Ttille væt. l
If Mr Kr. Anker.
J en harmles Diskussion som en Ven havde med
Dold, uddryder Vennem »Du er saa kantet, Koldl«
Ren Kold, sum i Reglen var ret godt oplagt til den
Glase Smaaftegtninget fvarede med lidt Lune: »Ja
dersom jeq ingen Kanter hande, san-— trillede jeg væk!«
kennen lo ved Svaret, men fpørgeu »Dein trillede du
lau heu. noli-es
»Jkke op ad Batke,« svarede denne.
»Don-for ikke op ad Bakke?«
»Fordi, naar man triller, gaar det al Tid ned ad
Hatte Vil man op ad Bakke, maa man selv lcegge
Ven til.«
Der et Mennefkek, der er saa kantede, at ingen
Inn være ved Siden af dem. De kan knap nok vcere ved
Siden af sig selv. De behtver fkke at være saa store. En
lille Sprcellemand kan fylde fvært, tage en Del Plads,
nam- han slaar ud baade med Arme og Ben og Hoved
oq alt paa en Gang. ;
Der er Mennefker, der er faa aaleglatte, faa tril
lende runde, at ielv om de faerdes i den tættefte Myl
det pva Sttsget, kan de ikke kende ordentlig paa etj
eneste Menneske Jngen er i Vejen for dem, og selv er·
de aldrig i Vejen for nagen. Var Verden shel fuld af.
den Stegs Mennesker, faa vilde der ikke blive saa
mange Sammensted Ncesten fyldt er den, men det for
ilaat ikke Det kan vi mærke paa Stødene
Men kan selv den glatteste Kugle i Verden ikke
not ligge stille uden at trille væk, naar den hviler paa
läge Grund? Jo, det kan den nok. Men i Mennefkever
denen er der ingen saa lige Grunde. Det hcelder alle
Begne fom Skraaplan, og Mennesket felv haelder nok
ogfaaz derfor denne Trillen verk, hvor der ingen Kan-;
tek et.
Selv om det nu er saa, at Mennesket trængerl
til Kanteefor ikke at trille væk, heb-ver Kanterne ikke
C were faa skarpe. at de saarer andre. Heller ikke be
Wr man at leve i ftadig Modfigelse til alt og alle. Der
« et Mennefker, der saa at sige spekulerer i skarpe Kanter
ig vtantne Modsigelfer. Det er »de særsindsede der feger
der-es egen Lyft ag kives om hver klar Sag». Ordsp
18—1. Tet er, som de ikke hat det godt, uden de ftsder
paa hist og her og faar Lejlighed til at modsige Er
de saa uheldige af og til at være enige med et Meutre
ste eller en Sag, sam andre hat bragt frem, saa er de
sprmelig i Knibe for at finde en Udvej, for at Kante-:
ue og Modsigelferne kan komme i Brug. At andre er
enige med dem og deres Sag, det feler de godt
uok oed, for »de føger deres egen Lyst«.
. I . 4
Hat de kantede en ligefrem parat Tygtighed i at
Iætte alt og alle paa Afstand med et spidst Nei, saas
hat de trillende en forbavfende Færdighed i at faa
detes fmilende, forplutntede Ja andragt, hvor i Ver
den de faa kommer heu. De er «Jadrødre« og elstvær
dige som disse. Men nej kan de ikke fige. Bliver de
saa ulykkeligt stillet, at de bliver tvunget til et be
stemt Nei, faa er det, lom de forltftet fig as faar ondt
i den daarlige Ryg mange Dage eftet.
