Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 12, 1910)
»san«-return l I Ihn-gestillt- Nyhedss oh Oplyk täuschte-d for det M Falk i Amerika. Inst-et as DANLSH LUTIL PUBL. llOUsE Blei-. Nebr ,t—ftrta« adgmn book Tiksbag vg Fung ( Brit pr. Aas-gang. II spie-ed- Stufet 01.50. Udlandet II m. Blut-It v. sles i Fokstuv. DIEin Betaling, Abreisesotandting og user sagaaende Bladet nasses-es DANISH Ll’TH. PUBL. HOU8E, Blatt, Uebr. , Ieduktsn A. M. Andetsem III Mqug til ,,Daasteten«s Jndhold: IMliuqet, Ronespoudancu vg Attikles If tust-er In, bebst adtessetet: A. M. Und-rieth Blatt. Reit. Eines-ed at Blujt Postenja as second Ass- wartet-. Advomsing Rates made known upon Ippltustiom J Tilfalde af Ukegelmasssighedek vep Wes-lieu liebes man klagt nl det stedlige Mich Skulde des ikke hielt-h bedes M Wende ftg til ,,Danskeren«s sen-tor Rsu ist-ferne henvendet sig til Felt, der Werkstatt-unten m at ksbe hu dem wettet at faa csplysning om det content-h W De alt-d sinnt-, at De faa Rom-sie Itutet i dem Blut-. Der out oære nl gen Ists Jan-. Major Gaynors Syn paa Parti. Ta Mayoren for en Tid siden nd nævnte Professor Nusfell til et Dommetembede i New York, og en kelte fandt Fejl Ved det, fordi Guy nor::: er Demokrat, og Nussel er Republikaner, da fkrev Gaynor i et Brev til NussellI »Min Sekretæt gar mig opmcerksom paa, at een Avis siger i Dag, at De er Republis kanen en anden, at De er Demo krat. Vi hat arbejdet samtnen i alle disfe Aar for vigle Styrelsess Prin cipper og Jdealer, uden at jen noaen Sinde tænkte paa, hvilket De var. Dersom De virkelig er Republikas ser, et jeg end mere overbevist end nagen Sinde før am, at mellem ens god Republikaner og en god Dann-« trat er der meget lille Forkkel.« « Guldasbler i Soloskaalet Da man forleden oilde forandre Brown Uni-» veriitetets Charter for at kunne faa nogle Tusinder af CaknegiefondetJ sagde Biskop Burgess af Rhode Isi land: ,,Agnostikerne er ikke de ene-" ste i Berden, der tjener Penge, og der kan gerne fremstaa en Mange-’ Millionen-, spm vil ofre sine Mil-! lioner til Colleqe’er, derlom de hol der fast ved den kristne TraSkal vi faa gaa tilbage til den gamle Orden?. Ønsker vi, naar det kommer til Stykket at vore ftore Lærdomscents ter skal blkve en Fodboldt for Ver deth Kvsfuser at spille med paa Dekostning af den moralske Jndfly-" helfe paa vor Ungdom2 Jeg haa-; set, at jeg ikke anflaak for alvorlig en Tone, om jeq udtaler det Haale It vore College’er ikke vil tuste de res Fsdlelsret bort for nogle fslle Minder-I Det var en værdig Maade « asslaa Tarneqles Tusindet paa. Csuuty Optim. Den republikanske Statskomite i Nebraska har, lom vi ded, fat »Tai-w Optik-M paa PartietsBalgi program til Efteraar. Mr. W. J. Bryan vilde haft sit Patti til at gsre ligesaa, men De sokkaterne i Nebraska nægtedee«at « Use dete- gamle Jst-et denne E Ort-an staat alligevel ved sit· Atlas-du terublikanfke Patti W Derved fotstdaes, at Countyet sein en organiferet Kommunr. en«i thed skal afgsreved Sternwain ning, am der skal gives Bevilling til Udsalg af berufende Dritte Maasse ogsaa andre Spsrgsmaal eftethaanden kan blive henstillet til Countiets Afgørelse Men forelsbig gcelder det do Li kstspørgsmaalet Der skal ikke stemmes for eller· imod Produktion og Salg af stærkeT Dritte, men