M
..pansl(eren«,
II Iswnseutlkg Nyhedss ok- Dplyss
Ilsgshlad for det daan Fell
i Amerika,
apslvet sl
DMISH LUTH. PUBL. HOUSL
Blatt, Nebr.
Essen-W adgaak hvek lesdag og Ftedag
Pris pr. Ausgang.
It Ioreuede Stam Il .50. Udlandet III-O
sladet vstsles i Fotstud.
LIMan Betallng, Adressefptandring og
siedet angaaende Bladet obre-tiefer
DANISH LUTH. PUBL. EOUSE,
Blait, Iedr.
.
Uedsktpn U. M. Andeksem
Ist Bldrag til »Danstereu«s Jndhold:
Ihdlingey Ksnefvondancet og Uttiklesx
If enbvet In, liebes adeessetett
A. M. Anderser Blon, Iebt.
Einer-ed in Bis-it Postofijce as second
III- mattok. i
heissen-ging Rates made known upon
Ipplloction. .
«I Tilftelde as Uregelmæssighedet vev
Mag-lieu bedes man kluge til det stedlige
Mich Skulde det ikke hielt-h bedes
Im- henoende sig til ,,Tanfketen«s
Mr
Nur Les-ferne henvendet sig til Falt, der
OerterertBladet,-nten m at lebe hds dem
ellektox m iaa cplysning om det avntetede,
W De alt-d omtale, at Te san Roms-sie
Ikytkt i dette Blad. Det vIl være til gen
M Rotte.
Ei Par Løsninger af Regnestyks
ket, fom forekom i ,,Dsk.« for en
Tid siden, var beregnet for dette
Nr» men man of Grunde, som vi
ikke bchøver at nævne, vente til
Fredag.
Det et os meddelt fra poalidelig
Kübe, at Past. J. Gertsen, Krumme
N. Dak» som for en Tid siden blev
kaldet of Menigheden i Council
Bluffs, i forgangne Uge hat under
tettet Menigheden am, at has tager
imod KaIdet.
Vi læser om en By i Kansas, stri
vet ,,T-he Luth.«, hvor Mr. Roofes
velts Artikel om »New Prize
Fight,, fik en Boghandler til ikke at
ville fremlcegge »The Outlook« for
denne Uge sammen med andre Tidss
sktifter paa sin Disk, fordi Loven
sorbyder at scelge Magasiner, hvis
Jndhold hondler om Prize Fight.
Mlektid tillader andre Byer de
levensde Billeder Fremvisning at
foregoa uforstyrret l
En Mund udttytte formzlig sit
Vegreb om Lioslykke til en Redak
tsr i folgende Ord: »Der-sont jeg
kunde blioe absolut filret en Jud-.
kamst as Essle om Aaret, til jeg
htt, og rimelig godt Helbred, san
vilde jeg ikke behjve enTing,som ikke
vilde følge med disse, for at være
fuldkommen lykkelig. ch hat intet
imod Religion, men havdcs jeg denne
Jndtægt oq Helhred, san kan jeg ikke
fe, at Religion vilde Være til mindste
Mitte for mig.« Hvad Forskel er der
paa hans og »den rige Bunde-s og
Dytets Beger om Lykke2
Den ivenfke Auguftana Sy
mde We ved fit 50 Aars Jubis
Wut-de bl. a. fslgende Befluts
M: »Besluttet at vi, Medlemmer
If Augustana Synode, forsamletde
til Julius-umstride eftertrytteligt
Were-c iuwd Ticbsjeligheden til
at indfsre Deus i vore offentlige
Skoler, idet vi trot, at det er prin
cipielt forkett at bruge de offentlige
Oblepeuge i fanden Hensigt og for
Mmlighedens betalte Tjeneke i de
res officielle Stilling at optrædH
iom Dense-Jnftrukttrer.« ;
l
Der er W Mondes at spat-;
mciwladsktivetowhvorsi
M holder-tm W et qudz
J In M. Da kmi ske ded.
