W
,.Yanskeren«.
I Wyentlig Nyhedss oh Dplylss
ningsblad for det danst Folk
i Amerika,
udswef es
DANISA Ll"l’l1. Pl.’BL. ROTHE
Dlait, Hiedr.
.Van7ktten"« ubgaai hver Tirsdag og Fiedag
Ptis ot. Aatgang.
II Fokenede States sl .50. Udlandet IUII
siedet oJales i Fokstntk
Mling, Betaling, Adresfesotandking og
siedet angaaende Bladet ist-regieren
DANlSH l«l"l’ll. PUBL. HOUSE,
Blatt. Nebr.
,
stehest-n A. M. Inder-few
Ille Bidrag til »Tansteten«s Jndholoz
IMndlinger, Kotielpondancet og Dunkle-«
If euhver In, bexesxdtesiereh
A. M. Andeiiem Blatt, Rest.
Eines-ed at bluit Postottice as second
III-I matten
Advent-sing Rates made known upon !
spplieatiotx
J Tilflelde as Uregelincessighebet veo
Mit-gelten liebes man klage til det steblige
sehe-sen tulve bet ille hxtelpe, liebes
sa- henvenoe sig til »Tanskeken«s
Mor.
M Lateine henoender ftg til Folt, der
MeterlBtadehenten tot at tpbe hos dem
Metfot at saa cnlysning otn det avmetebe,
W De altid onttale, at Te iaa Avertissp
Denkst i detie Blas. Dei Inl viere til gen
Ists Rock-.
-
Den finskslutherste Suomisynode
fik under sit Aarsmøde i Juni Maa
ned oedtaget en Menighedskonstitui
tion, sotn den kan anbefale til alle
sine Menigheder. Dei anser man for
en Sag af Vigiighed tilBeoarelsen as
Enigheden i Samfundet.
J Past. J. M. Hansens Artikel
om »Skolebøger« i Nr. 61 var den
sære misvisende Scetterfejl bleven
overset, at der stod »Jndledningen«
i Stedet for .Jndbindingen«. Dei
efterfølgensde vifte rigtignok, hvad
det skulde oære, men oi findet det
alligevel rigtigt at gøre opmærksotnj
paa Zeilen
Som en Frugt af Lcegtnandsmiss
lionsbevcegelfem der nu er omkring
to Aar gammel, ncvvnes for Ets.
fta Canada, at i 1907 indsatnlede
Episkopalerne, Baptistekne, Congrei
gationalifterne, Metodisterne ogPres
byterianerne tilsammen 114 Million
Dollars til Hedningemissionen De
to senere Aar er Summen fteget til
over 2 Millioner om Aaret.
J Begyndelsen af forrige Aar
bundrede nedsattes en Kommission
til at reoidete den svenste Bibel
overscettelse Den iynes nu snart at
stulle blive færdig med sit Arbede
J Midten as sdenne Maoned satnles
Romniissionen i Marstrand for at
asslutte Arbejdet paasdet nye Testa
mente. Saa er det tun det gamle
Testamentes Apokrpfifte Besee
der staat tilbage at tret-there
Kristendontmen i Uganda, Afrika.
Vefollningen i Uganda opgives til
717,536. As disse siges 376,910 at
beste Mine, 300, 279 Hedninger
oq 40, 846 Michamedanetr. De ind
isdte Midfionsarbejdere hvis Antal
et 4,000, dtiver et nieset traftigt
Mission-arber Dei tilflrives diöse
nidkæce og selofornwgtende Mennes
stets khærdige scheide, at Missionen
hat ookfet saa mageløft hurtigt i
Uganda og dets Naboland.
Mayor ,,Jim« i Otnaha haaber,
W
Belgernes Smag. l
—-—S·A
Primcervalg, eller Nominationss
ialg direkte ved Foltet, er Fickert et ’
Fremikridt i vor Volksmunde
Vi ded, hvordan det ist er gaqet i
til ved Opfiilliscg of Kandidaten der
hat oæret holdt «Eaucns·s«, derefter
County Convention sig siden Statsi
Convention, hvor Kandidater for
Countys og Statsembeder er blevcn
nomineret.
Og saa var der ingen Vej udeq
om de nominerede. Det ene eller det
andet Partis Kandidater ftulide
vælges.
Tet uheldig ved denne Nominas
tionsmaade var, at Nominationen
der iaa let kunde kontrollerees
as en politisk Ring. Ringen kunde
kontrollere Caucufen og derigennem
Valget af Delegater til County og
Statstooentinerne og endelig of No·
mintionen til de foxfkellige Embeder.