om Countyet skal give-s« Ret og Magt til for sin egen Del at afgøre dette Spørgstnaal « ; Altsaa —- deksom County Optionl Jbliver vedtaget, saa et der Mulighed Jfor, at vi i Staten kan faa Forbudj si eet County og Beoilling i et an idet I Vi for-staat imidtektid irre, at jdette Spørgsmaal vil blive forelagt IVcelgerne direkte, men Kandidatets "ne, der skal stemmes for til Legiss laturen, forpligter sig til at arbejde for den Sag-s Gennemførelse i Le » gislaturen Men Spsrgsmaalet er det samme: Skal Countyet som faadant afgsre Hei Spsrgsmaal om Salg af Rus ;drikke, eller skal det vcere Bykommui inernes Sag aleneF , For faa Tage siden kom vi iilfcels fdigvis til at samiale med en Mund ) l am dette Spøkgsmaal Han mente, sdet var helt urimeligt, om Land-» xdistrikterne skulde have Jndflydelfe’ paa, hvad de maa gste og lade i! Byerne? i Han var rigtignok Demokrat vg; fikkett ikke af Bryans Parti. Men lige meget. Lad as roligt« drøfte Spørgsmaalet Countiet er en Organisation, en Enhed inden for Staten. Rigtignok hat hver By for fig Særintetesfer. fom den felv maa have Lan til at varetage. Men Liksrtrasikken kan egentlig ikke henregnes til en Bys Sirt-inter essen Der findes ikke den By, som ikke kan leve og trives uden Likørtrafiks ken. Og de , der driver Forretning med Salg af Alster-, gøk det ikke for Byens Befollning alene. Te vil lige saa gerne have Land boerne sotn Kunden Og Fjlgetne af Ruåidrikkeneå Mis brug maa Landet bære samtnen med Byerne. Det er Countyet iom saadant, der maa bære Udgifterne ved baade Futtigforiørgelse og Retsvleje Og enhvet oed da, at der er en ncer Fokbindelfe mellem Likørtras fikken paa den ene Side og Fattias dom og Forbrvdelser paa den an den. Naar Countyet altsaa skal basre Følgetne af Bevillingens MiserO hvorfor saa ikke dgiaa bestemme, om det vil have denne forfærdelige Tra fik? Og ,een Ting til. Saa længe vi hat ,,Local Option«, saa enhver lille By for sitz kan afgsre, om det vil have Likstsalg eller itke, saa er man stadig udfat for, at een By i et Tounty hat Liksrialg, en anden ikke En faadan Umsartethed inden for et Tounty er ikke hell-is Saa vidt vi kan se, saa er netap Tountyetden Enhed, den Organisa tion inden for Statut, der btr af asre Spitqsmaalet am Likttialg. Samfnndsbettagtuinger. 1 Af Jvar Marias Hansen,« Staptshukst, Reh-· Komme dit Rige. Matth.6, 10. Kredsmisfionew J .,Haaudbogen« Side 41 finde ftlgende Bestemmelfe i »Regler for Kredsmissionen«: »Kredfens Mis sionsarbejde udspres dels af Kred fens Præftec dels as en eller flete as Kredien der-til kaldede Mitsionsi ipmäet og of fanden-te Mission-e "ret. fein Ekel-sen entkettet vertil«. k Der M away m tre Hefe at tve Mission-n ad: l. ist-dient Breite-. M Inst-as oel set W, du — nd Just-tue i Misse Zdet is M Mission-blossen nd IMM, Mel k Wis W M o. t. Dei a Mist-i M s W M. W III Ists — Its M Ost s W M ki— II- W II Its W taget, da vil Kredsen snart tabe sin Kraft til at ,,udstraekke Teltsnores ne og tage nyt Arbejde ind under fig— ! 