M Iokskudibetqliuq. Dei kostet
M
freute-d daa den anden LogibygningJ
paa »Von-er Plant« og Spifesalen
Gymnasiet oq Prassidenteng Hjem vil
bltve paabegyndt om faa Dage. Naak
det hele bliver foekdigt, vil General
Council have et pessiemim t
Nimm-, som hele Un Mel-sie Kir;
te kan være ftolt tf. Ist er Denk
sigten at faa de nye SemtnriegBygi
ninger indviet samtidig med Anb
ningen af Skolens Efteraakstermin
i Oktober.
Polizei-lind
J et AntikvaksMufeutn i Rom
ser man bl. a. et Monumcnt af
et Ægtepar (der tillige var et ægte
Par), som i Folge Jndskriften hav
de levet sammeni 23 Aar og 15
Dage uden nogen som helft. ægtei
skabelig Kiv og Strid.
Et tyfk Ægtepar var paa Fette
rejse og kom bekundet ogfaa til
hint Museum Manden læste Jnds
skriptionen paa nævnte gwmnnent
og oveksatte den for sin one. Hun
gjorde ftore Øjne og spurgte uvils
kaarligt: ,,Hvad siger du til det
Frants?«
Han trat paa Skulderen, vendte
sig til det næste Nk., idet han
mumlede: »Jeg tkor nu engang ikke
paa Mit-allerl«
J Aaket 356 f. Kr.«F. —- for Re
iten paa den samme Dag, som A
lexander d. St. blesv f-dt——brcendte
det mcegtige og prægtige Diana
Tempel i Efefus.
En ubekensdt og ubetydelig Efeser,
der plagedes af Længsel efter Be
rømmelfe havde udtænkt den Plan,"
at om han stak Jld paa Templet,!
vilde kans Navn blive nævnt i Hi-»
storien til de fildigfte Tider, hvad
da ogfaa ,,sure enough« flog til —
om det end ikke netop nævnes med
Udmærkelfe Han hed Heroftrat
Som tilsyneladende ivtig Diana
dyrker befsgte han daglig Templet
for at udsorfte, hvorledes der bede
kunde stikkes an. Endelig opdages
de han, at man ad et Vinspalier
kunde bane fig Vej til Taget, Ewig-i
Tsmmerværk af Cedertrce dannedeI
et letfcengende Stof. J Ratten-J
Mulm og Msrke udførte han da sit
Forchavende, og snart Inste det as
rige Statte fyldte Tempel som en
Kæmpefatkel ud over, Byen. Hero
strat fangedes og tilstod straks fin
Udaad, samt Grunden dertil Han
blev paa Stedet dsmt til Laden, og
det blev under Dsdssstraf enlioek
forbudt nogen Linde at namne bang-s
Nat-n
Men hvad bryder Historien sig
om saadanne svage Menneikebud
Den gentager fremdeles Brandstisi
tetens Navn, faa det er kommen til
at staa fom Betegnelse for hver, der
lider af - Stotmandsgalskab.
J Aar holdes der IkdsAaris Ju
bilæum i Anledning af den store
Ktig og den overvældende Zeic,
Tyskerne vandt i 1870. Og at en
saadan Anledning jo fører nye be
gejstrede Sejrssonge med fig, ligger
ganske i Sagens Natur« Ligefaa. at
der i Begejftring geres plumpe
Overdrivelsert det er vist iøvrigi
Skik og Brug over-Ili
Jvhannes Trojan, den gamle Re
daktsr i Berlin, hat fauledes be-«
gaaet et Digt til vortre, hvoki det?
hedder, at denne store Strategist,
der ofte er Ialdet en Stiltier, til.
Trods for sitt Tien dog format-ede«
at tale faa mægtigtt
»dqu Franzosen noch und Däneng
hörbar llappern mit den Zähnencz
ist«-de umke- pqq hats-. omqunsksk
mæudme og vi Dunste tmng Sin.;
W
1871, Acht for det tyske Keller
djmmes Grundlæggelse.
1871oglogsog7vglerlig
1888, Aaret for Kkjfer Wilhelms
den Forstes Død. ,
1888 is 1 og s vors-tu llg Wiss
Eksempfer stemmer Mastigh kun
tager VMt feil, um det Mer,
at det Mke Rige skal Ost-a til Cum-!
de i 1913. Gans-re vix-dist- i dqu
Aar vil der foretomme endnu en»
Tilockkst, idet hele Danmatk da vil
somnto under Tyfkland«.