Anderledes nu, da der hol-des di
rekte Nominationsvalg. Nu er det
Haltet som ielv udiøger og nomi
nerer fine Kandidater.
Det vil altsaa bero paa Follets
Teller Flertallsets Smag, hvem vi lkall
faa til Lovgivere og LovsUdIvere
» Vil Flertallet saa have virkelig
igode Mænd til at tepkceienteke:
isolteh iaa nyttek det ikke for dank-l
jlige Mænd at melde sig til Primærs
fvalg. !
i Og Folket kommer san ogsaa til
jfelv at bcete Anlvaret for, hvem
vi faar til at beklæde de forftelliges
Embeder.
Fubdkommen kan denne Valgmaass
de naturligvis ikke blive. Dei bliver«
ingen Valgtnaade.
Der er sauledes denUlempe, at man
heller ikke ved Primærvalg kan stem
me paa andre end dem, der mel
d er fig.
Og vanskeligt vil det jo sltid blive.
at te n d e Personen der melder sig!
til de forfkellige Embeder.
Men et Fremitridt er der gis-iet
et Skridt i Retning of virkeligt Fol
kevalg. Og ielv deri ligger et Ga
ranti for, at daarlige Mcend ikke
Inelder fig
Tet hele beror nu egentlig paa
Folkets Smag. Ton Vil afgøm
hvexu der bliver,nomineret.
Paa ielve Valgdagen blioer der
iaa kun Kame mellem Portierne oq
de Princivpet, hver af dissie reprws
senterer. Det er, Tom det bør verre.
Stemmet nedenstaamdeZ
(:Ilf :-l. Esp
At islfkriftnjngen i esse Tuns
mere og mere tager L:serkmaud,
ftrækker sine Teltfnore stedfc uidere
ud, samt Irceder beftandiq merk
aabent og ugenert frem, er Dist en
Kendsgerning, ingen jeende VII be
ncegte. At den gør det under Fri
hedens, Oplysningens og Brodcrs
fkabets hyklede Skærmbrædt: gør
kun Sagen desto alvorligere.
Og Kirkens allerftørste Ulysse
det, der mere end noget andet ra
uek dens Vidnekmst, stjselek dens!
Marv og gør dens Arbejde usw-gi
dringende, er utvivlsomt den indre
Splid, den mete eller mindre til
hyllede Tvedragt, der uftkidigt fin
des inden for dens Enemærker.
Tænk dig et Land, der er over
vundet og med Sejrherrens Ret
indlemmet i et endet Tag hvilket
du vil. Underspg dets Historie, og
du vil finde, at det var ustilnelig
indte Uro, Gering og Kamp, der«
muliggjorde dets Feld. Dei for
tjente altfaa ikke bedie.
Hvad der gav de ftrste Guld
kkiftne Onkel-an Benævnelfev den«
novewindelige Kraft, den sikres
Frangcmq oh den rige, indte UdsI
vikling var sikkett W, at der sandte
knude fis-s m dem, at de eilte
d e drein-Ihrs at de vat- sum
set Hinte, een Ziel.
flid er bleven »sammenfnngne«, da
an de synge saadan, at man hvers
en hsrer den ene eller den anden
Etemme mellem de andre, men heter«
en fortryllende, harmonikans
jed. ,
Der gives gode Sangstemmer,
Tom har den Ejendommelighed, at
de aldrig kan indgaa fuldkommen
Forbindelse med andre Stemmer,
saa de altsaa, hvis de synger f. Ets.
i en Kvartet, vil kunne stelnes as
enhver ved deres egen særlige
Kslangfarve
Jo tyndere. spinkleke eller skari
pere en Sangstemme er, jo mindre
kan den optages i et Hele — ja
more bestemt vil dens Kvalitet
knnne skelnes mellem mange.
Ja blsdere, fuldere, derimi)d,l
des starre Mulighed for at kunnej
danne en uskelnelig Pakt as et»
Hele. ;
l
Og er det nu netop ikke Skorp
heden, der ger, at saa mangen
Kristen faa daarligt kan fammens
smelte med Guds Menigheds aan-«
delige »Siungechor«?
Tag hvilken Kirkeafdeling, du
vil: der finde-B Rivninger· Og ofte
kan de antage en ret verdslig, po
litifk Form og Hensyysløshed Tag
hvilken Samfundskreds, du dil:
Enighed har den ikke mere af, end
den selv haardt hat Btug for.