2. Kredsens MissionsL præiter. Ved dem aves et an det Stytke Missionsarbejde, en. saai re betydningssuld Arbejdsmaadr. Det maa laldes priseligt, naar en Kreds lan ansætte en eller slere Missionsprcester paa Egne, hvor man endnu ikke evner at bæte en kirkelig Virksomhed Det stiller be tydelige Krav haade til Missionss praesten og til Kredssens Ydeevne; men det er et staut Maal sor Kred sen at stile ester at lunne ansætte een eller slere Missionspræster. Man er heller ikke naaet ret langt i den Henseende endnu Thi as Samsuns dets otte Kredse, er der vist kun em det har fast ansat Kredsmissionss vrcest for nærværende, Nebraska sinds-, nemlig Past. C. Wilhelmsen ansat i Kansas City. Wisconsin Kreds har hast en Kredsmissionss vrcest, men ihnes at have inddraget Posten —- sorhaabentligt kun mid lertidigt. Nogle Kredse støtter det Missionsarbejde som aves i Kred sen as nogle as dens Prcester. Men her er en vid Mart for Kredsiniss missionen. Trangen til Anscettelse as Kredsmissionspræster er maaske ikle lige fior i alle Kredsene, og at stotte det almindelige Missionsarbejde i Kredit-m skal jo ogsaa varetage5, men at Kredien saar een eller flere .C«i«redsmissionspræster ansat er al ligevel det, Bestemmelsen peger paa. Z. Kredsmissioncerer er det tredie Middel sor Kredss missionem et Middel, der desværre hidtil havediageligt har henligget ubenyttet. Saa vidt jeg ved, er der tun een Kreds i den forenede Kir ke, som har ansat en Lcegtnand som siredsmissionær. (Alle vore Jndres missioncerer staat i Samsundets Tjeneste, ilke i nagen bestemt Kreds’s.) Tet er Illinois Krebs, Tom hat Kredsmissionasr, og han er tun ansat til at arbeide for Mis fionen i fin Fritid K Hoorior mon det gaar saa smaat nie-d at saa denne tredie Del as Ein-diene Uoiistitution gemeinser Lin as Mkundene er ve1, at man ikke Exil ..ilaa ikørre Brod op, end man fan tmqu xiredfene ital ja have Tid til lldnikling og Kræster til« klebejdet l Eu anden Nrnnd maa vel fsgesj i derw: hvor er de Lægmænd hens" ne. som er skittede til at ove en T-·serninzi i KredsmissionenP Luther ins-we i iin Tib, da der var Tale am at iammeniætte Menighederne af troende Kristne: »Vi mangler de rette Folk«. Er det samme Tilsældet med Mit-nd til at være Kredstniss sionæter? O, kristneLægbrsdrU som maatte have Sind til at blipKetedsi Inisiionær: bed Gud om at raste eder med sin Aand, Naade og Kræsi ter til at ove den Gewim, at man ikke med Rette skal kunne sige: vi mangler de rette Folkl Bliver di ved at mangle, da frygter jeg sor, at det er et sorgeligt Bevis paa, at levende Kristendom og beken dende Menighedsliv iblandt es er sunket ned til et betænkeligt Lav uml. Maasse mangler nogle af Zum fundets Medlemmer Syn for Læa mandsvirksomheden. Dog, naar et Samfunds Aarsmsde hat vedtas get en Beslutning am, at Flredsene udiender Lægmænd som Misjionass ter, da maa den jo ogsaa ville gen nemfsre den. Og tan Zamfundet bruge Lægfolk fom Mission-steh da maa Kredit-ne jo ogfaa kunne det. Jeg Iænges indetligt eitel-, at Kredfetæ i den forenede Kirce inakt Bunde faa Kredsmissionæker anset. Bi regnet os i Slægt med den in dre Mission i Denkmal-L men ikke helft met-Rette iao længeLægntands virkfomheden ikte faar en starre Plads iblandt os, end den har. Bel er der Forskel pap- Foltetirke og Mitte, og mmäke can Lægs Rubin-Wen i Dammes ikke i M sonder W part Willedu wen i det howdfaqeliqu faslles Ak UUMMMIOUDPWM Mem-ke- imt deu. vs dtt er mit Mit M, at M sub i den Den Mdc W IM, vll W ud til ,,de djde Egne". Her i Ne braska t. Eke. bestemte sidste Krebs Tmsde efter