Og mærkeligt mä, her kan selv de meft trillende
faa et Slags Kanter ag blive vrantne, som om de
vilde fige: «Det er fkammeligt, at man ikke maa njjes
med at blive ved hvad man har leert. Hat jeg nu ikteå
som cerlig Jabwder svet mig i at fige ja baade i Tidtj
og Utide. Kei, jeg vil aldtig sige nej mere undtagelsi
til Nejet. Det er for haardt for mig. Mine Nervee,
eller hvad det nu er, taaler det ikle Og hvad mass
ilke kan taale, skal man lade være med. Man skal da
ikke edelægge fig selv.« l
’ . I
Jeg ved itke, om der i Paradissproget, lom det tal-«
tes i Edens Have fra Begyndelsen, var et Ord, som
betsd nej. For mens alt gik godt, var det, fynes mig,
ikke noget at bruge et Nej til. Talte Herren til Adam,
saa havde Adam blot Brug for et Ja til Herrens Tale.
Og naak Adam talte til Eva, havde hun ogsaa blot
Brug for et Ja.
Men saa snart Fjenden nætmede sig, saa blev der
Brug for Nejet. Desværre blev det ikke brugt Et Ja
blev fat i Stedet for. Det fette til, at Adam og Eva
kom ud as Paradifet.
Mangt et Paradiö er senere bleven luklet for Men
nelkesbørm der sagde ja i Stedet for nej til Fjendens
Tale· Thi hvor der iiges ja til Fjendens Tale, bliver
der sagt nej til Talen fta Herren. Og hver den, fom
iiger nej til Herren, kan iskke blive i Hans Paradis. Er
det derfor, at Herren i vor Daabspagt giver og for
langer et Nej til Djasvelen og alt hans, og et Troens4
Ja paa den tteenige Gud «
O I i
Af Guds Naade «Sandheden tro i Kærlighed«,
saa et der ingen Fare for Kanterne, heller ikke Fare for
at trille væk.
nogle Viduesbyrd og Tanch
i
Dr. Motten Luther
Af P. S. VYg. l
I· Flerc Ting— og deriblandt da ikle mindst
den, at det i Aar, saavidt man ved, er 400 Aar fiden
Luther gjorde -fin betydningsfulde Reise til Rom —
hat i den sidste Tid henledet mine Tankek paa den
Mand, hvis Navn i fætlig For-stand er fokenet med
vor Kitte, ligefom det, saa vidt jeg kan se, vil ltaa i
levende Fotbindelse med Kristi Kirke i denne Verdens
sidfte Tid, da Kampen vil komme til at dreje sig om det
store Spørgsmaal: »Den retfærdige af Troen skal
leve« —- og alt, hvad dermed staar i Forbindelse, liges
som det da for Reiten altid hat drejet fig dekom —
2. »Den retfærdige af Troen skal leve« — er et
evangeliik Ord fra celdgamle Dage. Det blev beugt som
Tekst baade af den Horte Jesus Kristus og af hans udHl
oalgte Nedskab og Sendebud, Paulus-. Og den Beme
gelfe i den nyere Kirkehiftorie, som vi lalder Reforma
tionen, samler fig om det samme qamle Ord. Og Refok-’
mationen regte Bei-n har altid samlet sig om dette Ord
og trustet sig i Liv og Dsd ved det guddommelige Ltfte.
som det indsholder. og det samme gsr de den Das i
Don
Z. »Den retfcerdige as Trer stal leve«.» Om
dette Ord har, ret beset, Kampen i Kristi Kirke Pl
drejet sig es gir det indtil nu. Den saakaldte ssel
Mike hat ossfaelt udtalt den starpefte Fordø « «
dom over den protestantifke (lUtheÄke) Foritæåflekse af
dette Ord· Og den egentlige Protest imod den romeri
sie Kirke fra evangelifk Side gælder fra først af og
scerlig den romerske Forvrcengelse af dette Ord, baade
hvad ,,Netfærdighed«, ,,Troen« og »Livet« angaar. Og
ingen af Parterne kan apgive sit Standpunkt i denne
Sag uden at opgive sig felv.
4· »Den retfærdigeaf Troen skal lere«. Lin det,
Tom er dette Ords Jndhold dreier Kampen Isig ligeledes
indenfor den faakaldte Proteftanttsme Hvem er den
retfckrdige af Troen2 Er det den, som selv har bragt:
fin Retfærdighed tilveje — eller er det den, som er
bleven den fkæntet2 Den ene siger san, den anden saa.