Tag hvilken Menighed, du vil —
— —- nej her-! det er da vist for
meget sagt! udbrnder muligt een
og anden.
Jasja! Prøv kun alligevel til!
Tag f. Ets. den Menighed, du
felo tilhøreh eller, hvis du ingen
staat i Forbindelfe med, den, der er
ncermest beliggende. »
Ja, ganjke vift, det staat godt
nok til her hos os, siger du, men
her hos os er det nu saadan sin«
Sag; vor Menighed er nu engang
noget for fig. Men faadanne For-l
hold findes der da heldigvis ikke
alle Steder, i hvert Fald ikke saa
galt. (
Noa, ikkee l
Hriorvidt det er »saa galt« andre»
Siedet-, kan vel egenlig tun ais-res
ved at opholde sig paa disfe andre
Eteder en Tel Aar. Og at der selvs
felgelig kan vaere jtørre eller mindre
NradsforskeL er jo indlyfende Men
hnis man opholder fig en Tid
paa hint andet Sted, viser det sigJ
at ogfaa der kender man dette: »Ja,
her hass- os ...... menfaadan
er det da heller ikke alle Steder.«j
Nedfkriveren heraf et interesferet
Pakt og kan der-for berettiget sige,l
ban han tror at have bemærket:«
at de allerflefte Prcesters Erfarina
fcetter dem i Stand til at indrsm-«
me den ubehagelige Sandhed, der
ovenfor er fremfat «
Men dete bar ikke saa at
vaerr. »
Og det af den saare alvarlige,
fuldvægtige Grund, at derved stock-i
keg, afkræftes det hellige Samfundd-.
civ i Gut-- Mensghcn thd igeu be-!
dicker, at der spilles Baaben i
Haand — — netop paa dem, der;
italia da ester cvne arbejdet pan
Land-te Vers-eng Unsinn-m i
Das-deterde Indus-i
l
de re s Alt-beide hindtes Elle ved in
dre Nivninaer.
Lærten.
kAf Jvar Mai-ins Hausen, Staplcs
durft, Nebt.)
Du sang for mig i Jammertang
need Stifhed
Mens Dnggen perled’ i det bl-de·
Guts.
Dg dine Tonets Renhed, Kraft og
« Nildhed
Gan Nod at ttække Mdagslivcts
Orc.
du sang for mis, naar Styen -
stim- 0imcku. I
Da alt ver Met, W sg ist-at
i staat
dit M vol-M sinds over
M
cll M M M M fmt
is M.
d- iss for Its-, m W
W III-MI
Ist III II III II III III W
M.
Du fang« for mig fra Mosens lade
Tus,
Naar jeg til Landsbyskolen stolprede:
Din Trille lud, naar du i Solens
Lue
Mod Skyen htjt i Lasten boltrede.
Du sang for mig, naar ern laa paa
Fjorden,
Og Vintekgcekken den stod halvt i
Sne,
Din Snefang lpd faa deiligt over
. Jordem
Snart kommpr Vaatenl vent, og du
fkal sel
Du sang for mig, naor AftenklokkeD
, , meldte, !
Og Solen sfjlulte sig i Besterled,
Og Tonen var,· naar Tagen saadan
heldte
Et Kvad i Mol med sælsom Klang
om Frei-.
l
Du sang for mig den friske Sand-ag
· morgen,
Om Ksap med Kiste-is Kloster «1-d
bin Sang,
Og Sindet lsftedes mod Himmel
’ bargen
Bed Lærkefang og Mrkeklokkeklang.
Du sang for mig i Paaskemorgew
rede;
Du kendte ikke det, en Synder ded
Paa Kot-set Jesus for os led og dsde,
Osx han opftod til vor Retfærdighed.
Du lice FugL hvis Sang lød alle
Vegne,
Tit Gengæld disse Strofer, Lcerkes
lill
Man du engang i Paradisets Egne
Skal fylde Luften med dit Strcenges
spill
En Kittel-et
J »Tansferen« for 22 April lasste
jeg en Artikel med Onerskrift: »E«
Kikleret« af Julius Vorck i Vear
Creek. Den var efterfulgt af en Re
daktions Anmærkning, hvor Redak
tøren i det væsentlige var enig medk
Forfatteren Men for mig staat det
anderledes. I
Der var flere Ting i Artiklems
som ieg ikke er enig med Fcnrfatterenl
i, saavel som der i hele denne Sag
maasle nok er Ting, som jeg ikke til-l
fulde hat kunnet sætte mig ind i.