en —Styre1sesheitftilling, at Krediens Priester fkulde udfendes Patvis paa Missionsarbejde. Men mon nagen hat set were til den Mission, end at Bestemmelien blev satte-t? Nei, Facittet pas det Regnes stykke er not bleven et ftort Nul idet ingen er omsendh og intet er bleven gjokt i den Retning. J »Misssionsfokeningen«s Tage blev en Lægmand anfat som Mis fiochr og Bogfælger i Wisconsin Krebs J den Anledning sitev For eninqenss Kasseter Past. Ssholw at Max-let burde være at faa an fat en fauan Missioncer i hver Stat i Unionen. Dette naaede Mis siongforeningen ikke Den fore- Kir ke bar heller ikke naaet dette Maul; men den bsr ftile efter det: en Mis sionasr i hver Krebs og senete i hver Stat, hvok vort Folk bor. Her ten uddrive felv Arbejdere ogsaa i denne siu Hsfti J de senere Aar hat jeg hart nogle af voke Priester hentyde til deres graanende Haar og minde om, at de fnart kunde blive opslidi sog trcenge til Aflssning. Jeg vil jinderligt Infke, at vi, der graaner i Kirkens Arbejde herovre, maatte »an det Glcedessyn at se. før vor zAfløsnings Tid kommen en Krebs "missionkkr i hvek Krebs og om lmulint i hoer Stat, hoor vott Foll "bor! Helgvland—fst og nu. Tonne lillc L, der jo fordum horn- til Dort Fædreland, men som» Englcrndernc tilegnede sig i 1870,; og som i 1890 onerdroges til Inst-·l land, hed oprindelig Foseto efter den frisiike Urgudinde Fosetcx i Oelgoland (hellige Land) var» des-»den i sin Tid helliuet GudindetH Hex-ihm og de tvasrsooerfor boendej Anglesr somon her-derei- reliqiøje" Jst-her og Andagt til Hei-tha. l Tor meldes om et gammelt Kortl over Len, som fremstiller Temp-Cl ler, Fasstninger og større Landsiræks ninger. Alt dette skal være kanet as der graadige Hav omtring Aar 700.t Seen vedblcsv mcd sit Nov, og før Zlutningen af det 17. Aaer var! adftillige Kirker og Klostte for-l foundne « Firiitendommen forkyndtes herx føkst ved Villibrord i det 7. AarkH og fm den Tid ftammer Navnehl -Selgoland. H Øen er nu kun omtr. een eng.; Mit lang og en Trediedel saa bred.( Der er henved 500 Hufe, delte met-I lem Unterlond nede paa Sand kosten og Oberland oppe pan den rede Klippe, der reiser sig oms kring 200 Fod over Hasspejlet. Taf wende Bydele fort-indes oed en» umgttg Trætrappe paa 190 Trinj Flere Winde Badeqcefter kommerI hver Sommer til Zen. Jndbygger-· ne, hvoras Hovedparten er FriserH ernaskek fig ved Fiskeri og Lodss Hengste Hunde-ten paa Øen er væs Iienlig i Tyiiernes Hænder. » Englænderne underholdt en lilleL Garnison paa Øen Tyfkerne der imod ikke Sen er dog af ftor stra »tegisk Bewdning i Krigstilfælde, eidet den kan beberfke den nordtyfke zHandel paa dette Punkt. » Alkuin, Karl den Stores Ven Ifortæller, at Øen fordum var hel ;ligt Land, fom ikke tilhskte nogeM wen var indviet til en hsjere TfeiT ;neste. Det var dengang, da der end-« nu iandtes Binden-er i Rotz-germa nien. Da prangede den hellige Ø med Figens og Mokbærtræer, og selv i December stod Rosenbufkene i OW. T Damens gis der state Umg hjotde paq det rige Mailand men dem maatte ingen dkade Da ai en feist silbe, iom sprang der, tut-de "man tun sie under dsbeste W »I· Svend fra Fastlandkt foklader Øen i sint Puds Mangt og meget minder om det engelfke Herredsmmh men een Ting var det John Ball umuligt at ind fste: Spaten De