. Vagerne er alle i Omslag men i ten og god
Stand.
Dr H. Martenseut »Pra-dikener«. 1., 3 og 4. Samling, henholdss
vis 263, 322 og 322 Sider; i Omflag, hver 25 Cts
Pastor Haus Anudfem »Jer Lignelser, udlagt og forklaret i Bibel
læsninger«, 926 Siderx i Omflag 50 Ets
» »Jefu tre Vesøg i Bethania«,Bibellæsninger. 428 Sider:
Omslag 40 Ets.
,, «Jesu Ktifti Person og Liv«. En Række Studier 1 og 2. Del,
i alt 1060 Sider; i Oxnflag sl ..00
Luther- Refotmatotiske Sktifter i Udvalg ved J. Koper og Dr. Fr.
Nielsen. 828 Sider, 85 Ets.
Ebn. Blaumøllm H e l l i g J o r d. Rejsebilleder im Palæstina.
345 Store Sider med mange udmækkede Billeder si 25
Fr Hammericlx Den kriitneKirkes Historie. 3dieBind,
Nytidskirken, 721 Sidek, 81.00
Den almindelige Bogladepris paa alle disse Bsgck var flere ·
Gange lau ftor Venyt Anledningen nu.
Dau. Luth. Publ. Haufe.
Blair, Nebk
WWMHWF WWVWLXV XVÆWWW
PGLAFPVPPVVBPXPXPGOXHXLHPskissss
IOOOOOOIOIIOIOIOOIOIOIOIIOOssfssskssssskIIIHIOIXPIXPLXHI
Bøger.
Den Unge Luther-, Prof. Ammundfen, OmsL s.1.00
Nunde og Saudhcdcn, Past. C. Mor, Jndb. 2·40
Herregaakdsfolk, Wormark, OmsL .20
Trc Fand-kam L. P. Lotsen, LIme .30
Bibelhaqndbog, H. P. Hausen, indb. 2.1()
Kam i Hu! Afch.-Hanfen, indb· .40
Pan Livets Vef, Vilh. Beck, indb. LBO
Viducsbyrd fta Fruc Kirsc, Busch, indb. 2.80
George Williams Leu-seh indb. 1.40
Selbst-u i et soltigt Land, indb. .40
Brevc til minc Bitt-, Hat-per, indb. .40
Kristae og Kristne, Rev. F. S. Webster, IIme .20
Ftn de gqmlc Stier, Asch.-Hanfen, indb· TO
For Medatbcfdcte i Bstnkkitkku , Omslag. 25
Tutgt mark Mut-m Wilfon, indb· 1.6()
En uns Monds Sptmsmqah Sporn-, DIme .40
Ungdom i Bibelem 1. Del, Omfl. Zu
Ungdcm i Bibelw, 2. Tel, Omsl IN
Foticmlsetne elln Guds Wandel-steh indb. .70
Usdet Sydknfet, Alt-Ich indh. LZO
Tag us LEC! clfett Nitsch indis. tss
» » » i Fganfkbind l.60
Hiermit Iris-eh Elith Pederiepy indb. Um
Die-me Ig Treuen. Stildkinqrr fr: ARIEL-Us
marken, iudb. .60
Usqe Vierte-, Lanritz Peter-km indb .70
Wiss- Joh. V. strich-, Omst m
Ist-te cis Itlcqsr.id SIovg.Imt-iea. Osts. ·10
cum dem-eling, Zkovamd set-ein« Duft .60
W u- sw«-. Why pas-h W. wo
Hm Messe- puw Jakob s. sus. indi. tm
M mit-te of diss- ssqek et Foka items-n
ket. Ins-send Vettillinq straff for at fift- OW.
VII. LIC- IIIC Ists-.
Uns-, sei-.
IOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOO
......IO.IIIIIIOOIIIOOIIODOIOIOII-sskkkkkkkkkkskkkssssss