Jeg ved meget godt, at dette skal
gælde for Spøg — m·en alligwel
Kutten spsger stundom med Mu
sen, for den — —- nok sagtl
X.
Morgenpaa Laufen
Alt, oplyst af Morgengry.
Ligger mig for Fode.
Efter Hvilen staat jeg op,
Glad og vel til Mode.
By og seit-le Vckk og Busk
Staat i Ztraaler blanke
Morgenvinden sagte gaar
Over Mark og Danke.
Ratten samlcde sit Sljr.
Da nu alt var vaogen,
Oder lave Enge hun
Kaslede for Taagen
Medens hendes dunkle Slskb
Langsomt sig fortoner,
Aandcsr Nosenbufkens Duft
Fka de slanke Kroner.
Og mens Solen blinler frem
Med sit Straalest
Stigcr Lætlen krediende
Op imod det høje.
Og i blide Rytmek sig
Hvedemarken vugger,
Mens den vilde Deus stt
Dybt af Vemod luster.
Ved P. V. A.
I
i
i
Kæklighed.
Et inderligt Venskab, en trofast
Ven eller Veninde, til hvem man
knn have Tillid og Zortrolighed,
derer til en of Unndommens skjns
nefte Gift-den
Et Lin »den Kcerlighed er som
en Sommer uden Solskin -— Hvor
lykkelig hat jeg ikke mange Gange
»Ja-ret, nnnr jeg fornam et Glimt,
en Strasle af Kastlighed hos mine
Elsüsdmennefker. Et kærligt Otd kans
xwre lindermrker; det hat vist de
flefte af os meet-ket, især vi unge,
sont koni her over fra det gamle
Land, fan maattte virke blandt
fremmede.
Fiærligheden hernede er en Af
spefling af den himmelfke, guddoms
melige Øærlighed, er det reneste og
kedleste, vi Mennesker bar i Eie.
Den er den mægtigste Stormagt
paa Jorden Selv til det mest sten
haarde, til Js fkosne Werth kan
den dog omsider for det meste bane
Vei.
Du kan aldrig elfke for meget.
Ver-r trofaft i Kretlighed, tro mod
din Ven: misbtug aldrig den Til
lid, der vises dig.
Vil der en Gang komme Stun
der, da du synes, du staat forladt
og vennelss, lau et der dog en Ben,
fom evig elsker dsg, fom ventet paa
-.- - --
»din Magnet-. Giv hqm dit Hjektes
fra Ungdommen af. .
Jngen lieh-ver at favne Kæriti
bed. Der er en Ben, fom heftet tilit
bin Trost-ab uden Svig. Giv hamsi
bin Katlighed, og du vil blive lyksis
selig, lykkelig ved at hvile ved hans I
Vierte. has hom- iom gkk i Dsden «
for dig pag Gesause-, pas Mist-F
Den sittste Mktiqhed bevisei ved
atfæUeLiveittlfordm,mmtel
ster. Dei bar han gjort for dig.,
Kan du saa lænqsere wohltat-? Se
han« milde, Weite Blit; fe, han !
M sp M siu W Treu-: (
wisc, livshllge satt-dis. til Livets l
1
(
i
1
l
l
s
Z
I
i
s
—.
I
i
l
I
l
i
i
Svar til ,,Danskrren«e (
Redaktsts «
Paastand at Earnegies Artikel»Mas
sen og den enkelte" ikke leerer Eva
lution, Meer tun Jndelism.