zcvcetp, mnfkulsse Frisere hat aldrig Ist kunnet ind fe, hvad slige unyttige Anstrengels set skal til. —- Naar derimod Ta len er out-Hat ile et af Sturm og Hans-nnd betrængt Fort-i til Und fætning, da er Helgolændingen en sikker Mand. Dei er slct ikke ude af Vejen at dtage en Parallel mel eem ham og Newfoundlænderhuni den: naar der er Nod paa Færdr. naar Eneftormen raser om Bjekgs tinderne, naar den sendes nd for at prsøae fokulykkedo Turister, da er den lutter Liv, Fyr og Flamme. — Saadan er Helgolwndingen X F Kaki vi ine hehpcde den T gamle Salmehog? ; Jeg hat neesten altid Met acad meget alad ved, hvad Past. J. M. Hausen skriver: men hvad ban for fort Tid siden skrev om at faa ind ført den nye Zahne-bog var jeg ikke glad ved. Jeg havde glckdct mig til, at vi Danskerc her i Amerika ikke havde neng at be under Vingerne Paa et vilkaarligMinisterium der mangen en Gang kunde ndføke noget bedte oq skønnere, end forandre enSalme bog, saaledes som er sket i Dan mark. Tbi det er io not Myndigbederne oa Antoriteteme, der hat gfort den ne Forandring. Mkn hvad siaer Fol ket? Hvorledes er den bleven mod taget? Ja, saavidt jea har kunnet for ftaa, bar man vist ikke mange Ste der net-set glad ved den. Selv Priester hat ikke været glad ved denne For andring, det har jeg bestemt hart. Det førfte Aatstid ellet to efter, at den er indført, da vil Menighedss sangen viere stinken ned mange Ste der, baade hvad Heide, Klang vg Rand og Liv angaakx og flere Aar efter blivet der ved at være Mennes Tier, iom med Begesstring bar sun aet i den gamle, fom den nye stadia bliver fom Tryk for Brnstet, idet saa tidt baade Melodi ag Ordene er for andret, felv om det tun er en enefte Linie, oa for denneLinieDSkyld maa man vcere dobbelt aarvaagen. Jeg var i Danmark sidste Vinter. og jeg hørte ikke en eneste rasende Omtale as den nye, men derimod harte jeg flere beklage, at sde nu skulde til at fastte sig ind i den nye Salmebog. En Forandring kunde være paa sin Plads, synes mig, naar man vilde nsjes med at borttage de rationalis stier og alle de meft indholdslsfe og saa i Stedet for vedhefte nogle gode nye, men lade de gamle Mer nesalmet med Melodi i Frei-. Taenk bare saadan en Salme sont Nr. 36 »Hil dig, Frelser og For soner«, og faa den almindelige staunt-, jeg havde nær sag-Bernhard Melodi, iom hvis man har elsket iaadan en Saknæ og Melodi siden sit Is. Ams- Lssvat nackten saarende at hste baade Ord og Melodi for andket. C ht. Jeni en, Audubom Iowa Mitatlet. (Efter Folcelæsning«). «At tu Mikaklet ud af Religio nen er som at ta Surstosset (J1ten) ud af Atmoficeren«, sigck Nord-nan den Jansen i sin sidfte Bog ,,Oplevet ogsTcenkt«. Oks dog er det Miraklet, som hindker saa mange Mennesier i at komme ind i Religionen for Mitei lets Skyld. Vor Tid er Raturoidenfkabens Tidsaldet oq Tatsagslooens Tidsi alber. Den moderne Bibenslabsmand fis-klarer hvett nyt Fenomeu ved at ftke des den til ttdllqete trink-de Fern-immer oq ved at W bei til Leb i en uswdeliq Ist-sagsko Det one Wen winse- det au det Wen frem. Der kommer. der fiel W Natur-us er nierendqliqs oq W . Der et W stob- fvt Ist fm Im lau-d Muts oq Ists Ort-. Da « III-u si- M. T IT I M 7 lgunde Miraklet Hltve udryddet af Religionen, da vtlde Sempeldsrene springe op for mange. Men Janer hat