Hvem er den troench Er det den, der ved den Dyd
som kaldes Troen, bringet Retfcerdigheden tilveje —
eller er det den, der med Trer som den tomme Haand
tager imod Retfcerdigheden som en Gave af Gut-?
Den ene siger faa, den anan saa. Hvem og hvad skal
den troende tro paa for at faa Retfærdighed og Liv,
Ninus-, Guds Ords Tilfagm eller Kirkem Videnfkai
bens Resultaten eller honde Den ene mener san, den
anden saa.
5. »Den retfoerdige as Troen skal leve« »Den
retfærdige af Trer skal dol« —- saaledes lyder de ftote
Modscrtninger i Læres og Livskampen i Kirken indtil
denne Dag. Saaledes lød de ogsaa i den Mands Lin
og Tit-, som vi her stal have med at gere, og ved
hans Liv og Færd fik denne Kamp Fart som ingen
sinde siden Pauli Dage.
—- En fadan Mund er interessant at here om, ser
om det nu er 364 Aar stden han døde og 437 Aar siden
han blev ssdt
Jeg vil da bede Lcrserne folge med miq et kake
Bei, men vi hører lidt nærmere om folgende vigtige
Emner
l Hvem var Motten Luther-?
H. Luther-s Romerrcffr.
III. Den nagt Luther.
1 Hvem var Motten Luther?
t. Dette Spørgsmaal er, mærkelig not, indtil
denne Tag et af de meft brcendende indenfor den
nyere Kirsehiitorie DA, ikte sandt, selve den Kendsger
nian fortæller tkle saa ltdt om hvad Luther var. Jud
til denne Dag gives der Tom-, des mest modstridende
Svar vaa dette SpørgsmaaL og disse Svar dokutnens
teres med bindstærke Værker baade fra romerskskatolfk
og proteftantisk Side, itke blot paa et, men paa mange
Sprog. Spørgsmaalet maa altsaa vcere, hvad man
kalder aktuelt, eller i hvert Fald anses der-for
2. De flefte as os m«ener maaske, at vi hat nok
taa god Rede paa, hvem og hvad Luther var. Det kan
ogfaa vcere, at vi har det. Mig forekommer det, at de,
san har besvaret dette Mit-Hab er kommen til at
sortælle as ikke saa lidt um« hvad de selv var. Men for
Resten var det min Mening at anssjre en Raekke Be
«· ; ser sra sorskellige Tider aq Sider —.as dette
gsmaal Maasse tunde det bidrage til at give Lee
Ieren nagen Jde am Spsrgsmaalets og Mandens Stor
Ied Og saa var Hensigten med, hvad her skrives,
Haaet —
Altsaa gaar vi nu lige til Afhsring af en Rcetke
Vidnek.
I. Om Vanskeligheden ved den rette
Vurdering as Luther.