»Danskeren«s Redaktsr paastaar.
at Carnegies Artikel tun herver
Jndividualismen, men ikke har no
get med Evocutionen at gere. Den er
kun Jndividualisme kontra Socias
lisme Men Sagen er, at den inde
holder begge Dele· Jeg stal her
gengive de Steder i Artiklen, som
ganske klart viser, at min Paastand
er rigtig. ,,Jkke has nagen andre
Væsener er Forskellen saa stor som
hos Menneskene, s»om repræsenterer
det htjeste og nieste indviklede Uds
viklingstrin«. — »Te mest stikkedes
Overleven« betyder ikke andet, end
at de Planten Dyr eller Mennesker,
som rager op over det sædvenlige,
bliver de drivende Kræster, som be
frugter alt«. Her hat vi ganske tydes
lig Brug og en Forklaring af Dar
vinismens Leere om ,,the survival as
the sittes« Men det tydeligste Be
vis sor min Paastand ligger i disse
Ord: » To engelske Ynglinge fandt
ester aarelangt Arbejde det Ord,
sorn dragte Orden i Kans, Ordet
»Udvilling, det, som siger, at Men
jnesket ikke — som man sør bavde
jtroet ——— var sitnket ned fra en
I.Hssde, men at det har strasbt højere
og hasere«. Dis-se to Mcend kan ikke
ver-re andre end Charles Darwin og
A. R. Wallace, altsaa de to samtis
diae Fædre til Udvitlingslæren Det
er efter Carnegies Mening disse to
der har bragt »Orden i Kans«. Das
hans Paastand, at »Mennesket ikke
— som man sør havde troet —- var
snnkct ned sra en Hasdemen has
strasbt hssere og bøjere«, er jo en
liaesrem vaoriiasgtelfe asBibelengo -cr-z
re om Raheler as Mennesket i«
Guds Billede, as Syndesaldet, oa
dermed nadvendigvis as Genløsninis
gen ved Jesus Kristus. «
Forevrigt ved seg jo godt, at Arss
tillen hovedsagetig sager at hawde
Jndividualismen og vise det urime-«
Iige i Socialismen, og at den itke
er et ligesremt Forssg paa at nd
brede Evolutionxsn Men at Erwan
tionslceten ligger som Grundlag
sor Carnegies Livsbetragtning, en-·
ten denne saa er rettet mod det in
dividuelle eller mod det sociale, er
tydelig not. Dette stemmer sorsvrigt
godt med hele Carnegies svrigeStil-«
ling, hans Brug as sine Penge o ’
s. v. Men jeg har hverken Tid eller
Lyst til at gaa ind paa yderligere
Enkeltheder
l
s
s
J.K.Jensen
Anm. Vi hat ingen Tilbøjelighed
til at forthtte denne Ordvelfel
Hvad vi hat hævdet og hævdor frem
deles er, at Ariillen »Massen og
den enkelte« ikle indeholder nagel
som lendetegnet det forlastelige i
Dawinismem færlig Fornægtelchn
of Stabelsesunderet. Den berører
jo end ilke det, at Mennesket fkulde
vætet udviklet if en lavere Stab
ning, men tun en Udvilling af
Mennesket (og der tasnkes ri
meligvis paa Meniieflet efter Zyns
defaldet). Oslaa Paulus lærek jo
Udvikling of Menneslet. naak hnn
skriver, at ,,vi ikke mere skulle Das-»
te Bskn og lade os tumle som Wil
ger . . . . men opvolfe til hom
lom er Hovedet, til Kristus« (1.Kor.
4, 14—-15). Men not bekom. Post
J. K. Jenlen on ,,Tll.«s Red. er
jo llet ikke uenige angaaende felve«
Sagen. Kan vi san ikke væte fuldt
eniae om Artillen»M. oa den enk.«,,
halsar- lwer of os jo betragte den,
Tom han kan. Red.
Taksigelfr. .
J Legt-ed med at soc-lade New
York for at qaa tilbage til Danmatk
eftek nu itte Magnet-er at have be
reist de Formede States frem og
tildeqefthtilM,k-Inviikke«
satt-de as keu- sc mu- tqk m«
Reises uundgoaelige Befværligheder
I Reier har verer os meget inter
essant sc Wande, og vi vil altid
mindeikssnswdfslæde og Taknemi
läg-bed. -
p. tsNew säh August 1910.
Digmvt Bsggilo
Berti-dato nggild
En fotfærdelig Akkord.
I
f En Kone, som var en Dranker.
sdsde for omtrcnt 101 Aar fiden.