Men da Sagen forelommer mig nol
saa vigtig at være, vil jesg herved
fremkomme med nogle faa Spsrgss
maul, som jeg haaber, Or. Boer
vil besvatex thi af Areiklen fremgaar
det, at olkene i Bear Ereel har
drsftet E net og fynes at mene, de
hat Klar-heb i Sagen.
l. Naar Te, Or. Borck, taler om
den store Nødvendighed af at have
en Kittel-eh hat Te saa ikke for
glemt, at vi hat en Adminiftration
— Fokmand, Kitkeraad, Kredsfori
mænd, Kredsbestyrelser, Menighedsi
racd og lignende?
2. Er det ikke dens (Administta
tionens) Pligt at tilse at alt gaar
kigtig for sig i Somfundet cg i Me
nighedernr. at ikke hverken Menigs
heberne eller Prcefterne g» Oveks
Seel-, og om en Sag kommet op
indenfor Samfundet, da at anders-ge
femme og assige Dorn i den; thi naar
alt kommer til alt, er der vel i
Stunden ingen, der faadan som Ad
miniftrationen san udsve en inden
for Wen afsaqt Domf
s. cvad et Meninqen med Der-es
Udtalelfr. naar De t. Ets. figen
»Da von Samfund lever fo da
like i en Tib, da enhver san gere,
findt-INCRAin
ondt ellet gebt — upaatalt M
fnnd butde da heller ttke vcke use-I
Okdeu—LovoqRei VII-ihne
Afotismetx
Tet er sthere at erkende, hvor
godt man hat det, end hvor godt
man havde det.
Hvok er det godt (eller sletl), at
vi ikke ser, med hvilke Miner alle
de Vreve, vi modtager, er sktevnc.
Ofte kan Afskeden vcere smertes
1ig, fordi man altfor godt ved. at
paagældende 5nart vil komme igen
M være ene er iscer kedfocnnes
1igt. naar Issnn er i Selskab.
Und knn Ungdommen dens dei
liae. lnfe LykkeiTrømme Et Trie,
bnis Vlomster forstyrres, bærer«in
gen Fragt
Vor Villie vilde aldrig blioe til
freds, fik den end alt, den fortan
ger. Saaknari man derimod for
fager, er man tilfreds.
Lykken er egentlig ikke Livets
Hovedkag, men derimod, at man
fkke bar nsdia at ssaa Øjnene ned
for nagen, det være nu et Men
neske eller en Erindring.
Overdreven Hsfliahed kan stut
dom vaere ubehageligere end den
lftørfte Grovhed
l Monden voatek ssn Huftrus Ære
TM det er ved Kvindens Gewinn
Gnds Velsinnelfe kommer i Gufet
CAf Talmud.)
En aod Bog er fom en qod Ger
ninat den taler for sig seh-·
Hka der riatig vkl tro, si
aer Nriftoieles, maa first rigtkg
have tvivlet
Fest-ff naar det bliver Nat, kan
Haabeis Stier-ne ret eaenkkg lnse og
treffe
Med bvert Aandedkaq forfvinds
der en Del af dkn Levetsd Ssa
derfor ei vætdiat Maal for d-n
Stett-den Dei er flle din enen
Sknld, at du er fsdt —- men om du
sdek dit Liv.
Pliqtlinien er Tige, Ssksnbedzlis
nien er belaet Filg du aktid den
liae Linie, faa fkal du fe, at Pilge
lknien vil Mae dig
Lssning af Opgaven ,,Et
Regnesiykke«.
—
Af de Sout, vi har modtaget
som Løsning af »O Negnestykke«
i »Ist-« Nr. 57 af 22. Juli, med
deles folgende to, den ene last ved
Algebra, den anden ved simpel Ariths
metik.
Opgavem
Josefine er" nu dobbelt iaa gam
mel, fom Josefa var, da Joiesine
var halvt saa sammel, iom Josefa
vilde væte, naar hun bliver s Gan
ge, faa gammel, iom Josefine vat,
da hun var 3 Gange faa qummel
svm Josech Begges Alder er nu
tilfammen 44 Aar
Opgaven tan ltses ved Datums
og Nesultatet et: Jofesine 2754
Aar, Jvfefa 161X2 Aar, men Orga
ven tun Wes ad mathematisk Bei
fauledes:
Lad Jofesines Alder we X, Jo
fefas Y og Fokfkellen i Uldereu Z.