alligevel Ret. i Hvis Miräklet forfvinder af Re ligionen, da vil de, fogx strsmmersp IiUd gennem Tånpeldsrenesp sinds iTemPlet tomt. ) Hvor er ogsaa den Reif-Hon. sont har undvcmzkt Miraklet? « Selv de laveste Religioner hat der-es Mirakler, dekes Tro paa no get overnatnrligt, som bot i en Sten Zeller i et Tut-, og fom pludfelig kan Ygribe ind og fokstykre den doglige Orden Animisme og Fetifchisme og tholddom og hvad det altfammen hedder er jo ogfaa Miratelvæsen Poni end M en barnlig eller sinds J forvildet Art. I Miraklet folget- Religionen gen ’nem alle dens Faer og hvor Reli igionen hat søgt at stille sig of med YMiraklet der bar den taget Livet Jaf fis-sehn Thi Religionen betegner et For hold mellem os Mennesker, der le ver i en sanfelig, natnrlig Verden, og san en Verdcn af en helt anden Art, en onernatutlig Werden. Og Mirallet betegnek, kort og godt, denne overnaturlige Verdens Ind griben i den naturlige Ver-dem i note oidenfkabeliqe Aariagsrwkker. Tages Miraklet bott, forsvinder ogsaa den overnatnrlige Verden Men Mirakel on Mirakcl et gan ske vist to Ting eller rette-re flere Tim. Ligeiom der er forskellige Slcms Neliaioner, fault-des er der ogfaa forslellige Mit-allen Bote gmnle afadnrkende Forsasdre troede, at Tordenen fremkom ved, at Tbor fette med sine Bukke hen over Him len, on ntallige Folkeftammcr til lcrqaer Amnletter nndemøronde Kraft Den Zlags Mimller er de højere Neiiqionsfornksr komne nd one-v Med Jlicsliqioncns Aandeligst relfe folgt-r ogfan Mirallet Fette er Zonen Ncmr Menneiler lmr samt at Neliqionen er en Til bedelfe of Wind i Eiland og Sand bed, fnn indfer de onlam at Mirollet ogfaa er et Fasnomem som fsrst og fremmest ital iagttages paa det ann delige Omraade Tet er Bjekqtopi pene, fom først ramtnes of den op aaamde Sols sEtraoleL og det er det bøjeste i Mennefkelivet sont tatst streier as hin overnaturlige Ber den. Men det bsjefte i Menneskelivet er netop Aanden. Tenned er inaenlimde sagt, at Miraklet itte oafaa kan ftreffe de la vere Eqne Det lmi godt fremtrcede som et Pius til Natnrlovene eller som et Minus til dem oq alttaa gsre sig gceldende vaa faadan Maa de, at ogfaa Sanserne griber det. Men iligt ster kun, hvis Sanfernez vaattelse ital styrke Aandens. Miratlet viser stg fsrft og frem mest i Aandens Bei-den. Det betegs nor first og fremmeft et Plus eller et Minug til Mennefkets Aand. Oq dette vil attek fige, at Mirallet til fsjek Mennesket et nyt Sind ellek renfer det gamle Sind· Er der Sandhed i Reliqionen, er der Mu lighed for, at vi kan komme i For hold til en overnaturlig Verbeu faa man denne overnaturlige Ber den ogsaa lunne meddele sig til os fsje sig ind i vokt Liv og hæve as op. Men det Mennefke, der ilke fsler Længfel etter en ovetnaturltg Vet den og efter en Gud, han feler na tutliavis ikke heller Trang til at opleve Miratlet, og han mtder det da heller ikke. Miraklet tun ikte paa tvinges noqen, tun ille paavises ved Logikkens Hjælp J det hsiefte kan der vcekkes en Anelfe Men ital det oplcves, da maa der me en Trang til det des Menneiket tell-. Menge Menneiter gaar nden out Tom-lerne t vore Dage. De trot de hat not i Kultur-en og i Hidey siaben De ved itke, hvilken Syll Mrsllet dertnde i cht can her-de des-. z »Du Wette-N tigek Jan len. »Um under den Wende ts