Professor Peelman ved Universitetet
ji Bonn bar studeret deres Record.
som nedstajnmer fra denne fordærvæ
de Karte
Gan hat fundet, at 1(-)2 af dem
vor professionelle Tiggere, 102 var
»uægte Bsrm 131 vor Kvindery som
zlevede as lkjc«delighed-Handel, 64
jvax Teboere af Fattighuse; 7 var
ldjmte for Mord; 76 var erklærede
,at have udjvet andre store Fort-ty
.delfer. Professoren har udregnet,
at denne Kones Esterkommere hat
kkoftet Staten oa Samfundet BL
;260,000·
l En skcekkrlig Rekord!
I Foronstoaende har jeq læft og
overfat fra »An Young Lutheros
"ner«. Det bevifer noksom at ,,hvad
et Mennefke sum-, det skal han og
htste«.
I »Danskeren«s Redaktor vil nok
være foa venligt at give dette
Plads i sit Blut-· Jeg mener nein
lth at det taler et Alvorsord til den
letsindiqe og syndefulde Vordem fom
vi lever i. Og dette behøves vist i
vore Dage.
E. M. Nielfen.
E Den 13 Sondag.
; Oaicm i Aar vil vi gerne minde
Venncr om denne Sandag Dei er
Sondagem da der rundt omkring
,— baade i Euroka og her i Ame
rika — oft-es til Diakonisfesagen.
I Kære Vennerl Glem ille Eben
.Ezets Gerning blandt de lyge, naat
J vna den Sondag samles om
»Den barmhjertige Samaritan«.
Naar J tmsder frem for at ofre
eders Gave til de syges Pleje, com
tda i Hu Ordene fm vor erlsers
Lasbeu ,,.Vvad J have gjort mod
en of disse mindste, have J gjort
imod mig«.
Paa Eben-Esel- er tilegt et
»Am- fuldt as Arbejde og fuldt of
Kran.
- Der hat været virlet med Tro
fasthed of hver Arbejder blandt den
"tra-ngende Slare. Ofte følth det
haardt, at Arbejderne var faa og
;Kkavene faa mange og store.
Bennets Kærlighed hat vætet
stor imod os i det fvundne Aar·
For det kommende set vi med Til
«lid hen til eders kærlige Hielt-,
»Wenn-nd Med Tal til Herren giver«
vi Tid og Met, men Midlernek
at virle med for den fattige syge
maa komme frei Herrenö Verwer
Kære Præstebrsdre og Vennerl
Stst oglaa i Aar SbensEser med
Heders Ossergave paa lsde eller en
Landen Ssndag.
. Eders i Tjenesten,
i J. Mahlen
l
Jnlmalt
til Inventar-sum til Siloamö Me
nigheds nn Kitte, Chicago, Jlls.:3
Past. J. M. Haufen, StaplehursH
lNein-» Past. A. C. Weismann, Deus z
»ver, Colo» Past. N. L. Nielfen,«
Dass» Okla» Doktor N. C. Nieli
"len, Chlcago. Jlls., Mr. P. Clau-,
len ,Al«bert Lea, Minn» Mr. J. L.«
Meilen qunville, Jllh Wiss Ma-.
rv Johnlon, Garn-illa S. Dat» Mr»
P. Peteklen, Northsield Minn.,;
Mr."Svend Linde-wish Red Tloud.i
Nebr» Mr. Manns Beck, Plutus
Nebr» bM Ism. i«
Mr. Th S. KnlduhL Rustin,«
Relik» M. L. Jenseit, Wink-,
»Mehr« Ut. I· c. Mino-sah This;
Me., PM. L. id. cis-sk- Trufåwi
Mich» Past. H. H. Dahlstrsm, Ra
cine, Wis» Past. Poul Nielsen,
Chirong Jlls., Past. J. C. Peter
fen, Dannkbrog Nebc., Past. W. E»
Nielien, Gteeiwille, Mich» Past. J»
Th. Lund, Brush, Col» Past. N. C.
Aaberg, Bestan, Mass» Past. Th.
Jersild, Elk Horn, Jus-va, Past. A.