Man hat da: XÆY=44, og
X—Y=Z. fslgelig X-224
y- Z.
Da Jofesine var s Gange san
gammel iom Jofefa var Josefines
Aldm s-? Z.
Attsaa hat man:
XII-s [s)(3-22--Z]
2
bricht qipek X - sxs z is
N Py- Z s- sst Z
samt: Its-Z, USE-B
III-Y. «
I. L. c. pas-fu«
Sanssouci-NR
til-WOM.
Wer W III
WIIWIIÆ
Usbthwsisstsd
schlau-Its
(
(
W
.- Lad 1,fz udgste Josesas Alber
sLad ZXZ ndgsre Josefineö Alder
paa den Tid, da htm er 3 Gange
Isaa gammel som Josesa.
Forskellen paa detes Alder vil
altsaa altid blive Zä.
3X8-3=9X8 som udgsr Jo- -
sefas Alder, naar hun er 3 Gange
saa Sammel, som Josesine var paa
den Tib, da hun var s Gange saa
gammel som Josesa.
72 X 9X3 =9-6= Josesinaö Al
der paa den Tid.
9J6—·2-Fz Gar-stellen paa Albe
ren)=-6-6= Josesas Alder paa
samme Tid
2 X 5-6= 10X6 eller 5-3 = Jose
sinas Aldet nu.
5X3—?X:z:3-3=Josefas Ill
der nu. «
5X3 -s- 8X3=8X3 udgsr beaqe
deres Aldere tilsammen, nemlig 44
Aar.
1,( =1,j- of 44 eller 51-2 «
5J3=5 X 572 eller 27XAar
Josesinas Alder nn.
» 3X3=3 X572 eller 1699 Aar-—
kJosefas Aldek nu.
For at denkst-, det er ret, vil fil
gende viere paa sin Plad5.
Fradrag 11 Aar sra hver Alder.
27149 —- 11 = 16147 Josefines
»Aldek, da hun var 8 Gange saa
«gannnel som Jasesa.
161Xz—11==5y2 Aar Jesefas
Alder
3 X lsyz Aar = 49 IX2 Aar, Jo- «
ssefas Alber, naar hun er 3 Gange
saa sammel, som Josesine
1-2afi191-z Aar = 2434 Aar-,
sJosefines Alder paa den Tid
s 271X2 —243-4 =234 Aar fm de
res nuværende Alder.
161X4——23-4 Aar = lZSJ Aar
lvaefas Alder paa famme Tid
2 X 1834 Aar == 271,-2 Josesi
snes Alder nu som er bevist.
·
s
s
·
FUlgende andre er kommen til
samtnen rigtige Resultat: Hanna
G. Chelmen, Geotgeville, Minn ,
Morie Topp, Council Blufss, Ja.;
:.P P. Thisted, Wisner, Neer H.
C Christensen, Oleander, Calis.;
Paul H. W Berggrem Denver,
Colo.
Da vi ikke set as i Stand til at «
optage alle Svarene, nsjes vi med "
ide to, der ester fokskellig Metode
er kommen til samme Resultat og
Isiger alle Tat for dekes ucejtighed.
!
Ktkdömsdr.
! —
Om Gud vil, holder Illinois
»New sit delegerede Kredsmsde i
IEmaus Ast-Xa McNabb, Jll., fka
löde til 18de September
. Aabningsgudstjeneste Fredag d.
15., Efterm Kl. 2.
Fokhandlingsemnen
, Alle Oerkens Ord
I. ,«,Kom i Hul«
ll. Retfærdiggttelfm
. Dvotledes skulle vi bebst bo
vare vore unge i og for Me
nighedm.
Menigheder bedes at erindre de
Ites Ret og Pliqt at fende Delegater
Ttil Mit-et
) L. P e d e r l e n,
l Kredfftmnand
i-(
—
s-(
i
l
l
l
i
)
l
Somit d. wsluth. Menished,
McNabQ Jll» indgyder herved Jl
’1iswis Kred- qi den for-. Kike- tu
lot holde sit ovennævnte deleqerede
LEftekcmrtmtde i den- Midte. set
shjetteliq vellommenl
Tllnilmde W M ils
MAX-Ists
AMICI-strikt
Ausbreitwa
Ists-Um
I Instit-Ists
I III-usin