»Det turde være et Spsrgsmaab om Luther ind
tagek saa høj en Plads i den almene Bevidsched, som der
med Rette tilkommer ham. Vistnok sejredes Luther
sesten i 1883 med Gliede, men det bar dog eriner
at da nogle Mcend i hint Aar traadte samtnen sor ved
frivillige Tilskud at rejse en Statne sor Luther-, epgcw
de atter Planen, fordi de srygtede ikke at finde almins
delig Tilslutning, hvad der synes at tyde paa, at Mer
ligheden til Luther her i Danmark er as en noget blig
Natur. Dette tan ikte andre, naar det betænkes, at
Pietismen, Rationalismen og der eftek den nyere Op
JVCekkelse i det sidste halvandet Aarhnndrede hat været
iraadende i det lutherske Kirkesamsund Disse subjektive
Netninger kunne ikke have overveettes ftor Sympati
Isor en Troshelt, der vel gjokde Subjektivitetens Ret
gældende, men dog saaledes, at han indtog sit nroktes
lige Stade i den hellige Strist som objechtiv does
norm og trævede, at den troende Subjektivitet abe
tinget skal bøie sig ned under den. ——— Alle tre Retnini
aer hat da ogsaa svæklet og delvis ndvisket Mindet am
Luther. Fornemmelig har dette været Tilscvldet med
Nationalismem der med sit smaatskaarne Syn paa
Livet havde stor Lyst til at nivillere alt og dragen det
sra Aandens Hefder ned i en jcevn Middelmaadighed
Birkningerne heras kendes den Tag i Dag. For de fleste
staar Luther som den dristiae Munk, der trodsede Pa
ven og Bisper, der ikke var bange sor Djævelen selv,
naar han havde Firistus paa sin Side, .som gistede sig
med en Nonne og blev en lykkelig Familiefader, var en
vittig oa skcemtesuld Mand, der satte Pris paa et Glas
sVin i gode Venners Selskab og endelig var en Hader
as alt nnyttigt Seloplageri. Men Mindet am hans
Haardnakketbed hans grove Skjckldsord er heller ikke
glemt, og med al Beundring sor ham glasder man sig
dag over, at man har ham paa de M) Aars As
stand, idet man trenletc at hois denne vasldige Troess
keempe pludselig levede op niellem os on many lod jin
«gamle Krigstrumpet« Inde, tnrde han maaite blive en
mindre behagelig Samtidig. Tisie grove Omride as
Luthers Personliahed knnne nu vel i Hovedtrcekkene
være rigtige, men de er dog i Virteligheden saa langt
sra at give blot tilnasrmelsesvis en Foresiilling om
den Aandsfylde, som var i l)am. Man saar igennem
dem ikke et hedre Begreb om Luther, end man qennem
et daarligt Trcesnit eller Lithograsi saar et Begreb om
et as Raphaels Malerin-.
Fortsættes.
.---- ---—--·
ij To Umsier gszx
Skrevet for »Danskeren« —
As John Lotsen.
IV.
Dei »manglende Led« mangkec
endmu hidtil hat man ndcn Held
sjgt et levende Bot-few Der kan
fyldks Udviklingens Klsft mellem
Abt-n og Mennestet. Iakvinissxnen
hat intet bevist i Icn Ret«1i11g,
dens Forkcempere bar ikke holdt
Ord. Der-for vil Hele denne Tan
Ieketning til fidst f’nde sin Plads
I den Forglemmelles Afgrund,
hvoti mange of den stedjc oekss
lende Skeptiscismevs Tankefors
mer allerede er focsoundnex —
svot den gamle Gnasticisme, den
enqelske Deisme, den tyfke Ra
Malisme, den franike Atheisme
og det amerikanfle Fritænferi bar
fundet der-es Grav, tilligemed de
state Navne, ligefm Cerinthns til
soltaire og Theodore Parier, der
Ist disse Retninger oq tilfynelas
sende gcw Fornægtelfm Aut.!ritet.
Minismen et ftcetkt Pan Vejen
til de forstummede Nisters Lord.
J den nytere Kulturtid bar
Wtkismens Former oder-it me
it Hinlenkt-, —- «mindre grosse.
, Mk den tun Materialisme com
Wolf-neu i Mal-eh den
Uns-Its alle Kundstabens Do
metz den foretog biologiske
—
mollem Aarsag og Birkning j hole
Tilværelsen.
Naturalismensz senefte Form er
Darvinismm Den-:- Angrcb paa
den kristelige Opfattelfe bar waret
et halot Aarhundrede. Og det hat
Været en hidiig stamp- Ton-J Tro
rier fæstede dybe Rødder i Ehrg
ten, og det vil tage long Tid, før
jiristendommen faar det - smsus
Skud af denne silinte udryddet.
Darvinismensz v i d e n s ka b e
lige Levnetsløb nærmer sig
dog ftærkt sin Afslutningz de ven
tede Beviset for dens Berettigcslsc
er ikke bleven staffet til Veje. En
efter anden hat dens Inægtiqfte
Forfvarere forladt den, og nogle af
disse, fom f. Eis. Professor Roma
nes offentliggjorde for sin Død et
ftærkt Vidnesbyrd om Kristendomi
mens Sandheder. Professor Hek
bert Spencer Var i iine sidsste Leves
aar ikke mere den krastige Kcempe
for Naturalismen, hqn fsr havde
mret. Hans Modfkrift mod Brit
ten Balfours’ Værk ,,The Founda
tions of Belief«, var svagt og uden
Virkning. Gennem hele Fejden hat
den videnskabelige Lejr veret delt.