S. Nielfen, Kam-sha, Wis» Past
N. J. Bim, Rakine, Wis» W.
Sofie AenderseW Ghicagty Jlls.,
Miss Cecilie Zahl, Cedar Falls,
Ja» Mr. A. Msrch Mast-, Reh-»
Mr· Svenning Hausen, Maywood,
Jlls., Mr. Anton Haufen, Chicago,
Jlls·, Mr. Niels Nielfen, Gteens
ville, Mich., Mr. L. Christensem
Trufant, Mich-, Mr. P. Spreniem
Staplehurft, Nebr» hver PLOO
Mr. Chr. Jakober, Deln1ar, Jst-,
0.50.
Jalt 897.60. — « .«- »
Tat sok Gar-ems. «
P. H. Linden,
Menigh. Iris-sent
1410 Congrcss Et» Chimgo, Jas
Beflins Bote-jüng.
Ei Affnit of cu uugf Pigei Liv.
Af Alphonse Daudet.
III.
J al dennc Tid fkred Belejringen
fren1ad, men ier Berlins. Dei var
midt under den stærke Kulde, Bom
bardementet· Epidemierne,Httngerss
nøden. Men ved Smmedatterens
utmsttelige Omhu fokstykredes den
gamle Mands tillidsfuldc No ikcv
yet Øjeblik. Lige til den sidste Dag
»kakedes det mig at fkaffe ham Hves
debrsd og fersksKjd Der var tun
til ham, maa De vide, og De kan
ikke teran dem noget mere rotende
end disfe faa ubevidst egenkærlige
Elkkaaltidcn Bedftcfaderen holdt: den
Namle fiddende tilfreds og smilende
i Sonnen med Servietten banden
under Hagen, vg ved hans Side
Sinnedatterem der var bleven bleg
og mager af de Savm hun havde
lidt, og sont gav ham at dritte og
hjalp ham til at nyde disse gede,
fokbudne Sagen
Og naar den gamle Kyrasser
saa var bleven oplivet af Maaltidet
og befandt sig rigtig veltilpas i sit
varme, htmgelige Vcerelfe, medens
Nordenvinden rafede udenfok, og
Euren hvirnledcs mod Ruderne, kam
han til at tasnke paa sine Kampdage
og fortalte de hundrede Gange om
det ulykkelige Tilbagcstog fta Rus
land, hvor man ikke sit andet at
spise end frpsne Tvebakker og Geste
k-d.
»Forftaar du det, min Pige? Vi
spiste Hefteksdp
Jeg tror not, hun forstod det. J
de sidfte to Maaneder havde hun
ikke faaet andet at ipise Men jo
mere det fkred fremad med Ober
skchs Helbredelse, fo« vanlleligere
faldt det os at opfylde de Pligter,
vi havde paataget os. Hans Sammel
fe benyndte at fortage fig, medens
hans Tankegnng klaredes. To eller
tre Gange hnvde allerede de strack
kecige Kanonadet ved Maillotporten
faaet ham til at fare i Beil-et og
spidse Øte sont en Janthund, og vi
havde da været nde til at opsinde
en ny Seit af Bazaine udenfor Bek
lin og en Salui, der blev affyket ttl
Æte for den ude ved Jnvalidehospis
talet. En anden Gang, da vi hav
de fkudt hans Seng hen til Bin
duet —- det var, trok feg. den Tots
dna, da Slnget ved Busenval fandt
Sied, saa han en Del Nationalgar
Fristen der stillede sig ap i en of
Allen-ne
«.svad ital dog alle de Tropper
der? spurqte han. og vi bit-te ham
brumm
lGan ytrede sig ikke videre: nie
vi indian. at for Fremtiden maatte
vi væte endnu forsiatinew
Tesvasrte var vi M ikke not.
Da ieg en Ist-n kom del-sp- mid
to ist-n »nur qu mia med det for
tvivcedendbmd: »de stal vi sites
J Morgen kommet dek·
Stod Dtken ttl Lebst-few
Duelle nasenf Oper Anna fes fe
nere bat M derm. dut ten das
net dasse. at der var ei nf
F
Eg
T
Z
Z
sc
ZZ «
FITZIF
is
Eg
sc
Z