Lige hijt anfete Mænd hat kæms
pet paa begge Sidet, —- kun med
den Forkoh at medens Datviniss
mer-J Mænd ftadigt hat været ntdt
tilatslaaRettæte,iaahardetx
krasfe Udvillinqsteoriss Modftandete
aldtig haft behov at tikbagekalde
Pf san her mindes Geplogen Dana,
»san! after manqe Rats induan
IUUWP vsstvilks sit-et sitt Ue
Dume Uejlighcd bleo 1. Kor. 15
mwitrL -
Und-or alle Tidens Tankebryds
nin ganr Firiftendommen sin Sejrss
gnug over Jorden. Mange Gange
sxx zsnn nmnge Mander er dens
Tom bleer udta1t: hver eneste een
as Ekevtjcisksmens mange Former
.-ar fikkcr paa at gøre det af med
den, —- at lcegge den gamle Bi
bel paa Hylden Takvinismen var
maasfc sifrere paa Seiten end no
qcn of dem. Den postulerede et
»manqlende Led«: den vilde paavife
alle Tings Selotilblivelfe: den bi
belfke Stabelseshiftorie fkulde ga
res til Løgn Moses Beretninger
henvises til Ammeftuen Videnikw
ben skulde være den eneste Reli
gion: Slægten skulde emaneiperes.
Dei var denne Tankeretnings Løfen
J herwed to Tusinde Aar hat
Kriftenkirken vceret Vidne eck, at
disfe Former dukkede op, den ene
efter den andeu, og ofte slere Paa
ern Gang. Kristenkirken blev til Ti
der onst-eben fra mer end en Side.
Mm ncmr Ztorm oq leger truede
Leirkcfkibet Hm har det aldrig for
qævcs vasret sagt til Kirkens Herre:
»dem-, frels ds, vi forgaa!« Efter
hoc-r en Storm blev det blikstille.
ngao i vor Tid sfal Mesteren true
Stormen og Spen; ja, til Dagenöl
Ende skal de væte ham lydigr. f
?
,,Lad det stokme, Iom det tan, i
Du fkal kommt vel til Land-« .
——-- 1
Institut
sausamwnwwmmmd
stsucis
sskgss
gkkjäj
ZQFE
g «
IT?
og Kasse pg Finger i Kirkens Vase-(
mont. Overskuddet gaar til Afbetaw
linq af Pianotst i Kirken Te ungez
indbydcr alle unge og ældre til at!
vckre Med. :
- Den tryllende Var-me oi havde
i Jiili. har foraarfaget mange Dsdsw
fnld her fasrlig blandt Spædbørn
og gamle, soagelige FOU. Dsdsfald
blandt »Babyes« bar lærlig været
talrig blandt de sydeurovæiske Fol
keslag og skyldes vist i høj Grad
Urenlighed. Nu i den senerc Tid hat«
det vætet lidt ksligerr. og man non-«
der leitete i den mere frie Luft.
—- Siloams Kirke nærmek sig sin
Fuldendelse og tager sig ket godt ud;
baade indvendig og udvendig. Me
nigheden hat al Grund til at voerel
glad ved sin nye Ksirkr. hvis Spir
hæver sig op mod Himlen derude i’
de nye Omgivelfer.
— Komiteen for Underspgelfe as
al Stags Bestikkelse er nn i Lag
med de medicinlke Skalen Der havde
været ytret mu, at Eksamensovqaver»
var til at faa fsr Eleverne os Lss-»
ningen of dem for Verme, ligesoml
der ogsaa bar vcetet talt km, ati
visle Skoler ligefkem folgte Lægesl
certifikater To Lager hat allerede
været i Fort-It anqaoende Sagens
men endnu foreliqqet intet bestemt
til at bektæfte RygteMe
Vor-se oq Title hat met til en
Del Stabe for Vegetationen her i
Stute-h dog er der i den lenere Tid
falden lidt Reakt. hvilket bat hfuls
Den meaet til at forbedu Unten
— Csm letqu i Juli es
August et alt fotholdsvis stille nu.
Fnumhqsfnchnksusnmsuo
stsmns
Ihde I
Ihm-d
Ist M
?
ZE
s
?
z
E
M
s
II
II
;
um
Ist
si
ki:
II
IT
E» -
I
s
III
IT
U
s?
ist
Ists
c
I
i
l
Coultet, Iowa.
Vi hat haft Bespg as Kandidat
Vedsted fra Don-nack, som jo for
Tiden er paa Rundrejse her i Ame
rika. Han præditede en Søudag
Formiddag i den anden Menigs
heds .8iitke; den. samme Esset-mid
dag talte han ved vort Ungdomss
møde Vi var glad ved at here hum
kun Stude, at det ikke blcv bekendti
gjort nogcn Tid forud, saa flere
kunde havde faaet Lejlighed til at
here hom. Pastok Møller var med
ham og havde ogsaa et godt Ord
at sige os.
Peter J. Peterien og Familie,
som i Sommerhar vætet paa Be
spg i Danmark, er kommen tilbage
og agter at bosætte fig i Byen.
Fire af vore Kvinder er i Som
mer bleven opereret for Sygdomme,
fom de hat lidt af, to for Blind
tarmsbetændelse, nemlig Mrö. Jo
han Waldemar og Mes. Rasmus
Jenfen, og to for enden indvortes
Sygdonh nemliq Mes. quö Han
sen og Mrs. Martin Jensen De
er nu da dette fkrives, om ikke alle
raste, san dog i god Bedking med
Udfigt til at blive helt raste.
Hans R. Danieler og cuftru er
i denne Tid ude i Montana for at
have Opsyn med Jndheftningen oq
Tmfkningen paa et Stricke Land.
han hat detude.
Miic Marthe Peter-sen er kom«
men tilbaqe fka North Dakota.
Inng den ö. August sluttede
vor daufte Ovetdasöfkole med en
faa mangen Hin baode den ene Vei»
oa den anden, fOnt tndelig nok visit
os, at oi bliver betragtet som met-e
enfoldige og dmnnusre end andre
Mennesker, men saa dumme, at de
ikke ved, at Præftens Hund er fkndt
føt fire Manneder eften naar den
bar vætet saadan et ond Bresc, er
lidt fcsr t1)delig. Men det var nn
ikke smlig dette der faldt mig for
Bkyftet· Det var Forholdet mcllem
Pkcesten og Folkene: det kan jeg
ikke tro, at det kan stemme med
Virteligheden Jeg ital ikke wie mis
af, at jeg hat stor Kendstab til
Menighedsforholdene ud over det
store Land, men noget sendet jeg,
nmaske lige saa meget sont de fle
ste, og det er langtfka, at Former
ne behandler deres Præst fanledes.
Vel ved jeg, at vi ikke hat den
Ærefrygt for Præsten herovre som
i Daumen-h men det trot jeg heller
ikke der er ret mange as Prassternr.
der United og det can vel not ag
faa stokte pas den Ærwdighed Iom
vi skylder ham betonte-, men derfrq
og til Behandlingem fom han faat
i Stykket om »Prcestens Hund« er
alligevel for meget Jeg tror nos,
at naar da tommer til Stykket, Ins
tænket vi were af Pkæsten og
hans Gerning, end fom Styktet
prsver at faa os til at tro.
Korr
Bi vil lade ,,Pka-stens Nahe«
spare. Red.
L—- ......-.-.-.... .--..
UND-IMM
MIWWDIIU
MMWktszM
Mogols-ew.
MUMMMM
QIXUW.MIU
MUWUU
wissest-W
VIIIan
v——